Procedure : 2019/0810(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0008/2019

Indgivne tekster :

A9-0008/2019

Forhandlinger :

PV 17/09/2019 - 3
CRE 17/09/2019 - 3

Afstemninger :

PV 17/09/2019 - 6.1

Vedtagne tekster :

P9_TA(2019)0008

<Date>{09/09/2019}9.9.2019</Date>
<NoDocSe>A9-0008/2019</NoDocSe>
PDF 369kWORD 111k

<TitreType>BETÆNKNING</TitreType>

<Titre>om Rådets henstilling om udnævnelsen af formanden for Den Europæiske Centralbank</Titre>

<DocRef>(N9-0023/2019 - C9‑0048/2019 – 2019/0810(NLE))</DocRef>


<Commission>{ECON}Økonomi- og Valutaudvalget</Commission>

Ordfører: <Depute>Roberto Gualtieri</Depute>

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 BILAG 1: CURRICULUM VITAE FOR Christine Lagarde
 BILAG 2: Christine Lagardes SVAR PÅ SPØRGESKEMAET
 PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om Rådets henstilling om udnævnelsen af formanden for Den Europæiske Centralbank

(N9-0023/2019 - C9‑0048/2019 – 2019/0810(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Rådets henstilling af 9. juli 2019[1],

 der henviser til artikel 283, stk. 2, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Det Europæiske Råds høring af Parlamentet (C9‑0048/2019),

 der henviser til forretningsordenens artikel 130,

 der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9‑0008/2019),

A. der henviser til, at Det Europæiske Råd ved skrivelse af 16. juli 2019 hørte Parlamentet om udnævnelsen af Christine Lagarde til formand for Den Europæiske Centralbank for en embedsperiode på otte år begyndende den 1. november 2019;

B. der henviser til, at Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg derefter foretog en bedømmelse af kandidatens papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 283, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og behovet for fuld uafhængighed for ECB i henhold til artikel 130; der endvidere henviser til, at udvalget i forbindelse med denne bedømmelse modtog et curriculum vitae fra kandidaten samt dennes svar på det fremsendte spørgeskema;

C. der henviser til, at udvalget efterfølgende afholdt en høring på to og en halv time af kandidaten den 4. september 2019, hvor hun fremsatte en indledende redegørelse og derefter besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;

1. afgiver positiv udtalelse om Rådets henstilling om udnævnelse af Christine Lagarde til formand for Den Europæiske Centralbank;

2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Det Europæiske Råd, Rådet og medlemsstaternes regeringer.

 


 

BILAG 1: CURRICULUM VITAE FOR Christine Lagarde

Personlige oplysninger Fødselsdato: 1. januar 1956

Fødested: Paris

Nationalitet: Fransk

 

Professionel karriere

 

International finansiel institution

 

Juli 2011 til i dag Administrerende direktør for Den Internationale Valutafond, Washington, DC

 

En hel periode fra juli 2011 til juli 2016, én delperiode fra juli 2016 til september 2019

 

Den franske offentlige sektor

 

Juni 2007 til juli 2011 Økonomi- og finansminister i Frankrig

Det franske formandskab for Den Europæiske Union i andet halvår 2008

Formandskab for Økofin

Det franske formandskab for G20 i 2011

Formandskab for G20 Finance

 

Maj 2007 til juni 2007 Minister for landbrug og fiskeri i Frankrig

 

Maj 2005 til maj 2007 Handelsminister i Frankrig

 

 

Den private sektor

 

 

Oktober 1999 til  Global formand for det internationale advokatfirma Baker

maj 2005 McKenzie, Chicago, USA

 

Oktober 1995 til  Medlem af Global Executive Committee og Managing

Oktober 1999  Partner, Baker McKenzies kontor i Paris.

 

Maj 1981 til 1999 Advokat inden for overvejende handelsret, fusioner og opkøb, antitrust, arbejdsret og voldgift for internationale erhvervskunder.

 

September 1980 til  Adjunkt i aftaleret på juridisk fakultet, Université Paris-X

September 1982

 

Uddannelse

 

Master i handelsret, diplom for videregående studier (DESS) i handels- og arbejdsret

Juridisk fakultet, Université Paris-X, 1980

 

Master med hovedfag i økonomi og finans, afhandling om den amerikanske forbrugerbevægelse, Ralph Nader, a Public Citizen.

Sciences Po Aix-en-Provence, 1977

 

Master i amerikansk litteratur

Kunsthøjskolen i Avignon, 1977

 

Titel: Advokat i Paris

 

International akademisk anerkendelse

 

Louvain La Neuve – Doctor honoris causae

Université de Montréal – Æresdoktorat

Universidad del Pacífico – Æresmedlem

Washington College – Æresgrad

Claremont McKenna College – Æresgrad

Robinson College – Cambridge Æresgrad

 

 

 

Priser og stillinger

 

 

2011 Deltagelse i bestyrelsen i Sciences Po

2011 Det Atlantiske Råds pris Global Citizenship Award 2011

2011 Deltagelse i bestyrelsen i World Economic Forum

2011 Det Europæiske Instituts pris Transatlantic Leadership Award

2012 Prisen "Hipólito Unanue al Mérito Económico – Financiero" fra Peru

2012 Officer i den franske æreslegion

2012 Prisen Globalist of the Year fra det canadiske internationale råd

2012 Æresgrad fra Universitet i Leuven

2012 Leadership Award fra Union of Arab Banks

2013 Storofficer af Elfenbenskystens nationale orden

2013 Deltagelse i bestyrelsen i Holton-Arms School Board of Trustees

2014 Prisen Inaugural Global Achievement fra Global Foundation

2014 Æresdoktorat fra Université de Montréal

2014 Deltagelse i bestyrelsen i Conference of Montreal

2014 Prisen som Diplomat of the Year 2014 fra Foreign Policy Magazine

2015 Ærespris fra Baker and McKenzie

2015 Holton-Arms School, æresformand for en fundraising-kampagne

2015 Formand for æreskomitéen for Orchestre National de Frances turné i USA og Canada

2016 Deltagelse i FN's Generalsekretærs High Level Panel for Women's Economic Empowerment

2016 Prisen Global Leadership fra Columbia University School of International Public Affairs

2016 Mohamed Bin Rashids æresmedalje til kvinder

2016 Prisen Woman of the Year og Lifetime Achievement fra Glamour Magazine

2016 Æresgrad fra Universidad del Pacífico

2017 Prisen Global Women's Leadership fra International Planning Committee i Global Summit of Women

2017 Æresgrad fra Washington College

2018 Deltagelse i G7 Gender Equality Advisory Council

2018 Djibouti, Kommandør af den nationale orden af 27. juni

2018 Æresgrad fra Claremont McKenna College

2018 Stipendiat fra Institute of Banking

2018 Prisen Appeal of Conscience World Leader fra Appeal of Conscience Foundation

2019 Prisen Distinguished Alumna fra Holton-Arms School

2019 Prisen Distinguished International Leadership fra Atlantic Council

2019 Medlemskab af International Gender Champions Network og medformand for dets Finance Hub

2019 Æresstipendium fra Robinson College

 

Udvalgte publikationer

Breaking New Grounds in French Labor Law, 1982

Fragmentation Risks – Finance & Development, september 2012

https://www.imf.org/external/pubs/ft/fandd/2012/09/straight.htm

Dare the Difference – Finance & Development, juni 2013

https://www.imf.org/external/pubs/ft/fandd/2013/06/straight.htm

Focus, Flexibility, Service – Finance & Development, september 2014

https://www.imf.org/external/pubs/ft/fandd/2014/09/straight.htm

Path to Development – Finance & Development, juni 2015

https://www.imf.org/external/pubs/ft/fandd/2015/06/straight.htm

The Voice of Youth – Finance & Development, juni 2017

https://www.imf.org/external/pubs/ft/fandd/2017/06/straight.htm

A Regulatory Approach to Fintech – Finance and Development, marts 2018

https://www.imf.org/external/pubs/ft/fandd/2018/06/how-policymakers-should-regulate- cryptoassets-and-fintech/straight.htm

A Global Imperative to Empower Women – Finance & Development, marts 2019

https://www.imf.org/external/pubs/ft/fandd/2019/03/empowering-women-critical-for-global- economy-lagarde.htm

 

Key Speeches

Global Risks Are Rising, But There Is a Path to Recovery, Jackson Hole, august 2011

https://www.imf.org/en/News/Articles/2015/09/28/04/53/sp082711

Global Challenges in 2012 – Berlin, januar 2012

https://www.imf.org/en/News/Articles/2015/09/28/04/53/sp012312

Anchoring Stability to Sustain Higher and Better Growth, Zürich, maj 2012

https://www.imf.org/en/News/Articles/2015/09/28/04/53/sp050712

The Legacy of Charlemagne – Schäuble and European Integration, Aachen, maj 2012

https://www.imf.org/en/News/Articles/2015/09/28/04/53/sp051612

The Global Calculus of Unconventional Monetary Policies, Jackson Hole, august 2013

https://www.imf.org/en/News/Articles/2015/09/28/04/53/sp082313

The Challenge Facing the Global Economy: New Momentum to Overcome a New Mediocre, Washington, D.C., oktober 2014

https://www.imf.org/en/News/Articles/2015/09/28/04/53/sp100214

Daring the Difference: The 3 L's of Women’s Empowerment, Washington, D.C., maj 2014

https://www.imf.org/en/News/Articles/2015/09/28/04/53/sp051914

Lifting the Small Boats, Bruxelles, juni 2015

https://www.imf.org/en/News/Articles/2015/09/28/04/53/sp061715

Not Your Grandmother's IMF, Annual Meetings, Lima, oktober 2015

https://www.imf.org/en/News/Articles/2015/09/28/04/53/sp100915

Demographic Changes and the Role of Fiscal Policy, MIT, marts 2016

https://www.imf.org/en/News/Articles/2015/09/28/04/53/sp030416

Addressing Corruption with Clarity, Brookings Institution, september 2017

https://www.imf.org/en/News/Articles/2017/09/18/sp091817-addressing-corruption-with- clarity

A Time to Repair the Roof, Harvard University, oktober 2017

https://www.imf.org/en/News/Articles/2017/10/04/sp100517-a-time-to-repair-the-roof

Central Banking and Fintech, A Brave New World, Bank of England, september 2017

https://www.imf.org/en/News/Articles/2017/09/28/sp092917-central-banking-and-fintech-a- brave-new-world

A Compass to Prosperity: The Next Steps of Euro Area Economic Integration, Berlin, marts 2018

https://www.imf.org/en/News/Articles/2018/03/26/sp032618-a-compass-to-prosperity-the- next-steps-of-euro-area-economic-integration

Age of Ingenuity: Reimagining 21st Century International Cooperation, Kissinger Lecture, Library of Congress, december 2018

https://www.imf.org/en/News/Articles/2018/12/04/sp120418-md-kissinger-speech

Creating a Better Global Trade System, Portland, maj 2018

https://www.imf.org/en/News/Articles/2018/05/14/sp-lagarde-creating-a-better-global-trade- system

Steer, Don't Drift: Managing Risks to Keep the Global Economy on Course, IMF, oktober 2018

https://www.imf.org/en/News/Articles/2018/09/27/sp100118-steer-dont-drift

Winds of Change: The Case for New Digital Currency, Singapore Fintech Festival, november 2018

https://www.imf.org/en/News/Articles/2018/11/13/sp111418-winds-of-change-the-case-for-new-digital-currency

Belt and Road Initiative: Strategies to Deliver in the Next Phase, Beijing, april 2018

https://www.imf.org/en/News/Articles/2018/04/11/sp041218-belt-and-road-initiative- strategies-to-deliver-in-the-next-phase

Euro 2.0: Past, Present, and Future of Euro Area Integration, The Euro at 20 Conference, Dublin, juni 2018

https://www.imf.org/en/News/Seminars/Conferences/2018/05/17/~/link.aspx?_id=D56874C433F343C6BE326A611F4D62E9&_z=z

New Economic Landscape, New Multilateralism, Bali Annual Meetings, oktober 2018

https://www.imf.org/en/News/Articles/2018/10/11/sp101218-new-economic-landscape-new- multilateralism

The Case for the Sustainable Development Goals, Helen Alexander Lecture, IMF, september 2018

https://www.imf.org/en/News/Articles/2018/09/17/sp09172018-the-case-for-the-sustainable- development-goals

The Financial Sector: Redefining a Broader Sense of Purpose, Tacitus Lecture, London, februar 2019

https://www.imf.org/en/News/Articles/2019/02/21/sp022819-md-the-financial-sector-redefining-a-broader-sense-of-purpose

The Euro Area: Creating a Stronger Economic Ecosystem, Banque de France, marts 2019

https://www.imf.org/en/News/Articles/2019/03/28/sp032819-the-euro-area-creating-a- stronger-economic-ecosystem.

Forging a Stronger Social Contract – the IMF’s Approach to Social Spending, Geneva, juni 2019

https://www.imf.org/en/News/Articles/2019/06/14/sp061419-md-social-spending

 

Udvalgte blogindlæg fra IMF

Getting Real on Meeting Paris Climate Change Commitments

https://blogs.imf.org/2019/05/03/getting-real-on-meeting-paris-climate-change-commitments/?utm_medium=email&utm_source=govdelivery

Corporate Taxation in the Global Economy

https://blogs.imf.org/2019/03/25/corporate-taxation-in-the-global-economy/

When History Rhymes

https://blogs.imf.org/2018/11/05/when-history-rhymes/

Economic Gains from Gender Inclusion: Even Greater Than You Thought

https://blogs.imf.org/2018/11/28/economic-gains-from-gender-inclusion-even-greater-than-you-thought/

Realizing the Potential of the G20 Compact with Africa

https://blogs.imf.org/2018/10/30/realizing-the-potential-of-the-g20-compact-with-africa/

Ten Years After Lehman – Lessons Learned and Challenges Ahead

https://blogs.imf.org/2018/09/05/ten-years-after-lehman-lessons-learned-and-challenges-ahead/

Addressing the Dark Side of the Crypto World

https://blogs.imf.org/2018/03/13/addressing-the-dark-side-of-the-crypto-world/

A Dream Deferred: Inequality and Poverty Across Generations in Europe

https://blogs.imf.org/2018/01/24/a-dream-deferred-inequality-and-poverty-across-generations-in-europe/

Fintech – Capturing the Benefits, Avoiding the Risks

https://blogs.imf.org/2017/06/20/fintech-capturing-the-benefits-avoiding-the-risks/

Protecting Education and Health Spending in Low-Income Countries

https://blogs.imf.org/2017/06/06/protecting-education-and-health-spending-in-low-income-countries/

To Boost Growth: Employ More Women

https://blogs.imf.org/2016/09/14/to-boost-growth-employ-more-women/

Migration: A Global Issue in Need of a Global Solution

https://blogs.imf.org/2015/11/11/migration-a-global-issue-in-need-of-a-global-solution/

Unlocking Latin America's Huge Potential

https://blogs.imf.org/2014/12/02/unlocking-latin-americas-huge-potential/

Jobs and Growth: Supporting the European Recovery

https://blogs.imf.org/2014/01/28/jobs-and-growth-supporting-the-european-recovery/

A New Frontier for Kenya and Africa

https://blogs.imf.org/2014/01/08/a-new-frontier-for-kenya-and-africa/

What We Can Do to Improve Women's Economic Opportunities

https://blogs.imf.org/2013/03/08/what-we-can-do-to-improve-womens-economic-opportunities/

How to Get the Balance Right:

https://blogs.imf.org/2012/05/06/how-to-get-the-balance-right-fiscal-policy-at-a-time-of-crisis/

 

 


 

BILAG 2: Christine Lagardes SVAR PÅ SPØRGESKEMAET

A. Personlig og faglig baggrund

1.  De bedes fremhæve de vigtigste aspekter af Deres faglige kvalifikationer inden for de monetære, finansielle og forretningsmæssige områder og de vigtigste aspekter af Deres europæiske og internationale erfaring.

Min erhvervserfaring spænder over de sidste fire årtier og har udviklet sig i denne unikke kombination af erfaring fra den private sektor (som praktiserende advokat og som leder i det amerikanske advokatfirma Baker McKenzie 1980 til 2005) og fra offentlige lederstillinger både nationalt (som handelsminister og økonomi- og finansminister fra 2005 til 2011) og internationalt (som administrerende direktør for Den Internationale Valutafond fra 2011 til i dag). Som fransk minister og medlem af Rådet for Den Europæiske Union var jeg i øvrigt direkte involveret i beslutningsprocessen i EU.

I alle disse stillinger har jeg været eksponeret for forretningsmæssige og finansielle spørgsmål. Da jeg var advokat, var alle mine klienter store selskaber. Jeg blev også i høj grad eksponeret for finansverdenen, både da jeg var økonomi- og finansminister, og da jeg var administrerende direktør for IMF. I alle disse stillinger har jeg opereret i et nationalt og internationalt miljø, både i den private og den offentlige sektor. Mit arbejdssprog har de sidste ca. 40 år været engelsk med undtagelse af mine seks år i den franske regering.

Jeg fik omfattende erfaring lige fra skat og antitrust, arbejdskraft og fusioner og opkøb i praksis til finansiel krisestyring på nationalt og internationalt plan under den globale finanskrise. Min seneste erhvervserfaring som administrerende direktør for IMF trak på den ikke tidligere sete tredobbelte mission i) politisk vejledning og økonomisk overvågning, ii) krisestyring og låneprogrammer, iii) uddannelse og kapacitetsopbygning. I alle disse stillinger talte jeg løbende med politiske beslutningstagere på højeste niveau og var i stand til at udnytte disse relationer til gavn for de institutioner, jeg har været leder for gennem årene. Med denne erhvervserfaring har jeg kunnet udvikle en omfattende forståelse af de europæiske og globale økonomier samt et internationalt format. Min erfaring med at være leder for en stor international organisation som IMF understreger yderligere min evne til at lytte til medarbejdere og interessenter, skabe en fælles og moderne vision, optræde kollegialt og stræbe efter at skabe konsensus med henblik på at opnå bedre resultater.

 

2.  Besidder De nogen erhvervsmæssige eller finansielle poster, eller er De underlagt nogen andre forpligtelser, der kan vise sig uforenelige med Deres eventuelle arbejdsopgaver, eller er der nogen andre faktorer af personlig eller anden art, som Parlamentet bør tage i betragtning i behandlingen af Deres kandidatur?

Da jeg blev handelsminister i 2005, var jeg trådt tilbage fra alle andre og eventuelt modstridende stillinger såsom bestyrelsesmedlem i ING eller andre Baker McKenzie-relaterede enheder, herunder medlem af bestyrelsen for European Law Center, som jeg havde oprettet i 1995.

Efterfølgende accepterede jeg kun æreshverv såsom rådgivende bestyrelsesmedlem af Robinson College i Cambridge og æresmedlem af bestyrelsen for Holton Arms School i Washington med forudgående godkendelse fra den etiske komité i IMF's bestyrelse.

Desuden har jeg konsekvent talt kvinders sag de steder, hvor jeg har mødt forskelsbehandling og ulighed. Dette agter jeg at blive ved med og forventer ikke, at det vil forringe min autoritet med hensyn til at tale om monetære spørgsmål, eller at det vil distrahere mig i at udøve mine forpligtelser efter bedste evne. Det samme gælder med hensyn til klimaspørgsmål og miljøbeskyttelse.

 

3.  Hvilke vejledende principper vil De følge i embedsperioden på otte år som formand for Den Europæiske Centralbank?

ECB's hovedformål er at fastholde prisstabilitet i et nationalt og internationalt miljø, som har udviklet sig væsentligt over de sidste 10 år. Dette miljø er i sine avancerede økonomiforhold præget af moderat vækst og lav inflation. Og mens den finansielle sektor er mere sikker og bedre reguleret end før den globale finanskrise, vil langsom vækst og lav inflation være en udfordring for de finansielle formidlere, hvis forretningsmodeller er blevet etableret i en verden med dynamisk vækst og høj inflation. Desuden ændrer nye og ofte banebrydende teknologier den måde, hvorpå økonomien fungerer. Der sættes spørgsmålstegn ved internationalt samarbejde, miljøet er truet af klimaforandringer og ekstremt vejr, og i mange dele af verden bliver befolkningen hurtigt ældre.

I den forbindelse er ECB nødt til fortsat at overvåge og analysere den økonomiske og finansielle udvikling i Europa og resten af verden nøje. Hvis jeg bliver udnævnt til formand for ECB, vil jeg fremme opmærksomheden på de nye tendenser i institutionen og opmuntre til at foretage analyser med henblik på at studere dem. Jeg vil søge at udvikle konsensus i Styrelsesrådet og bestræbe mig på at kommunikere både ECB's strategi og politik så klart og enkelt som muligt i en kompleks verden under hensyntagen til bankens forskelligartede og multikulturelle publikum, lige fra europæiske borgere til finansielle markeder.

Min ultimative forudsætning er, at euroen er et europæisk offentligt gode, der bør fortsætte med at forbedre sin internationale position. En stærk institutionel arkitektur i Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og et beslutsomt ECB med fokus på at levere prisstabilitet er nøglen til dette og til gavn for alle.

