Procedure : 2019/0803(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0195/2019

Indgivne tekster :

A8-0195/2019

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 16/04/2019 - 8.7
CRE 16/04/2019 - 8.7

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0365

BETÆNKNING     
PDF 195kWORD 62k
10.4.2019
PE 636.349v03-00 A8-0195/2019

om den foreslåede udnævnelse af Ivana Maletić til medlem af Revisionsretten

(C8‑0116/2019 – 2019/0803(NLE))

Budgetkontroludvalget

Ordfører: Indrek Tarand

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 BILAG 1: CURRICULUM VITÆ FOR Ivana Maletić
 BILAG 2: Ivana Maletićs SVAR PÅ SPØRGESKEMAET
 PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om den foreslåede udnævnelse af Ivana Maletić til medlem af Revisionsretten

(C8‑0116/2019 – 2019/0803(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet

–  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0116/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0195/2019),

A.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg har foretaget en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 8. april 2019 foretog en høring af den af Rådet indstillede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Ivana Maletić til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsorganer.


BILAG 1: CURRICULUM VITÆ FOR Ivana Maletić

Uddannelse:

2015 – nu

Ph.d.-kandidat ved universitetet i Rijeka, det økonomiske fakultet (Kroatien)

2012

Master i regnskab, revision og finans, fakultetet for erhvervs- og samfundsøkonomi, universitetet i Zagreb (Kroatien)

2004 – 2006

Statsautoriseret revisor i den offentlige sektor (toårig uddannelse), CIPFA – Chartered Institute of Public Finance and Accountancy (Det Forende Kongerige)

1992 – 1997

Master i samfunds- og erhvervsøkonomi, fakultetet for erhvervs- og samfundsøkonomi, universitetet i Zagreb (Kroatien)

Erhvervserfaring:

Juli 2013 – nu

Medlem af Europa-Parlamentet (ECON-, REGI- og BUDG-udvalget), Bruxelles (Belgien)

Marts 2012 – juli 2013

Formand, TIM4PIN – center for udvikling af den offentlige sektor og nonprofitsektoren, Zagreb (Kroatien)

Februar 2008 – december 2011

Statssekretær, national anvisningsberettiget, forhandler for kapitel 22 og vicechefforhandler, finansministeriet (Kroatien)

Maj 2005 – februar 2008

Assisterende minister for budgetgennemførelse og stedfortrædende national anvisningsberettiget, finansministeriet (Kroatien)

September 2004 – maj 2005

Leder af finansministeriets afdeling for nationale fonde (Kroatien)

December 1998 – september 2004

Rådgiver, afdelingen for statsregnskab og finansiel rapportering, finansministeriet (Kroatien)

December 1997 – december 1998

Trainee, afdelingen for statsregnskab og finansiel rapportering, finansministeriet (Kroatien)

Faglig deltagelse i projekter:

Maj 2012 – juni 2013

Evaluerings- og certificeringsprojektet "Regional Certification of Business Friendly Municipalities Programme (BFC SEE)", NALED – National alliance for lokal økonomisk udvikling, CLER - Center for lokal økonomisk udvikling, det økonomiske fakultet, universitetet i Rijeka (Kroatien)

Februar – marts 2013

Projektet "Support to the EU Integration Process in the Republic of Serbia", GIZ – Det tyske Selskab for International Udvikling (Serbien)

Juni – september 2012

Projektet "EU Funds Management Analysis", Verdensbanken (Kroatien)

Maj 2012

EU-projektet "Further support for implementation of DIS", E.I. Euroconsultants (Serbien)

December 2011

EU-projektet "Strengthening the management and control system for EU financial assistance in Montenegro", East West Consulting (Montenegro)

November 2010 – januar 2011

Forskningsprojektet ”Impact of the EU integration process on public finances and the budgetary management process of Bosnia and Herzegovina”, institut for offentlige finanser (Kroatien)

Oktober 2004 – oktober 2005

Projektet "Supervision system in the units of local and regional self-government", LGI – Open Society Foundations (Ungarn/Kroatien)

2002 – 2004

Lektor, sommerskolen for offentlige finanser, Center for Excellence in Finance (Slovenien)

April 2004 – juni 2004

Projektet "Financing of local units", USAID (Kroatien)

Januar 2002 – juni 2002

Projektet ”Financing of science in Croatia”, institut for offentlige finanser (Kroatien)

Januar 2001 – juni 2001

Projektet “Budget management in local units throughout Croatia”, institut for offentlige finanser (Kroatien)

Priser og anerkendelser:

1995

Rektors pris for bedste forskningsopgave blandt de studerende

Publikationer:

Bøger:

1)  I. Maletić, I. Jakir Bajo, D. Stepić, A Guide to Good Governance in the Public and Non-Profit Sector, center for udvikling af den offentlige sektor og nonprofitsektoren, TIM4PIN, Zagreb, 2018

