Procedure : 2019/2028(BUD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0017/2019

Indgivne tekster :

A9-0017/2019

Forhandlinger :

PV 22/10/2019 - 14
CRE 22/10/2019 - 14

Afstemninger :

PV 23/10/2019 - 11.2
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2019)0038

<Date>{15/10/2019}15.10.2019</Date>
<NoDocSe>A9-0017/2019</NoDocSe> (<RefVer>Del 1</RefVer>)
PDF 460kWORD 229k

<TitreType>BETÆNKNING</TitreType>

<Titre>om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020</Titre>

<DocRef>(11734/2019 – C9-0119/2019 – 2019/2028(BUD))</DocRef>

Del 1: Forslag til beslutning


<Commission>{BUDG}Budgetudvalget</Commission>

Ordførere:  <Depute>Monika Hohlmeier (Sektion III – Kommissionen)</Depute>

 <Depute>Eider Gardiazabal Rubial (Øvrige sektioner)</Depute>

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE FRA Udenrigsudvalget
 UDTALELSE FRA Udviklingsudvalget
 UDTALELSE FRA Budgetkontroludvalget
 UDTALELSE FRA Økonomi- og Valutaudvalget
 UDTALELSE FRA Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
 UDTALELSE FRA Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 UDTALELSE FRA Udvalget om Industri, Forskning og Energi
  UDTALELSE FRA UDVALGET OM DET INDRE MARKED OG FORBRUGERBESKYTTELSE
 UDTALELSE FRA Transport- og Turismeudvalget
 UDTALELSE FRA Regionaludviklingsudvalget
 UDTALELSE FRA Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
 UDTALELSE FRA Fiskeriudvalget
 UDTALELSE FRA Kultur- og Uddannelsesudvalget
 UDTALELSE FRA Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
 UDTALELSE FRA Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
 UDTALELSE FRA Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
 SKRIVELSE FRA Udvalget om International Handel
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020

(11734/2019 – C9-0119/2019 – 2019/2028(BUD))

 

Europa-Parlamentet,

  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

 der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

 der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter[1],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012[2],

 der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020[3] (FFR-forordningen"),

 der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning[4],

 der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2020, Sektion III – Kommissionen[5],

 der henviser til sin beslutning af 28. marts 2019 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2020[6],

 der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020, vedtaget af Kommissionen den 5. juli 2019 (COM(2019)0400) ("BF"),

 der henviser til Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020, vedtaget af Rådet den 3. september 2019 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 13. september 2019 (11734/2019 – C9-0119/2019),

 der henviser til artikel 2, stk. 1, litra c i Parisaftalen, der blev ratificeret af Den Europæiske Union den 5. oktober 2016,

 der henviser til Den Europæiske Revisionsrets horisontale analyse med titlen "EU's energi- og klimaindsats" (2017),

 der henviser til Kommissionens meddelelse "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi" (COM(2018)0773),

 der henviser til forretningsordenens artikel 94,

 der henviser til udtalelser fra de øvrige berørte udvalg,

 der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0017/2019),

Sektion III

Generel oversigt

1. minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 14. marts 2019 om de generelle retningslinjer for udarbejdelsen af budgettet for 2020 fastlagde klare politiske prioriteter for 2020-budgettet, som skal bygge bro til fremtidens Europa og give europæisk merværdi; bekræfter på ny sit stærke engagement med hensyn til disse prioriteter og fremsætter følgende holdning for at sikre et passende finansieringsniveau til at levere resultater;

2. gentager Parlamentets synspunkt om, at budgettet for 2020 bør bane vejen for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 (FFR) og skabe et solidt udgangspunkt for lanceringen af den nye generation af EU-programmer og -politikker; minder endvidere om, at 2020 er det sidste år af den nuværende FFR og dermed den sidste chance for, at Unionen kommer tættere på at opfylde de politiske forpligtelser, der er fastsat for denne periode, herunder at nå EU's klimamål og gennemføre FN's mål for bæredygtig udvikling samt levere resultater på grundlag af den europæiske søjle for sociale rettigheder; understreger i denne forbindelse, at Unionens budget skal evaluere og integrere den fulde virkning af Unionens politikker på ligestillingen mellem kønnene (kønsbudgettering) og dermed fremme integration af kønsaspektet og lige muligheder;

3. noterer sig Rådets holdning til budgetforslaget, som indebærer en reduktion af forpligtelsesbevillingerne på 1,51 mia. EUR i forhold til Kommissionens forslag; mener, at Rådets nedskæringer er i direkte modstrid med Unionens prioriteter, ikke er begrundet af absorptionsevne, og at de har til formål at annullere alle de specifikke forhøjelser, som Parlamentet har anmodet om og opnået i de foregående regnskabsår; beslutter derfor generelt at genopføre bevillinger på alle budgetposter, som Rådet har reduceret, til niveauet i budgetforslaget for både aktionsudgifter og administrationsudgifter og at anvende budgetforslaget som udgangspunkt for sin holdning;

4. er af den faste overbevisning, at det er bydende nødvendigt at tackle klimaudfordringen og beskytte miljøet på en måde, der fremmer beskæftigelsen, skaber nye arbejdspladser, styrker konkurrenceevnen, fremmer en bæredygtig udvikling og sikrer social velfærd; understreger den centrale rolle, som nye og fremspirende teknologier spiller med hensyn til at nå dette mål; understreger nødvendigheden af, at Unionen går foran med et godt eksempel og inspirerer andre lande rundt om i verden til at investere yderligere i klimarelaterede udgifter; glæder sig over de stærke opfordringer til handling fra Unionens ledere på det seneste FN-klimatopmøde og de tilsagn, som flere medlemsstater har givet for nylig om at øge udgifterne på områder som f.eks. energieffektivitet, vedvarende energi og bæredygtig transport- og energiinfrastruktur; mener, at sådanne erklæringer bør ledsages af konkrete handlinger fra medlemsstaternes side, herunder i forbindelse med drøftelser i Rådet;

5.  minder om Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen og Unionens tilsagn om at nå et mål på 20 % klimarelaterede EU-udgifter i perioden 2014-2020; bemærker, at 21,0 % af de forpligtelsesbevillinger, der blev foreslået i budgetforslaget for 2020, er klimarelaterede, og at der skal afsættes yderligere mindst 3,5 mia. EUR til klimarelaterede udgifter for at nå målet på 20 %; beklager, at der på Unionens budget under den nuværende FFR kun er begrænsede midler til at imødegå klimaudfordringen på egen hånd, og henleder opmærksomheden på det langt større behov for investeringer på dette område, som af Kommissionen anslås til mellem 175 og 290 mia. EUR om året;

6.  understreger, at 2020-budgettet bør forberede Unionen på et endnu mere ambitiøst mål for integrering af klima og biodiversitet i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 med henblik på at opfylde de europæiske borgeres forventninger; anmoder om en mere gennemsigtig, stringent og omfattende metode, der er etableret i overensstemmelse med internationalt etablerede metoder, herunder reviderede resultatindikatorer for fastlæggelse og sporing af klima- og biodiversitetsrelevante udgifter; ser frem til det konkrete forslag om den europæiske grønne aftale således som skitseret i den kommende kommissionsformands politiske retningslinjer; minder i denne forbindelse om sit stærke engagement i reformen af EU's ordning for egne indtægter, herunder indførelsen af en kurv af nye egne indtægter, der er bedre tilpasset til Unionens vigtigste politiske prioriteter, herunder bekæmpelse af klimaændringer;

7. foreslår derfor et budget for 2020, som yder et vigtigt bidrag til håndtering af miljømæssige udfordringer og klimaændringer og så vidt muligt udligner det eksisterende efterslæb med hensyn til at nå målet på 20 % klimarelaterede EU-udgifter i perioden 2014-2020; foreslår en betydelig forhøjelse med mere end 2 mia. EUR over niveauet i budgetforslaget for budgetposter på tværs af forskellige udgiftsområder og hovedsageligt i underudgiftsområde 1a, som yder et stort bidrag til udgiftsmålet for klimaindsatsen; målretter omhyggeligt disse forhøjelser mod budgetposter, der har en fremragende gennemførelsesgrad og den operationelle kapacitet til at absorbere de supplerende bevillinger i 2020;