 

B.  ECB's pengepolitik

4.  Hvordan vurderer De pengepolitikken, som den er blevet gennemført af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) i de seneste otte år? Hvilke eventuelle ændringer vil De arbejde for som formand for ECB?

Hovedmålet for Eurosystemet er at fastholde prisstabilitet i euroområdet. ECB har defineret prisstabilitet som en årlig positiv inflation på under 2 % og har erklæret, at den i forfølgelsen af målet om prisstabilitet vil tage sigte på en inflation under, men tæt på 2 % på mellemlang sigt.

ECB har stået over for et meget udfordrende miljø i de seneste otte år. Som reaktion på finans- og statsgældskrisen traf ECB en række foranstaltninger, der var afgørende for at beskytte den pengepolitiske transmissionsmekanisme, der understøtter økonomien i euroområdet og i sidste ende styrer inflationen i retning af et niveau, der er mere i overensstemmelse med dens målsætning.

Især indførelsen af lempelser siden juni 2014, herunder målrettede langfristede refinansieringsoperationer, negative renter, store aktivopkøb og vejledning om den fremtidige retning (forward guidance), var med til at afværge risikoen for deflation og redenominering, da krisen var værst. I juni 2014 lå inflationen et godt stykke under 1 % og var faldende. I dag ventes inflationen at ligge på 1,3 % i 2019, 1,4 % i 2020 og 1,6 % i 2021. Euroområdet har oplevet uafbrudt økonomisk vækst i de sidste seks år, og arbejdsløsheden er faldet til det laveste niveau siden juli 2008. Den gradvise stramning af arbejdsmarkedet er et signal om, at ECB's politiske foranstaltninger skaber de nødvendige betingelser for en stadig stærkere inflation.

Samlet set vil jeg sige, i lyset af de sidste otte år, at ECB's pengepolitik har været effektiv og vellykket. Ifølge ECB's beregninger ville vækst og inflation i perioden 2016-2020 have været omkring 1,9 procentpoint lavere, hvis ECB ikke havde truffet sine foranstaltninger fra medio 2014 til medio 2018. På samme tid har inflationen konstant ligget under et niveau, der er i overensstemmelse med ECB's inflationsmål i de seneste år. Den økonomiske ekspansion i euroområdet er også taget af på det seneste, og de risici, der omgiver vækstudsigterne, er negative. Det er derfor klart, at pengepolitikken skal forblive meget lempelig i en overskuelig fremtid.

Fremadrettet vil det være en god idé at lære af finanskrisen, hvad angår ændringer i de makroøkonomiske forhold og inflationsprocessen. Dette kan præge de fremtidige overvejelser om adfærden og de operationelle aspekter af ECB's pengepolitik, også i lyset af hvordan den bedst kan støtte de generelle politikker i Den Europæiske Union såsom bæredygtig og inklusiv vækst, uden at det berører det primære mål om at fastholde prisstabilitet. Derudover kan ændringer i de lovgivningsmæssige rammer og inden for finansiel formidling i de senere år berettige en gennemgang af de operationelle rammer for pengepolitikken. Sammen med andre centralbanker har ECB foretaget en masse justeringer af den måde, den gennemfører pengepolitikken på, som reaktion på finanskrisen og praksis på markedet. Der bør derfor tages højde for den måde, pengepolitikken gennemføres på på længere sigt, herunder størrelsen og sammensætningen af centralbankernes balancer og valget af politiske instrumenter.

 

5.  Hvad er de største risici/muligheder forude for euroen? Hvad mener De er de største risici og udfordringer, ECB står over for?

Det nuværende makroøkonomiske og internationale miljø udgør en vigtig kortsigtet udfordring for ECB. Euroområdets vækst er aftaget, og risiciene for vækstudsigterne er negative. Inflationen er fortsat under kontrol. Det er derfor klart, at pengepolitikken skal forblive meget lempelig i en overskuelig fremtid. ECB har en omfattende værktøjskasse til rådighed og skal stå klar til at handle. Den præcise sammensætning af anvendte instrumenter vil afhænge af arten af de chok, der påvirker inflationsudsigterne samt af de finansielle markeder. Selv om jeg ikke tror, at ECB har ramt en egentlig nedre grænse for renten, er det klart, at en lav rente har konsekvenser for banksektoren og den finansielle stabilitet mere generelt. Så det vil være afgørende at holde et vågent øje med, om der dukker uønskede bivirkninger op i fremtiden, jo længere de lave renter gør sig gældende.

Desuden står ECB over for et stigende antal strukturelle udfordringer og er også nødt til at justere forventningerne til, hvad den kan og ikke kan gøre for at bevare tilliden inden for politik. Pengepolitikken er et effektivt redskab til at stabilisere den økonomiske cyklus, men den kan ikke løfte landenes langsigtede vækstpotentiale. På andre områder, og hvor der opstår nye udfordringer – lige fra digitalisering og kryptovalutaer, cybersikkerhed og hvidvask af penge til klimaændringer – skal den afklare, hvordan disse påvirker bankens operationer, og hvordan den kan bidrage.

Med hensyn til euroen er den institutionelle arkitektur, som blev indført under krisen – og som navnlig omfattede bankunionen, den europæiske krisestyringsramme og kapitalmarkedsunionen – stadig ufuldstændig. Euroområdets arkitektur mangler også stadig et centralt finanspolitisk instrument til makroøkonomisk stabilisering. Fremskridt på disse områder vil ikke kun gøre euroområdet mere modstandsdygtigt, men også understøtte effektiviteten af pengepolitikken og euroens internationale rolle. En af de vigtigste erfaringer fra de første 20 år med euroen er også, at hvis man skal gribe de muligheder, som den fælles valuta giver, kræver det sunde nationale økonomi- og finanspolitikker af hensyn til både de berørte medlemsstater og euroområdet som helhed.

 

6.  Federal Reserve og Bank of Canada har for nylig bebudet en gennemgang af deres pengepolitiske ramme. Mener De, at det her 20 år efter indførelsen af euroen er tid til at foretage en lignende gennemgang i ECB?

Generelt bør den pengepolitiske strategi altid udvikle sig på en måde, der bedst tjener ECB's mandat. Eftersom det er ved at være længe siden den sidste strategigennemgang i 2003, vil det være en god idé at samle erfaringer fra finanskrisen, hvad angår ændringer i de makroøkonomiske forhold og inflationsprocessen. Det kan også overvejes, hvordan ECB's pengepolitik bedst støtter de generelle politikker i Den Europæiske Union såsom bæredygtig og inklusiv vækst, uden at det berører det primære mål om at fastholde prisstabilitet.

Med hensyn til gennemførelsen af pengepolitikken eller de operationelle rammer, har centralbankerne foretaget en række justeringer i den måde, de gennemfører deres pengepolitik på, som reaktion på den globale finans- og økonomikrise, især ved at indføre utraditionelle tiltag. Men også de finansielle markeder har gennemgået væsentlige ændringer som følge af udviklingen i de lovgivningsmæssige rammer, markedets infrastrukturer og finansiel formidling. I den forbindelse vil det også være vigtigt at gennemgå, hvordan man fører og gennemfører pengepolitik, og navnlig overveje, hvilke elementer der bør bevares på længere sigt. I betragtning af at formidlingen på de finansielle markeder og de lovgivningsmæssige rammer har ændret sig, vil de operationelle rammer sandsynligvis se anderledes ud end før krisen, herunder størrelsen og strukturen af balancer og instrumenter til gennemførelse af pengepolitikken.

 

7.  Hvordan skal ECB gennemføre sin pengepolitik under de aktuelle makroøkonomiske forhold? Hvordan vurderer De ECB's resultater for så vidt angår opfyldelsen af bankens primære målsætning om at fastholde prisstabilitet? Hvad mener De om de seneste forslag om at fortolke målet på 2 % inflation som et symmetrisk mål? Hvad mener De om opfordringerne til at tilføje finansiel stabilitet eller aktivinflation som en ny målsætning for ECB's pengepolitik?

ECB's politiske reaktion har været meget kraftig med hensyn til at bekæmpe risikoen for deflation, der første gang viste sig i 2014. Da ECB lancerede sin omfattende politiske pakke i juni 2014, lå den samlede inflation et godt stykke under 1 % og var faldende. I dag ligger inflationen på omkring 1 %, og fremskrivningerne for juni i Eurosystemet tyder på, at den kommer til at ligge på 1,3 % i 2019, 1,4 % i 2020 og 1,6 % i

2021. Sandsynligheden for deflation, som de finansielle markeder ser den, er også faldet i forhold til topniveauet, og arbejdsløsheden er faldet til det laveste niveau siden juli 2008. Den gradvise stramning af arbejdsmarkedet er et signal om, at ECB's politiske foranstaltninger skaber de nødvendige betingelser for et stadig stærkere prispres.

Det nuværende inflationsniveau og udsigterne til inflationen i de seneste

personalefremskrivninger fra Eurosystemer stemmer ikke overens med ECB's mål om "tæt på, men under

2 %". Derfor – og også i kølvandet på den globale modvind, der påvirker euroområdets økonomiske udsigter – er det fortsat hensigtsmæssigt, at ECB i høj grad tilpasser pengepolitikken, så den støtter udvidelsen af økonomien og konvergens i inflationen med henblik på at nå sit mål på en vedvarende måde. I denne forbindelse er præciseringen af, at ECB's inflationsmål er symmetrisk, vigtig. Det indebærer, at ECB er lige så forpligtet til at bekæmpe inflationen, hvis den overstiger inflationsmålet, som til at bekæmpe den, hvis den falder til under dette mål. Faktisk kan inflationen afvige fra målet i begge retninger, så længe inflationen bevæger sig tilbage mod målet om "under, men tæt på 2 %" på mellemlang politisk sigt. Dette understreger dermed ECB's vilje til at forfølge sit inflationsmål på mellemlang sigt.

Samtidig bør ECB fortsat tilpasse sig, mens andre politiske områder i højere grad skal bidrage til at høste det fulde udbytte af de pengepolitiske tiltag.

For så vidt angår indførelse af yderligere mål fastslås det klart i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at prisstabilitet er ECB's hovedmål. Mens prisstabilitet og finansiel stabilitet i sagens natur hænger sammen og er gensidigt forstærkende, er der to forskellige målsætninger, som berettiger brugen af to forskellige sæt af instrumenter. Målet med pengepolitikken er fortsat at sikre prisstabilitet på mellemlang sigt. Den vigtigste opgave for den makroprudentielle politik er at imødegå risici for den finansielle stabilitet med henblik på at øge systemets modstandsdygtighed over for chok og i sidste ende tøjle den økonomiske cyklus, således at risikoen for finanskriser reduceres, og finanskrisers indvirkning på realøkonomien dæmpes.

De to politikområder interagerer generelt, og der skal tages højde for deres indvirkning på hinanden. Den makroprudentielle politik påvirker kreditvilkår og dermed også den samlede økonomi og udsigterne for prisstabiliteten. Pengepolitikken kan, i forfølgelsen af prisstabilitet, påvirke den finansielle risiko via en række transmissionskanaler. Der er derfor positive synergier ved at have pengepolitikken og den makroprudentielle politik i én institution.

 

8.  Hvad mener De om ECB's Styrelsesråds seneste beslutninger, navnlig vedrørende vejledningen om den fremtidige retning for vigtige rentesatser, som forventes at forblive på det nuværende niveau i det mindste indtil første halvår 2020?

Den økonomiske vækst i euroområdet har været moderat, og vedvarende usikkerhed – hovedsageligt i forbindelse med geopolitiske faktorer, den stigende trussel fra protektionisme og sårbarheder på nye markeder – har påvirket de økonomiske forventninger. Som følge heraf er inflationspresset forblevet dæmpet, og både den realiserede og den forventede inflation har konsekvent ligget under det niveau, som Styrelsesrådet anser som værende i overensstemmelse med målet.

På denne baggrund har der i de seneste afgørelser truffet af ECB's Styrelsesråd såsom dets vejledning om den fremtidige retning for renten efter min mening været fokus på at bevare de meget lempelige finansieringsvilkår for virksomheder og husholdninger, der er nødvendige for at støtte den økonomiske vækst og i sidste ende presse inflationen op.

Især afgørelsen om at justere vejledningen om den fremtidige retning for vigtige rentesatser er lempelig med hensyn til at forankre markedets forventninger til den forventede rente og sænke usikkerheden. Der er et datobaseret element i formuleringen af bankens vejledning om den fremtidige retning – nemlig at renten ventes at forblive på sit nuværende eller et lavere niveau "i det mindste i første halvdel af 2020" – der sikrer, at lempelsen ikke svækkes af markedsdeltagere, der tror, at renten kan stige før denne dato. Men den indeholder også et statsbaseret element – nemlig at renten vil forblive på det nuværende eller et lavere niveau "i hvert fald så længe, det er nødvendigt, for at sikre den fortsatte varige konvergens i inflationen i forhold til målet på mellemlang sigt". Det betyder, at ECB's pengepolitik er dataafhængig og vil udvikle sig i overensstemmelse med inflationsudsigterne.

Som understreget af ECB giver bankens vejledning om den fremtidige retning for de officielle renter kombineret med geninvesteringer af den betydelige mængde erhvervede aktiver og den nye serie af målrettede langfristede refinansieringsoperationer den betydelige pengepolitiske stimulans, som er nødvendig for at underbygge konvergensen af inflationen i euroområdet til ECB's målsætning. I betragtning af den nuværende udsigt for inflationen vil der sandsynligvis i nogen tid stadig være behov for en meget lempelig pengepolitik.

 

9.  Hvordan ville De reagere på kritikken af lave rentesatser og deres virkninger? Hvordan ser De balancen mellem utilsigtede virkninger af ECB's rentepolitik og konvergensen i retning af den planlagte mellemfristede inflation?

ECB har en primær målsætning om at fastholde prisstabilitet. De nuværende pengepolitiske foranstaltninger blev indført som en reaktion på forholdene efter krisen og for at nå inflationsmålene.

Lave renter har – sammen med de øvrige pengepolitiske foranstaltninger, der er vedtaget – bidraget til at fjerne deflationsrisici og støttet den økonomiske vækst og jobskabelse.

Men det er helt klart vigtigt at fortsætte med at overvåge de mulige bivirkninger af lempelige monetære forhold, ikke kun i forbindelse med transmissionen af pengepolitikken, men også den finansielle stabilitet.

Med hensyn til at forstå konsekvenserne af negative renter for borgerne i euroområdet er det vigtigt at se på alle de mekanismer, der er i spil, samlet. På den ene side kan bankerne beslutte at give den negative indlånsrente videre til indskyderne og sænke den rente, de får på deres opsparing. På den anden side er disse indskydere også forbrugere, arbejdstagere og låntagere. De har derfor gavn af et stærkere økonomisk momentum, lavere arbejdsløshed og lavere låneomkostninger. Alt taget i betragtning ville borgerne i euroområdet uden den ukonventionelle pengepolitik, som ECB har vedtaget – herunder indførelse af negative renter – samlet set være dårligere stillet.

Med hensyn til negative renters indvirkning på bankernes rentabilitet viser empiriske analyser, at de negative virkninger for bankernes nettorenteindtægter er blevet langt mere end opvejet af fordelene ved flere bankudlån og lavere omkostninger til hensættelser og nedskrivninger som følge af de bedre makroøkonomiske forhold, der i væsentligt omfang er et resultat af en lempelig pengepolitik. Ikke desto mindre er det vigtigt at holde øje med, om der kan opstå uønskede bivirkninger i fremtiden, jo længere de lave renter er gældende, og bruge den tilgængelige værktøjskasse med mikro- og makroprudentiel politik, hvor det er nødvendigt.

Samlet set skal det lave renteniveau forstås i sammenhæng med det langvarige fald i realrenten siden 1980'erne. Det er ikke enestående for euroområdet. Det afspejler overvejende mere strukturelle faktorer såsom en opbremsning i produktivitetsvæksten, stigende opsparing i forventning om længere pensionsperioder og knaphed på sikre aktiver.

 

10. Hvad mener De om heterogeniteten i de monetære forhold og kreditmuligheder i euroområdet og indvirkningen heraf på ECB's fælles pengepolitik?

Udlånsforholdene i eurolandene var faktisk meget heterogene under finans- og statsgældskrisen med alvorlige konsekvenser for transmissionen af ECB's pengepolitik. Dette er grunden til, at ECB i midten af 2014 lancerede den såkaldte "kreditlempelsespakke" med pengepolitiske foranstaltninger. Efter indførelsen af disse foranstaltninger er bankernes udlånsrenter i euroområdet faldet væsentligt: Ifølge ECB's skøn resulterede opkøbsprogrammet og nedskæringerne i renten på indlånsfaciliteten i en reduktion på omkring 50 basispoint i bankernes udlånsrenter til virksomheder fra juni 2014. Desuden er markedsrenternes afsmitning på bankernes udlånsrenter blevet betydeligt mere homogen på tværs af eurolandene. I alle lande ligger bankernes udlånsrenter for virksomheder og husholdninger i øjeblikket på eller omkring et historisk lavt niveau. Desuden er bankernes udlånsvilkår (som angivet i undersøgelsen om bankernes udlån i euroområdet) fortsat gunstige og befordrende for udlånsvæksten.

Disse gunstige finansieringsvilkår, som ECB's pengepolitiske tiltag har bidraget til, har støttet opsvinget i bankernes udlånsvækst. Siden midten af 2015 er mængden af udlån til virksomheder igen begyndt at vokse med positive renter, og ECB's analyser viser, at næsten halvdelen af den årlige vækst i sådanne mængder i tredje kvartal 2018 kan knyttes til fordelene ved opkøbsprogrammet. Og mens lånevilkårene er gunstige i alle eurolandene, er væksten i banklån fortsat heterogen på tværs af landene. Dette skyldes dels, at landene er i forskellige faser af konjunkturudviklingen, og dels at virksomhederne anvender alternative finansieringsinstrumenter såsom udstedelse af gældsinstrumenter forskelligt.

Ser man ud over bankernes udlån, er gældsfinansieringen af euroområdets virksomheder fortsat moderat. På trods af meget lave udlånsrenter ser det ikke ud til, at virksomhederne er begyndt at optage nye lån efter den nødvendige nedgearing i kølvandet på krisen.

Generelt er de monetære forhold og adgangen til kredit gunstige på tværs af eurolandene, men der er fortsat visse forskelle i kreditvæksten på grund af en række faktorer såsom forskellig efterspørgsel efter kredit, generel usikkerhed og forskelle i konkurrencepres eller institutionelle funktioner (såsom forskellige retssystemer), som kan have en indvirkning på de faktiske kreditvilkår på tværs af låntagere, sektorer og lande. Ikke desto mindre er det i en monetær union stadig relevant, at udlånsvilkårene afspejler låntagernes særlige kendetegn, og disse varierer fra land til land. Dette er ikke nødvendigvis et problem for pengepolitikken og ses også i andre valutaområder.

 

11. Uligheden for så vidt angår økonomisk performance inden for ØMU'en er steget i løbet af det seneste årti.

Fremadrettet forbereder flere EU-medlemsstater sig på at tiltræde euroområdet. Hvordan forventer De at undgå yderligere forskelle mellem medlemsstaterne i euroområdet i det kommende årti i betragtning af de økonomiske forhold i kandidatlandene? Hvad er det foretrukne økonomiske scenarie for en udvidelse af euroområdet?

Billedet på udviklingen af de økonomiske forskelle inden for ØMU'en i det seneste årti er nuanceret, afhængigt af de målinger, der anvendes, og på tværs af landene.

Fra et pengepolitisk perspektiv er det vigtigste i et fælles valutaområde cyklisk synkronisering. Det giver den fælles pengepolitik mulighed for at fungere og opfylde sin stabiliserende funktion på tværs af medlemslandene. Og rent faktisk er den cykliske spredning blandt økonomierne i euroområdet faldet over tid i et sådant omfang, at euroområdets medlemmer nu nyder en høj grad af synkronisering i deres forretningsmæssige og finansielle cyklusser. Hvis man samtidig ser på den reelle konvergens – altså i hvilket omfang medlemmer af euroområdet med lavere indkomst har indhentet medlemmerne med højere indkomst pr. indbygger – er resultatet noget blandet. De seneste medlemmer af euroen, især de baltiske lande, har oplevet, at indkomstforskellen i forhold til andre lande med højere indkomst er reduceret, men der har været ringe eller ingen konvergens blandt de oprindelige medlemmer af euroområdet med undtagelse af Irland. Mens pengepolitikken kan fungere effektivt på tværs af indkomstforskelle set fra borgernes perspektiv, er det den økonomiske vækst og forbedringer i levestandarden, som i sidste ende betyder noget.

Meget tyder på, at de økonomiske forskelle i Europa i høj grad kan føres tilbage til teknologi- og globaliseringschok, virkningerne af den globale finanskrise samt landespecifikke strukturelle svagheder.

Euroen er desuden blevet det mest håndgribelige tegn på europæisk integration. I dag er det den officielle valuta i 19 EU-medlemsstater, og jeg forventer og ser gerne, at de resterende EU-lande, der stadig er uden for den fælles valuta, slutter sig til den på et tidspunkt. Som fastslået i traktaten ventes alle EU-medlemsstater, der ikke har en fravalgsklausul – især syv ikke-eurolande med undtagelse af Danmark og selvfølgelig Det Forenede Kongerige – at indføre euroen før eller siden.