2)  I. Maletić, K. Kosor, K. Ivanković Knežević, et. al., My EU Project: A Manual for the Preparation and Implementation of EU Projects, center for udvikling af den offentlige sektor og nonprofitsektoren, TIM4PIN, Zagreb, 2018

3)  I. Maletić, K. Kosor, M. Copić, et al., EU Projects – from Idea to Realization, center for udvikling af den offentlige sektor og nonprofitsektoren, TIM4PIN, Zagreb, 2016

4)  I. Maletić, K. Kosor, M. Copić, et al., EU Projects – from Idea to Realization, center for udvikling af den offentlige sektor og nonprofitsektoren, TIM4PIN, Zagreb, 2014

5)  I. Maletić, et. al., Fiscal Responsibility – Completing Questionnaires, Compiling Plans and Reports, center for udvikling af den offentlige sektor og nonprofitsektoren, TIM4PIN, Zagreb, 2013

6)  I. Maletić, D. Stepić, I. Jakir Bajo, M. Knežević, D. Kozina, Fiscal Responsibility and Financial Management, center for udvikling af den offentlige sektor og nonprofitsektoren, TIM4PIN, Zagreb, 2012

7)  I. Maletić, I. Jakir-Bajo, A. Zorić, Fiscal Responsibility, kroatisk forening af revisorer og finansmedarbejdere, Zagreb, 2011

8)  I. Maletić, D. Vašiček, I. Jakir-Bajo, et al., The Accounting of Budget and Budget Users, kroatisk forening af revisorer og finansmedarbejdere, Zagreb, 2008

9)  I. Maletić, I. Jakir-Bajo, Budgetary Planning and Accounting, center for regnskab og finans, Zagreb, 2003

10)  I. Maletić, D. Lončar-Galek, J. Mencer, et. al., Application of the Budget Accounting Plan 2003/2004, kroatisk forening af revisorer og finansmedarbejdere, Zagreb, 2003

11)  I. Maletić, V. Vašiček, D. Vašiček, Introduction to Budgetary Accounting 2002, kroatisk forening af revisorer og finansmedarbejdere, Zagreb, 2002

12)  I. Maletić, I. Jakir-Bajo, Budgetary Accounting, Informator, Zagreb, 2001

13)  I. Maletić, D. Vašiček, I. Jakir-Bajo, et al., Budgetary system: Accounting, Finance, Audit, Taxes, kroatisk forening af revisorer og finansmedarbejdere, Zagreb, 2000

Artikler i videnskabelige tidsskrifter med international redaktion og international evaluering:

1)  I. Maletić, V. Kandžija, The Accession Process and IPA Funds in Bosnia and Herzegovina – an Opportunity for Restructuring Public Spending and Convergence Towards the EU, bidrag til den internationale videnskabelige konference "Economic system of European Union and accession of Bosnia and Herzegovina – Challenges and Policies Ahead", det økonomiske fakultet, universitetet i Mostar, ECSA – European Community Studies Association i BiH, s. 238-267, Mostar, 2017

2)  I. Maletić, I. Petričko, D. Vašiček, Comparative Analysis of Croatia's Position in the Context of International Competitiveness, i bogen Competitiveness as a process, ECSA – European Community Studies Association i BiH, s. 13-42, Mostar, 2017

3)  I. Maletić, S. Redžepagić, Experience in management and absorption of the EU pre-accession funds in Croatia – lessons learned, i bogen Absorption Capacity of EU pre-accession Programmes in the Western Balkan Countries, s. 311-327, Nice, 2014

4)  I. Maletić, D. Vašiček, J. Kandžija, Croatian experiences in Management and Absorption of the EU Pre-Accession Funds, bidrag til den 9. internationale konference "Economic Integration, Competition and Cooperation – Accesion of the Western Balkan Countries to the European Union", s. 737-755, Rijeka, 2013

5)  I. Maletić, D. Vašiček, Current Trends and Requirements in Financial Management as Support for the Process of Europeanization of Public Administration, bidrag til det 14. internationale symposium "Turning to an Innovative and Creative Bosnia and Herzegovina", s. 345-361, Sarajevo, 2013

6)  I. Maletić, D. Vašiček, Europeanisation Reforms of the Financial Management System, Institute of Public Administration, Novi Informator, s. 393-420, Zagreb, 2011

7)  I. Maletić, et al., General framework of administrative convergence provided by Croatian public administrative reforms, i bogen Administrative Convergence and Reforms in South-Eastern European States – Analyses, Models and Comparative Studies, nr. 2, Editura Economică, s. 141-188, Bukarest, 2011

8)  I. Maletić, M. Primorac, P. Sopek, The Net Fiscal Effect of Pre-Accession and Accession of Bosnia and Herzegovina to the European Union, bidrag til symposiet "Challenges and perspectives of integration in countries of South-Eastern Europe", s. 269-285, Tuzla, 2011