8. understreger, at ungdommen fortsat er en overordnet prioritet for Unionens budget; fremhæver, at manglen på fremtidsmuligheder for unge, på trods af den positive tendens i retning af et fald i ungdomsarbejdsløsheden i Unionen, er en reel social nødsituation i visse dele af Unionen – med betydelige forskelle mellem medlemsstaterne og regionerne; beslutter derfor at styrke ungdomsbeskæftigelsesinitiativet over det niveau, som Kommissionen har foreslået, også for at sikre en gnidningsløs overgang til Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) i den næste FFR;

9. styrker de finansielle ressourcer med henblik på at imødekomme den fremtidige efterspørgsel efter Erasmus+, som er det primære program for uddannelse, herunder erhvervsuddannelse, ungdom og sport i Europa; understreger, at Erasmus+ er et af Unionens vigtigste flagskibsprogrammer, som er almindeligt kendt blandt EU's borgere og har skabt konkrete resultater med en klar europæisk merværdi; minder om sit tilsagn om at tredoble finansieringen til dette program i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027; understreger, at det er nødvendigt at fortsætte og yderligere styrke den forberedende foranstaltning DiscoverEU i betragtning af dens programmerede integration i Erasmus+-programmet for 2021-2027; opfordrer til, at der lægges særlig vægt på mobilitetsaktioner inden for voksenuddannelse, navnlig for den ældre befolkning i Erasmus+-programmet;

10. foreslår yderligere målrettede forhøjelser af andre budgetposter i relation til Parlamentets prioriteter på områder som f.eks. SMV'er, digitalisering, kunstig intelligens, kræftforskning, samarbejde om sikkerhed og retfærdighed, told, migration og eksterne politikker, herunder udvikling og humanitær bistand;

11. støtter som et generelt princip Kommissionens overslag over de decentrale agenturers budgetbehov; mener derfor, at de nedskæringer, som Rådet har foreslået, vil bringe agenturernes rette funktion i fare og ikke vil gøre det muligt for dem at varetage deres opgaver; foreslår målrettede forhøjelser af bevillingerne til agenturer, der vil varetage supplerende opgaver, eller som står over for en øget arbejdsbyrde som følge af nye udfordringer;

12. konkluderer, at det med henblik på at sikre en tilstrækkelig finansiering af de presserende prioriteter, der er anført ovenfor, og i betragtning af de meget stramme eller ikkeeksisterende margener under visse udgiftsområder i 2020 vil være nødvendigt at mobilisere fleksibilitetsinstrumentet og den samlede margen for forpligtelser fuldt ud, at mobilisere margenen til uforudsete udgifter, samtidig med at en del af den også fortsat vil være tilgængelig til finansiering af uforudsete begivenheder, der kan opstå i løbet af næste år; minder også om, at fleksibiliteten i FFR-forordningen ophører ved udgangen af denne periode;

13.  understreger behovet for fuldt ud at genbruge frigjorte bevillinger til forskning, jf. finansforordningens artikel 15, stk. 3; beklager dybt, at Rådet på ny afviser anvendelsen af denne lovgivningsbestemmelse, som Kommissionen har foreslået delvist at aktivere i budgetforslaget; erklærer, at det agter at insistere på sin holdning, som afspejler både finansforordningens bogstav og ånd; agter at løse dette problem i dette års budgetforlig; foreslår, at disse frigørelser udnyttes fuldt ud med henblik på at styrke de fire budgetposter under Horisont 2020-programmet med den højeste grad af klimarelateret forskning;

14. fastsætter de samlede bevillinger for 2020-budgettet (alle sektioner) til 170 971 519 973 EUR i forpligtelsesbevillinger, hvilket svarer til en stigning på 2 699 813 994 EUR i forhold til budgetforslaget; beslutter desuden at stille et beløb på 280 700 000 EUR i forpligtelsesbevillinger til rådighed som følge af frigørelser foretaget i henhold til finansforordningens artikel 15, stk. 3; fastsætter de samlede bevillinger for 2020-budgettet (alle sektioner) til 159 146 168 195 EUR i forpligtelsesbevillinger;

Underudgiftsområde 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

15. påpeger, at Horisont 2020 giver meget stor europæisk merværdi og yder et absolut nødvendigt bidrag til udviklingen af grøn teknologi samt klima- og miljøvenlig innovation med henblik på at skabe grundlaget for en kulstoffri fremtid og støtte omstillingen hen imod en mere cirkulær økonomi; understreger endvidere programmets betydning for andre vigtige områder inden for europæisk forskning som digitalisering, kunstig intelligens og kræftforskning; forhøjer derfor væsentligt tildelingen til Horisont 2020 i forhold til niveauet i budgetforslaget med 737,8 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger; stiller endvidere i overensstemmelse med finansforordningens artikel 15, stk. 3, det samlede beløb på 280,7 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger, der blev frigjort i 2018 som følge af manglende gennemførelse af forskningsprojekter, til rådighed for de budgetposter under Horisont 2020, der er mest relevante for klimarelaterede forskningsprojekter, og opfordrer Kommissionen til navnlig være opmærksom på, at disse midler fordeles på en geografisk rimelig måde;

16. er overbevist om, at bekæmpelsen af kræft bør være en absolut prioritet for Unionen, og at det er nødvendigt at optrappe indsatsen i denne retning betydeligt; understreger, at kræftforskning er en vigtig søjle i denne proces; vedtager derfor en forhøjelse af de finansielle midler, der skal øremærkes til kræftforskning under de relevante Horisont 2020-budgetposter, som også udviser en meget høj budgetgennemførelse; understreger vigtigheden af, at forskningen på dette område straks intensiveres, også i betragtning af de mere omfattende investeringer, der imødeses i den næste FFR.

17. minder om, at Europas position som en førende udbyder af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) afhænger af ressourcerne til udvikling og afprøvning af nye IKT-teknologier samt af, at der ydes bistand til nystartede virksomheder og teknologivirksomheder med henblik på at øge den relevante kapacitet på markedet; gentager i denne forbindelse, at det er nødvendigt at afsætte yderligere midler til europæiske forskningsinstitutioner og SMV'er, der har fokus på at udvikle og fremme teknologier som søgemaskiner, oversættelsestjenester og lignende banebrydende teknologier;

18. understreger den helt centrale rolle, som programmet for Connecting Europe-faciliteten (CEF) spiller med hensyn til at fremme den strategiske udvikling af et højeffektivt transeuropæisk net, der er bæredygtigt og sammenkoblet på tværs af transportområderne – med særligt fokus på jernbanenetværk og herunder nattog – samt på områderne energi- og IKT-infrastruktur, der bidrager væsentligt til overgangen til et klimaneutralt samfund; foreslår derfor at forhøje finansieringen til CEF-Transport og CEF-Energi med et samlet beløb på 545 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger over niveauet i budgetforslaget;

19. mener, at det også er nødvendigt at styrke andre vigtige prioriteter inden for dette underudgiftsområde yderligere; henviser i denne forbindelse til SMV'er, som er en væsentlig del af Unionens økonomi og spiller en afgørende rolle i forhold til at levere investeringer af fremragende kvalitet og skabe beskæftigelse i alle medlemsstater; vedtager i denne forbindelse en forhøjelse af bevillingerne til COSME-programmet med henblik på yderligere at styrke programmets potentiale med hensyn til at fremme iværksætterånd, herunder kvinders iværksætterånd, og forbedre konkurrenceevnen og markedsadgangen for EU-virksomheder, og opfordrer til, at der lægges vægt på SMV'ers digitale omstilling; minder om, at den foreslåede bevilling til COSME i budgetforslaget endda lå under det niveau, som var planlagt i den finansielle programmering, og vedtager en forhøjelse på 50 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger over niveauet i budgetforslaget;