Efter min mening bør de nødvendige økonomiske reformer for euroområdets udvidelse skræddersys til hver enkelt medlemsstat. Det enkelte land, der ønsker at deltage i euroen, bør træffe de nødvendige foranstaltninger og indføre de nødvendige reformer sammen med sin egen vej, metode og timing. Timingen afhænger i sidste ende af tre hovedfaktorer: politisk vilje, som også afspejles i de nationale strategier for indførelsen af euroen, folks ejerskab af projektet og økonomisk beredskab.

Der er nu en ny dimension til indførelsen af euroen, som vi er nødt til at tage hensyn til, og det er, at indførelsen af euroen nu automatisk indebærer deltagelse i bankunionen. Derfor støtter jeg den nyetablerede politik om, at de medlemsstater, der deltager i valutakursmekanisme II (ERM II), også bør samarbejde tæt med ECB's banktilsyn.


 

12. Hvordan ser De på rækkefølgen/tidsplanen for en normalisering af ECB's pengepolitik, også i lyset af den internationale kontekst, især hvor renteniveauet i USA divergerer betydeligt fra det europæiske? Hvilken virkning forventer De, at geninvesteringsstrategien i opkøbsprogrammet får på markederne? Hvordan vil det påvirke værktøjskassen af pengepolitiske instrumenter, hvis de overordnede forhold forringes?

ECB har givet markedet en vejledning om den fremtidige retning for de officielle renter og geninvestering af afdrag fra værdipapirer købt i henhold til opkøbsprogrammet. Den nuværende vejledning om den fremtidige retning angiver allerede rækkefølgen af disse to pengepolitiske instrumenter.  Helt konkret vil geninvestering fortsætte i en længere periode efter den dato, hvor ECB begynder at hæve sine officielle rentesatser.

I forbindelse med pengepolitiske afgørelser skal både nationale og internationale økonomiske og finansielle data analyseres grundigt. Pengepolitikken bør forblive dataafhængig og være styret af inflationsudsigterne på euroområdet. På nuværende tidspunkt er det for tidligt med en "normalisering af politikken". Aktuelt betyder usikkerhed i forbindelse med geopolitiske faktorer, protektionistisk pres og sårbare vækstmarkeder, at risici for udsigterne overvejende er negative, og at inflationspresset fortsat er afdæmpet. Der vil være behov for en betydelig pengepolitisk lempelse i en længere periode. Det er derfor vigtigt at fastholde alle politiske værktøjer for at kunne reagere hensigtsmæssigt og forholdsmæssigt, hvis inflationsudsigterne på mellemlang sigt fortsat ikke stemmer overens med ECB's mål.

 

13. Hvordan vil De sikre gennemsigtighed i gennemførelsen af programmet for opkøb af aktiver? Er De enig i, at der kunne skabes større gennemsigtighed i forbindelse med ABSPP og CBPP3?

Gennemsigtighed er afgørende for god forvaltning, men også for en god offentlig forståelse af ECB's pengepolitik. Samtidig skal centralbankerne være opmærksomme på, at de oplysninger, de giver, ikke undergraver effektiviteten af deres politik.

Der er ingen tvivl om, at den utraditionelle pengepolitik og især opkøbsprogrammet medførte et krav om højere gennemsigtighed. ECB reagerede positivt på dette krav (f.eks. ved fra starten at udgive ugentlige og månedlige oplysninger om sine beholdninger), og i de seneste år er gennemsigtigheden øget yderligere, så vidt jeg forstår også takket være feedback fra Europa-Parlamentet.

Desuden har ECB en højere grad af gennemsigtighed sammenlignet med visse andre centralbanker. Eksempelvis udgiver den (og opdaterer ugentligt) meget detaljerede oplysninger – internationale identifikationsnumre for værdipapirer (ISIN) – om de enkelte obligationer, som Eurosystemet ejer i visse porteføljer.

Med hensyn til yderligere tiltag for at forbedre gennemsigtigheden er det meget vigtigt at vægte fordelene ved at offentliggøre mere detaljerede oplysninger med hensyn til effektiviteten af ECB's pengepolitik. Denne virkning kan variere, afhængigt af hvordan bestemte segmenter af de finansielle markeder fungerer, og kan således medføre en anden tilgang afhængigt af opkøbsprogrammet.

 

14. Hvilke betingelser skal opfyldes for at kunne håndtere en rentestigning, uden at det får forstyrrende virkninger på stater og markeder? Hvilke af disse henhører under ECB's kompetenceområde, og hvor mener De, at medlemsstaterne og markedsdeltagerne er ansvarlige?

ECB har meddelt, at pengepolitikken vil forblive lempelig gennem vedledningen om den fremtidige retning for de officielle renter og geninvesteringer. Formålet med denne vejledning om den fremtidige retning er at sikre, at eventuelle ændringer i de korte officielle renter, der styres af ECB, giver mening for markedsdeltagerne, og den bør ikke blive en kilde til forstyrrende virkninger. Den forklarer tydeligt ECB's reaktionsfunktion for markederne. Især sikrer den, at svækkede udsigter afspejles i mere støttende fremtidige renter og dermed lettere finansieringsvilkår.

For så vidt angår medlemsstaterne er en fornuftig finanspolitik den bedste forsikring mod en potentiel stigning i låneomkostningerne. Faktisk har mange eurolande udnyttet perioden med gunstige økonomi- og finansieringsforhold til at genopbygge stærke underliggende budgetstillinger, der giver plads til en konjunkturudjævnende finanspolitik. Det er afgørende, at alle medlemsstater engagerer sig i bæredygtige politikker og anerkender EU's finanspolitiske rammer. Desuden skal det fortsat prioriteres at færdiggøre ØMU'en.

 

15. Hvordan kan ECB efter Deres opfattelse bidrage til økonomisk vækst, økologisk omstilling og fuld beskæftigelse, samtidig med at den fuldt ud opfylder sit primære mål om at fastholde prisstabilitet? Hvordan vurderer De en ændring i ECB's mandat, der er mere på linje med den amerikanske centralbanks kriterier? Hvilke yderligere pengepolitiske foranstaltninger vil efter Deres mening kunne forbedre de positive virkninger af pengepolitikken på realøkonomien? Hvilken rolle spiller strukturreformer i medlemsstaterne for pengepolitikker og omvendt?

ECB's mandat er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 127, stk. 1. I henhold til denne bestemmelse er hovedmålsætningen for ECB og den fælles pengepolitik at fastholde prisstabilitet. Uden at påvirke denne hovedmålsætning støtter ECB de økonomiske politikker i Unionen med henblik på at bidrage til Unionens mål. Da ECB's mandat er defineret ved den primære EU-ret, kan den kun ændres af medlemsstaterne ved hjælp af en traktatændring.

Det fremgår tydeligt af ECB's pengepolitiske strategi, at prisstabilitet skal fastholdes på mellemlang sigt. Dette mellemlange sigte giver mulighed for at minimere udsving i den realøkonomiske aktivitet i de situationer, hvor der skal foretages en pengepolitisk afvejning, såsom at reagere på et olieprischok, som midlertidigt øger inflationen på et tidspunkt, hvor den økonomiske vækst er aftagende. Derfor kan forskellen i forhold til den amerikanske centralbanks mandat i praksis være mindre væsentlig.

Det er også en vigtig forudsætning at fastholde prisstabilitet på mellemlang sigt for at opnå et gunstigt økonomisk miljø og et højt beskæftigelsesniveau.

På den lange bane afhænger væksten imidlertid af andre faktorer end de pengepolitiske såsom produktivitet og understøttes af politikker, der fremmer innovation og investeringer. Strukturreformer i eurolandene er vigtige for at øge euroområdets produktivitet og vækstpotentiale, reducere strukturel arbejdsløshed og øge modstandsdygtigheden. Strukturreformer kan derfor støtte pengepolitikken i fremtiden, mens den aktuelt meget lempelige pengepoliti reducerer byrden ved at indføre sådanne reformer.

Med hensyn til den økologiske omstilling befinder debatten om, hvorvidt, og i givet fald hvordan, centralbanker og banktilsyn kan bidrage til at modvirke klimaændringerne, sig på et tidligt stadium, men skal ses som en prioritet. ECB deltager allerede i en sådan debat, f.eks. som medlem af netværket NGFS (Network on Greening the Financial System). Som jeg i øvrigt forstår det, har ECB fokuseret på at støtte markedsdeltagere, lovgivere og organer, der udsteder standarder, med at afdække de risici, som skyldes klimaændringerne, og skabe klare rammer for at omlægge de finansielle strømme og reducere sådanne risici.

 

16. Hvad er Deres holdning til de negative virkninger af ECB's politik vedrørende klimaændringer? Hvad kan forbedres for at sikre, at pengepolitikken ikke favoriserer forurenende virksomheder?

Hovedformålet med opkøbsprogrammet har været at få inflationen tilbage på linje med ECB's målsætning om prisstabilitet. For at sikre en bred pulje af værdipapirer, der kan opkøbes, må kriterierne for opkøbsprogrammet nødvendigvis være brede. Dette har støttet programmets effektivitet, og samtidig undgås forvridninger i forhold til bestemte markedssegmenter.

Med henblik på gennemførelsen af opkøbsprogrammet har ECB benyttet princippet om markedsneutralitet uden nogen positiv eller negativ forskelsbehandling med hensyn til at favorisere eller straffe bestemte aktiver på grundlag af miljømæssige eller andre kriterier. For så vidt angår programmet til opkøb af virksomhedsobligationer (CSPP) har køb af værdipapirer udstedt af ikke-banker afspejlet markedsværdien af alle de opkøbbare obligationer forholdsmæssigt med hensyn til erhvervssektorer og vurderingsgrupper. Jeg kan forstå, at det indtil videre ikke har været muligt at favorisere eller straffe bestemte aktiver på grundlag af miljøkriterier, da der ikke var blevet defineret nogen objektive kriterier. Men Kommissionens initiativer i forbindelse med bæredygtig finansiering til at skabe en harmoniseret definition af grønne aktiver, dvs. en såkaldt taksonomi, som jeg forstår, ECB støtter aktivt, vil forbedre gennemsigtigheden og fremme en mere objektiv fastlæggelse af, hvad der udgør et grønt økonomisk instrument. Så snart der er aftalt en sådan taksonomi, vil ECB skulle vurdere, om og hvordan den kan anvendes på opkøbsprogrammet.

For så vidt angår grønne obligationer er der i den nuværende situation og under de aktuelle markedsforhold mindst to faktorer, der begrænser ECB's mulighed for at købe primært sådanne obligationer som led i opkøbsprogrammet. For det første er det grønne segment stadig en relativt lille del af det finansielle aktivunivers på trods af den hurtige vækst i de seneste år. Således kan opkøb af store mængder af disse aktiver medføre alvorlige fordrejninger i dette særlige markedssegment. For det andet er klassificeringen af, hvad der udgør et grønt aktiv, stadig i sin vorden, hvilket gør det svært at fastlægge, hvilke grønne aktiver der skal købes.

På trods af de eksisterende begrænsninger og fraværet af et eksplicit miljømål i opkøbsprogrammet har ECB købt grønne obligationer under både CSPP og PSPP (programmet til opkøb af værdipapirer udstedt af den offentlige sektor). Selv om den samlede mængde grønne obligationer, som ECB ligger inde med, er relativt lille, er der meget, der tyder på, at ECB's opkøb har bidraget til at reducere afkastet af grønne obligationer og dermed støttet udstedelsen af sådanne obligationer fra ikke-finansielle virksomheder.

 

17. Hvad er Deres syn på de risici, der er forbundet med programmet til opkøb af virksomhedsobligationer (CSPP)? Ser De nogen forvridende virkninger på konkurrencen inden for det indre marked? Hvordan mener De, at de mulige forvridende virkninger af CSPP kan minimeres?

Under CSPP køber Eurosystemet værdipapirer fra ikke-banker, så aktivopkøbene lettere kan smitte af på realøkonomien. CSPP er en integreret del af Eurosystemets opkøbsprogram, som har bidraget væsentligt til euroområdets økonomiske ekspansion og hjælper med at sikre, at inflationen konvergerer mod sit mål.

Risici som følge af en forværring af de opkøbbare udstederes kreditkvalitet kan ikke helt udelukkes fra CSPP. Men det høje niveau af diversificering i CSPP indebærer, at selv om der fra tid til anden kan opstå nedjusteringer og tab på enkelte navne, er der en iboende begrænsning for sådanne tab. Desuden er det min opfattelse, at Eurosystemet har en omfattende risikostyringsramme, så det nøje kan overvåge de risici, der er forbundet med CSPP. Eurosystemets balance er derfor godt beskyttet, uden at det sætter opfyldelsen af de politiske mål for CSPP over styr.

Eurosystemet skal, når det forfølger målet om at fastholde prisstabilitet, desuden handle i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence, som fremmer en effektiv ressourceallokering. Den brede vifte af obligationer, der kan opkøbes til CSPP, understøtter effektiviteten af CSPP som et pengepolitisk værktøj, og samtidig opretholdes lige konkurrencevilkår for alle markedsdeltagere, ligesom unødige markedsforvridninger undgås. Desuden har ECB påpeget, at eventuelle forvridende virkninger på konkurrencen på det indre marked yderligere mindskes, når CSPP-opkøb afspejler det nominelle udestående beløb i opkøbbare obligationer forholdsmæssigt.

Ved gennemførelsen af CSPP er dette efter min mening gode argumenter for at fortsætte denne tilgang, som gør det muligt at minimere indvirkningen på de relative priser i det opkøbbare univers af obligationer samt utilsigtede bivirkninger for markedets funktion.

 

18. Mener De, at CSPP bør integrere Parisaftalen og målene for bæredygtig udvikling? Mener De, at ECB bør bringe sin beholdning af aktiver i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaændringer? Vurderer De, at ECB har mulighed for at integrere omstillingen til en kulstoffattig økonomi, som er et centralt politisk mål for EU, som et sekundært pengepolitisk mål?

Målene for bæredygtig udvikling dækker en bred vifte af emner, der sigter mod at forbedre levevilkårene i hele verden. Alle lande skal og må arbejde på at nå disse mål. Centralbankerne kan dog inden for deres mandat kun stræbe efter at nå en begrænset del af disse mål.

Jeg ved, at ECB sidste år sluttede sig til NGFS og også er medlem af Kommissionens tekniske ekspertgruppe om klimaændringer. Dette viser, at ECB anerkender den udfordring, som klimaændringer udgør, og støtter markedsdeltagere og standardiseringsorganer i bestræbelserne på at imødegå klimarelaterede risici.

Med hensyn til opkøbsprogrammet har Eurosystemet købt værdipapirer til omkring 2,5 mia. EUR, hvoraf de fleste er statsobligationer. CSPP-andelen af de samlede opkøb under opkøbsprogrammet er til sammenligning relativt lille. ECB har i flere tilfælde anført, at opkøbene styres af princippet om markedsøkonomisk neutralitet for at undgå markedsforvridninger. Men som nævnt før udelukker dette ikke, at ECB i fremtiden anvender en taksonomi – som Kommissionen i øjeblikket er i gang med at udvikle – for, hvad der udgør grønne aktiver.

Når dette er sagt, har ECB allerede købt flere "grønne obligationer" under PSPP og CSPP og bør fortsætte med at købe dem, såfremt de overholder programmernes opkøbskriterier.

En af ECB's analyser i en økonomisk bulletin viste, at CSPP ikke blot har bidraget til at reducere afkastet af "grønne obligationer", men også støttet udstedelse af disse fra ikke-finansielle virksomheder. I betragtning af at universet for klimarelaterede obligationer udvides, men stadig er relativt lille, vil det påvirke opnåelsen af ECB's målsætning, hvis opkøbene begrænses udelukkende til disse obligationer. I den forbindelse kan lovgiverne også spille en rolle i udviklingen af universet af klimarelaterede obligationer som en del af de politiske initiativer, som Kommissionen kan sætte i gang i indeværende valgperiode.

 

19. Hvilken rolle vil ECB under Deres ledelse skulle spille i NGFS (Network for Greening the Financial System)? Har De nogen intentioner om at handle på NGFS-netværkets anbefalinger i den første omfattende rapport?

Klimaændringer er en af de mest presserende globale samfundsudfordringer i dag. Efter min mening bør alle offentlige og private institutioner handle inden for deres mandat for at finde en løsning herpå. Under min ledelse er IMF begyndt at undersøge, hvordan den kan hjælpe med at imødegå klimaændringer, f.eks. ved at undersøge, hvordan finanspolitik kan bruges til at bidrage til målene i Parisaftalen.

Jeg er glad for, at ECB samarbejder med andre centralbanker og tilsynsmyndigheder globalt i NGFS-netværket. Centralbankerne og tilsynsmyndighederne kan bidrage til at imødegå de udfordringer, som klimaændringerne medfører, og NGFS-netværkets arbejde er – som den første rapport viser – afgørende for at forstå, hvordan man bedst gør det. Efter min mening bør ECB bidrage betydeligt til denne indsats og afsætte betydelige ressourcer til denne proces. Dette omfatter at tage gruppens anbefalinger alvorligt og handle på dem, hvor det er muligt, uden at undergrave ECB's mandat om prisstabilitet og andre mål.

 

20. Hvad mener De om de nødvendige skridt til at finansiere den europæiske "Green Deal"? Hvilken rolle spiller den offentlige sektor?

Klimaændringer er uden tvivl en af tidens trusler mod vores eksistens. Det er en udfordring, som kræver europæisk og internationalt samarbejde, eftersom intet land kan løse problemet alene. Der er behov for store politiske initiativer til at bekæmpe klimaændringer, der både understøtter afbødning af klimaændringer og tilpasningspolitikker.

I den forstand ville reduktions- og afbødningsforanstaltninger – som det også blev anerkendt af IMF i maj i år – indebære et behov for enten ekstra offentlige udgifter eller crowding-out af andre offentlige investeringer og offentlige udgifter. På europæisk plan er de første skridt taget i form af den støtte, som EU-budgettet og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) yder. Kommissionens forslag fra maj 2018 om at øge den andel af EU-budgettet, der afsættes til at støtte klimapolitikken, yderligere i den næste flerårige finansielle ramme, og Europa-Parlamentets anmodning om at gå endnu videre vil helt sikkert hjælpe til at mobilisere yderligere tiltrængte økonomiske ressourcer til at omsætte EU's klimamål til praksis. Personligt håber jeg, at den europæiske "Green Deal", som den valgte formand for Kommissionen fremlagde i Europa-Parlamentet, kan ændre dagsordenen ved at opgradere EU's rolle i finansieringen af bæredygtige projekter og omdirigere offentlige investeringer i retning af kulstoffattige løsninger.

Ud over at kanalisere flere offentlige midler i retning af klimainvesteringer vil det være vigtigt, at de politiske beslutningstagere iværksætter nye initiativer til at tiltrække flere private investeringer. Der er unægtelig behov for en stor mængde privat kapital, der kan understøtte den nødvendige økonomiske omstilling til at kunne imødegå udfordringen med en overgang til en grønnere økonomi. Offentlige politikker bør derfor også fokusere på at tiltrække private ressourcer, støtte teknologisk innovation i ny energi og effektive teknologier og tackle udfordringer med at integrere miljømæssige eksternaliteter i beslutninger vedrørende den private sektor.

I betragtning af den store betydning, som klimaændringer kan have på vores samfund, skal centralbanker og tilsynsmyndigheder også tage højde for klimaændringerne og overveje, hvordan man bedst reagerer på dem. ECB er aktivt medlem af NGFS-netværket og støtter sammen med andre nationale centralbanker i Eurosystemet også aktivt Kommissionens dagsorden for bæredygtig finansiering. En sådan dagsorden kan i sidste ende forbedre prisfastsættelsen på klimaændringer, flytte risici og fremme omlægningen af finansielle strømme i retning af bæredygtige investeringsprodukter. Fremadrettet forventer jeg, at ECB vil fortsætte dette arbejde ved, inden for sit mandat, at yde sit eget bidrag til opfyldelsen af målene i Parisaftalen.

Men vi skal også være realistiske. Den mest hensigtsmæssige og suverænt bedste politiske reaktion og ditto initiativer falder primært uden for centralbankernes politikker. ECB bidrager til målene for bæredygtig udvikling inden for sit mandat, men det er op til de politiske myndigheder at fastlægge og træffe beslutning om de relevante lovgivningsmæssige og finanspolitiske foranstaltninger til at løse disse udfordringer.

 

21. Vil De udelukke, at ECB gennem sine opkøbsprogrammer køber miljømæssigt og socialt usunde aktiviteter som defineret inden for rammerne af EU's taksonomi?

ECB støtter inden for sit mandat forskellige initiativer til at bekæmpe klimaændringer, både på EU-plan og på verdensplan. Grønne aktiver er i hastig udvikling, men er stadig en relativt begrænset aktivklasse, og en taksonomi af, hvad der udgør et grønt aktiv, er stadig i sin vorden. ECB støtter udviklingen af en sådan taksonomi, og når den er aftalt, vil det efter min mening blive lettere at indarbejde miljøhensyn i centralbankernes porteføljer.