9)  I. Maletić, Z. Marić, D. Rukelj, Analysis of Aggregate Investments and their Outlook in Croatia with Special Emphasis on the Possibility of Using the European funds, tidsskriftet "Ekonomski pregled", nr. 1-2, s. 3-34, 2011

10)  I. Maletić, D. Vašiček, Convergence of Croatian financial and budget regulations to the framework and practices of the European Union, GAER – General Assocation of Eonomists from Romania, Theoretical and Applied Economics, XVII, s. 25-42, Bukarest, 2010

Andre publikationer:

Har udgivet over 250 artikler i nationale tidsskrifter. Har som repræsentant i Europa-Parlamentet lanceret og redigeret tidsskriftet "I'M", hvor hun har udgivet over 30 artikler og været medfatter til særudgaver om brugen af EU-midler for unge mennesker, iværksættere, lokale enheder og intelligente byer samt en særudgave om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer. Hun har desuden været medforfatter på fem publikationer i anledning af Kroatiens fem år som medlem af Den Europæiske Union, der blev trykt i dagbladet "Jutarnji List". Alle publikationer kan findes på www.ivana-maletic.com.

Konferencer, dialoger, diskussioner, paneler, workshops, præsentationer og foredrag:

Har deltaget som foredragsholder i en lang række konferencer, rundbordsdrøftelser og seminarer i ind- og udland. Som medlem af Europa-Parlamentet har hun arrangeret over 100 konferencer i forskellige byer rundt om i Kroatien og i Bruxelles, Belgien. Alle oplysninger om disse aktiviteter findes på www.ivana-maletic.com.


BILAG 2: Ivana Maletićs SVAR PÅ SPØRGESKEMAET

Erhvervserfaring

1.  Angiv venligst Deres erhvervsmæssige erfaring med hensyn til offentlige finanser såsom budgetplanlægning, budgetgennemførelse, budgetforvaltning, budgetkontrol og budgetrevision.

I mine 14 år hos det kroatiske finansministerium havde jeg ansvaret for at forbedre budgetprocesserne og indføre nye bestemmelser, hvormed vi indførte budgetklassifikationer (økonomiske, programmæssige, funktionelle, stedbestemte og pr. finansieringskilde), etablerede et system til forvaltning af statsfinanserne og en særlig statskassekonto, indførte yderligere kontrol og overvågning i gennemførelsesprocessen for at sikre en lovlig og formelt rigtig anvendelse af midler, ændrede regnskabssystemet og indførte det tilpassede periodiseringsprincip samt oprettede et helt nyt system for rapportering og finansielle rapporter, der vil hjælpe ledere med at træffe beslutninger og overvåge opnåelsen af resultater, men også danne et godt fundament for at opfylde de statistiske rapporteringskrav i henhold til ESA og metoderne for statistik over offentlige finanser.

Vi ændrede budgetplanlægningsprocessen betydeligt: fra planlægning baseret på økonomisk klassifikation og fokus på input til programbudgettering (planlægning baseret på programmer – projekter og aktiviteter) og fokus på resultater. Vores mål var at indføre resultatbudgettering, men skridtet fra program- til resultatbudgettering er endnu ikke taget.

Jeg var leder for finansministeriets arbejdsgruppe for indførelsen af strategisk flerårig planlægning, og i 2008 indførte vi en ny budgetlov (Kroatiens lovtidende nr. 87/2008), der skabte en betydelig forbedring af planlægnings-, gennemførelses-, regnskabs-, rapporterings- og overvågningsprocesserne.

Under forberedelserne til tiltrædelsen af EU og under forhandlingerne havde jeg ansvaret for oprettelsen af systemet til forvaltning af førtiltrædelsesstøtteprogrammerne, hvilket indebar at udforme procedurerne og de operationelle regler for alle organer og et system for forsvarlig økonomisk forvaltning og kontrol. På det tidspunkt gennemgik jeg ud over alle forordninger, der direkte og indirekte vedrørte IPA, også de finansielle forordninger, der dannede grundlag for vores arbejde. I de år (2005-2009) blev der også arbejdet på at indføre et system for økonomisk forvaltning og kontrol i hele Kroatiens offentlige sektor, og fordi principperne for offentlig intern finanskontrol netop danner grundlag for systemet for forvaltning af førtiltrædelsesstøtteprogrammerne, kunne jeg udnytte den erfaring og viden, jeg allerede havde fået, ved oprettelsen af et nationalt system, og jeg var derfor medlem af det team, der arbejdede med dette.