20. understreger, at Erasmus+ fortsat er et meget værdsat og yderst populært program med et antal ansøgninger, der langt overstiger de disponible midler, og at det bidrager til at fremme en stærk følelse af fælles europæisk identitet; vedtager derfor en forhøjelse på 123,4 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger over niveauet i budgetforslaget med henblik på at bekæmpe de lave succesrater og give flere mennesker mulighed for at nyde godt af programmet;

21.  foreslår målrettede forhøjelser af bevillingsniveauet til Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur, Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) samt bevillingsniveauet og personalet til Det Europæiske GNSS-agentur, Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC-kontoret) og Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER);

22. forhøjer derfor niveauet for forpligtelsesbevillinger for underudgiftsområde 1a med 1 503 766 221 EUR over budgetforslaget (eksklusive pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), som skal finansieres ved anvendelse af den disponible margen og mobilisering af de særlige instrumenter; stiller desuden et beløb på 280 700 000 EUR i forpligtelsesbevillinger til rådighed til underudgiftsområdet som følge af frigørelser foretaget i henhold til finansforordningens artikel 15, stk. 3;

Underudgiftsområde 1b – Økonomisk, social og territorial samhørighed

23. minder om, at bæredygtig vækst og målrettet investering er nøglen til skabelse af kvalitetsarbejdspladser og øget velstand for alle, og at det derfor er nødvendigt at målrette strukturfondsmidler og investeringer mere effektivt hen imod fremme af inklusiv vækst, mindskelse af uligheder og fremme af opadgående social konvergens;

24. beklager, at ungdomsarbejdsløsheden, der blev anslået til 14,2 % i april 2019, fortsat er uacceptabelt høj og særlig alvorlig i visse medlemsstater og regioner i Unionen; understreger vigtigheden af at styrke unges beskæftigelsesegnethed og iværksætterfærdigheder, samtidig med at uligheder bekæmpes; er overbevist om, at kampen mod arbejdsløshed kræver en betydelig finansiel indsats; er fast besluttet på at sikre yderligere finansiering til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i det sidste år af den nuværende FFR; understreger, at det er nødvendigt at fremskynde gennemførelsen af dette program og forbedre dets effektivitet yderligere for at sikre, at det tilfører større europæisk merværdi til de nationale beskæftigelsespolitikker; foreslår derfor en forhøjelse på 363,3 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ud over niveauet i budgetforslaget;

25. forhøjer midlerne til teknisk bistand med henblik på at tage hånd om projektforvaltningsprocedurernes kompleksitet lige fra forberedelsen af ansøgninger til den finansielle forvaltning og overvågning af virkninger, hvilket udgør en væsentlig hindring for en bedre udnyttelse af strukturfondene;

26. forhøjer niveauet for forpligtelsesbevillinger til underudgiftsområde 1b med 373 278 264 EUR over budgetforslaget (eksklusive pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), som skal finansieres ved mobilisering af de særlige instrumenter;

Udgiftsområde 2 – Bæredygtig vækst: naturressourcer

27. noterer sig med bekymring, at kun 8,3 % af de samlede forpligtelser – hvilket er det laveste niveau siden 2015 – har til formål at vende tabet af biodiversitet på trods af, at flere og flere arter i et hidtil uset omfang og i stigende grad udryddes, opfordrer til, at der afsættes øgede og sporbare ressourcer til at sikre den langsigtede og sammenhængende beskyttelse af biodiversiteten i hele Unionen; målretter i overensstemmelse med den overordnede prioritet om at tackle klimaændringer væsentlige forhøjelser svarende til 233 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger mod budgetposterne vedrørende LIFE+-programmet i afsnit 7 og 34; forventer, at Kommissionen garanterer den nødvendige absorptionskapacitet med henblik på en effektiv anvendelse af disse supplerende midler og sikrer en mere retfærdig geografisk fordeling af sådanne miljøvenlige midler, således som det vil være tilfældet i programmerne under den næste FFR;

28. foreslår nødvendige forhøjelser af udvalgte budgetposter, navnlig til finansiering af foranstaltninger til afhjælpning af virkningerne af afrikansk svinepest i flere medlemsstater; bemærker en alvorlig indvirkning og et stort antal udbrud, der er registreret siden begyndelsen af 2019, og at titusinder af dyr er blevet slået ned; noterer sig, at tredjelande har investeret i forskning med henblik på udvikling af en vaccine mod afrikansk svinepest, og at Unionen bør investere i forskning og udvikling af en vaccine, der vil bidrage til at standse udbredelsen og forekomsten af afrikansk svinepest hurtigst muligt;

29. minder om, at omfanget af bevillingerne til Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) stadig skal justeres under hensyntagen til de formålsbestemte indtægter, der forventes at være til rådighed i 2020 som meddelt i Kommissionens ændringsskrivelse;

30.  foreslår en målrettet forhøjelse af bevillingerne og personalet til Det Europæiske Miljøagentur;

31. forhøjer samlet set forpligtelsesbevillingerne med 267,3 mio. EUR under udgiftsområde 2 (eksklusive pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), som skal finansieres ved hjælp af den disponible margen under loftet; understreger, at landbrugsbudgettet ikke bør reduceres yderligere, eftersom landbrugssektoren ofte rammes af kriser, der kræver en budgetmæssig reaktion;

Udgiftsområde 3 – Sikkerhed og medborgerskab

32. forstærker på baggrund af et urealistisk lavt loft siden begyndelsen af den nuværende FFR finansieringen til Parlamentets prioriteter inden for indre sikkerhed, migration, grundlæggende rettigheder og overholdelse af retsstatsprincippet og til fremme af ikke-forskelsbehandling og lighed og bekæmpelse af kønsbaseret vold; er stærkt imod Rådets nedskæringer i forhold til Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) og Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og afviser Rådets forslag om at flytte 400 mio. EUR i AMIF-forpligtelsesbevillinger til en reserve i afventning af et gennembrud i reformen af Dublin III-forordningen[7], da dette vil forhindre medlemsstater i frontlinjen i at modtage støtte til at forvalte migrationspresset på en human måde;

33. understreger, at det er af afgørende betydning at investere i tilstrækkelige finansierings- og personaleniveauer for alle agenturer, der beskæftiger sig med migration, sikkerhed, grænsekontrol og grundlæggende rettigheder, navnlig Europol, Eurojust, EPPO, Frontex og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA); understreger, at EPPO skal udstyres med de nødvendige midler til grundigt at kunne efterforske og retsforfølge grænseoverskridende kriminelle aktiviteter;

34. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at oprette en fond, der har til formål at støtte eftersøgnings- og redningsoperationer med henblik på at sikre, at sådanne eftersøgnings- og redningsaktioner i Middelhavet øges betydeligt;

35.  bekræfter på ny sin vilje til at anvende Unionens budget som et redskab til effektivt at bekæmpe de eksisterende uligheder og fremme ligestilling mellem kønnene, navnlig ved hjælp af øgede ressourcer til det Daphne-specifikke mål under programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab og til menneskelig udvikling under instrumentet for udviklingssamarbejde; understreger behovet for tilstrækkelige midler til bekæmpelse af kønsbaseret vold og vold mod flygtningekvinder og -piger og andre sårbare grupper såsom LGBTQI +-personer;

36. foreslår en forhøjelse på 10 % i forpligtelsesbevillinger til MEDIA- og Kultur-delprogrammerne under programmet Et Kreativt Europa med henblik på at afhjælpe deres kroniske underfinansiering og lave procentdel af ansøgninger, der imødekommes; forhøjer også bevillingerne til multimedieaktiviteter, som er afgørende for at bekæmpe desinformation og fremme uafhængig journalistik;

37.  foreslår også en målrettet forøgelse af Unionens bidrag til Det Europæiske Lægemiddelagentur;

38. styrker derfor udgiftsområde 3 med 121 799 746 EUR i forpligtelsesbevillinger over niveauet i budgetforslaget (eksklusive pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), der skal finansieres ved yderligere mobilisering af særlige instrumenter;