ECB har allerede købt flere "grønne obligationer" under PSPP og CSPP og vil fortsætte med at købe dem – så vidt de overholder programmernes udvælgelseskriterier – og dermed fortsætte med at nedbringe finansieringsomkostningerne for virksomheder med grønne projekter.

 

22. Hvad er Deres syn på gennemførelsen af likviditetsstøtte i en krisesituation (ELA)?

Hvad kunne forbedres i beslutningsprocessen om tildeling af ELA?

Likviditetsstøtte i en krisesituation (ELA) har spillet en afgørende rolle for at bevare den finansielle stabilitet under finanskrisen ved at imødegå likviditetsknaphed i de enkelte solvente institutioner.

I øjeblikket ligger ansvaret for udbetaling af ELA primært på nationalt plan hos de berørte nationale centralbanker. Denne fremgangsmåde har tilsyneladende fungeret pålideligt indtil videre. Ikke desto mindre kan man på baggrund af udviklingen i retning af bankunionen, fortsat finansiel integration og ECB's rolle som den kompetente tilsynsmyndighed for alle (væsentlige) banker i euroområdet forudse, at beslutninger om ELA – på samme måde som pengepolitikken – træffes centralt, men at den faktiske udbetaling af likviditet gennemføres via de nationale centralbanker. Dette aspekt er også blevet rejst af IMF i dens program til vurdering af den finansielle sektor i euroområdet. I sidste ende er det selvfølgelig et anliggende, som skal drøftes i Styrelsesrådet.

 

23. Hvilke risici medfører udviklingen af virtuelle valutaer såsom bitcoin for den monetære stabilitet? Hvilken rolle mener De, at ECB bør spille i forbindelse med håndtering af virtuelle valutaer? Hvad er Deres holdning til Facebooks planer om den nye digitale valuta libra? Hvad vil ifølge Dem være den korrekte lovgivningsramme for virtuelle valutaer?

Hidtil er eksisterende virtuelle valutaer som bitcoin, også kaldet kryptoaktiver, blevet anset for ikke at have nogen håndgribelige konsekvenser for pengepolitikken og den finansielle stabilitet. Denne vurdering afspejler, hvor lille markedet for kryptoaktiver er i forhold til det finansielle system, og hvordan de er forbundet med den regulerede finansielle sektor og økonomien. I relative tal ligger den samlede aktuelle markedsværdi på kryptoaktiver globalt på omkring 7 % af markedsværdien af de såkaldte "FAANG" (Facebook, Apple, Amazon, Netflix og Google) eller 2 % af BNP i euroområdet og henholdsvis 3 %/2% for M1/M3. Dette kan ændre sig, efterhånden som markedet fortsætter med at udvikle sig, og kryptoaktiverne selv udvikler sig. ECB og centralbankerne bør generelt nøje overvåge og vurdere udviklingen og bidrage til det igangværende internationale arbejde med politiske reaktioner.

De nye stablecoin-projekter, som Facebooks libra er et eksempel på, er den private sektors forsøg på at forbedre eksisterende finansielle tjenester og kan være en fordel for effektiviteten af grænseoverskridende betalinger og for finansiel integration. Sådanne projekter og især deres underliggende blockchain eller distributed ledger-teknologi kan øge bekvemmeligheden for brugerne og give muligheder fra et effektivitets- og sikkerhedsmæssigt perspektiv, især i lande, hvor der er i øjeblikket ikke er nogen markedsinfrastrukturtjenester. Kryptoaktiver såsom stablecoins og den blockchain-teknologi, de er baseret på, kan skabe muligheder, især inden for grænseoverskridende betalinger, men det er vigtigt at huske på, at udbredt brug af dem også kan udgøre en risiko for pengepolitikken, den finansielle stabilitet og et velfungerende globalt betalingssystem og offentlighedens tillid til det. Jeg ser frem til den endelige rapport fra G7-ministrenes og centralbankchefernes arbejdsgruppe om stablecoins, som IMF også bidrager til som medlem. De vil foretage en analyse af fordele og risici ved stablecoins i samarbejde med G20, Rådet for Finansiel Stabilitet og andre relevante standardiseringsorganer.

Ligesom for de lovgivningsmæssige rammer skal der tydeligvis findes en balance mellem at sikre, at disse aktiviteter ikke udgør en risiko for den finansielle stabilitet og samtidig giver plads til finansiel innovation. Erfaringerne fra den eksisterende lovgivning viser, at hvis aktiviteten i sagens natur er den samme, og risikoen er den samme, bør reguleringen også være den samme. Dette vil også mindske risikoen for regelarbitrage, hvor innovation ikke fører til nye typer af tjenester, men blot forsøger at omgå lovgivningen. Når man overvejer lovgivningsmæssige tilgange til komplekse stablecoin-initiativer, er det vigtigt at se ud over de enkelte komponenter og vurdere hele ordningen – det, som nogle kalder et "økosystem".

 

24. Hvordan vurderer De samspillet mellem betalingssystemer og pengepolitik? Hvilken rolle bør ECB som udstedende centralbank spille i tilsynet med CCP'er?

Velfungerende betalingssystemer er afgørende for en stabil og effektiv finansiel sektor og for økonomien som helhed såvel som for pengepolitikken, som i høj grad er afhængig af, at betalingsstrømme med stor værdi afvikles smidigt i realtid. Derfor fører centralbanker verden over tilsyn med betalingssystemerne for at sikre, at de er sikre og effektive, og derfor er det en af Eurosystemets grundlæggende opgaver at fremme velfungerende betalingssystemer.

Centralbanker, der udsteder valuta, sådan som ECB udsteder euroen, er ligeledes opmærksomme på sikkerheden og effektiviteten hos centrale modparter (CCP'er). Likviditetsproblemer hos CCP'er kan påvirke velfungerende betalingssystemer for store beløb og genkøbsmarkeder og indebære en potentielt alvorlig risiko for gennemførelsen af pengepolitikken. Desuden kan centralbankerne blive bedt om at yde nødlån til CCP'er og/eller til CCP'ernes clearingmedlemmer, som kan være kreditinstitutter og dermed pengepolitiske modparter. Dette kan også påvirke opnåelsen af de pengepolitiske målsætninger. Disse bekymringer er blevet større i takt med den dramatiske stigning i CCP'ernes omfang, systemiske betydning og grænseoverskridende karakter i de seneste år og er også relevante i forbindelse med Storbritanniens planlagte afgang fra EU.

På denne baggrund har EU-institutionerne deltaget i en reform af rammebestemmelserne for CCP'er (EMIR2) med henblik på at styrke rammerne for anerkendelse af tredjelandes CCP'er og de tilsynsmæssige rammer for EU's CCP'er. Inden for sit mandat er ECB parat til at bidrage til gennemførelsen af de reviderede rammebestemmelser, herunder gennem de høringer og det samarbejde med centralbanker, der udsteder valuta, som indgår i disse rammer. Faktisk bør det helt grundlæggende prioriteres at styre de risici, som CCP'er udgør for ECB's basisopgaver, herunder f.eks. genoptagelse af spørgsmålet om Centralbankens fremtidige lovgivningsmæssige deltagelse.

 

25. Hvilke risici medfører brexit for den finansielle stabilitet, og hvordan bør ECB forberede sig på disse risici?

En ordentlig proces ville være langt at foretrække for både EU og Det Forenede Kongerige, men et brexit uden aftale den 1. november er stadig en mulighed. Jeg er overbevist om, at EU's myndigheder, herunder ECB, har forberedt sig på dette scenarie. I sin seneste Global Financial Stability Report (marts 2019) påpegede IMF, at myndighederne har taget vigtige skridt til at berolige markederne, og at risiciene var blevet reduceret.

 

Mere konkret er risikoen for et brexit uden aftale inden for central clearing blevet mindsket gennem en midlertidig afgørelse om ækvivalens fra EU's myndigheder til de britiske CCP'er. EU's myndigheder har også vedtaget en tidsbegrænset afgørelse om ækvivalens for britiske værdipapircentraler. Ligeledes har de britiske myndigheder indført en midlertidig tilladelsesordning, der vil gøre det muligt for virksomheder i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde at fortsætte driften som hidtil i op til tre år efter den britiske exit.

Bank of England og ECB har desuden aktiveret deres valutaswapaftale. Det betyder, at Bank of England ugentlig kan tilbyde de britiske banker likviditet i form af euro. Eurosystemet gav udtryk for, at det på grundlag af samme aftale også ville stå klar til at låne sterling til bankerne i euroområdet, hvis behovet opstår.

Ikke desto mindre kan der, selv om myndighederne har gjort en stor indsats for at forberede sig, opstå halerisici i et scenarie uden aftale, og disse kan også interagere med andre eksisterende risici. Et sådant negativt scenarie vil, såfremt det opstår, sandsynligvis opstå pludseligt og kan føre til en betydelig volatilitet på de finansielle markeder og stigninger i risikopræmierne. Dette kan have en indvirkning på euroområdets finansielle forhold. Mere generelt kan et brexit uden aftale medføre øgede makroøkonomiske risici, hvis det kom til at interagere med andre globale chok, såsom eskalerende handelsspændinger. Virkningen af et sådant resultat kan koncentreres i bestemte lande med stærke bånd til England og kan forstærkes af et manglende beredskab blandt aktørerne i den finansielle sektor og visse nøglesektorer i realøkonomien. I den forbindelse skal det bemærkes, at ECB gentagne gange har understreget, at bankerne bør tage højde for alle mulige uforudsete scenarier, herunder et hårdt brexit, altså et brexit uden aftale og uden overgang. Bankerne skal helt operationelt være klar og huske på, at der ikke er nogen garanti for en overgangsperiode.

Generelt er jeg overbevist om, at de foranstaltninger, der hidtil er truffet, har begrænset den virkning, som den britiske udtræden af EU kan have på adgangen til finansielle tjenesteydelser i euroområdet. Den private sektor har gjort fremskridt på visse områder for at afbøde brexitrelaterede risici. Alligevel bør både finansielle og ikke-finansielle virksomheder bruge tiden frem til den 1. november til at fortsætte med at forberede sig på alle tænkelige udfald. De europæiske myndigheder, herunder ECB, bør fortsat nøje overvåge udviklingen frem til den 1. november og gribe ind om nødvendigt.

 

26. Hvordan ser De ECB's rolle i en situation med mulig opbremsning i væksten i de kommende kvartaler?

Euroområdets økonomi oplever global modvind, og dette påvirker vækstudsigterne. Euroområdets vækst er aftaget, og risiciene for vækstudsigterne er negative. Inflationen er fortsat under kontrol. I dette miljø er det vigtigt, at pengepolitikken fortsat styres af inflationsudsigterne.

ECB har navnlig været tydelig omkring behovet for en meget lempelig pengepolitik i en længere periode, da inflationen, både den realiserede og den forventede, konstant har ligget under sit mål. Styrelsesrådet anførte således, at det var klar til at justere pengepolitikken for at sikre, at inflationen bevæger sig mod sit mål på en bæredygtig måde, hvis inflationsudsigterne på mellemlang sigt stadig ikke stemmer overens med ECB's målsætning. Dette støtter jeg fuldt ud. ECB har en omfattende værktøjskasse til rådighed og skal stå klar til at handle, hvis der bliver behov for det, for at forfølge målet om prisstabilitet.

 

27. Tror De, at ECB ville "løbe tør for ammunition", hvis der kom en ny betydelig opbremsning? Ville ECB kunne udforme nye ukonventionelle pengepolitiske instrumenter? Mener De, at vi kan gå tilbage til konventionel pengepolitik uden at sætte vækst og inflationsmål over styr, eller mener De, at der er behov for en ny politisk sammensætning?

ECB har en omfattende værktøjskasse og er i stand til at reagere fleksibelt på uforudsete begivenheder, der påvirker udsigterne for prisstabiliteten. ECB's ikke-standardmæssige pengepolitiske foranstaltninger har ydet en betydelig støtte til økonomien i euroområdet. Disse foranstaltninger har hidtil vist sig at være stærke og kan udvides og justeres, alt efter behov.

Fremadrettet kan ECB supplere den konventionelle pengepolitik med andre ikke-standardmæssige foranstaltninger med sigte på prisstabilitet. Den præcise sammensætning af anvendte instrumenter vil derfor afhænge af arten af de chok, der påvirker inflationsudsigterne, samt af de finansielle markeder.

 

28. Opbremsningen i den globale økonomi skubber i retning af en lempelse af pengepolitikken.

Kvantitative lempelser kan være et nyttigt redskab, men der er ikke meget råderum. På grund af programmets begrænsninger vil nogle nationale centralbanker, f.eks. Bundesbank, reelt have svært ved at købe obligationer i overensstemmelse med programmets regler for deltagelse. Mener De, at det i denne henseende kan hjælpe at gå væk fra fordelingsnøglereglen?

For så vidt angår fremtidige pengepolitiske skridt er det klart ECB's vejledning om den fremtidige retning, at pengepolitikken vil afhænge af inflationsudsigterne. I denne forbindelse vil lempelsesgraden afhænge af, hvad der er nødvendigt for at sikre, at inflationen konvergerer til et niveau, der ligger under, men tæt på 2 % på mellemlang sigt.

ECB har tidligere vist, at det ikke mangler tilgængelige værktøjer. Opkøbsprogrammet har været et effektivt værktøj til at mindske risikoen for en længere periode med deflationspres, og ECB's vejledning om den fremtidige retning har haft held til at forsikre markederne om, at ECB agter at fastholde renten på det nuværende eller et lavere niveau, sådan som det kræves af udviklingen i inflationsudsigterne. Alle handlinger er begrænset af Eurosystemets pengepolitiske mandat, og det vil også bestemme mulighederne for potentielt at starte med opkøb af nettoaktiver igen.

ECB's handlinger bør være med til at opfylde ECB's mandat og nå bankens mål. Den Europæiske Unions Domstol (Domstolen) har for nylig bekræftet fleksibiliteten af de instrumenter, der indgår i ECB's mandat. Dette indebærer vide skønsmæssige beføjelser til at tilpasse værktøjerne, så de sikrer en fortsat varig inflationskonvergens på et niveau, der er i overensstemmelse med prisstabilitet.

 

29. Hvad mener De om teorien om, at centralbankerne kunne sikre en ubegrænset forsyning af likviditet til at finansiere vækst?

Under de nuværende omstændigheder bør ECB sikre – og gør det også – en høj grad af pengepolitiske lempelser for at støtte udvidelsen og inflationskonvergensen til målet om "under, men tæt på 2 %". Denne vurdering afhænger imidlertid af de aktuelle økonomiske forhold, og det betyder ikke, at ECB generelt sørger for en ubegrænset forsyning af likviditet til at finansiere vækst.

Tværtimod ville dette være i strid med idéen om centralbankernes uafhængighed og med ECB's mandat til at fastholde prisstabilitet.

 

30. Hvordan ser De forskellen mellem penge- og finanspolitik og en centralbanks rolle i denne forbindelse?

Overordnet set er pengepolitik et stabiliseringsværktøj, som har til formål at sikre smidige kortsigtede konjunktursvingninger i økonomi- og inflationsudsigterne. Den er primært datadrevet. Til forskel fra finanspolitikken kan den ikke påvirke en økonomis langsigtede potentiale. Finanspolitikken er derimod et nyttigt stabiliseringsværktøj, og det tager typisk længere tid at gennemføre den og se en virkning i realøkonomien. Men navnlig gennem offentlige investeringer kan den have en transformativ virkning på økonomien.

Ifølge ØMU'ens institutionelle arkitektur forfølger penge- og finanspolitikken tydelige mål og gennemføres af forskellige politiske beslutningstagere inden for deres respektive mandater. Selv om ECB's pengepolitiske foranstaltninger har som primært mål at sikre prisstabilitet, er finanspolitiske mål, herunder at sikre bæredygtig offentlig gæld, medlemsstaternes regeringers ansvar, hvilket også anerkendes i EU's finanspolitiske rammer.

 

31. Hvordan vurderer De rammen for økonomisk styring og gennemførelsen og håndhævelsen heraf? Hvilke reformer af denne ramme mener De, at der er behov for? Mener De, at den aktuelle ramme opfordrer til en procyklisk finanspolitik? Giver den de rigtige incitamenter til offentlige investeringer? Hvad kræves der for at uddybe ØMU'en?

Den fælles ramme for økonomi- og finansstyring har til formål at sikre, at de nationale finans- og strukturpolitikker støtter en velfungerende ØMU. Det er nødvendigt at overholde de finanspolitiske regler for at sikre bæredygtige offentlige finanser i medlemsstaterne, hvilket er en forudsætning for en velfungerende ØMU. Endvidere bør overholdelsen af stabilitets- og vækstpagten støtte opbygningen af et finanspolitisk rum i gode økonomiske tider, som kan bruges som stabilisering i dårlige tider. Gennemførelse af de landespecifikke foranstaltninger og overholdelse af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer er vigtig for at skabe større vækst og forebygge og udbedre ubalancer og modstandsdygtighed i medlemsstaterne og euroområdet som helhed.

Når det er sagt, vurderer jeg også, at den europæiske finanspolitiske ramme kan forbedres, både med hensyn til dens udformning og dens gennemførelse. I sidste ende bør ændringerne have til formål at øge det nationale ejerskab og samtidig rammens forudsigelighed over tid og på tværs af lande.

Tidligere har der været tendens til procykliske finanspolitikker i euroområdet i både gode og dårlige tider. Sigtet med en reform af de finanspolitiske regler bør derfor være at styrke incitamenter til at opbygge en finanspolitisk buffer i gode tider, så der er finanspolitisk råderum til makroøkonomisk stabilisering i nedgangstider.  Og den reviderede ramme bør være tilstrækkelig enkel til også at være gennemsigtig, troværdig og eksigibel. I denne henseende kan et større fokus på udgiftsbaserede regler i forbindelse med et gældsanker bane vejen for en reform. En målsætning om sunde offentlige finanser og om at undgå en procyklisk finanspolitik i gode tider kan give budgetmæssigt råderum til at beskytte offentlige investeringer i dårlige tider. Den kommende "twopack"- og "sixpack"-gennemgang vil give mulighed for at vurdere effektiviteten af den nuværende finanspolitiske ramme og drøfte mulighederne for reform.

En forbedret finanspolitisk ramme alene er dog ikke nok til at sikre en velfungerende ØMU. En central finanspolitisk kapacitet til makroøkonomisk stabilisering for euroområdet er et vigtigt punkt på dagsordenen for en reform af ØMU'en. Instrumentet bør kunne yde rettidig og tilstrækkelig støtte i tilfælde af økonomiske chok ud fra Centralbankens perspektiv, som er særlig påkrævet i svære nedgangstider i hele området. Sammen med en mere effektiv koordinering af de nationale finanspolitikker kan en sådan central finanspolitisk kapacitet hjælpe med at styre finanspolitikken i hele euroområdet og sikre en mere hensigtsmæssig sammensætning af den makroøkonomiske politik.

For så vidt angår strukturreformer kunne det trods visse skridt til at styrke rammen stadig lette gennemførelsen af vigtige politiske foranstaltninger på nationalt plan. Økonomiske reformer, der øger konkurrenceevnen og støtter investeringer, f.eks. ved at fremme digitalisering og iværksætteri, er afgørende med hensyn til at øge den potentielle vækst. Ved at støtte sådanne reformer kan det planlagte budgetinstrument for euroområdet for konvergens og konkurrenceevne ses som et skridt i den rigtige retning.

 

32. Tror De, at euroområdet har brug for et europæisk sikkert aktiv, ikke kun til at stabilisere de finansielle markeder og give bankerne mulighed for at reducere deres eksponering til national gæld, men også som et middel til at lette den korrekte omstilling af pengepolitikken? Hvordan kan dette opnås?

Aktiver med meget lav risiko, som ofte kaldes sikre aktiver, er afgørende for et velfungerende finansielt system og effektiv bankvirksomhed.

Et fælles og velgennemtænkt statsligt sikkert aktiv ville være en fordel, da det kunne bidrage til finansiel stabilitet og finansiel integration. Et sikkert aktiv, som ikke er følsomt over for idiosynkratiske statslige risici og appreciering i krisetider, kan hjælpe med at mindske negative feedbacksløjfer mellem statslige og nationale banker – samt tilflugt til sikre aktiver – som blev observeret under den sidste krise. Et fælles statsligt sikkert aktiv af en tilstrækkelig størrelse ville også fremme effektiv kapitalfordeling i den monetære union og finansiel integration.

Et fælles statsligt sikkert aktiv kan desuden bidrage til en mere effektiv gennemførelse af pengepolitikken. Et sådant aktiv ville undgå fragmentering og dermed bidrage til en smidig omstilling af den fælles pengepolitik. Et fælles statsligt sikkert aktiv ville også indirekte bidrage til at styrke euroens internationale rolle.

Uanset alle de mulige fordele skal det også anerkendes, at et fælles sikkert aktiv har konsekvenser for statsgældsrisikoen og finanspolitiske incitamenter og dermed er et politisk følsomt emne. Det er heller ikke strengt nødvendigt for at træffe yderligere foranstaltninger til at uddybe ØMU'en.