Jeg havde også ansvaret for oprettelsen og en velfungerende drift af AFCOS – systemet til bekæmpelse af bedrageri og uregelmæssigheder. Jeg var i perioden 2010-2012 leder af arbejdsgruppen for udarbejdelse af den nationale strategi for bekæmpelse af bedrageri og beskyttelse af EU's finansielle interesser, som regeringen vedtog den 14. januar 2010. Som national anvisningsberettiget indførte jeg konceptet med afgivelse af revisionserklæringer i systemet til forvaltning af EU-midler. Men i lyset af vigtigheden af at skabe øget opmærksom på forvaltningsansvar udvidede jeg som statssekretær i finansministeriet dette princip til at dække hele det nationale system, og i 2010 førte jeg tilsyn med udformningen af loven om finanspolitisk ansvarlighed, der blev offentliggjort i den kroatiske lovtidende nr. 131/10. Denne lov forpligter ledere på alle niveauer i den offentlige sektor til at indsende en erklæring om finanspolitisk ansvarlighed, der svarer til garantierklæringen for EU-midler. Med udgangspunkt i modellen for systemet til forvaltning af EU-midler udviklede jeg spørgeskemaer og skemaer til test, der skal udføres i forbindelse med ledernes indsendelse af erklæringen, og hele fremgangsmåden er fastsat i forordningen om udarbejdelse og indsendelse af erklæringen om finanspolitisk ansvarlighed og rapporten om anvendelse af finanspolitiske regler, der blev indført i 2011 og offentliggjort i Kroatiens statstidende nr. 78/11.

Som assistent for finansministeren førte jeg tilsyn med gennemførelsen af statsbudgettet og med budgetovervågningen, og jeg gennemgik rapporter grundigt og påpegede steder, der krævede forbedring og omformulering eller indeholdt uklarheder og tvetydigheder.

Resultaterne af budgetovervågningen og de gennemførte statsrevisioner var ekstremt vigtige for os i vores arbejde med at forbedre systemet, fordi de afslørede svagheder og de mest almindelige uregelmæssigheder.

Jeg deltog ikke selv i revisionerne, men jeg tog en mastergrad fra British Chartered Institute of Public Finance and Accountancy (CIPFA) inden for netop regnskab, revision og finans på det økonomiske fakultet i Zagreb.

I forbindelse med mit arbejde med forvaltningssystemet for førtiltrædelsesstøtteprogrammer gennemgik jeg en række forskellige akkrediteringer og revisioner, besvarede adskillige rapporter og foretog forbedringer af hele systemet på grundlag af revisionsresultater. På det pågældende tidspunkt bidrog erfaringerne med at forvalte EU-midler og samarbejde med EU-revisorerne i høj grad til at forbedre vores viden om og forståelse af vigtigheden af interne kontroller og interne og eksterne revisioner i hele det nationale system. De interne revisorer blev min højre hånd i mit arbejde ligesom hele den kroatiske centrale harmoniseringsenhed.

Jeg var forfatter til en lang række ekspertrapporter og videnskabelige værker om budgetprocesser, ændringer i systemet for forvaltning af de offentlige finanser, forvaltning af førtiltrædelsesstøtteprogrammer, finansiel rapportering, budgetgennemsigtighed, systemet for finanspolitisk ansvarlighed og andre lignende emner, og jeg var medforfatter til flere bøger inden for dette område. Jeg har deltaget i en række seminarer og konferencer som foredragsholder om disse emner.

2.  Hvad er de mest betydningsfulde resultater, De har opnået i Deres arbejdsliv?

  Oprettelsen af en særlig statskassekonto og moderniseringen af budgetprocesserne, der er fastsat i den nye budgetlov, som blev vedtaget i 2008.

  Jeg er stolt af de vellykkede akkrediteringer og den høje kvalitet i driften, der blev opnået med forvaltningssystemet for de førtiltrædelsesstøtteprogrammer, jeg havde ansvaret for.

  Kapitel 22 – Regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenter, som jeg havde ansvaret for som forhandler, blev gennemført med godt resultat, hvilket gjorde mig ekstra glad og stolt over hele vores administration.

  Indførelsen af princippet med finanspolitisk ansvarlighed på ledelsesniveau i den offentlige sektor var en stor udfordring, som blev løst med succes, og som betød, at der blev indført en helt ny måde at arbejde og tænke på i den offentlige sektor.

Alle disse velgennemførte programmer betød også fremskridt i min karriere, og jeg er glad for, at jeg arbejdede i det kroatiske finansministerium, hvor arbejde, viden og faglig ekspertise var topprioriteter. I mit karriereforløb i ministeriet var jeg ikke medlem af et politisk parti, og hvert skridt fremad var et resultat af dedikeret arbejde af høj kvalitet. Netop derfor var hver forfremmelse – fra rådgiver og seniorrådgiver til afdelingschef, assisterende minister og statssekretær, forhandler ved kapitel 22 og vicechefforhandler – en stor succes i min karriere.

3.  Hvilke erhvervserfaringer har De inden for internationale multikulturelle og flersprogede organisationer eller institutioner beliggende uden for Deres hjemland?