Udgiftsområde 4 – Et globalt Europa

39. understreger behovet for, at Unionens budget i højere grad bidrager til foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt til klimadiplomati i de lande, der er omfattet af instrumentet for udviklingssamarbejde og EU's civilbeskyttelsesordning; påpeger muligheden for, at EU's budget kan yde finansiel bistand til katastrofeforebyggelse og til at mobilisere innovative finansielle instrumenter, herunder EU's eksterne investeringsplan, med henblik på at støtte forberedelsen og finansieringen af klimarelaterede udviklingsprojekter i Afrika;

40. foreslår en væsentlig forøgelse af midlerne til landene på Vestbalkan under instrumentet til førtiltrædelsesbistand, navnlig på områder, der vedrører demokratiske institutioners funktionsmåde, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og offentlig forvaltning; understreger betydningen af en meningsfuld finansiering i lyset af de mange udfordringer, som Unionen sammen med medlemsstaterne vil skulle stå over for i det europæiske naboskab med henblik på at støtte politiske reformer og tilpasning til gældende EU-ret på det vestlige Balkan;

41. minder om, at det i betragtning af de vedvarende sikkerhedstrusler og forværringen af sikkerhedsmiljøet ved Unionens østlige grænser samt de udfordrende reformer, som de østeuropæiske partnere står over for, er vigtigt at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering til støtte for krise- og konfliktforebyggelse, stabilitet, demokrati og tillidsskabende foranstaltninger og at intensivere bestræbelserne på at støtte fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i regionen; minder endvidere om, at de sydlige nabolande har behov for yderligere finansiel støtte, eftersom de oplever et enormt pres, herunder konflikterne i Syrien og Libyen, den tiltagende ekstremisme og de dermed forbundne flygtninge- og migrantstrømme;

42. finder det nødvendigt at forhøje bevillingerne til budgetposten vedrørende det tyrkisk-cypriotiske samfund med det formål resolut at bidrage til en fortsættelse og intensivering af arbejdet i Komitéen for Forsvundne Personer på Cypern, at fremme velfærden for maronitter, der ønsker at blive genbosat, og for alle isolerede personer som aftalt i den tredje Wien-aftale, samt at støtte det fælles Tekniske Udvalg om Kulturarv og derved fremme tillid og forsoning mellem de to samfund;

43. understreger Unionens ansvar for at støtte beskyttelsen af Arktis; understreger vigtigheden af at investere i en mere sammenhængende EU-politik for Arktis;

44. opfordrer til at øge finansieringen til projekter, der har fokus på at støtte flygtninge fra Venezuela, som er flygtet til nabolandene, herunder til medlemsstaternes territorier i Vestindien;

45. mener, at det i betragtning af Tyrkiets alvorlige og vedholdende indsats for at bringe den regionale stabilitet i fare med en aggressiv adfærd over for medlemsstater samt på grund af dets mangler på områderne demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder er berettiget at reducere bevillingerne til Tyrkiet under instrumentet for førtiltrædelsesbistand yderligere; beslutter derfor ikke at omgøre Rådets nedskæringer i finansieringen til Tyrkiet, at reducere finansieringen med yderligere 5 mio. EUR og at opføre 100 mio. EUR i reserven;

46. beklager Parlamentets begrænsede rolle i tilsynet med og forvaltningen af EU's trustfond (EUTF); mener, at det er af afgørende betydning, at Parlamentet er i stand til at overvåge det operationelle udvalgs aktiviteter, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge detaljerede oplysninger om de beslutninger, der træffes i dette udvalg, og sikre, at Parlamentet er repræsenteret på dets møder;

47. styrker udgiftsområde 4 med i alt 257 217 394 EUR over niveauet i budgetforslaget (eksklusive pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), der skal finansieres ved yderligere mobilisering af særlige instrumenter;

Udgiftsområde 5 – Administration: Andre udgiftsområder – administrations- og støtteudgifter til forskning

48. genopfører niveauet i budgetforslaget for budgetposter for administrationsudgifter, herunder administrationsudgifter og støtteudgifter til forskning under udgiftsområde 1 til 4; foreslår en forhøjelse på 5,5 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger over budgetforslaget til en konference om europæisk demokrati/Europas fremtid; påpeger, at konferencen bør kunne fungere med den nødvendige grad af autonomi og inddragelse af Parlamentet på lige fod med de øvrige EU-institutioner; understreger desuden, at konferencen bør give mulighed for deltagelse og inddragelse af en bred vifte af borgere, herunder unge;

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger (PP'er og FF'er)

49. minder om vigtigheden af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger som redskaber til fastlæggelse af politiske prioriteringer og til lancering af nye initiativer, som har potentiale til at udvikle sig til at blive faste EU-aktiviteter og -programmer; understreger i denne forbindelse, at Kommissionen for så vidt angår programmer, der baner vejen for nye programmer, som støttes af den nuværende formand for Kommissionen og af Parlamentet, såsom fonden for retfærdig omstilling, bør være særlig opmærksom på at gennemføre disse i den form, som vil opnå den bredest mulige opbakning fra Parlamentet; vedtager en afbalanceret pakke af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, der afspejler Parlamentets politiske prioriteter, efter at have foretaget en omhyggelig analyse af alle de indsendte forslag og under fuld hensyntagen til Kommissionens vurdering af deres overholdelse af de retlige krav og deres gennemførlighed; opfordrer Kommissionen til hurtigt at gennemføre pilotprojekter og forberedende foranstaltninger og give feedback om deres performance og resultater på stedet;

Betalinger

50. henviser til den hidtil usete margen på 20 067,6 mio. EUR, der resterer under betalingsloftet i budgetforslaget som følge af den meget sene start på programmerne for 2014-2020 og en tilsvarende akkumulering af uudnyttede betalinger, navnlig i underudgiftsområde 1b; understreger nødvendigheden af at forhindre en betydelig akkumulering af betalingsanmodninger i begyndelsen af den næste FFR, som igen kan føre til en betalingskrise i EU-budgettet – således som det var tilfældet i indeværende periode – og som eventuelt kan forhindre en velordnet start på den næste generation af programmer for 2021-2027;

51. forhøjer derfor betalingerne til de europæiske struktur- og investeringsfonde med i alt 3 mia. EUR baseret på den forventning, at medlemsstaterne vil fremskynde gennemførelsen af deres operationelle programmer i det sidste år af den nuværende flerårige finansielle ramme yderligere og i højere grad overholde deres egne prognoser; forhøjer hensættelsen til EFSI-garantifonden på 948 mio. EUR for på en budgetneutral måde at fremrykke til 2020 de årlige rater, der hidtil var planlagt for årene 2021 til 2023, dvs. hvor presset på betalingerne forventes at være højere; forhøjer endelig betalingsbevillingerne til de budgetposter, hvor forpligtelsesbevillingerne forhøjes;

Øvrige sektioner

Sektion I – Europa-Parlamentet

52. genopfører de bevillinger, der er fastsat i overslagene på grundlag af en omhyggelig og ansvarlig analyse af Parlamentets behov for 2020 og vedtaget af plenarforsamlingen i ovennævnte beslutning af 28. marts 2019 med et stort flertal; er bevidst om, at Kommissionen i henhold til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan foretage en tilpasning af de øvrige institutioners forslag til budgetoverslag; udtrykker ikke desto mindre sin overraskelse og dybe bekymring over Kommissionens nedskæringer i Parlamentets budget, som bryder med traditionen for godt samarbejde mellem de to institutioner;

53. forhøjer to budgetposter over niveauet i budgetforslaget som følge af nye elementer, der påvirkede overgangsgodtgørelserne for 2020-budgettet, som det ikke var muligt at forhindre, nemlig: den højere andel af medlemmer, der ikke blev genvalgt til Europa-Parlamentet (63 %, mens der blev anvendt et gennemsnit på 50 % som beregningsgrundlag), samt udskydelsen af brexit indtil den 31. oktober 2019; forhøjer også budgetposten for europæiske politiske fonde, eftersom deres arbejde spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme demokrati og bekæmpe falske nyheder og desinformation;