 

33. Hvad mener De om den igangværende debat vedrørende den vedvarende høje offentlige og private gæld i euroområdet? Hvordan ser De på muligheden, som Kommissionen nævner, for at oprette en statskasse for euroområdet, der på medlemmernes vegne kan tilgå de finansielle markeder for at finansiere en del af deres løbende behov for refinansiering?

Euroområdet har oplevet et betydeligt fald i sin offentlige og private gæld samlet set i de seneste år. Dette er blevet støttet af gunstige økonomiske og finansieringsmæssige forhold, men i visse tilfælde også af en fornuftig finanspolitik og reformer, der har øget den potentielle vækst. Der er dog fortsat forskelle og sårbarheder på tværs af landene.

Tallene viser, at euroområdets offentlige gæld i forhold til BNP er faldet fra 94,4 % i 2014, som var det højeste niveau, til omkring 87 % af BNP i 2018. Selv om dette er et relativt lavt niveau sammenlignet med USA eller Japan, skjuler det samlede billeder betydelige forskelle landene imellem, idet flere medlemsstater havde et gældsniveau på eller over 100 % af BNP sidste år. Fra politisk hold bør det prioriteres at sænke gælden fra dette høje niveau i overensstemmelse med den europæiske finanspolitiske ramme, ikke kun fordi et højt gældsniveau har en negativ virkning på den langsigtede vækst og udgør en byrde for fremtidige generationer, men også fordi det giver et begrænset finanspolitisk råderum til at afbøde en nedgangsperiode.

For så vidt angår privat gæld har omfanget og arten af nedgearing været uensartet på tværs af landene. Den private gæld i forhold til BNP i euroområdet er faldet fra det højeste niveau på

147 % i 2015 til omkring 137 % af BNP i 1. kvartal 2019, men nogle lande (som Luxembourg, Cypern eller Irland) har fortsat et meget højt gældsniveau. I nogle lande er de økonomiske strukturer og institutionelle ordninger endnu ikke tilstrækkeligt effektive til at håndtere den resterende alt for store gældsætning, som påvirker den potentielle vækst og den økonomiske modstandsdygtighed negativt. Dette viser, hvor vigtigt det er med en politik, der kan fremme en ordentlig nedgearing af den private sektor, især ved at tage hånd om de resterende lovgivningsmæssige hindringer og kapacitetsbegrænsninger i domstolene, samt ved at give bankerne incitamenter til i højere grad at gå videre med gældsomlægning.

Oprettelsen af en statskasse for euroområdet er helt sikkert et vigtigt aspekt af dagsordenen for en reform af ØMU'en på lang sigt. Der er fremlagt adskillige opgaver for en sådan statskasse i forbindelse med reformdebatten, herunder finanspolitisk og økonomisk tilsyn, krisestyring og ansvaret for en central finanspolitisk kapacitet til makroøkonomisk stabilisering, som euroområdet stadig mangler.

Dette er i sagens natur politiske spørgsmål, men efter min mening har euroområdets institutionelle arkitektur brug for at bevæge sig i retning af mere fælles beslutningstagning og en bedre koordinering af de økonomiske politikker og finanspolitikker. Dette vil naturligvis betyde, at en statskasse for euroområdet vil supplere snarere end erstatte den nationale politiske beslutningsproces.

 

34. Hvad mener De om kritikken af, at ECB's rammer for sikkerhedsstillelse ikke er tilstrækkeligt progressive og i for høj grad forlader sig på eksterne kreditvurderingsbureauer?

Eurosystemet har en lovmæssig forpligtelse til kun at gennemføre sine kredittransaktioner mod passende sikkerhed. På denne baggrund har Eurosystemet etableret en omfattende ramme for risikostyring, der omfatter både sikkerhedsstillelse og kreditvurdering. Under rammerne for sikkerhedsstillelse accepterer Eurosystemet en lang række aktiver som sikkerhed, der tjener til at mindske de finansielle risici, som Eurosystemet udsættes for. Som en yderligere risikokontrolforanstaltning er der særlige haircuts, som bestemmes i forhold til en række forskellige størrelser, herunder aktivtyper, kreditkvalitet, restløbetid, omsættelighed og kuponstruktur. Derudover er der tillæg til haircuts, som omhandler mere specifikke risici. Rammerne for sikkerhedsstillelse er derfor allerede temmelig detaljerede.

Det er min opfattelse, at Eurosystemet ikke udelukkende forlader sig på kreditvurderingsbureauer, men også på interne kreditvurderingssystemer i de nationale centralbanker og på interne vurderingsbaserede systemer hos modparterne. For nylig blev det desuden besluttet at udfase brugen af vurderingsværktøjer og dermed reducere antallet af accepterede eksterne vurderingskilder. Mere generelt har ECB gentagne gange givet udtryk for sin støtte til det princip, som Rådet for Finansiel Stabilitet har foreslået, nemlig at centralbankerne bør reducere deres mekaniske afhængighed af eksterne vurderinger ved at bruge værktøjer såsom en årlig resultatovervågning og løbende due diligence-vurderinger for accepterede kreditvurderingsbureauer. Eurosystemet har også indført forbedrede oplysningskrav til visse vurderinger, der giver brugerne af sådanne vurderinger en bedre forståelse af og mulighed for at danne deres egen mening om vurderingerne.

 

35. Hvordan ser De på den seneste udvikling i kursforholdet mellem dollaren og euroen? Skal ECB være bekymret for risikoen for en potentiel "valutakrig" med USA? Skal ECB overveje at vedtage en mere eksplicit kommunikationspolitik vedrørende en kurspolitik for euroen? Hvad er Deres syn på den holdning til ECB's pengepolitik og dens virkning på samhandlen mellem EU og USA, som præsident Trump for nylig gav udtryk for? I hvilket omfang bør overvejelser om samhandel spille en rolle i gennemførelsen af pengepolitikken?

Valutakursen er ikke et politisk mål for ECB, og det vil derfor være upassende, hvis jeg som kandidat til posten som formand for ECB kommenterer eurokursen eller den seneste relaterede udvikling.

Fra et pengepolitisk perspektiv er det helt generelt naturligvis vigtigt at overvåge udviklingen i valutakurserne med hensyn til deres mulige konsekvenser for inflationsudsigterne. Tilsvarende er udviklingen i den globale handel vigtig for en centralbank, da den bestemmer den udenlandske efterspørgsel efter euroområdets varer og tjenesteydelser og dermed påvirker euroområdets økonomiske udsigter og, i sidste ende, inflationsudsigterne.

Med hensyn til risikoen for en "valutakrig" tilslutter jeg mig den stærke konsensus i det internationale samfund til at afstå fra konkurrencebetingede devalueringer og til ikke at rette valutakurser ind efter konkurrenceformål. Denne konsensus er blevet gentaget af både G7's og G20's ministre og centralbankchefer. ECB's pengepolitiske foranstaltninger er og bør fortsat være rettet udelukkende mod at sikre den fortsatte varige inflationskonvergens til et niveau, der ligger under, men tæt på 2 % på mellemlang sigt.

 

36. Hvordan vurderer De G20's præstationer? Hvad mener De om det nuværende koordineringsniveau mellem de vigtigste centralbanker?

G20 har været afgørende i kølvandet på den globale finanskrise med hensyn til at stabilisere de globale finansielle markeder og sørge for koordinerede finanspolitiske og pengepolitiske reaktioner. I den henseende lykkedes det G20 at undgå en global økonomisk depression. Jeg deltog i mange drøftelser på G20 som fransk finansminister. Da Frankrig overtog formandskabet for G20 for 2011, var jeg formand for mødet mellem G20's finansministre og centralbankchefer, og jeg igangsatte en vidtrækkende dagsorden om reformen af det internationale monetære system. Også G20-ledelsen, som jeg var så privilegeret at deltage i i min tidligere egenskab af administrerende direktør for IMF, har vist sig at være effektiv til koordinering af globale reaktioner i perioder med økonomisk og geopolitisk usikkerhed.

Når det er sagt, kræver nutidens udfordringer stadig et stærkt og fokuseret G20: Vi har endnu ikke helt afsluttet vores reformdagsorden for den finansielle sektor, den globale økonomiske cyklus modnes, og mange centralbanker handler ud fra en nedre nulgrænse, mens de offentlige finanser i mange lande er dårligere stillet end for 10 år siden. Derudover opstår der nye udfordringer såsom kryptoaktiver/fintech og konsekvenser af digitalisering, for blot at nævne to. Det er fortsat vigtigt, at vi finder globale løsninger på disse udfordringer, og G20 er i øjeblikket det bedste internationale format til at drøfte økonomisk samarbejde og koordination i krise- og ikke-krisetider.

Centralbankerne interagerer i G20 og deltager i en række G20-arbejdsgrupper, og de samarbejder også i G7. Derudover er der andre fora i forbindelse med BIS, som er lige så vigtige, og som har et medlemskab, der strækker sig ud over G7- og G20-landene. Da de fleste vigtigste centralbanker er uafhængige og følger deres respektive mandater, er koordinering blandt dem en ret sjælden begivenhed, men det er en forudsætning for et koordineret samarbejde, at de løbende interagerer, hvis det skønnes hensigtsmæssigt under særlige omstændigheder.

 

37. Bør ECB tage konkrete skridt for at fremme euroen som en international valuta? I bekræftende fald hvilke? Hvor realistisk er det efter Deres vurdering, at JPY eller CNY vil udfordre euroen som den næstvigtigste internationale valuta? Hvad ville konsekvenserne være, hvis dette var tilfældet?

Ifølge litteraturen er valutaers internationale relevans primært bestemt af den historiske udvikling og er yderst stiafhængige, men der er flere andre faktorer såsom størrelsen og stabiliteten af den nationale økonomi, dens rolle i international handel og finans samt geopolitiske overvejelser, der også spiller ind. Det er derfor vigtigt at arbejde med disse faktorer for at sikre, at euroen fortsætter med at forbedre sin internationale position.

I denne henseende har euroområdet en række aktiver, som det er muligt at bygge videre på. Som dokumenteret i ECB's seneste rapport er euroens andel af de globale valutareserver i det forløbne år steget med 1,2 procentpoint og nåede op på 20,7 %. Der er også registreret en positiv stigning, når man ser på andelen af den internationale gældsudstedelse og internationale indskud samt andelen af udestående internationale lån.

Jeg glæder mig over Kommissionens initiativ sidste år, som skal styrke euroens internationale rolle. Jeg mener, at ECB har en rolle at spille med hensyn til at støtte økonomisk og finansiel stabilitet gennem udøvelse af sit mandat til prisstabilitet. Dette vil til gengæld gavne euroens anvendelse som en værdireserve ud over euroområdets egne grænser. Mere generelt kan det siges, at en sund økonomisk politik er vigtig for at gøre valutaer mere attraktive på globalt plan.

Det er afgørende, at euroens internationale rolle kan blive yderligere understøttet af en dybere og mere komplet ØMU. Færdiggørelsen af bankunionen og fremme af kapitalmarkedsunionen kan bidrage til at styrke euroområdets finansielle markeder og dermed gøre euroen mere attraktiv for internationale investorer. I denne henseende kan ECB's initiativer vedrørende markedsinfrastruktur og -betalinger, som bidrager til at øge effektiviteten og skabe større integration på de finansielle markeder i euroområdet, bidrage til at styrke euroens internationale tiltrækningskraft.

 

38. Hvad er de største udfordringer og muligheder, der venter forude for Centralbankens kommunikation? Mener De, at ECB bør gøre mere for at svare på argumenter mod euroen?

Kommunikation er blevet et centralt redskab i Centralbankens politik: Det er vigtigt for pengepolitikken med hensyn til at styre forventninger, og det hjælper med at opbygge troværdighed og sikre ansvarlighed. Og desuden er kommunikation medvirkende til at fastholde offentlighedens tillid til centralbankerne og dens støtte til deres uafhængighed og legitimitet.

Det er opmuntrende at bemærke, at centralbanker i hele verden – herunder ECB – har gjort store fremskridt med hensyn til at blive åbne og gennemsigtige og kommunikere, også ud over deres traditionelle ekspertpublikum. Det er lige netop her, jeg ser de nye muligheder i centralbankernes kommunikation: offentligheden. Centralbankerne skal forstås af de mennesker, som de i sidste ende tjener. Dette er nøglen til at genopbygge tilliden.

Jeg tror på, at ECB kan blive endnu bedre til at kommunikere ved at gøre sig mere forståelig og forklare, hvorfor dens handlinger har betydning for mennesker og deres liv. Det ville også være en god idé at gøre en større indsats for at nå ud til de grupper i samfundet, der ikke traditionelt har været fokus for ECB's kommunikation, såsom unge eller civilsamfundsorganisationer, for at lytte mere opmærksomt til deres bekymringer. Der ligger et stort potentiale i at forbinde ECB til spørgsmål af særlig interesse for folk såsom ulighed, digitale valutaer eller klimaændringer – og i at svare klart og tydeligt på, hvordan de påvirker ECB, og hvordan ECB, inden for mandatets grænser, kan bidrage på disse områder.

På samme måde kan ECB antage en mere proaktiv rolle ved at vise, hvordan euroen, den valuta, som 340 mio. borgere deler, og ECB's egne handlinger har gjort en forskel for europæeres velfærd og for velstand, sikkerhed og samhørighed i EU. De hidtil usete høje niveauer af offentlig støtte til euroen – 76 % af europæerne i de seneste undersøgelser – er betryggende. Men tilliden til ECB vokser kun langsomt, og det viser, at der helt sikkert er behov for en vedvarende og forstærket kommunikationsindsats.

 

39. Bør ECB efter Deres personlige opfattelse købe flere EIB-obligationer for at hjælpe med at finansiere europæiske investeringer i overensstemmelse med ECB's primære og sekundære mål?

EU's overstatslige obligationer, herunder, men ikke begrænset til EIB-obligationer, er vigtige for at finansiere europæiske investeringer. Som en del af opkøbsprogrammet har Eurosystemet købt store mængder af EU's overstatslige obligationer med en aktuel beholdning på omkring 230 mia. EUR.

Men det udestående beløb af EU's overstatslige obligationer er for lille til at gøre disse obligationer til det primære mål for Eurosystemets opkøb, og de kan således kun udgøre en del af det samlede opkøb, der er nødvendigt for at nå programmets pengepolitiske målsætning.

Ligesom andre offentlige værdipapirer er obligationer udstedt af EIB underlagt opkøbsbegrænsninger. Navnlig forbydes det i artikel 123 i traktaten, at Eurosystemet opkøber EIB-obligationer på det primære marked. De er underlagt de gældende opkøbskriterier, og de konsoliderede beholdninger skal overholde de udstedelses- og udstedergrænser, som i 2016 for EU's overstatslige obligationer steg fra 33 % til 50 %.

 

40. Mener De, at medlemsstater uden for euroområdet bør opfylde yderligere betingelser, inden de bliver medlemmer af euroområdet og dermed medlemmer af bankunionen, f.eks. ved effektivt at kontrollere risici for hvidvask af penge, påvise forholdsvis stabile ejendomsmarkeder og effektivt kontrollere korruption?

God forvaltning og effektive institutioner er ikke kun afgørende for produktivitet og investeringer, men også for at sikre en bæredygtig vækst. I denne henseende mener jeg, det er vigtigt at ECB og Kommissionen i deres regelmæssige vurderinger af de fremskridt, som de enkelte medlemsstater, som ikke er med i euroområdet, gør med hensyn til at opfylde deres forpligtelser på vejen mod ØMU'en i henhold til Maastricht-kriterierne, er særligt opmærksomme på institutionel kvalitet og forvaltning samt overvågning af makroøkonomiske ubalancer.

Efter oprettelsen af bankunionen vil alle lande, der indfører euroen, samtidig også indgå i bankunionen. Derfor bør de medlemsstater, som er klar til at tiltræde euroområdet, naturligvis også være klar til at deltage i den fælles tilsynsmekanisme (FTM) og den fælles afviklingsmekanisme (SRM). I den forbindelse finder jeg den tilgang, som blev indført for Bulgarien i 2018 og bekræftet for Kroatien i 2019, meget pragmatisk og fornuftig, nemlig at landene indgår i et tæt tilsynssamarbejde med ECB i henhold til forordningen om den fælles tilsynsmekanisme samtidig med, at de tilslutter sig ERM II. Dette indebærer også en samlet vurdering af de to landes banksektor svarende til den, ECB foretog for eurolandene. Jeg glæder mig også over, at der er planlagt en fremgangsmåde, som skal følges for de medlemsstater, der ønsker at deltage i ERM II i fremtiden, i overensstemmelse med princippet om ligebehandling som anført i Eurogruppens udtalelser om Bulgariens og Kroatiens vej mod deltagelse i ERM II.

Jeg glæder mig endvidere over, at de bulgarske og kroatiske myndigheder har forpligtet sig til en række landespecifikke foranstaltninger, der skal opfyldes, inden de kommer med i ERM II. Sådanne forpligtelser vedrører ikke kun banktilsyn, men også makroprudentielle og strukturelle politikker, f.eks. om rammerne for AML. Som forudset af parterne i ERM II bør dette yderligere sikre, at de nationale politikker i deltagerlandene ikke giver problemer for deltagelsen i ERM II inden indførelsen af euroen.

 

41. Hvordan vil De vurdere den relative betydning af den pengepolitiske afsmitning, især fra USA, for gennemførelsen af pengepolitikken i euroområdet?

Afsmitning er en naturlig følge af globalisering, og den amerikanske pengepolitik synes reelt at påvirke især de finansielle markeder i euroområdet og dermed potentielt også grundprincipperne i ECB's mandat. ECB bør nøje overvåge den globale pengepolitiske udvikling i det omfang, den kan påvirke udsigterne for vækst og bankens mandat til at fastholde prisstabilitet. Men selv i en meget forbundet global økonomi er ECB i stand til at beskytte egne finansieringsforhold mod denne afsmitning, til en vis grad gennem politiske foranstaltninger, såsom en vejledning om den fremtidige retning for renten. Pengepolitikken kan således fortsat forfølge sit eget mandat om prisstabilitet, også selv om der sker afsmitning.

 

42. Hvilken rolle tror De, kontanttransaktioner vil spille i fremtiden sammenlignet med digitale transaktioner?

Kontanter er den mest anvendte metode til betaling på salgsstedet i euroområdet, både med hensyn til antallet af transaktioner og med hensyn til værdi. Og kontanter vil forventeligt blive ved med at være et vigtigt middel til betaling på salgsstedet i de fleste lande i euroområdet i en overskuelig fremtid. Ikke desto mindre kan det forventes, at den hurtige stigning i brugen af kontaktløse kort og mobile betalinger, stigningen i online shopping og udvikling af straksbetalinger (som kan danne grundlag for nye betalingsløsninger i detailhandlen) alle vil få en mærkbar indvirkning på brugen af kontanttransaktioner. Selv om det er vanskeligt at forudsige, hvor hurtigt brugen af kontanter til transaktionsformål efterfølgende vil falde, synes det klart, at det vil ske.

Men brugen af kontanter til transaktionsformål er kun ét af de forhold, der driver efterspørgslen efter pengesedler. Omkring 75 % af de eurosedler, der er i omløb, anvendes som værdireserve i euroområdet eller i udlandet. Efterspørgslen efter sedler er også blevet påvirket af forskellige andre faktorer såsom finans- og statsgældskrisen, geopolitisk usikkerhed, valutakursudviklingen og politiske beslutninger. I de senere år har der været en solid gennemsnitlig vækst i eurosedler i omløb, som har oversteget væksten i BNP.

 

43. Europa-Parlamentet opfordrede for nylig ECB til at udarbejde en tidsplan for udfasning af muligheden for at bruge 500-EUR-sedler. Hvordan ser De på begrænsningen af visse pengesedler med høj pålydende værdi? Er der brug for yderligere foranstaltninger?

Dette forår ophørte alle euroområdets nationale centralbanker med at udstede 500-EUR-sedler. I betragtning af euroens internationale rolle og den udbredte tillid til eurosedlerne, der i vid udstrækning bruges som værdireserve og i udlandet, har ECB præciseret, at

500-EUR-sedlen kan stadig bruges, ligesom alle andre sedler i den første euroserie. Derfra kan man så gradvist og planmæssigt udfase de 500-EUR-sedler, der er i omløb. Dette er i overensstemmelse med andre centralbankers mangeårige praksis, især den amerikanske centralbank, der også lader USD-sedler beholde deres status som lovligt betalingsmiddel. Hvis 500-EUR-sedlens status som lovligt betalingsmiddel trækkes tilbage, kan det påvirke tilliden til euroen og eurosedlerne negativt, og dette bør derfor undgås.

 

C. Finansiel stabilitet og tilsyn

44. Hvad skal vi gøre ved de høje niveauer af misligholdte lån og risiciene i forbindelse med strømmen af misligholdte lån? Hvordan vurderer De problemet med misligholdte lån i mellemstore og små kreditinstitutters regnskaber? Hvilke foranstaltninger bør ECB/FTM træffe for at sikre, at alle banker i euroområdet, og ikke kun de største banker, foretager passende hensættelser med henblik på dårlige lån?