I forbindelse med mit arbejde i det kroatiske finansministerium deltog jeg i adskillige uddannelsesprogrammer i Washington og Wien, der var tilrettelagt af Den Internationale Valutafond, og i Ljubljana, der var tilrettelagt af Centre for Excellence in Finance (CEF). Jeg var i perioden 2002-2004 tilknyttet CEF som lektor på sommerskolen for offentlige finanser. Fra oktober 2004 til oktober 2005 deltog jeg i projektet "Supervision system at the level of local and regional self-government units" (tilsynsordning i lokale og regionale selvstyrende enheder) ledet af LGI – Open Society Institute i Ungarn – med repræsentanter fra fem forskellige lande.

Mine vigtigste og mest specielle erfaringer har jeg fået i min tid som medlem af Europa-Parlamentet fra 1. juli 2013, og indtil min mandatperiode udløber den 2. juli 2019.

4.  Er der blevet meddelt decharge for de forvaltningsopgaver, De tidligere har varetaget, hvis disse var omfattet af en sådan procedure?

De opgaver, som jeg har varetaget indtil nu, har ikke skullet underkastes en sådan procedure.

5.  Hvilke af Deres tidligere stillinger skyldes politiske udnævnelser?

Stillingen som statssekretær er en stilling, som opnås ved politisk nominering. Jeg blev nomineret af Republikken Kroatiens regering i februar 2008, selv om jeg ikke var medlem af et politisk parti på daværende tidspunkt.

Jeg blev medlem af Den Kroatiske Demokratiske Union (CDU) i 2012, blev formand for udvalget for regionaludvikling og EU-midler og blev valgt som medlem af Europa-Parlamentet i maj 2013 og igen i maj 2014.

6.  Hvad er de tre vigtigste beslutninger, som De har været med til at træffe i Deres karriere?

1.  Indførelsen af systemet for finanspolitisk ansvarlighed i den kroatiske offentlige sektor.

2.  Medvirken ved forhandlingerne om Republikken Kroatiens tiltrædelse af EU og den vellykkede gennemførelse af kapitel 22.

3.  Oprettelsen af et center for udvikling af den offentlige sektor og nonprofitsektoren og udgivelse af magasinet TIM4PIN – et specialmagasin om regnskabsmæssige, finansielle, økonomiske og juridiske emner inden for forvaltning af den offentlige sektor og nonprofitsektoren.

Uafhængighed

7.  I henhold til traktaten udfører Revisionsrettens medlemmer deres hverv i "fuldkommen uafhængighed". Hvordan vil De opfylde dette krav i forbindelse med udøvelsen af Deres kommende hverv?

I udøvelsen af mit hverv som medlem af Revisionsretten vil jeg trække på min egen faglige viden og ekspertise. Jeg vil ikke søge eller modtage påvirkning og instrukser fra nogen regering, ministerium eller institution, og jeg vil altid varetage EU's interesser. Jeg vil ikke udøve aktiviteter, der er uforlignelige med hvervet som medlem af Revisionsretten.

8.  Har De eller Deres nærmeste (forældre, søskende, ægtefælle, registreret partner, børn) forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med Deres fremtidige hverv?

Nej

9.  Vil De fremlægge alle Deres finansielle og øvrige interesser for Revisionsrettens formand og offentliggøre dem?

Som medlem af Europa-Parlamentet er jeg forpligtet til at offentliggøre alle mine økonomiske interesser, og jeg er helt indstillet på at oplyse Revisionsrettens formand om mine økonomiske interesser og andre forpligtelser og at offentliggøre min interesseerklæring.

10.  Er De involveret i nogen verserende retssager? I bekræftende fald bedes De redegøre nærmere herfor.

Et firma, der har udført arbejder i nærheden af min families hus, der ejes af min mands far, har anlagt sag mod mig for at opkræve mig for arbejder, der var aftalt, men aldrig var blevet udført. Ifølge tilsynsmyndighedens konklusioner var under halvdelen af de aftalte arbejder blevet udført, og firmaet vil opkræve et beløb, der er 2,5 gange højere end den aftalte pris for alle de arbejder, der aldrig er blevet udført. Selv om den ene part i sagen er min mands far (min mand er bemyndiget til at forvalte investeringen), var det mig, firmaet anlagde sag mod. Der er endnu ikke blevet afholdt nogen høringer, og jeg har anket sagen som en falsk påstand om krav.

11.  Har De nogen aktiv eller udøvende politisk rolle og i givet fald på hvilket niveau? Har De varetaget nogen politiske funktioner inden for de seneste 18 måneder? I bekræftende fald bedes De redegøre nærmere herfor.

Jeg har været aktivt medlem af Den Kroatiske Demokratiske Union siden 2012, og jeg blev udnævnt til formand for partiets udvalg for regionaludvikling og EU-midler. I 2016 blev jeg valgt som en af partiets seks næstformænd, og denne post varetager jeg stadig.

12.  Er De indstillet på at træde tilbage fra en post, De er valgt til, eller at opgive et hverv, som indebærer forpligtelser i et politisk parti, hvis De udnævnes til medlem af Revisionsretten?

Ja, hvis jeg bliver udnævnt til medlem af Revisionsretten, vil jeg trække mig fra posten som næstformand for det parti, jeg blev valgt for, og jeg vil opgive enhver aktiv funktion forbundet med ansvar i det politiske parti.