54. I overensstemmelse med de overslag, som Parlamentet har vedtaget:

-  opfordrer Præsidiet til at arbejde på at finde en teknisk løsning, der kan gøre det muligt for medlemmerne at udøve deres stemmeret, mens de er på barselsorlov, forældreorlov eller sygeorlov

- gentager sin opfordring til at sikre en gennemsigtig beslutningsproces for så vidt angår bygningspolitik; tilslutter sig derfor ikke den nuværende praksis med at foretage en opsamlingsoverførsel ved årets udgang med henblik på at bidrage til igangværende byggeprojekter, som på systematisk vis foretages i de samme kapitler, afsnit og ofte på præcis de samme budgetposter; mener, at bygningspolitikken bør finansieres på en gennemsigtig måde via de budgetposter, der er afsat hertil

-  minder det om sin anmodning til Præsidiet om at træffe foranstaltninger med henblik på fuld tilpasning af godtgørelsessatserne for tjenesterejser mellem Parlamentets tre arbejdssteder mellem tjenestemænd, øvrige ansatte og akkrediterede parlamentariske assistenter fra 1. januar 2020

-  opfordrer igen Formandskonferencen og Præsidiet til at revidere gennemførelsesbestemmelserne for delegationers virksomhed og rejser uden for Den Europæiske Union; understreger det forhold, at en sådan revision bør tage højde for muligheden for, at akkrediterede parlamentariske assistenter på visse betingelser ledsager medlemmerne på Parlamentets officielle delegationsrejser og tjenesterejser

-  anmoder generalsekretæren om hurtigt at forelægge gennemførelsesbestemmelserne for at sikre de akkrediterede parlamentariske assistenters vedtægtsbestemte rettigheder med henblik på at undgå vilkårlig fortolkning og de nuværende uligheder, som forhindrer dem i at arbejde fuldt ud som angivet i medlemmernes og assistenternes statutter

-  anmoder om fuldstændig gennemførelse af de foranstaltninger, som Parlamentet henstillede til i sin beslutning af 26. oktober 2017 om bekæmpelse af seksuel chikane og seksuelle overgreb i EU[8], dvs. gennemførelsen af uddannelse i bekæmpelse af chikane for alle ansatte og medlemmer, ekstern revision af de to eksisterende udvalg om bekæmpelse af chikane samt en omstrukturering med henblik på at samle disse to udvalg til ét enkelt uafhængigt udvalg med deltagelse af læger og jurister som permanente medlemmer; anmoder om yderligere støtte til dækning af udgifter til yderligere personale, der har kompetence til at behandle sager om chikane i Parlamentet, og som samler personale med speciale inden for medicin, psykologi, jura og forvaltning af menneskelige ressourcer i en særlig enhed, og til dækning af de juridiske udgifter og udgifter til lægebehandling til ofre for chikane i overensstemmelse med artikel 24 i personalevedtægten

-  gentager sin anmodning til generalsekretæren om at få forelagt detaljerede overslag og en oversigt over fordelingen af omkostninger i forbindelse med det forberedende tekniske arbejde for så vidt angår renoveringen af SPAAK-Bygningen, som er projekteret til at udgøre 12,4 mio. EUR

- gentager sin opfordring til at gøre øget brug af videokonferencer og andre teknologier med henblik på at beskytte miljøet og spare ressourcer, navnlig ved at nedbringe de ansattes tjenesterejser mellem de tre arbejdssteder;

Øvrige sektioner: (sektion IV-X)

55.  bemærker, at budgetforslaget i det væsentlige afspejler de forskellige institutioners budgetoverslag, som er omfattet af de øvrige sektioner i budgettet, og derfor med visse undtagelser svarer til disses finansielle behov; mener, at de nedskæringer, som Rådet har foreslået, derfor vil have en skadelig virkning på de berørte institutioners arbejde og dermed på det afgørende bidrag, som de leverer til Unionens funktionsmåde; foreslår derfor at genopføre niveauet i budgetforslaget for 2020 i næsten alle tilfælde, herunder med hensyn til stillingsfortegnelserne for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil; ændrer i overensstemmelse med gentlemanaftalen ikke resultatet af Rådets behandling for så vidt angår Rådet og Det Europæiske Råd;

56. mener, at det i et begrænset antal tilfælde og under hensyntagen til institutionernes overslag er nødvendigt at forhøje budgetposterne i forhold til budgetforslaget og foreslå yderligere stillinger; foreslår derfor:

a) for så vidt angår Domstolen og som følge af dennes øgede arbejdsbyrde at genopføre de 11 stillinger, som Domstolen foreslog i sine overslag (7 AD-stillinger og 4 AST-stillinger), og som Kommissionen ikke medtog i budgetforslaget, samt at tilvejebringe de nødvendige bevillinger til vederlag og godtgørelser

b) for så vidt angår Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget at forhøje bevillingerne i forhold til budgetforslaget for nogle få budgetposter for at opretholde et bevillingsniveau, der svarer til sidste års bevillinger

c) for så vidt angår Den Europæiske Ombudsmand at tilføje 2 AD-stillinger i forhold til budgetforslaget i kombination med nedskæringer af mindre betydning på tre budgetposter med henblik på at skabe balance mellem de beløb, der er genopført på to andre budgetposter;

o

o o

57. pålægger sin formand at sende denne beslutning, ledsaget af ændringerne til budgetforslaget, til Rådet, Kommissionen, de øvrige institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter.


 

UDTALELSE FRA Udenrigsudvalget (1.10.2019)

<CommissionInt>til Budgetudvalget</CommissionInt>


<Titre>om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020</Titre>

<DocRef>(2019/2028(BUD))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Michael Gahler</Depute>

 

 

 

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. Notes with concern the decrease of over EUR 1 billion in commitment appropriations for Heading 4 (Global Europe), which would result in a budget for external action lower than during any of the three preceding years; believes that in the current international context, the EU in cooperation with its Member States needs to assume more, not less responsibility and that it must be endowed with the necessary financial resources in view of the numerous challenges in the European Neighbourhood and further afield; calls for the margin of over EUR 200 million in Heading 4 to be allocated, including for crisis response, conflict prevention, peace-building and crisis preparedness;

2. Believes that a further increase in funding for the Western Balkan countries under the Instrument for Pre-Accession Assistance (IPA II), especially in the areas of functioning of democratic institutions, rule of law, good governance and public administration is needed; notes that the Commission recommended opening accession negotiations with Albania and North Macedonia; stresses that it is important to keep that promise and start accession negotiations already in 2019; in this regard, disapproves of the proposed reduction of the funds dedicated to supporting political reforms and alignment with the acquis in the Western Balkans and asks for a substantial increase instead;

3. Notes that the allocations for Turkey remain at a reduced level and believes that this is justified by the serious and persistent deficits in the areas of democracy, the rule of law and fundamental rights in Turkey; calls on the Commission to closely monitor the situation and, if deemed necessary, to adjust financial support, while keeping bridges with the citizens of Turkey; welcomes the increased focus on support for civil society, notably in the area of democracy and the rule of law, and the continuing shift towards direct management and encourages the Commission to further expedite that rebalancing;

4.  Emphasises the need to prioritise the stability of the Eastern and Southern Neighbourhood of the EU; highlights in particular the need to support key countries, such as Ukraine, Moldova, Tunisia and Georgia, which have all shown significant progress that should be acknowledged and supported; recalls the importance of maintaining a high level of support and involvement of the EU for a stable European Neighbourhood, while taking into account the commitment of partner countries towards their comprehensive reform agenda, especially in the fields of democracy, rule of law and human rights; further recalls that given the persisting security threats and the deterioration in the security environment at the EU’s Eastern borders it is important to continue confidence building with the Eastern partners and provide sufficient funding to support stability and democracy building in the region, in particular as regards Ukraine and the persisting conflict situation created by Russia in Eastern Ukraine; supports a strengthened and more visible role for the EU’s Monitoring Mission in Georgia, in light of increased Russian aggression towards Georgia; underlines that in the case of Moldova, the EU should build on the political momentum and ensure a strong financial support in order for the necessary democratic, economic and social reforms to take place;