Misligholdte lån belaster bankernes rentabilitet og forhindrer, at kapital kan anvendes til friske og mere produktive udlån, og har dermed en negativ indflydelse på bankernes udlån, holder den økonomiske aktivitet nede og, på et højere plan, truer måske endda den finansielle stabilitet. For at imødegå de høje niveauer af misligholdte lån og forhindre, at de bygges op i fremtiden, har forskellige europæiske institutioner taget mange initiativer inden for de rammer, som EU-lovgiveren har udtænkt.

Som euroområdets banktilsynsmyndighed har FTM fra starten i 2014 haft en streng tilgang til imødegåelse af misligholdte lån, begyndende med en omfattende kvalitetsgennemgang af aktiverne, hvor der bl.a. foretages en vurdering af de hensættelser, som de største banker i euroområdet foretager til misligholdte eksponeringer. FTM har efterfølgende fulgt op på dette, med vejledning til bankerne med en beskrivelse af foranstaltninger, processer og bedste praksis for bankerne, når de skal håndtere misligholdte lån, og forventninger til banker med et højt niveau af misligholdte lån til at udvikle egne strategier til at håndtere lagrene af misligholdte lån samt mere konkrete foranstaltninger i form af tilsynsmæssige forventninger til hensættelser til nye misligholdte lån og dermed hensættelser til lagrene af misligholdte eksponeringer.

Denne indsats har båret frugt. Ifølge de seneste ECB-data nåede graden af misligholdte bruttolån for banker under direkte ECB-tilsyn op på 3,67 % i det første kvartal 2019 mod tidligere

7,96 % i fjerde kvartal 2014. I absolutte tal faldt misligholdte bruttolån til 587 mia. EUR i første kvartal 2019 fra 958 mia. EUR i fjerde kvartal 2014.

Desuden er den europæiske lovgivning for nylig blevet ændret, så den nu også omfatter regler om den minimale tabsdækning for misligholdte lån. Ifølge disse regler skal alle banker, altså både vigtige og mindre vigtige institutioner, have en tilstrækkelig dækning for tab på udlån for misligholdte eksponeringer fra nyudstedte lån.

Jeg kan forstå og glæder mig over, at ECB med vedtagelsen af den nye forordning foretager nogle justeringer i sine tilsynsmæssige forventninger til dækningen af misligholdte lån for at gøre den overordnede strategi mere konsekvent og enkel.

Desuden er Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) retningslinjer for forvaltning af misligholdte eksponeringer og eksponeringer med henstand, som jeg kan forstå ECB bidrog til, henvendt til alle kreditinstitutter (herunder mellemstore og små) og har til formål at sikre, at de har passende tilsynsmæssige redskaber og rammer til effektivt at styre deres misligholdte eksponeringer og opnå en bæredygtig reduktion på deres balancer. I gennemførelsen af retningslinjerne tages der hensyn til forholdsmæssige aspekter med konkrete eksempler.

 

45. Hvordan vurderer De den høje andel af aktiver på niveau 2 og niveau 3 på mange bankers balancer?

Tages der behørigt hensyn til disse aktiver inden for de nuværende tilsynsmæssige rammer?

I de lovgivnings- og regnskabsmæssige rammer tages der hensyn til værdiansættelsesrisiko på en række måder. I henhold til gældende regnskabsstandarder skal bankerne foretage henlæggelser efter modeller af værdiansættelsesgevinster i visse situationer, hvor disse gevinster ikke fremgår af observerbare markedsdata. I henhold til rammebestemmelserne skal der foretages yderligere værdiansættelser for at bestemme en fornuftig værdi, som opnår en passende grad af sikkerhed.

Og bankernes værdiansættelsespraksis har rigtig nok lige fra starten været i fokus for ECB's banktilsyn. Desuden forstår jeg, at handelsrisiko og værdiansættelse af aktiver er udpeget som en tilsynsmæssig prioritet i 2019. Dette omfatter også en række missioner på stedet med fokus på handels- og markedsrisikoaspekter.

 

46. Hvad er Deres holdning til reguleringen af enheder i skyggebanksystemet? Finder De, at der er regulerings- og tilsynsmæssige huller, som bør lukkes på kort sigt? Bør FTM have mandat til at føre tilsyn med skyggebankvirksomhed? Hvilken rolle bør FTM spille med hensyn til finansiel teknologi?

Reformdagsordenen efter krisen har bidraget til at mindske risici i det finansielle system fra alle vinkler, herunder fra ikke-banker. Lovgivningsmæssige krav, datarapportering og tilsyn på EU-plan og på globalt plan er blevet styrket. Reformer har f.eks. gjort pengemarkedsforeninger og securitisationsaktiviteter mere sikre og skabt mere gennemsigtighed på markedet for derivat- og værdipapirfinansiering.

Når det er sagt, er vi nødt til at være på vagt. Vi er nødt til at øge indsatsen for bedre at forstå og overvåge risici fra den hastigt voksende sektor for formueforvaltning, sådan som det også er blevet påpeget i IMF's Global Financial Stability Review. I EU reguleres og overvåges disse aktiviteter, men de kan stadig forstærke chok gennem procyklikalitet, likviditetsmæssige uoverensstemmelser, gearing eller forbundethed. Disse risici skal overvåges nøje, og vi bør revurdere, om de nuværende rammebestemmelser er tilstrækkelige til at løse disse problemer fra et makroprudentielt og systemisk perspektiv. Mere generelt har vi ikke en makroprudentiel værktøjskasse til ikke-bankfinansiering. Det skal der gøres noget ved.

 

Med hensyn til tilsynsmæssige mandater, mener jeg, at man først og fremmest skal nå til enighed om, at der er behov for en robust tilsynsmæssig ramme for den finansielle sektor uden for banksektoren på europæisk plan. Mere integreret tilsyn på europæisk plan vil bidrage til at forhindre mulig grænseoverskridende afsmitning og støtte både lige vilkår og kapitalmarkedsunionen. Når der er enighed om dette første skridt, kan medlemsstaterne blive enige om, hvem der skal føre tilsyn.

Generelt mener jeg, at vi skal være konsekvente – hvis noget ligner en bank og udgør risici som en bank, skal der føres tilsyn ligesom for en bank. Det gælder både for investeringsselskaber og for fintech-virksomheder – samme regler for de samme risici.

Fintech kan bibringe den finansielle sektor mange fordele, herunder omkostningsbesparelser, bedre produkter og tjenesteydelser og i sidste ende en bedre kundeoplevelse. ECB's banktilsyn skal holde trit med disse nyskabelser og skal sørge for, at også bankerne selv forstår og mindsker de risici, som opstår, når der gennemføres nye teknologier og løsninger.

Jeg glæder mig også over, at ECB deltager i internationale fora for at sikre, at der er en fælles forståelse for og tilgang til fintech-relaterede emner.

 

47. Hvad er Deres syn på de mulige skridt hen imod fuldførelsen af bankunionen med en europæisk indskudsgarantiordning og en finanspolitisk bagstopperordning, herunder den nødvendige gennemførelse af den eksisterende bankunionslovgivning?

Etableringen af bankunionen var et vigtigt skridt for den europæiske integration. Den har gjort banksystemet sikrere og sundere og ØMU'en generelt mere modstandsdygtig. Men bankunionen er endnu ikke færdig og dermed sårbar over for chok.

For det første er indførelsen af en fælles bagstopper for Den Fælles Afviklingsfond (SRF) vigtig med hensyn til at understøtte en velfungerende og troværdig anden søjle i bankunionen. Større slagkraft til at klare bankkriser gennem både kapital og likviditetsstøtte indebærer, at den fælles bagstopper skal være med til at sikre, at bankerne kan afvikles uden systemisk afsmitning og uden byrde for skatteyderne – et vigtigt mål for reformerne efter krisen. Jeg bifalder de fremskridt, der blev gjort på eurotopmødet i juni, men det er af afgørende betydning, at der snarest indgås en aftale om idriftsættelsen af bagstopperen. Oven i den fælles bagstopper bør der også vedtages passende ordninger for tilvejebringelse af likviditet i forbindelse med afvikling.

For det andet er en europæisk indskudsforsikringsordning den manglende søjle i bankunionens arkitektur. Den ville hjælpe med at ensrette indskydernes tillid på tværs af den monetære union, hvilket igen vil øge den finansielle stabilitet og lette den finansielle integration. Hertil kommer, at et fælles valutaområde bygger på den opfattelse, at penge – og indlån er den vigtigste kilde til penge for almindelige borgere – har gavn af et fælles højt niveau af tillid, uanset hvem der ligger inde med pengene i det fælles valutaområde.

 

48. Hvilke risici indebærer gearede lån for den finansielle stabilitet, og hvordan skal de imødegås?

Gearede lån – bredt defineret som lån/kredit til stærkt forgældede låntagere – har tiltrukket megen opmærksomhed fra USA, EU og internationale myndigheder.

Markedet for gearede lån er vokset betydeligt i det seneste årti. Det er sket parallelt med en forværring af den underliggende kreditkvalitet på grund af den øgede gearing af virksomhedslåntagere og et hidtil uset fald i udlånstandarder. Baseret på ECB's offentlige data blev der f.eks. udstedt gearede lån til en værdi af omkring 300 mia. EUR i EU i 2017. Og i fjerde kvartal 2018 havde 18 banker alene øget deres samlede eksponering for gearede lån til op til 321 mia. EUR.

Generelt medfører den strukturelle overgang i sektoren for ikke-finansielle virksomheder til gæld af lavere kvalitet tilsynsmæssige bekymringer. For det første handles mere gearede virksomheder ved højere kreditspænd og udviser større volatilitet for gæld og egenkapital. Dette kan medføre øget volatilitet på markedet i nedgangstider, hvilket igen kan sprede eller forstærke volatiliteten på andre markeder. For det andet er mere gearede virksomheder mere tilbøjelige til at reducere deres investeringer end mindre gearede virksomheder i nedgangstider, hvilket potentielt forstærker sådanne nedgangstider. Og for det tredje kan stress i de enkelte enheder, såfremt visse store banker og ikke-banker er for eksponerede for gearede lån, brede sig. Øget gearing i virksomhederne, faldende udlånsstandarder og ringe beskyttelse af långivere kan øge sandsynligheden for misligholdelse og lavere inddrivelsessatser på gearede lån.

Der er flere andre vigtige ubekendte, herunder hvem der er de endelige ikke-bankinvestorer i både gearede lån og sikrede låneforpligtelser (collateralised loan obligations). Gearede låns performance under stress, især i betragtning af at det udbredte skift på markedet i retning af lavere investorbeskyttelse i lånedokumentation sandsynligvis vil føre til lavere inddrivelser, end det har været tilfældet historisk set.

Der er allerede gjort et stort stykke arbejde på både nationalt og internationalt plan. Rådet for Finansiel Stabilitet overvåger f.eks. nøje disse markeder, og medlemmerne vil i de kommende måneder undersøge oplysninger om eksponeringsmønstret for disse aktiver for at uddybe analysen af potentielle sårbarheder. I betragtning af de gearede lånemarkeders og deres deltageres globale karakter er der grundlag for en stærk koordinering på tværs af regulerende og tilsynsførende myndigheder. Denne bør omfatte både banker og ikke-banker i et forsøg på at fremme gode standarder i forbindelse med udstedelse af lån.

Desuden har tilsynsmyndighederne lagt et stort stykke arbejde i at sikre, at bankernes risikostyringsrammer imødegår og styrer disse risici. Jeg bemærker, at ECB's banktilsyn i maj 2017 offentliggjorde en vejledning om gearede transaktioner med henblik på at afhjælpe mangler i bankernes risikostyrings- og overvågningsrammer.

 

49. Hvilke udfordringer forudser De for ECB i forbindelse med en eventuel omdannelse af den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) til en europæisk monetær fond (EMF)?

Jeg glæder mig over den brede enighed på eurotopmødet i juni 2019 om de vigtigste elementer i reformen af den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM). Det er vigtigt, at der træffes en endelig beslutning i december 2019, da denne reform kan styrke euroområdets arkitektur og euroområdets evne til at håndtere fremtidige økonomi- og finanskriser.

Ifølge den reviderede ESM-traktat skal den reformerede ESM i forbindelse med gennemførelsen af sine opgaver respektere de beføjelser, som EU-lovgivningen pålægger Unionens institutioner og organer. Det betyder, at de nye roller, som tildeles ESM, ikke kolliderer med ECB's kompetencer og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), herunder inden for områderne pengepolitik, mikroprudentielt tilsyn og makroprudentielt tilsyn.

Med hensyn til det konkrete forslag om at omdøbe ESM er jeg enig i de synspunkter, som ECB allerede har givet udtryk for, nemlig at navnet "Den Europæiske Monetære Fond" ville være misvisende. Hverken ESM's mål og opgaver eller finansiering er af "monetær" art. Jeg mindes, at IMF fik sit navn, fordi den blev etableret for at opretholde ordnede udvekslingsaftaler mellem medlemmerne – som oprindeligt omfattede overvågning af medlemmers tilslutning til "Bretton Woods"-valutakurssystemet – og den fremmer fortsat internationalt monetært samarbejde og udvekslingsstabilitet som en del af sit mandat.

Endelig vil det være vigtigt at integrere ESM i EU's retsorden, hvilket gør den ansvarlig over for Europa-Parlamentet.

 

50. Hvad er Deres vurdering af ECB's engagement med hensyn til programmer for finansiel bistand? Vil De indlede en evaluering af ECB's rolle og aktiviteter i programmer for finansiel bistand? Hvordan forestiller De Dem, at et eventuelt engagement fra ECB's side i finansielle støtteprogrammer og overvågning efter programgennemførelsen vil udvikle sig i fremtiden?

ECB har deltaget i tilpasningsprogrammer på anmodning af medlemsstaterne for at supplere Kommissionens og IMF's ekspertise. Som en del af programmerne for finansiel bistand har medlemsstaterne forpligtet sig til større reformer, som har banet vejen for endnu engang at skabe vedvarende vækst.

Jeg er enig med den afgørelse, som Styrelsesrådet traf for nylig om, at ECB's deltagelse skal have fokus på områder, der er strengt relevante ud fra et pengepolitisk perspektiv og med hensyn til finansiel stabilitet. Udformningen af politikker på områder som arbejdskraft- og produktmarkedsreformer eller privatisering er fortsat meget vigtig, men som jeg ser det, varetages den bedst af de andre partnere.

For så vidt angår spørgsmålet om evaluering er jeg fortaler for en feedbackkultur og støtter fuldt ud efterfølgende evalueringer. Det er vigtigt at tage ved lære af tidligere erfaringer med hensyn til at forbedre fremtidige resultater. Da jeg var administrerende direktør i IMF, arbejdede fondens personale med efterfølgende evalueringer af programmerne for Irland (2015), Portugal (2016) og det første græske (2013) og det andet græske (2017) program. Alle rapporter blev offentliggjort af hensyn til ansvarlighed.

 

51. Hvad er Deres syn på behovet for at sikre en streng adskillelse mellem pengepolitik og banktilsyn, og hvilke reformer ville efter Deres mening styrke og fremme en sådan adskillelse?

Med etableringen af den fælles tilsynsmekanisme blev der oprettet sikkerhedsforanstaltninger, som sikrer, at tilsynsopgaver og pengepolitiske opgaver udføres særskilt for at udelukke enhver formodet eller faktisk interessekonflikt mellem de to funktioner.  Eksempelvis drøftes og udarbejdes tilsynsmæssige afgørelser af ECB's bestyrelse, og Styrelsesrådet er kun involveret gennem en procedure uden indsigelse.

Efter min mening har lovgiveren fundet en god balance med FTM-forordningen. På den ene side holder ECB udførelsen af pengepolitik- og tilsynsopgaver strengt adskilt. På den anden side kan de administrative synergier mellem de to funktioner stadig bruges, f.eks. ved at have fælles IT-systemer og en fælles statistikafdeling. Desuden kan der udveksles oplysninger mellem de forskellige forretningsområder for at sikre, at der f.eks. i en krisesituation tages højde for alle relevante oplysninger, men denne udveksling er underlagt strenge regler. På denne baggrund støtter jeg en grundig gennemførelse af princippet om adskillelse, som efter min opfattelse fungerer godt. Indførelse af yderligere begrænsninger kan medføre lavere omkostningseffektivitet eller flere forhindringer for informationsdeling, hvilket igen kan gøre det vanskeligt at træffe de rigtige beslutninger, f.eks. i krisesituationer.

 

52. Hvad mener De om den mulige afvejning mellem finansiel stabilitet og konkurrence?

Hvordan kan dette forenes?

Et sundt konkurrenceniveau bør generelt føre til bedre resultater for kunder og økonomien generelt. Et marked med for få udbydere af finansielle tjenesteydelser er navnlig ikke optimalt, både fordi kunderne på den ene side kan opleve for høje udlånsrenter, hvilket reducerer forbrugernes velfærd og i sidste ende fører til lavere investeringer og vækst, og fordi der på den anden side er en tilbøjelighed til, at de få udbydere af finansielle tjenesteydelser er store og systemisk vigtige aktører, hvilket medfører "for stor til at krakke"-eksternaliteter.

Desuden bør sund konkurrence give mulighed for at undgå overkapacitet inden for finansielle tjenesteydelser, hvilket kan resultere i pressede udlånsmarginaler og overdreven risikotagning med negative konsekvenser for den finansielle stabilitet. Kort sagt bør en sund grad af konkurrence give økonomien den rigtige mængde finansielle tjenesteydelser til priser, der dækker alle omkostninger og iboende risici, mens den på samme tid beskytter mod lokale monopoler og "for stor til at krakke"-problemer. I den forbindelse bidrager de europæiske rammebestemmelser til en forbedring af de tilgængelige værktøjer til håndtering af de banker, der er for store til at krakke, både i gode tider såvel som ved afvikling.

 

53. Hvordan kan FTM og Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) styrke deres samarbejde?

Min opfattelse er, at der allerede er et aktivt samarbejde på alle niveauer mellem de to, herunder mellem bestyrelserne og på teknisk plan. De to myndigheder har indgået et bilateralt aftalememorandum, som dækker flere områder af samarbejdet og udveksling af oplysninger om et regelmæssigt grundlag såvel som et ad hoc-grundlag, både for daglige aktiviteter og for krisestyringssituationer. Det respektive aftalememorandum bør fortsat være underlagt løbende revision, og jeg er overbevist om, at samarbejdet vil blive endnu stærkere, også i betragtning af den seneste lovgivningsmæssige udvikling såsom gennemførelsen af TLAC.

 

54. Risikoreduktionspakken giver ECB mulighed for at se bort fra eksponeringer inden for EU ved beregningen af G-SII-scoren for en bank under dets ansvarsområde. Rådet har gjort gældende, at dette er berettiget i betragtning af etableringen af den fælles afviklingsmekanisme. Mener De, at en sådan nedsættelse af de hårde kapitalkrav til Europas største banker er berettiget?

Takket være etableringen af FTM og SRM med SRF vil en krakket eller nødstedt banks aktiviteter på tværs af jurisdiktioner være betydeligt mindre vanskelig at håndtere i bankunionen i forhold til rammen før krisen. Grænseoverskridende eksponeringer inden for bankunionen er således ikke længere en god alternativ indikator for afviklingskompleksitet.

Dette anerkendes med revisionen af den globale beregningsmetode for systemisk vigtige finansielle institutioner, som gør det muligt for myndighederne at tage højde for dette. Dette forhindrer til gengæld enhver unødig påvirkning af grænseoverskridende aktiviteter, grænseoverskridende finansiel integration eller diversificering i bankunionen.

Bankerne skal naturligvis opretholde et passende kapitalniveau svarende til de involverede risici.

 

55. Hvordan vurderer De gennemførelsen af bankafviklingsmekanismen i EU? Mener De, at nye værktøjer kunne være berettiget? I bekræftende fald hvilke?

Oprettelsen af den anden søjle i bankunionen med SRM-forordningen og vedtagelsen af direktivet om genopretning og afvikling har i høj grad styrket den europæiske ramme for krisestyring i de seneste år. Især er der blevet indført afviklingsværktøjer, nemlig bail-in-værktøjet, som vil gøre det muligt for myndighederne at afvikle en bank på en ordentlig måde og uden at bruge skatteydernes penge. Afviklingsrammen blev testet for første gang med afviklingen af Banco Popular i 2017, da Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) besluttede at anvende afviklingsforanstaltninger, og den har vist sig at være effektiv.

 

Mere generelt er gennemførelsen af den europæiske ramme for afvikling stadig i en overgangsfase, og vigtige elementer, såsom opbygningen af europæiske bankers tabsabsorberingskapacitet, er stadig i gang. Alligevel er der elementer, der kan forbedres yderligere og harmoniseres. Disse omfatter forbedring af rammerne for tidlig intervention ved at fjerne overlapningen mellem tilsynsforanstaltninger og foranstaltninger for tidlig intervention, etablere en ramme for tilvejebringelse af likviditet til banker, der kommer ud af afvikling, finde en fælles tilgang til insolvente banker – gennem oprettelse af et administrativt harmoniseret likvidationsværktøj – samt finde løsninger på problemer mellem hjemland og værtsland og indføre en generel indskyderpræference. Endelig er der, også i forbindelse med afvikling af banker, behov for at sikre en afbalanceret tilgang til interesser mellem hjemland og værtsland på en måde, der bidrager til yderligere integration af bankunionen.