13.  Hvordan vil De behandle tilfælde af alvorlige uregelmæssigheder eller endog bedrageri- og/eller korruptionssager, der involverer personer fra Deres hjemland?

På nøjagtig samme måde som uregelmæssigheder/bedrageri/korruption i enhver anden medlemsstat. Jeg er fortaler for en nultolerancetilgang over for bedrageri og korruption, fordi begge er fænomener, der ødelægger samfund og forringer konkurrenceevnen og mulighederne for vækst og udvikling. Det er netop ved effektivt at afdække og bekæmpe sådanne sager, at vi kan yde den bedst mulige bistand til vores egen stat såvel som andre stater. Regler er til for at blive overholdt, og brug af offentlige midler på en lovlig og formelt rigtig måde er et fast fundament, der ikke må afviges.

Varetagelse af opgaver

14.  Hvad er efter Deres opfattelse de vigtigste kendetegn ved en forsvarlig økonomisk forvaltningskultur i en offentlig tjeneste? Hvordan kan Revisionsretten være med til at styrke den?

Forsvarlig økonomisk forvaltning er en ansvarlig og gennemsigtig tilgang til brugen af offentlige midler med sigte på at opnå størst mulige fordele for samfundet ved at opfylde de fastlagte målsætninger med færrest mulige omkostninger.

De vigtigste elementer i et hensigtsmæssigt, sparsommeligt og effektivt økonomisk forvaltningssystem er:

–  en planlægningsbaseret tilgang til det at drive virksomhed – opstilling af mission, visioner og mål

–  en velordnet organisationsstruktur – klart definerede beføjelser, ansvarsområder og rapporteringsveje

–  klare arbejdsgange med lister og beskrivelser og fastsatte målbare målsætninger og forventede arbejdsresultater for hver medarbejder

–  risikostyring

–  oprettelse og udvikling af de nødvendige kontrolmekanismer

–  oprettelse og udvikling af et informations- og kommunikationssystem

–  løbende overvågning og evaluering af det økonomiske forvaltningssystem.

Revisionsretten har i stigende grad fokus på at evaluere, hvordan alle disse elementer af den økonomiske forvaltning fungerer, navnlig gennem overensstemmelses- og forvaltningsrevisioner. Revisionsrettens anbefalinger, der fremhæver vigtigheden af at rette op på mangler i systemet for forsvarlig økonomisk forvaltning, bidrager i høj grad til at opbygge denne kultur i den offentlige sektor. Revisionsretten påpeger ofte, at der mangler oplysninger om den anvendte metode til gennemførelse af visse processer, og at den derfor ikke kan vedtage konklusioner eller anbefalinger vedrørende de gennemførte programmers produktivitet og effektivitet. Det er vigtigt, at de institutioner, hvori der er konstateret sådanne mangler, foretager ændringer og skaber større gennemsigtighed i deres aktiviteter. Et medlem af Europa-Parlamentet spiller en vigtig rolle i den forbindelse, for under drøftelserne, hvor Revisionsretten fremlægger sine beretninger, yder parlamentsmedlemmerne supplerende bistand ved at gøre det klart for de institutioner, hvori der er konstateret mangler og/eller uregelmæssigheder, hvor vigtigt det er at reagere med det samme og ændre deres arbejdsmønstre, og parlamentsmedlemmerne udbeder sig ofte yderligere oplysninger, rapporter og forklaringer.

15.  I henhold til traktaten skal Revisionsretten bistå Parlamentet med udøvelsen af dets kontrolbeføjelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet. Hvordan vil De forbedre samarbejdet mellem Revisionsretten og Europa-Parlamentet yderligere (navnlig dets Budgetkontroludvalg) med henblik på både at styrke det offentlige tilsyn med brugen af penge og sikre mest valuta for pengene?

Medlemmerne af Europa-Parlamentet dækker alle EU's politikområder samt EU-budgettets programmer og instrumenter. Gennem initiativbetænkninger (INI) og beslutninger advarer de ofte om mangler i systemet og kommer med egne forslag, der sigter mod at forbedre effektiviteten, kvaliteten og hastigheden af gennemførelsen af et bestemt program.

Det er vigtigt, at repræsentanter fra Revisionsretten deltager i drøftelser om EU-programmer og -politikker i Europa-Parlamentet samt i de tematiske rapporter fra parlamentsmedlemmerne og Europa-Parlamentets forskningstjeneste (EPRS), så de får mulighed for at reagere på de problemer og svagheder, der påpeges af parlamentsmedlemmer, og kan medtage anbefalinger til forbedring af systemet i udarbejdelsen af Rettens tematiske beretninger.

På baggrund af Revisionsrettens beretninger kan parlamentsmedlemmerne få bedre indsigt i systemets funktionsmåde og bidrage til at fremskynde gennemførelsen af anbefalinger og forbedringer af systemet gennem betænkninger og ændringer til forslag til forordninger.