5. Calls for increased funding dedicated to counter disinformation campaigns threatening democratic processes in the Union's Neighbourhood;

6. Recalls that the countries in the Southern Neighbourhood are facing enormous pressure as a result of tumultuous developments in the region, including the conflicts in Syria and Libya, the rise of extremism and the related refugee and migrant movements, and believes that more efforts and funding for confidence building measures could be a way to address the current problems; calls for reversing the proposed budget cuts for the countries in the Southern Neighbourhood under the European Neighbourhood Instrument (ENI); reiterates that contributions from ENI to the Syria pledge and the EU Trust Fund for Africa must not come at the expense of the ENI core priorities and calls for these additional commitments to be fully offset by reinforcements;

7.  Welcomes the pledges made at the Brussels III Conference “Supporting the future of Syria and the Region” and highlights that beyond the allocated EUR 560 million, the EU must commit to a long and stable involvement in the region; underlines the efforts by organisations working on evidence gathering in Syria and calls for the evidence of war crimes and crimes against humanity committed by all sides to the conflict to be preserved as a fundamental priority;

8.  Calls for enhanced EU support for the viability of a two-state solution, the Palestinian Authority, civil society in both Israel and Palestine and the United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East (UNRWA); notes with concern the recent allegations of abuse of power within the UNRWA leadership and expects a full and transparent investigation and external scrutiny into these matters; remains concerned by the continued destruction and confiscation of EU-funded humanitarian assistance in the West Bank;

9. Calls for the reinstatement of the mandate of the EU Special Representative for the Southern Mediterranean, leading EU engagement with the region and providing heightened EU visibility;

10.  Asks for more funding for the European Instrument for Democracy and Human Rights (EIDHR); reiterates its strong support to human rights defenders, in particular those most at risk, including through the Human Rights Defenders Mechanism (ProtectDefenders.eu);

11. Emphasises the need to support and protect the LGBTI+ community around the world; calls for the allocation of EU funds to support LGBTI+ communities in countries where their rights are threatened;

12.  Highlights the important role of the EU’s Electoral Observation Missions (EOMs) in strengthening democratic institutions and building public confidence in electoral processes, thus promoting stability and reinforcing other foreign policy objectives, including peace building; points to the importance of enhancing EOMs and of increasing their funding; notes that the proposed increase should especially aim at strengthening support to local civil-society based election observation organisations, with up to 25 % of the total EIDHR budget to be devoted to the funding of EOMs; encourages the Commission to foster more competition between service providers as a way to increase effectiveness and efficiency;

13.  Stresses the importance of a progressive framing of the EU’s common defence policy and the need to support further funding to ensure its implementation; reaffirms its strong support to the European Defence Industrial Development Programme (EDIDP) and welcomes the EUR 255 million allocated in the Draft Budget; recalls the important role the European Defence Fund (EDF) must play in future budgets, notably the next multiannual financial framework; calls on Member States to make increased use of these funding opportunities;

14. Reiterates its view that the funding of the administrative and operating expenditures of the European Defence Agency and of permanent structured cooperation from the Union budget is the only option under the Treaties;

15. Believes that more funds should be dedicated to civilian conflict prevention, mediation, and reconciliation efforts especially in the EU Southern and Eastern Neighbourhood;

16. Highlights the consequences that climate change will have on the EU´s external action; stresses the need to match the climate emergency with a substantial increase in the number of funds dedicated to climate objectives and climate diplomacy;

17. Stresses the responsibility of the EU to support the protection of the Arctic; underlines the importance of investing into a more coherent EU Arctic policy;

18. Stresses the critical need to eradicate sexual and gender-based violence, by addressing their widespread and systemic use as a weapon of war; calls for the use of EU funds to support victims of gender-based violence and the rights of women around the world to access safe and legal abortion;

19. Calls for increased funding for projects focussed on supporting refugees from Venezuela who have fled to the neighbouring countries including Member State territories in the Caribbean;

20. Is dismayed by the low percentage of women in middle management and senior management positions in the EEAS (25 % and 13 % respectively); calls on the Vice-President of the Commission/High Representative of the Union for Foreign Affairs and Security Policy to make a written commitment regarding the presence of women in management positions, including the target of 50 % women as Heads of Delegation by 2024;

21. Points to the fact that unforeseen crises require flexibility and room for manoeuvre in the budget and hence recalls the need to be prepared and capable of action in a swift and effective way if required;

22. Recalls that the current budget proposal is based on a budget with full contributions by the United Kingdom throughout 2020.

 


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

1.10.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

42

12

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Maria Arena, Petras Auštrevičius, Traian Băsescu, Phil Bennion, Lars Patrick Berg, Anna Bonfrisco, Reinhard Bütikofer, Fabio Massimo Castaldo, Włodzimierz Cimoszewicz, Tanja Fajon, Michael Gahler, Giorgos Georgiou, Nathan Gill, Raphaël Glucksmann, Klemen Grošelj, Bernard Guetta, Sandra Kalniete, Stelios Kouloglou, David Lega, Nathalie Loiseau, Antonio López-Istúriz White, Jaak Madison, Claudiu Manda, Thierry Mariani, David McAllister, Vangelis Meimarakis, Sven Mikser, Francisco José Millán Mon, Javier Nart, Demetris Papadakis, Tonino Picula, Giuliano Pisapia, Nacho Sánchez Amor, Isabel Santos, Sergei Stanishev, Hermann Tertsch, Idoia Villanueva Ruiz, Viola Von Cramon-Taubadel, Irina Von Wiese, Isabel Wiseler-Lima, Željana Zovko

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Attila Ara-Kovács, Vladimír Bilčík, Loucas Fourlas, Neena Gill, Markéta Gregorová, Roman Haider, Sergey Lagodinsky, Hannah Neumann, Bert-Jan Ruissen, Tineke Strik, Mick Wallace

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)

Michael Bloss, Liudas Mažylis, Philippe Olivier

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

42

+

ECR

Hermann Tertsch

NI

Fabio Massimo Castaldo

PPE

Traian Băsescu, Vladimír Bilčík, Loucas Fourlas, Michael Gahler, Sandra Kalniete, David Lega, Antonio López-Istúriz White, David McAllister, Liudas Mažylis, Vangelis Meimarakis, Francisco José Millán Mon, Isabel Wiseler-Lima, Željana Zovko

RENEW

Petras Auštrevičius, Phil Bennion, Klemen Grošelj, Bernard Guetta, Nathalie Loiseau, Javier Nart, Irina Von Wiese

S&D

Attila Ara-Kovács, Maria Arena, Włodzimierz Cimoszewicz, Tanja Fajon, Neena Gill, Raphaël Glucksmann, Claudiu Manda, Sven Mikser, Demetris Papadakis, Tonino Picula, Giuliano Pisapia, Nacho Sánchez Amor, Isabel Santos

VERTS/ALE

Michael Bloss, Reinhard Bütikofer, Markéta Gregorová, Sergey Lagodinsky, Hannah Neumann, Tineke Strik, Viola Von Cramon-Taubadel

 

12

-

ECR

Bert-Jan Ruissen

GUE/NGL

Giorgos Georgiou, Stelios Kouloglou, Idoia Villanueva Ruiz, Mick Wallace

ID

Lars Patrick Berg, Anna Bonfrisco, Roman Haider, Jaak Madison, Thierry Mariani, Philippe Olivier

NI

Nathan Gill

 

1

0

S&D

Sergei Stanishev

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 


 

 

UDTALELSE FRA Udviklingsudvalget (9.10.2019)

<CommissionInt>til Budgetudvalget</CommissionInt>


<Titre>om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020 </Titre>

<DocRef>(2019/2028(BUD))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Charles Goerens</Depute>

 

 

 