 

56. Hvad mener De om ESRB's nuværende institutionelle struktur som en del af ECB med hensyn til de konkrete resultater af dets makroprudentielle tilsyn? Ser De nogen konflikter mellem pengepolitikken, den makroprudentielle politik og ECB's tilsynsmæssige rolle?

ESRB blev etableret som reaktion på en af de vigtigste erfaringer fra finanskrisen med hensyn til behovet for bedre makroprudentielt tilsyn med det finansielle system som en ny politikfunktion. Siden etableringen i 2010 har ESRB været aktiv i udformningen af EU's makroprudentielle politik og har udstedt en lang række anbefalinger, advarsler, udtalelser og andre publikationer om forskellige spørgsmål om finansiel stabilitet, både vedrørende bank- og ikke-banksektoren i EU.

Der er positive synergier ved at placere ESRB under samme tag som ECB som følge af ECB's og de nationale myndigheders ekspertise og ansvar inden for makro- og mikroprudentielt tilsyn. Det er naturligvis vigtigt, at de to strukturer er uafhængige af hinanden i beslutningsprocessen. Det er min opfattelse, at Det Almindelige Råd for ESRB og ECB's Styrelsesråd træffer deres beslutninger uafhængigt af hinanden, hvilket sikres ved særskilte beslutningsprocesser og organer som fastsat i EU-retten.

 

57. Nu hvor direktivet om genopretning og afvikling (BRRD) og forordningen om den fælles afviklingsmekanisme er blevet ændret, så de også omfatter den samlede tabsabsorberingskapacitet (TLAC), hvad er da Deres syn på strukturreformen af banksektoren med hensyn til institutioner, der er "for store eller for indbyrdes forbundne til at krakke", sparekasser, det overordnede spørgsmål om banksektorens rentabilitet i EU og vejen frem for dens struktur med henblik på at opfylde behovene i realøkonomien og sikre langsigtet finansiering?

Sikring af, at ingen bank, uanset størrelse eller forbundethed, er for vigtig til at krakke, har været centralt for reformerne efter krisen, og der er gjort en betydelig indsats for at tackle dette med politiske foranstaltninger. Det er afgørende, at banker kan afvikles på en troværdig måde uden systemiske følgevirkninger, og uden at det går ud over skatteyderne. Foranstaltninger omfatter, men er ikke begrænset til, TLAC – afvikling, tilsyn og kapital spiller alt sammen en rolle her.

TLAC-kravet bidrager til dette ved at skabe tilstrækkelig tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet til at gennemføre en ordentlig afvikling og dermed gøre det muligt at afvikle bankerne. Euroområdets globale systemisk vigtige banker (G-SIB) opfylder både risikobaserede og gearingbaserede TLAC-overgangskrav og nærmer sig opfyldelse af samtlige krav. TLAC har allerede bidraget til en betydelig stigning i G-SIB'ernes tabsabsorberingskapacitet, og gennemførelsen i Europa via minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede forpligtelser (MREL) vil yderligere styrke en sådan kapacitet, også for de banker, som ikke er G-SIB'er.

TLAC og "for store til at krakke"-reformer mere generelt reducerer sandsynligvis enhver implicit støtte til bankerne, hvilket er en ønsket virkning. Mere generelt skal alle omkostninger som følge af disse bestemmelser holdes op mod betydningen af at afskaffe "for store til at krakke", hvilket betyder øget finansiel stabilitet og mindre sandsynlighed for og færre konsekvenser af kriser. Et mere sikkert og stabilt banksystem vil være til gavn for stabil finansiering og realøkonomien.

Rådet for Finansiel Stabilitet iværksatte tidligere på året en omfattende evaluering af de reformer, der blev indført efter krisen for at løse "for store til at krakke"-problemet. Formålet er at vurdere, om de gennemførte reformer virker efter hensigten og dermed reducerer den moralske risiko og den systemiske risiko i forbindelse med systemisk vigtige banker. Evalueringen vil også omfatte de mere generelle virkninger for det finansielle system.

 

58. Hvordan kan hvidvask af penge og finansiering af terrorisme håndteres mere effektivt i hele bankunionen? Hvilken rolle bør ECB/FTM spille i den forbindelse? Hvad ville være den mest effektive opgavefordeling mellem ECB og EBA og medlemsstaternes nationale tilsynsmyndigheder med hensyn til tilsyn med og håndhævelse af rammerne for bekæmpelse af hvidvask af penge?

Risikoen ved hvidvask af penge, skatteunddragelse og finansiering af terrorisme skal håndteres, bl.a. gennem samarbejde mellem de forskellige myndigheder, når de udøver deres respektive mandater. Det fremgik af de seneste sager om hvidvask af penge i den europæiske banksektor og den efterfølgende rapport om disse sager, som Kommissionen for nylig har offentliggjort.  I denne henseende er de seneste lovgivningsmæssige ændringer til kapitalkravsdirektivet, det femte direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge og EBA-forordningen med henblik på at forbedre samarbejdet mellem de forskellige myndigheder meget velkomne.

FTM er en mikroprudentiel tilsynsmyndighed. Den er ikke ansvarlig for bekæmpelse af hvidvask af penge/finansiering af terrorisme. Dette ansvar ligger hos de nationale tilsynsmyndigheder. ECB forventes til gengæld at tage højde for risici i forbindelse med hvidvask af penge/finansiering af terrorisme, f.eks. i tilsyns- og evalueringsprocessen eller ved vurderingen af bestyrelsesmedlemmers egnethed, eftersom problemer med hvidvask af penge/finansiering af terrorisme kan have betydelige tilsynsmæssige konsekvenser.

EBA har for nylig fået en større rolle og skal bistå med koordineringen og harmoniseringen af tilsynsmetoder i forhold til hvidvask af penge/finansiering af terrorisme, hvilket er en glædelig udvikling, der skal sikre et sammenhængende tilsyn med hvidvask af penge/finansiering af terrorisme i hele EU. ECB, de nationale tilsynsmyndigheder for hvidvask af penge/finansiering af terrorisme og EBA har alle forskellige mandater, men det er vigtigt, at alle relevante myndigheder fører et effektivt tilsyn for at mindske risikoen for hvidvask af penge og forhindre de skader, dette kan medføre for levedygtigheden af en bank, det finansielle system og økonomien generelt.

 

59. I en nylig sag, der involverede Pilatus Bank i Malta, stod ECB over for nogle juridiske hindringer for inddragelse af långiverens tilladelse, efter at dens formand i marts var blevet anholdt i USA for påstået hvidvask af penge og banksvig. Denne forsinkelse skyldtes angiveligt nogle uklare regler og alt for vide skønsbeføjelser for de nationale tilsynsmyndigheder. Hvordan vurderer De ECB's retlige, men også tekniske evne til at forebygge hvidvask af penge og handle effektivt i situationer som denne fremover baseret på dens nuværende tilsynsbeføjelser?

Inden for rammerne af FTM er mindre betydningsfulde institutioner, som Pilatus Bank, underlagt direkte tilsyn fra den nationale kompetente myndighed. ECB er imidlertid ansvarlig for at udstede tilladelser, tilbagekalde godkendelser og vurdere kvalificeret deltagelse for alle FTM-kreditinstitutter, primært på grundlag af forslag fra de nationale kompetente myndigheder. Kompetencen til at overvåge bankers overholdelse af kravene vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge/finansiering af terrorisme ligger hos de relevante nationale myndigheder, og efterforskningen af forbrydelser vedrørende hvidvask af penge henhører under de nationale retshåndhævende myndigheder, men ECB tager hensyn til hvidvaskrelevante oplysninger og vurderinger fra nationale kompetente myndigheder i sine tilsynsmæssige vurderinger, herunder tilbagetrækning af licenser, i overensstemmelse med de gældende retlige rammer. I denne henseende gør ECB brug af og samarbejder tæt med de relevante nationale myndigheder for bekæmpelse af hvidvask af penge/finansiering af terrorisme.

Som svar på de seneste tilfælde af hvidvask af penge har der været flere retlige og operationelle initiativer i EU, som skal styrke tilsynsmyndighedernes rolle, herunder ECB's rolle, med hensyn til at tage højde for bekymringer om hvidvask af penge i forbindelse med udøvelsen af tilsyn og styrke samarbejdet mellem tilsynsmyndigheder inden for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Disse initiativer omfatter foranstaltninger til bedre informationsudveksling mellem myndighederne og koordinering af og sammenhæng i tilsynet i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask af penge/finansiering af terrorisme.

 

60. Hvordan tror De, at der efter de seneste skandaler i EU vil blive taget hensyn til hvidvask af penge, når ECB vurderer bankernes finansielle stabilitet? Er De enig i, at det er nødvendigt at centralisere AML-tilsynet i EU i et enkelt agentur og i mellemtiden tillade de kompetente myndigheder at anvende beskatningsdata i forbindelse med AML?

De seneste rapporter om påstået hvidvask af penge i den europæiske banksektor har understreget behovet for yderligere forbedringer af rammerne for bekæmpelse af hvidvask af penge/finansiering af terrorisme. For at beskytte det indre marked kan det overvejes at anvende en mere paneuropæisk tilgang, idet de nuværende rammer kun kan være så effektive som den svageste nationale gennemførelse. I forbindelse med centralisering af tilsynet med bekæmpelse af hvidvask af penge/finansiering af terrorisme har jeg bemærket, at Kommissionens meddelelse om bedre gennemførelse af EU's bekæmpelse af hvidvask af penge/finansiering af terrorisme indeholdt en række muligheder, som bør overvejes, herunder: i) at omdanne direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge til en EU-forordning for at harmonisere regelsættet om bekæmpelse af hvidvask af penge/finansiering af terrorisme yderligere, ii) at give et EU-organ konkrete tilsynsopgaver i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask af penge for at sikre høj kvalitet og konsekvent tilsyn med bekæmpelse af hvidvask af penge i den finansielle sektor og iii) at sikre en stærkere koordineringsmekanisme for at støtte det grænseoverskridende samarbejde mellem finansielle efterretningsenheder.

Og endelig bør ECB, selv om overvågningen af bankernes overholdelse af kravene til bekæmpelse af hvidvask af penge/finansiering af terrorisme i øjeblikket varetages af medlemsstaternes nationale myndigheder for bekæmpelse af hvidvask af penge/finansiering af terrorisme, tage risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme inden for rammerne af sit tilsynsmandat meget alvorlig. I denne forbindelse kan informationsudveksling med tilsynsmyndighederne, herunder for bekæmpelse af hvidvask af penge/finansiering af terrorisme, være medvirkende til at hjælpe ECB med at overveje hvidvaskrisici i sine tilsynsvurderinger.

 

61. Sammenlignet med euroområdet har USA en mere integreret finansiel sektor, hvilket er afgørende for at udjævne virkningerne af negative chok (modstandsdygtighed). Den globale finanskrise har imidlertid vist, at de finansielle netværk ganske vist er modstandsdygtige, men alligevel sårbare: De samme egenskaber, der gør systemet mere modstandsdygtigt under visse betingelser, kan fungere som betydelige kilder til systemiske risici og ustabilitet under andre. Er en dybere finansiel integration altid i overensstemmelse med målsætningen om finansiel stabilitet? Hvad bør målene for kapitalmarkedsunionen være?

Den globale finanskrise fremhævede en tilsyneladende afvejning mellem finansiel integration og finansiel stabilitet. På den ene side reducerer integrationen af de finansielle markeder idiosynkratiske risici som følge af lande- og sektorspecifikke sårbarheder ved at øge spredningen af finansieringskilder for realøkonomien og risikodeling på tværs af lande. På den anden side kan en dybere forbundethed også øge risikoen for smitte fra lokalt stress med små chok, der potentielt forstyrrer de finansielle markeders normale funktion. Krisen viste, at der er behov for regulering og tilsyn for at afbalancere denne afvejning.

Ud over de lovgivningsmæssige, tilsynsmæssige og krisestyringsmæssige reformer, som er blevet gennemført siden krisen, herunder navnlig oprettelsen af bankunionen og udviklingen af EU's makroprudentielle rammer, giver kapitalmarkedsunionen mulighed for at overføre gevinsten ved integration uden at gå på kompromis med den finansielle stabilitet. Dagsordenen for kapitalmarkedsunionen kan også spille en afgørende rolle med hensyn til at omforme EU's finansielle landskab og tilsynsstruktur til de udfordringer, der følger af brexit. Dens vigtigste mål omfatter en større spredning af finansieringskilder for europæiske ikke-finansielle virksomheder og styrke den grænseoverskridende dimension af investeringer i EU. Dette vil øge det finansielle systems modstandsdygtighed over for landespecifikke og sektorspecifikke risici, skabe potentielle velfærdsgoder gennem risikodeling på tværs af lande og med tiden sikre en mere smidig transmission af pengepolitikken. Kapitalmarkedsunionen har også til formål at øge grænseoverskridende egenkapitalfinansiering og krydsejerskab af aktiver inden for euroområdet/EU og dermed uddybe private risikodelingsmekanismer på tværs og udjævne forbrugsvæksten. Endelig giver kapitalmarkedsunionen mulighed for fleksible former for grænseoverskridende integration via udenlandske direkte investeringer, udenlandske aktier og udstedelse af gæld med længere løbetid.

Jeg glæder mig over de fremskridt, der hidtil er gjort i retning af at forbedre de europæiske kapitalmarkeder. Vi er dog ikke i mål endnu. Yderligere fremskridt i retning af mere integrerede kapitalmarkeder i EU bør omfatte passende regulering og en makroprudentiel tilgang til den finansielle sektor uden for banksektoren for at sikre finansiel stabilitet. I sidste ende bør en reelt integreret kapitalmarkedsunion også ledsages af fælles tilsynsmæssige rammer.

 

62. Hvad mener De om IMF's rapport fra 2012 "The Chicago Plan Revisited" af J. Benes og M. Kumhof og de oprindelige idéer bag den? Mener De, at den foreslåede bankreform ville bidrage til at reducere systemiske sårbarheder?

IMF's arbejdsdokument, som De henviser til, ser på den såkaldte "Chicago Plan", der først blev foreslået af professor Henry Simons fra University of Chicago efter Den Store Depression. Planen, som også kaldes "narrow banking", indeholder to vigtige elementer: For det første skal bankerne underbygge 100 % af deres indskud med offentligt udstedte værdipapirer, og for det andet skal bankerne kunne finansiere nye lån udelukkende ved at tilbageholde overskud eller ved at låne direkte fra staten.

Fortalere for "narrow banking" hævder, at det ville fjerne truslen fra bank-runs, sikre statslig kontrol over kreditcyklussen ved at forhindre private banker i at kontrollere tilførslen af den brede pengemængde og nedbringe den offentlige og den private gæld. Personligt tvivler jeg på, at en sådan plan er enten ønskelig eller nødvendig. Jeg er ikke overbevist om, at det er en god idé at fjerne de private bankers rolle i tilførslen af den brede pengemængde, da der ikke er nogen garanti for, at staten som helhed ville være bedre til at yde finansiering til realøkonomien. Hvis bankerne derudover oplever sådanne alvorlige begrænsninger i deres udlånsevne, kan man forvente, at den private kredit hurtigt ville flytte sig til uregulerede dele af det finansielle system med ukendte konsekvenser.

Et årti efter finanskrisen er bankerne generelt langt mere sikre, end de var. I dag er bankerne forpligtet til at ligge inde med mere kapital – og kapital af en høj kvalitet – end før krisen. De forventes også at have en betydelig buffer af likvide aktiver af høj kvalitet, så de kan opfylde deres forpligtelser, selv når markederne ikke fungerer. Vi har taget store skridt i retning af at løse "for stor til at krakke"-problemet, især ved at stille krav om, at bankerne skal udstede gæld, der kan optage tab og konverteres til aktier, hvis de krakker, og derved reducere risikoen for skatteyderne. Desuden kan vi ved hjælp af makroprudentielle værktøjer yderligere styrke det finansielle systems modstandskraft, skræddersy krav til cykliske variationer i de finansielle forhold og tage hånd om strukturelle systemiske risici på bestemte markeder eller geografiske områder.

På nuværende tidspunkt bør der være fokus på fuldstændig, rettidig og konsekvent gennemførelse af de finansielle reformer efter krisen. Og inden vi iværksætter yderligere vidtrækkende ændringer, bør vi foretage omhyggelige evalueringer af disse reformer for at sikre, at de virker efter hensigten.

 

63. En række væsentlige private og offentlige obligationer i Europa er karakteriseret ved negativt afkast. Har dette nogen konsekvenser for den finansielle stabilitet, og hvordan skal de i bekræftende fald afhjælpes?

Faktisk handles en meget stor andel af højt ratede statsobligationer samt en betydelig andel af ikke-finansielle erhvervsobligationer til negative renter. Dette gælder også obligationer med meget lang løbetid. Lempeligere finansieringsforhold kan bidrage til at understøtte det makroøkonomiske miljø og være til gavn for den finansielle stabilitet, men de kan også medføre visse risici for den finansielle stabilitet, som skal overvåges nøje.

Først og fremmest kan negative afkast på obligationer være nemme finansieringsvilkår for udstederen af obligationerne, og denne kan derfor være tilbøjelig til at påtage sig en ekstra risiko eller gearing, der under forskellige omstændigheder kan være alt for stor. I det omfang afkast af statsobligationer også tjener som et benchmark for banklån, kan disse risici gælde for en bredere vifte af låntagerne ud over markedet for erhvervs- og statsobligationer.

En anden virkning er stigende aktivværdier såsom priserne på boliger og erhvervsejendomme, som kan være forbundet med negative afkast på obligationer, da investorerne reagerer ved at tilpasse deres porteføljer. I et miljø med høje renter kan både låntagernes tilbagebetalingsevne og sikkerhedsværdier være lavere. Dette kan øge kreditrisikoen i kreditorernes porteføljer, herunder bankerne.

Endelig påvirkes obligationsinvestorerne af negative afkast. Vedvarende svag investeringsindkomst er en udfordring for forsikringsbranchen og for pensionsfondene, da de investerer stærkt i obligationer med lavt afkast og andre fastforrentede aktiver. Det gennemsnitlige afkast af deres porteføljer er faldet betydeligt i de senere år. Det vil sandsynligvis falde yderligere, i takt med at ældre obligationer med højere afkast udløber og erstattes af nyere obligationer med lavere afkast. For at opretholde en vis rentabilitet har nogle af disse investorer øget kreditrisiko og løbetidsbaseret risiko i deres porteføljer.

Alle disse risici bør imødegås med en kombination af passende tilsynsforanstaltninger, herunder både mikro- og makroprudentielle politikker, der er skræddersyet til de forskellige risici, herunder på tværs af forskellige dele af det finansielle system.

 

64. Hvad er Deres holdning til forebyggelse af interessekonflikter i ECB? Er der eventuelt behov for ændringer for at sikre ECB's uafhængighed af den finansielle sektor?

ECB er pålagt opgaver af almen interesse. Medlemmerne af ECB's beslutningsorganer og dens personale bør derfor følge de højeste etiske standarder, ikke kun for at undgå eventuelle interessekonflikter, men også for at sikre uafhængighed, integritet, ansvarlighed og gennemsigtighed.

Det er mit indtryk, at ECB har truffet robuste sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til integritet under hensyntagen til anbefalinger og forslag fra Europa-Parlamentet samt Den Europæiske Ombudsmand og ikke-statslige organisationer som Transparency International.  Den nyligt offentliggjorte fælles adfærdskodeks gælder ikke kun for de højtstående tjenestemænd, som har en ansættelseskontrakt hos ECB, men også dem, der er blevet udpeget af medlemsstaterne i henhold til nationale regler. Den indeholder konkrete regler for at styre og undgå interessekonflikter med hensyn til virksomhed efter fratrædelse, private finansielle transaktioner og relationer til interessegrupper samt foranstaltninger til at forfølge sager om manglende overholdelse og en forpligtelse til at offentliggøre interesseerklæringer. Desuden har ECB i sit etiske grundlag for personalet fokus på at styre interessekonflikter.

ECB har også specifikke rammer og praksis, der skal sikre, at banken er uafhængig af den finansielle sektor, både med hensyn til regelmæssige, strukturerede møder og bilaterale møder. For regelmæssige strukturerede møder med den finansielle (og ikke-finansielle) sektor i forbindelse med dialog på højt plan eller med kontaktgrupper på markedet omfatter disse bestemmelser vedrørende gennemsigtighed samt god regeringsførelse, etisk adfærd og integritet. Jeg konstaterer, at oplysninger om opsætningen af grupperne, om udvælgelseskriterierne for medlemmer og om deres møder offentliggøres på ECB's websted. Tilsvarende har ECB også et helt konkret sæt af regler, der skal sikre integritet, gennemsigtighed og ansvarlighed på bilaterale møder mellem ECB's tjenestemænd på højt plan og repræsentanter for de finansielle markeder, og oplysninger om sådanne møder er også som hovedregel indarbejdet i tjenestemændenes mødekalender.

Det er naturligvis vigtigt ikke at være hvile på laurbærrene og altid bestræbe sig på at sikre, at disse rammer i tilstrækkelig grad afspejler den seneste udvikling og bedste praksis.