Drøftelser afholdt af Budgetkontroludvalget, hvor Revisionsrettens repræsentanter fremlægger beretninger, og hvor repræsentanter fra de institutioner, beretningerne omhandler, får lejlighed til over for parlamentsmedlemmerne at besvare dem og redegøre for de forbedringer, de planlægger at gennemføre, er fremragende. Budgetkontroludvalget kunne med fordel oftere indgå i fælles drøftelser med de udvalg, der er ansvarlige for et bestemt program eller EU-budgetinstrument, som Revisionsretten har udarbejdet en beretning om, og på den måde mere aktivt inddrage repræsentanter fra Europa-Parlamentet, der arbejder på ændringer og betænkninger om det pågældende emne.

Dokumenter såsom Revisionsrettens bemærkninger til Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 fra februar 2019 og udtalelser og briefinger om nye programforslag fra Horizon via en ny samhørighedspolitik og landbrugspolitik for forordninger vedrørende retsstatsprincipperne er meget værdifulde. Med dokumenter som disse yder Revisionsretten bistand til Parlamentet i forbindelse med afholdelse af kvalitetsdrøftelser om nye forslag og udarbejdelse af velbegrundede holdninger.

Hvis jeg bliver udnævnt til medlem af Revisionsretten, vil jeg proaktivt fremlægge Revisionsrettens beretninger for parlamentsmedlemmerne. Jeg agter at bidrage til et styrket samarbejde mellem Revisionsretten og Europa-Parlamentet ved at holde præsentationer hos udvalgene, afholde bilaterale møder med parlamentsmedlemmer og deltage i særlige drøftelser, konferencer og rundbordsdiskussioner afholdt af Europa-Parlamentet og dets medlemmer.

16.  Hvilken form for merværdi mener De, at forvaltningsrevisioner tilfører, og hvordan bør resultaterne heraf indarbejdes i forvaltningsprocedurerne?

Forvaltningsrevisioner er af afgørende betydning for en forbedring af forvaltningsprocesserne, fordi de evaluerer aktiviteternes effektivitet, produktivitet og sparsommelighed. Disse revisioner afdækker mangler i det økonomiske forvaltningssystem: fra organisatoriske mangler, mangler i foreskrevne procedurer og gennemførelse af bestemte processer såsom planlægning (f.eks. at der ikke er fastlagt målsætninger, forventede resultater og resultatindikatorer for bestemte programmer, eller at der ikke er sammenhæng mellem programmernes strategiske plan og programmer, aktiviteter og projekter i den finansielle plan osv.) og gennemførelse (f.eks at de planlagte målsætninger ikke er nået med den optimale kombination af ressourcer) til mangler i kontrolmiljøet og -aktiviteterne (f.eks at arbejdsplaner og målsætninger i arbejdsplaner ikke er knyttet til programmer, projekter og aktiviteter i den finansielle plan; enkeltpersoners og organisatoriske enheders ansvar for opfyldelsen af bestemte målsætninger og opnåelsen af resultater ikke er fastlagt; at der mangler bestemte arbejdsprocedurer, eller medarbejderne mangler viden om procedurer og anvender dem på forskellige måder, hvilket skaber ulige vilkår for de endelige støttemodtagere), mangler i risikostyringen (f.eks. at den ikke er baseret på daglige aktiviteter og opgaver, der er planlagt for hele året; at kun generelle risici, der gentages år efter år, bliver afdækket – personalemangel, utilstrækkelige arbejdssteder, dårligt IT-udstyr), og mangler i informationen og kommunikationen samt i evalueringen og overvågningen af systemet.

På grundlag af de konstaterede mangler udarbejder Revisionsrettens revisorer anbefalinger til økonomiske besparelser, bedre organisering og arbejdsmetoder, forebyggelse af ressourcetab og mere effektive måder at nå de fastsatte mål på.

Det er netop derfor, gennemførelsen af anbefalinger baseret på resultatrevisioner forbedrer de samlede forretningsaktiviteter, beslutningsprocesser og ledelseshandlinger.

17.  Hvordan kan samarbejdet mellem Revisionsretten, de nationale revisionsorganer og Europa-Parlamentet (Budgetkontroludvalget) om revisionen af EU's budget forbedres?

De nationale revisionsorganer er Revisionsrettens partnere, og det er vigtigt at styrke det fælles arbejde med henblik på at opnå synergier, men også en forenkling af revisionsprocedurerne. Dette er især vigtigt for de endelige støttemodtagere og giver ofte anledning til klager – f.eks. skulle projekter finansieret gennem struktur- og investeringsfondene gennemgå 5-10 forskellige revisioner og kontroller.