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. Underlines the need for the general budget of the European Union to adequately contribute to the delivery of the 2030 Agenda and its Sustainable Development Goals (SDGs) and the objective of eradicating poverty as stipulated in Articles 3 and 21 of the Treaty on European Union and Article 208 of the Treaty on the Functioning of the European Union; stresses that the SDGs must be a strategic priority and that its implementation has to cut across all internal and external policies of the European Union; recalls that, according to the United Nations, achieving the SDGs will require between USD 5 and 7 trillion per year (of which between 2.5 and 3 trillion in developing countries); stresses that in order to be a credible global actor, the European Union must take on a leading role in achieving the SDGs and step up its Policy Coherence for Development (PCD); stresses the importance of dialogue, inclusive local involvement and ownership, and for EU aid reaching the people; underlines that the SDGs are interlinked and indivisible, but highlights that SDG 3 on health, SDG 4 on education, SDG 5 on gender equality, SDG 13 on climate action, and SDG 16 on peace, justice and strong institutions must be more clearly reflected in the general budget of the European Union for 2020;

2. Emphasises that the Union and its Member States must honour their collective commitment, reconfirmed in 2015, to raise their official development assistance (ODA) to 0,7 % of their GNI by 2030; calls on the Commission and the Member States to present binding timelines for progressive increases towards this level; recalls the Union’s collective commitment to provide the least developed countries with 0,20 % of GNI allocated to ODA; reiterates the commitment made by the Commission to dedicate at least 20 % of its total ODA to human development and social inclusion; highlights the need to promote and protect sexual and reproductive health and rights;

3. Reiterates its concerns as regards the use of development funds for non-development objectives and underlines that funding which does not fulfil ODA criteria must be sourced from other instruments than the Development Cooperation Instrument (DCI); underlines the importance of ensuring human rights standards in all cooperation under the DCI and insists that in order to successfully combat poverty in the long-term, the EU must address the causes of poverty and inequalities; reaffirms its support for the budgetisation of the European Development Fund and insists on sufficient parliamentary scrutiny over the European Union’s development funding;

4.  Calls for an approach that is based on results, the enforcement of reporting mechanisms, efficiency and the monitoring of funds earmarked for EU development aid;

5. Expresses serious concern at the way in which the European Union Emergency Trust Fund for Africa (EUTF) is being used; notes in particular that the priority awarded to funding migration and border management is often removed from the objectives of reducing poverty and tackling the root causes of migration, and that this can have adverse effects; considers it inappropriate, for example, to use that instrument to fund the Libyan Coast Guard without showing consideration for the very serious human rights violations being committed in Libya;

6. Underlines the rights-based approach in development and the principle of leaving no one behind; insists that Union policies and programmes must ensure human rights standards and help combatting the persisting global inequalities and discrimination based on factors such as income, ethnicity, sex, age, disabilities, religion or beliefs, sexual orientation and gender identity; stresses the need of support to non-discrimination and protection of human rights defenders;

7. Deplores the limited role the European Parliament has in the supervision and governance of the EUTF; considers it especially vital that Parliament be able to monitor the activities of the Operational Committee and calls on the Commission to provide detailed information on the decisions taken in that Committee and ensure that the European Parliament is represented at its meetings;

8. Insists on the need to advance SDG 5 on gender equality and calls for more concrete action in the Union’s external policy, including targeted actions and measures for gender equality; insists on the need to combat violence against women and girls and to promote access to sexual and reproductive health and rights;

9. Underlines SDG 16 and support for democracy, good governance and the rule of law; draws attention to the importance of supporting dialogue, inclusive local ownership, and for creating a supportive environment for citizen participation; underlines the importance of young people and women as key agents of change; stresses the importance of including women in peace-making and conflict resolution;

10. Stresses the importance of supporting civilians in conflict areas and re-building societies emerging from conflict situations; draws attention to the situation of groups of Kurdish, Yazidi, Christian and other ethnic and religious minorities in the Middle East; stresses the importance of the United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East being functional and receiving sufficient support in times of reduced support from other global actors;

11. Supports the Commission's intention to clarify the doctrine it will apply in the area of development cooperation with states that violate the principles of the European Union's external policy;

12. Takes the view that the 2020 development budget should more consistently reflect the EU's focus on countries that are the least developed in the areas of education and youth employment, of girls and women experiencing gender-based violence and of universal access to water;

13. Calls for the Commission to ensure that the funding of climate change adaptation activities and other climate related activities in third countries complement the funding of activities from development cooperation instruments; points out that climate change may affect the already vulnerable more severely and could lead to backtracking on the progress that has already been made in combatting poverty and hunger; is concerned that climate change may have multiplying negative effects leading to more humanitarian crises, e.g. through increasing conflicts and wars;

14. Stresses the importance of promoting the creation of more decent and green jobs in line with SDG 8; draws attention to the links between trade and development, calls for the Union to better support countries to participate in, and fully benefit from, international trade; stresses the importance of promoting dialogue between the social partners, in this respect, highlights initiatives like the Global Deal for Decent Work and Inclusive Growth; underlines the importance of ensuring labour rights in global value chains and of promoting decent work on the basis of the International Labour Organization’s labour standards;

15. Takes the view that action must be taken to tackle humanitarian crises, with a particular focus on prevention, resilience building and cooperation with stakeholders, so as to find a solution to the global funding shortage for humanitarian action; points out that cooperation should be stepped up between governments, civil society and the private sector; insists on a significant increase in the funding allocation for the humanitarian aid budget lines in order to be prepared for new disasters and catastrophes instead of only covering ongoing crises, while at the same time ensuring sufficient funding for more long-term development cooperation for strong, resilient and inclusive societies; points out that crises are not likely to decrease, and that they are becoming more protracted; stresses the importance of good linkages between humanitarian aid and development cooperation;

16. Stresses the importance of maintaining payment appropriations in the humanitarian aid chapter at least at the same level as commitment appropriations, in order to avoid delayed payments that may have substantial negative effects on people and on implementing partners;

17. Insists that the Union cannot backtrack as a force for multilateralism and global cooperation, and calls for a sufficient funding allocation for development cooperation and humanitarian aid within the new multiannual financial framework;


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

8.10.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

2

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Hildegard Bentele, Udo Bullmann, Ryszard Czarnecki, Gianna Gancia, Mónica Silvana González, Pierrette Herzberger-Fofana, György Hölvényi, Martin Horwood, Rasa Juknevičienė, Pierfrancesco Majorino, Lukas Mandl, Marc Tarabella, Tomas Tobé, Chrysoula Zacharopoulou

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Manon Aubry, Stéphane Bijoux, Ellie Chowns, Ewa Kopacz, María Soraya Rodríguez Ramos

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)

Sándor Rónai

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

20

+

ECR

Ryszard Czarnecki

GUE/NGL

Manon Aubry

ID

Gianna Gancia

PPE

Hildegard Bentele, György Hölvényi, Rasa Juknevičienė, Ewa Kopacz, Lukas Mandl, Tomas Tobé

Renew

Stéphane Bijoux, Martin Horwood, María Soraya Rodríguez Ramos, Chrysoula Zacharopoulou

S&D

Udo Bullmann, Mónica Silvana González, Pierfrancesco Majorino, Sándor Rónai, Marc Tarabella

Verts/ALE

Ellie Chowns, Pierrette Herzberger‑Fofana

 

2

-

NI

Louis Stedman‑Bryce, James Wells

 

2

0

ID

Dominique Bilde, Bernhard Zimniok

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 


 

 

UDTALELSE FRA Budgetkontroludvalget (26.9.2019)

<CommissionInt>til Budgetudvalget</CommissionInt>


<Titre>om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020 </Titre>

<DocRef>(2019/2028(BUD))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Corina Crețu</Depute>

 

 

FORSLAG

Budgetkontroludvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

Finansiel forvaltning

1. minder om, at Kommissionen i henhold til finansforordningens artikel 247, stk. 1, litra c), hvert år den 31. juli skal sende Europa-Parlamentet og Rådet et integreret sæt af rapporter om regnskab og ansvarlighed, herunder en langsigtet prognose for fremtidige ind- og udgående pengestrømme for de næste fem år;