 

D. ECB's funktion samt demokratisk kontrol og gennemsigtighed

65. Hvad vil være Deres personlige tilgang til den sociale dialog i ECB? Hvad er Deres holdning til, at hverken EU's personaleforordninger og EU-institutionernes ansættelsesvilkår eller tysk arbejdsret gælder for ECB's personale på grund af ECB's unikke uafhængighedsstatus?

ECB har indført omfattende hørings- og informationsrammer med hensyn til personalerepræsentanterne (det valgte personaleudvalg og den anerkendte fagforening IPSO). Den holder regelmæssige møder mellem formanden eller dennes repræsentanter og personalerepræsentanter. Desuden spiller "Chief Services Officer", som rapporterer til direktionen via formanden, en central rolle i den sociale dialog i ECB, samt ECB's HR-afdeling. Personligt ser jeg frem til at møde alt personalet i ECB og deres valgte repræsentanter. Det vil også give mig mulighed for at høre mere om deres bekymringer.

Jeg kan forstå, at ECB's personale ikke er direkte underlagt eksterne beskæftigelses- eller arbejdsretlige regler, men at ECB fastlægger personalets ansættelsesvilkår baseret på Unionens primære ret. ECB er forpligtet til at anvende de almindelige retsprincipper, som er fælles for medlemsstaterne, de generelle principper i EU-retten, samt reglerne i EU's forordninger og direktiver vedrørende socialpolitik, der er rettet til medlemsstaterne. Desuden henvender chartret om grundlæggende rettigheder sig til alle europæiske institutioner.

Endelig er ECB's ansættelsesvilkår samt gennemførelsen deraf i de enkelte tilfælde underlagt Domstolens kontrol.

 

66. Mener De, at der er behov for at indføre mekanismer til at overvåge og revidere ECB's Styrelsesråds medlemmers adfærd og anstændighed på EU-plan?

Som euroområdets centralbank og banktilsynsmyndighed bør ECB stræbe efter de højeste standarder for god adfærd og god forvaltning for at beskytte sit omdømme og sin uafhængighed.

Jeg forstår, at den nyligt vedtagne fælles adfærdskodeks for højtstående tjenestemænd i ECB havde til formål at indføre strenge standarder inden for god adfærd og god forvaltning. Den indførte en forpligtelse for alle medlemmer af Styrelsesrådet, direktionen og bestyrelsen til at offentliggøre årlige interesseerklæringer og derved imødekomme anmodninger fra Europa-Parlamentet og ikke-statslige organisationer samt anbefalinger fra Den Europæiske Ombudsmand.

 

Disse interesseerklæringer giver fuld gennemsigtighed om personlige, faglige og økonomiske interesser. Der er ingen nedre grænse for, hvornår erklæringen om økonomiske interesser kan frafaldes, og ECB har understreget, at den anvender de strengeste overvågningsregler blandt alle EU's institutioner for finansielle besiddelser og finansielle transaktioner. Gennemsigtigheden med hensyn til højtstående tjenestemænds interesser suppleres med offentliggørelsen af deres månedlige mødekalender.

Jeg vurderer, at disse regler samlet set udgør betydelige sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at sikre god adfærd.

 

67. Europa-Parlamentet spiller en vigtig rolle i ansvarliggørelsen af ECB. Hvilke konklusioner drager De af en sammenligning med andre jurisdiktioner? (f.eks. den amerikanske kongres/Fed i forhold til EP/ECB i forhold til det britiske parlament/Bank of England)

Princippet om Centralbankens uafhængighed har tjent centralbanker rundt om i verden – også ECB – godt, som det fremgår af det stærke – empirisk velbegrundede – forhold mellem uafhængighed og fastholdelse af prisstabilitet. Men Centralbankens stærke uafhængighed er kun den ene side af sagen. Den anden side er Centralbankens stærk ansvarlighed: Den styrker Centralbankens troværdighed ved at styrke støtten til dens politikker og tilliden til institutionen.

Det er derfor en konstant udfordring for centralbankerne og de respektive parlamenter at sikre et stærkt ansvarlighedsforhold. I de seneste år har ECB og Europa-Parlamentet imødegået denne udfordring ved at udvikle ansvarlighedsordninger, der er meget sammenlignelige med ordningerne i andre store centralbanker i de udviklede økonomier. Eksempelvis giver formanden for bestyrelsen for Federal Reserve møde for kongressen fire gange (to gange for Senatet og to gange for Repræsentanternes Hus), og formanden for ECB giver møde fem gange om året for Europa-Parlamentet (fire gange for ECON og én gang for Europa-Parlamentets plenarforsamling).

Men i stedet for at spejle praksis i andre jurisdiktioner mener jeg, at det er mest relevant, at ECB's ansvarlighedsordninger står i et rimeligt forhold til bankens opgaver og ansvar og, hvis det er nødvendigt, fortsat udvikles med udgangspunkt i traktatens rammer og med fuld overholdelse af princippet om Centralbankens uafhængighed, af institutionen og af borgernes krav om ansvarlighed. Med udgangspunkt i det eksisterende forhold vil det være vigtigt – og i ECB's egen interesse – at sikre, at den frugtbare dialog mellem de to institutioner fortsætter, så ECB får mulighed for at forklare sine beslutninger, og så Europa-Parlamentet lejlighedsvis kan granske ECB's politikker. Denne effektive dialog forbedrer yderligere den generelle forståelse af den politik, ECB fører, og giver bedre økonomiske resultater: IMF's forskning viser, at økonomier er mere modstandsdygtige, når der er større tillid til deres pengepolitik, og når deres uafhængige centralbanker kommunikerer klart.

 

68. Hvad er Deres mening om den monetære dialog mellem Europa-Parlamentet og formanden for ECB? Hvilke foranstaltninger og fremtidige reformer vil efter Deres opfattelse styrke ECB's demokratiske ansvarlighed over for Europa-Parlamentet?

Jeg tror på dialog og udveksling, og jeg glæder mig over, at ECB og Europa-Parlamentet i årenes løb har udviklet en ansvarlighedspraksis, der ikke kun afspejler traktatens krav, men rækker ud over disse og fuldt ud respekterer princippet om Centralbankens uafhængighed, der også er nedfældet i traktaten.

Eksempelvis vedtager Europa-Parlamentet med udgangspunkt i traktatens krav om offentliggørelse af ECB's årsberetning nu en årlig beslutning om denne, og det følgende år offentliggør ECB sin feedback på beslutningen og fremmer dermed en reel dialog mellem de to institutioner. Europa-Parlamentets beslutning yder fortsat et vigtigt bidrag til ECB's arbejde, da den indeholder repræsentanter for europæiske borgeres syn på ECB's handlinger og politikker.

Samtidig har høringerne af formanden for ECB i Europa-Parlamentet vist sig at være et centralt forum for at drøfte ECB's præstationer og giver borgerne mulighed for at danne deres egen mening om Centralbankens vilje og evne til at opfylde sit mål. Desuden har ad hoc-høringer med ECB's direktionsmedlemmer, som Europa-Parlamentet har anmodet om, givet mulighed for målrettede drøftelser om centrale og aktuelle spørgsmål. Oven i disse udvekslinger har de skriftlige spørgsmål fra MEP'er og de tilsvarende svar fra formanden for ECB udvidet dialogen mellem de to institutioner ud over grænserne for fysiske møder og har fokuseret på emner, der var særligt relevant for nogle valgkredse eller af meget teknisk art.

Endelig blev overdragelsen af nye tilsynsopgaver til ECB i 2014 ledsaget af specifikke ansvarlighedsordninger for denne nye opgave. I overensstemmelse med traktaten og FTM-forordningen indeholder den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og ECB meget konkrete ansvarlighedskanaler for at sikre, at parlamentsmedlemmerne kan granske ECB's tilsynsfunktion, og disse er ofte blevet brugt i løbet af de seneste fem år.

Med udgangspunkt i disse vellykkede erfaringer er det muligt yderligere at styrke dialogen mellem ECB og Europa-Parlamentet med fuld respekt for ECB's uafhængighed og Europa-Parlamentets rolle. Som IMF's direktør styrkede jeg institutionens gennemsigtighedspraksis og dens villighed til at engagere sig med det bredest mulige publikum. Fremadrettet kan Europa-Parlamentet og ECON i særdeleshed være det centrale forum til at sikre ECB's gennemsigtighed og opbygge en åben og frugtbar dialog med en bredere vifte af interessenter, politiske beslutningstagere og europæiske borgere.

 

69. Hvad kan ECB konkret gøre for at få kvindelige kandidater til topstillinger i ECB fremover og styrke den overordnede kønsdiversitet i ECB? Hvordan agter De selv at forbedre kønsbalancen i ECB? Hvornår forventer De at se de første resultater af Deres handlinger på dette område?

Debatten omkring kønsbalance er vokset i betydning på centralbankernes dagsorden i de seneste år og har stået højt på den strategiske dagsorden hos både IMF og ECB. Det er vigtigt at gribe dette momentum til at bygge videre på eksisterende initiativer og sætte skub i denne dagsorden.

Udfordringen med ligestilling er kompleks, og der er ingen universel tilgang til at skabe ligestilling mellem kønnene. Vi ved dog, at der er en række værktøjer, som har vist sig at være effektive. Disse omfatter målrettede foranstaltninger og overvågning af fremskridtene inden for talentudvikling – fra rekruttering til forfremmelse – for at mindske fordomme og skabe lige vilkår, strategisk brug af data, herunder ekstern benchmarking, en generel re-branding af den finansielle sektor for at gøre den mere attraktiv for kvinder og samarbejde med mandlige forkæmpere for kvindelig ledelse.

For at opnå resultater inden for mangfoldighed og inklusion skal de kulturelle og adfærdsmæssige ændringer ske på alle niveauer: hos alle medarbejdere og hos organisationens ledelse, sådan som jeg oplevede det i IMF, som stod over for nogenlunde samme udfordringer som dem i ECB i denne henseende. Jeg er overbevist om, at ECB kan opnå væsentlige yderligere forbedringer inden for kønsbalance – og bl.a. i mangfoldigheden af sin arbejdsstyrke.

 

70. Hvordan ser De på mulige forbedringer, hvad angår ECB's ansvarlighed over for Revisionsretten med hensyn til dens operationelle effektivitet? Hvor trækker De grænsen for Revisionsrettens mandat? Mener De, at Revisionsrettens mandat skal forstås så bredt som muligt, herunder adgang til alle relevante dokumenter?

Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten) er et vigtigt element i Unionens institutionelle opbygning, og dens eksterne rådgivning er ofte nyttig med hensyn til at gentænke etablerede processer og forblive innovativ. Jeg støtter derfor fuldt ud dens arbejde, som kræver adgang til alle de relevante dokumenter inden for Revisionsrettens mandat.

Med hensyn til ECB har Revisionsretten i den primære ret fået tildelt et konkret revisionsmandat, som fokuserer på den effektive forvaltning af ECB. ECB nyder godt af Revisionsrettens vurdering af det bedste forhold mellem de anvendte ressourcer og opfyldelsen af målene. På den anden side ville det ligge uden for Revisionsrettens mandat at bedømme indholdet og hensigtsmæssigheden af væsentlige beslutninger, idet mandatet hjælper med at beskytte ECB's uafhængighed.

 

71. Mener De, at ECB bør anvende standarderne i det nye direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter brud på EU-retten, internt? Hvornår forventer De, at ECB vil fastsætte særlige procedurer til beskyttelse af whistleblowers?

Jeg kan forstå, at der er interne og eksterne whistleblowerkanaler i ECB, men jeg

kan også forstå, at der er plads til forbedring.

Jeg har fået oplyst, at ECB's direktion har fundet frem til, at en af dens strategiske prioriteter for 2018-2020 er at forbedre rammerne for whistleblowing. Dette vil give ECB mulighed for nøje at overveje de standarder, der er fastsat i relevante retsakter såsom Europa-Parlamentets nye "whistleblowerdirektiv" fra april 2019, hvor der foreslås fælles minimumsstandarder for beskyttelse af whistleblowers, samt andre former for bedste praksis, politikker og processer i relevante sammenligningsinstitutioner og henstillinger fra den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Europa-Parlamentet.

Efter min mening er det vigtigt, at alle institutioner har en solid ramme med ordentlige indberetningskanaler og ordentlig beskyttelse af whistleblowers. Det er i ECB's interesse at have en sådan ramme og sådanne processer – ikke kun ud fra et rent risikostyringsperspektiv, men også for at tilskynde til og fremkalde en kultur og et arbejdsmiljø, hvor det står utvetydigt klart, at man ikke kun opfordres til, men også forventes at tale, fordi det i sidste ende er bedst og sundest for institutionen og dens personale.

 

72. Hvad mener De om, at Rådet tidligere har ignoreret Europa-Parlamentets holdning angående udnævnelsen af et direktionsmedlem?

Jeg sætter stor pris på Europa-Parlamentets rolle som direkte repræsentant for EU's borgere, herunder med hensyn til at kontrollere kandidater til ECB's direktion som en del af den udtalelse, det skal give som fastsat i EU's primære ret. Når det er sagt, er det ikke min opgave at kommentere interinstitutionelle anliggender mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

 

73. Vil De acceptere Deres udnævnelse til ECB's direktion, hvis Europa-Parlamentet stemmer imod den?

Jeg er beæret over, at Det Europæiske Råds medlemmer anså mig for at være den rette kandidat til formandsposten for ECB, og at Rådet (økonomi og finans) vedtog en henstilling om min udnævnelse. Personligt mener jeg, at Europa-Parlamentets udtalelse er et vigtigt skridt i processen med udnævnelsen af formanden for ECB og danner grundlag for tillidsfuld ansvarlighed mellem ECB og Europa-Parlamentet. Jeg håber derfor inderligt, at Parlamentet vil afgive en positiv udtalelse om Rådets henstilling.

 

74. For så vidt angår ECB's rolle som repræsentant for euroområdet i internationale organer, hvilke foranstaltninger kan banken da træffe for at forbedre sin ansvarlighed over for Europa-Parlamentet? Hvordan er det muligt at forene behovet for sammenlignelighed og fælles globale standarder med behovet for at anerkende særlige finansieringsmønstre i de forskellige blokke og deres særlige finansieringsbehov?

Økonomisk forbundethed på globalt plan kræver et stærkt samarbejde. På trods af de meget forskellige lande, kulturer og systemer på globalt plan har den globale finanskrise vist, at det internationale politiksamarbejde er af afgørende betydning for at bevare den finansielle stabilitet og bæredygtig økonomisk vækst. Et sådant samarbejde kræver institutioner og fora, hvor landene kan opbygge tillid og gensidig respekt gennem en ikke-konfronterende dialog. Jeg havde den ære at stå i spidsen for IMF, som har spillet en aktiv rolle i at fremme global dialog og globalt samarbejde og dermed fremme økonomisk vækst og modvirke politikker, der skader velstand.

ECB er en vigtig og betroet institution i internationale økonomiske og finansielle anliggender. Dens deltagelse i internationale institutioner og fora bidrager til at fremme samarbejde og sundere politisk beslutningstagning på globalt plan. Personligt har jeg altid sat pris på den merværdi, som ECB har tilført IMF's arbejde takket være sin status som observatør.

ECB's deltagelse i internationale institutioner og fora sker i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og for ECB. Alle disse aktiviteter er derfor omfattet af almindelige ansvarlighedskanaler. Desuden glæder jeg mig over, at ECB har offentliggjort en liste over de internationale fora, den deltager i, og givet udtryk for sin vilje til at underrette Europa-Parlamentet og ECON om sine holdninger i internationale fora.

 

75. ECB har tidligere iværksat initiativer som AnaCredit og European Distribution of Debt Initiative (EDDI). Hvordan ser De ECB's rolle i sådanne initiativer, og hvor sætter De grænsen med hensyn til lovgiverens beføjelser?

Som enhver monetær union har euroområdet brug for en effektiv infrastruktur på de finansielle markeder. Derfor har ECB og eurosystemet fået et klart mandat i traktaten og ESCB-statutten med hensyn til de finansielle markeders infrastruktur. Derudover har ECB en central interesse i at tilvejebringe alle de nødvendige data til at understøtte sine opgaver som defineret i traktaten. Tilsvarende kræves det i statutten, at ECB med bistand fra de nationale centralbanker skal indsamle statistiske oplysninger, som er nødvendig for at varetage disse opgaver. ECB's mandat giver derfor mulighed for, at den kan iværksætte lovgivningsinitiativer på specifikke områder såsom statistik og betalingssystemer.

Såfremt ECB iværksætter sådanne initiativer, er det nødvendigt at sikre, at de fuldt ud respekterer lovgiverens beføjelser og arbejder tæt sammen med lovgiveren. På det statistiske område giver traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ECB, Europa-Parlamentet og Rådet delt kompetence til at vedtage foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker. Der er indgået et aftalememorandum, som klart afdækker ECB's og Eurostats ansvar med hensyn til udarbejdelse af økonomiske og finansielle statistikker på EU-plan. I andre tilfælde udgjorde et initiativ fra Eurosystemet det nødvendige grundlag for, at den europæiske lovgiver tidligere kunne indføre relevante lovkrav såsom forordningen om et fælles eurobetalingsområde eller forordningen om værdipapircentraler.

Det er vigtigt, at ECB fortsætter sin praksis for at udvikle disse initiativer åbent og med fuld gennemsigtighed ved at lytte til interessenterne først som en del af de offentlige høringer og kun handle ud fra dette grundlag. Dette gør det muligt for EU-borgere, markedsdeltagere og andre interessenter at give udtryk for deres synspunkter om nye regler, der udarbejdes af ECB. Dette sikrer ikke blot gennemsigtighed, men også, at ECB nyder godt af de berørte parters viden og indsigt, hvilket bidrager til bedre politisk beslutningstagning.

 

76. Mener De, at det ville være passende for Dem selv eller andet ledende ECB-personale at deltage i "Group of Thirty" bestående af ledere fra centralbanker og den finansielle sektor eller lignende grupper eller foreninger?

For at kunne tilgå og løse opgaver med et åbent sind og tage højde for og lære af forskellige perspektiver er det afgørende at udveksle erfaringer med en bred vifte af aktører. G30 (Group of Thirty) er en gruppe fremtrædende personer med forskellige baggrunde og forskellige tankeretninger, og jeg kan forstå, at udvekslinger med dem er intellektuelt berigende og gavnlige for ECB.

Efter min mening er det vigtigt, at ECB's tjenestemænd er fuldt åbne om dette samspil og er styret af en solid ramme for god forvaltning med passende sikkerhedsforanstaltninger.

Jeg støtter fuldt ud ECB's praksis med at give oplysninger om deltagelse i arrangementer, der afholdes af sådanne grupper eller foreninger, både før og efter arrangementet, og med at tilskynde arrangørerne til at sikre en høj grad af åbenhed om deltagerne og de emner, der drøftes.

Jeg kan forstå, at ECB har etableret strenge sikkerhedsforanstaltninger for samspillet med interessegrupper og især aktører på de finansielle markeder. De er en del af den fælles adfærdskodeks for højtstående tjenestemænd i ECB og gælder som sådan alle medlemmer af Styrelsesrådet, direktionen og bestyrelsen.

 


PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Udnævnelse af formanden for Den Europæiske Centralbank

Referencer

N9-0023/2019 – C9-0048/2019 – 2019/0810(NLE)

Dato for høring / anmodning om godkendelse

16.7.2019

 

 

 

Korresponderende udvalg

 Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON

18.7.2019

 

 

 

Ordførere

 Dato for valg

Roberto Gualtieri

18.7.2019

 

 

 

Behandling i udvalg

4.9.2019

 

 

 

Dato for vedtagelse

4.9.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

37

11

4

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Gunnar Beck, Stefan Berger, Gilles Boyer, Cristian-Silviu Buşoi, Derk Jan Eppink, Engin Eroglu, Markus Ferber, Jonás Fernández, Frances Fitzgerald, José Manuel García-Margallo y Marfil, Luis Garicano, Sven Giegold, Neena Gill, Valentino Grant, José Gusmão, Enikő Győri, Eero Heinäluoma, Danuta Maria Hübner, Stasys Jakeliūnas, Herve Juvin, Othmar Karas, Billy Kelleher, Ondřej Kovařík, Georgios Kyrtsos, Aušra Maldeikienė, Costas Mavrides, Csaba Molnár, Luděk Niedermayer, Piernicola Pedicini, Dragoş Pîslaru, Luisa Porritt, Jake Pugh, Evelyn Regner, Antonio Maria Rinaldi, Alfred Sant, Joachim Schuster, Pedro Silva Pereira, Ernest Urtasun, Inese Vaidere, Johan Van Overtveldt, Stéphanie Yon-Courtin, Marco Zanni

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Gerolf Annemans, Manon Aubry, Carmen Avram, Niels Fuglsang, Eugen Jurzyca, Margarida Marques, Siegfried Mureşan, Ville Niinistö, Irene Tinagli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Alice Kuhnke

Dato for indgivelse

9.9.2019

 

 

[1] EUT C 235 af 12.7.2019, s. 1.

Seneste opdatering: 13. september 2019Juridisk meddelelse