Planlægning og gennemførelse af fælles revisioner, udveksling af viden og erfaringer, gensidig fremlæggelse af revisionsresultater, afdækning af mangler og udarbejdelse af anbefalinger er de grundlæggende samarbejdsmetoder, som det er vigtigt at forbedre. Sammenkædning og udveksling af oplysninger via et fælles informationssystem og automatisering af nogle af processerne ville desuden forbinde revisionsinstitutionerne og gøre arbejdet hurtigere.

Hos Europa-Parlamentet afholdes der allerede drøftelser og meningsudvekslinger med de nationale parlamenter, og dette program kunne udvides til også at omfatte tematiske revisionsrapporter og årlige revisionsrapporter med deltagelse af repræsentanter fra revisionsinstitutionerne og Revisionsretten. Parlamentsmedlemmer kunne yde et vigtigt bidrag til en bedre gennemførelse af Revisionsrettens og revisionsorganernes anbefalinger og dermed også til en hurtigere forbedring af systemet til forvaltning af offentlige midler.

Ifølge den procedure, der trådte i kraft den 1. januar 2017, skal Europa-Parlamentet udarbejde betænkninger på grundlag af særberetninger fra Revisionsretten, og dette er en meget positiv ændring, hvad angår forbedring af samarbejdet og forbindelsen mellem Europa-Parlamentet og Revisionsretten, men også hvad angår Parlamentets indflydelse på de reviderede emner i forbindelse med gennemførelsen af Revisionsrettens anbefalinger.

Revisionsrettens anbefalinger og konklusioner bør bruges mere i drøftelser og udarbejdelse af betænkninger og ændringer. Det er vigtigt, at Budgetkontroludvalget i så høj grad som muligt inddrager repræsentanter fra andre udvalg i drøftelser om Revisionsrettens særlige tematiske beretninger inden for deres kompetenceområde.

18.  Hvordan vil De yderligere forbedre Revisionsrettens rapportering med henblik på at give Europa-Parlamentet alle nødvendige oplysninger om nøjagtigheden af de data, som medlemsstaterne fremsender til Kommissionen?

Nøjagtige data er en forudsætning for en nøjagtig og god evaluering af funktionsmåden af hele EU-budgetforvaltningssystemet og gennemførelsen af EU-politikkerne i medlemsstaterne. Uden at sikre nøjagtige statistiske data om makroøkonomiske indikatorer er det f.eks. ikke muligt at træffe beslutninger af høj kvalitet vedrørende procedurer for makroøkonomiske ubalancer, gæld og underskud; uden kvalitetsoplysninger om gennemførelsen af reformer er en vellykket gennemførelse af det europæiske semester ikke mulig; uden nøjagtige data om indgåede projekter, tidsfrister for gennemførelse, fakturerede beløb og betalingsfrister er det vanskeligt at sikre god planlægning af betalinger fra struktur- og investeringsfondene, og vi står hele tiden over for problemet med en lav gennemførelsesgrad af EU-budgettet i forhold til de planlagte betalinger pr. medlemsstat.

Da Kommissionen har ansvaret for at overvåge gennemførelsen af forordninger og EU-politikker i medlemsstaterne og for indsamling af nøjagtige og fyldestgørende data af høj kvalitet, kan vi hos Revisionsretten styrke tilsynet med Kommissionens arbejde og udarbejde rapporter om kvaliteten og effektiviteten af Kommissionens arbejde med indsamling af data og nøjagtigheden af disse samt de konklusioner, der træffes for de enkelte medlemslande.

Andre spørgsmål

19.  Vil De trække Deres kandidatur tilbage, hvis Parlamentet afgiver en negativ udtalelse om Deres udnævnelse til medlem af Revisionsretten?

Jeg mener, at Europa-Parlamentets myndighed, der udspringer af de valgte medlemmers demokratiske legitimitet, skal respekteres fuldt ud, og dets beslutninger skal følges. Derfor vil jeg, hvis Parlamentet skulle afgive en negativ udtalelse om min udnævnelse, trække min kandidatur tilbage.


PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Delvis fornyelse af medlemmerne af Revisionsretten – HR-kandidat

Referencer

07034/2019 – C8-0116/2019 – 2019/0803(NLE)

Dato for høring / anmodning om godkendelse

5.3.2019

 

 

 

Korresponderende udvalg

Dato for meddelelse på plenarmødet

CONT

14.3.2019

 

 

 

Ordførere

Dato for valg

Indrek Tarand

11.3.2019

 

 

 

Dato for vedtagelse

8.4.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

11

8

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nedzhmi Ali, Inés Ayala Sender, Martina Dlabajová, Luke Ming Flanagan, Ingeborg Gräßle, Wolf Klinz, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Petri Sarvamaa, Claudia Schmidt, Indrek Tarand, Marco Valli, Derek Vaughan, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Andrey Novakov

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Maria Grapini, Dan Nica, Emilian Pavel, Răzvan Popa, Paul Rübig, Lambert van Nistelrooij, Maria Gabriela Zoană

Dato for indgivelse

10.4.2019

Seneste opdatering: 12. april 2019Juridisk meddelelse