2. insisterer på, at disse rapporter skal indeholde en analyse af forpligtelsernes virkning på størrelsen af betalingsefterslæbet i en given flerårig finansiel ramme (FFR);

Programerklæringer for aktionsudgifter, som ledsager budgettet

3. glæder sig over programerklæringerne for aktionsudgifter, som ledsager Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020 (2020-budgettet), og som i overensstemmelse med finansforordningens artikel 41, stk. 3, litra h), giver oplysninger om hvert enkelt udgiftsprogram;

4. glæder sig over, at programerklæringerne for 2020 henviser til opnåelsen af tværgående politiske målsætninger som bekæmpelse af klimaændringer og integrering af biodiversitet; påskønner, at Kommissionen også forelægger de relevante udgiftsprogrammer, der bidrager til opnåelsen af Europa 2020-prioriteterne, og fremhæver de nyeste og mest relevante initiativer, som bidrager til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling i forbindelse med samarbejds- og udviklingspolitikker, selv om dette ofte angives på en indirekte og ikkekvantificerbar måde;

5. opfordrer Budgetudvalget til i samarbejde med Parlamentets sektorudvalg at fremme en ægte "resultatorienteret" kultur med henblik på at optimere anvendelsen af midler og analysere årsagerne til, hvorfor programmer har en lav performancegrad, samt til at presse på for at indføre foranstaltninger, der kan forbedre absorptions- og performancegraden;

Performancerapportering

6. minder om, at den nuværende resultatramme for de programmer, der er indberettet i programerklæringerne, omfatter flere end 700 indikatorer, der måler performancegraden i forhold til 60 overordnede mål og mere end 220 specifikke mål;

7. undrer sig over, at Kommissionen anvender to sæt mål og indikatorer til at måle performancegraden med hensyn til finansiel styring: bemærker, at Kommissionens generaldirektører på den ene side evaluerer opfyldelsen af de mål, der er opstillet i deres forvaltningsplaner, og de indikatorer, der er opstillet i deres årlige aktivitetsrapporter, og at Kommissionen på den anden side måler udgiftsprogrammernes performance via programerklæringerne om aktionsudgifter, der er knyttet som bilag til budgetforslaget; opfordrer Kommissionen til at basere sin rapportering på ét enkelt sæt mål og indikatorer;

8. beklager, at Kommissionen i sine performancerapporter ikke forklarede, på hvilken måde den anvendte oplysninger om performance i sin beslutningsproces;

9. opfordrer Kommissionen til:

a) at strømline performancerapporteringen ved:

 yderligere at reducere antallet af de mål og indikatorer, som den anvender til sine forskellige performancerapporter, og til at koncentrere sig om dem, der bedst kan måle EU-budgettets performance

 at fremlægge de finansielle oplysninger på en måde, der gør dem sammenlignelige med oplysninger om performance, således at forbindelsen mellem udgifter og resultater er tydelig

b) at angive, hvordan oplysninger om performance vedrørende Unionens budget er blevet anvendt i dens beslutningsproces

c) at udvikle databehandlingsmetoder for de enorme mængder data, der er fremkommet ved performancerapportering, med henblik på at give et rettidigt, fair og reelt billede af resultaterne; insisterer på, at performancerapportering bør anvendes til at træffe korrigerende foranstaltninger, når målsætningerne for programmerne ikke er opfyldt

d) at sikre bedre balance i performancerapporteringen ved klart at fremlægge oplysninger om de vigtigste udfordringer, der endnu mangler at blive opfyldt;

Rettidig udnyttelse

10. opfordrer Kommissionen til at forbedre nøjagtigheden af betalingsprognosen og bruge de indhøstede erfaringer fra den foregående programmeringsperiode til at håndtere det akkumulerede efterslæb af betalinger og undgå, at det får en negativ indvirkning på den næste FFR, samt til at fremlægge handlingsplanen om mindskelse af betalingsefterslæbet i løbet af FFR 2021-2027;

11. opfordrer Kommissionen til at yde passende teknisk bistand til de nationale myndigheder i medlemsstaterne, således at de kan udnytte de tildelte beløb;

12. understreger, at Unionens budget ikke må være i underskud, og at det voksende efterslæb af betalinger reelt udgør en finansiel gæld;

Klimaændringer

13. påpeger, at Den Europæiske Union har forpligtet sig til at afsætte 20 % af sit budget til klimarelaterede formål; opfordrer Kommissionen til at styrke forskning, udvikling og innovation med henblik på at nå dette mål på 20 %;

Migration, grænsebeskyttelse og menneskerettigheder

14. opfordrer Kommissionen til med henblik på forvaltning og rapportering at etablere en metode til registrering af Unionens budgetudgifter, som vil gøre det muligt at aflægge rapport om alle midler vedrørende flygtninge- og migrationsanliggender, samt i forbindelse med den fremtidige EU-politik for forvaltning af migrationsstrømme og integration;

Horisont 2020

15. påpeger, at Horisont 2020-programmet nyder politisk støtte fra medlemsstaterne; bemærker, at forskning er en form for direkte investering i intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, som fremmer beskæftigelsen; mener, at Unionen kun ved at vedtage et ambitiøst budget vil være i stand til at udvikle videnskabeligt lederskab med henblik på at imødegå de udfordringer, som samfundet står over for med hensyn til beskæftigelse, energiomstilling, digitalisering og medicinsk og farmaceutisk forskning;

16. minder om, at der er et humanitært aspekt forbundet med enhver migrationskrise, som tvunget af omstændighederne sædvanligvis vil omfatte nødforanstaltninger; opfordrer Kommissionen til at finde hurtige metoder, hvorpå der kan reageres på migrationskrisen og på de humanitære situationer, der ligger bag;

17. opfordrer Kommissionen til at stille flere ressourcer til rådighed for medlemsstater i frontlinjen, som beskæftiger sig med migrations- og flygtningekrisen, med henblik på at reagere mere effektivt på den pågældende migrationskrise;

18. gentager sin opfordring til, at der oprettes en særskilt budgetpost for de specifikke mål i Daphne-programmet, som er en del af Programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab, med henblik på at vise Unionens engagement i forbindelse med bekæmpelsen af vold mod kvinder og piger; opfordrer til at forhøje midlerne på denne budgetpost og til at vende nedgangen i de midler, der er afsat til Daphnemålet i perioden 2014-2020; foreslår, at budgettet til den nye fond for retfærdighed, rettigheder og værdier, som også vil omfatte programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab, forhøjes i den næste FFR; opfordrer til, at der gøres en støt indsats for at øge bevidstheden om de tilskud, som er omfattet af Daphne-programmets specifikke mål, og at der iværksættes foranstaltninger, som gør de relaterede administrative procedurer mere brugervenlige;

Sikkerhed og forsvar

19. opfordrer Kommissionen til at indføre et særskilt udgiftsområde for sikkerhed og forsvar med henblik på at muliggøre en mere gennemsigtig kontrol;

20. fremhæver den betydelige budgetmæssige og organisatoriske risiko, der er forbundet med en stor udvidelse af agenturer, såsom den udvidelse, der foreslås under den flerårige finansielle ramme for 2021-27 for Frontex; opfordrer indtrængende til, at der med henblik på at tackle denne budgetrisiko udvikles et detaljeret og trinvist udvidelsesprogram, der underlægges kontrol og tilsyn inden for rammerne af det retsgrundlag, der er godkendt for den næste FFR, som i de kommende år vil udgøre grundlaget for de budgetmæssige arrangementer;

Finansielle instrumenter og trustfonde

21. insisterer ligesom Revisionsretten på behovet for en mere detaljeret rapportering om finansielle instrumenter og opfordrer Kommissionen til at fremægge nøjagtige og fuldstændige oplysninger om finansielle instrumenter under delt forvaltning efter afslutning med angivelse af de beløb, der er returneret til EU-budgettet, og de beløb, der resterer i medlemsstaterne;

22. påpeger, at bistand til tredjelande i stigende grad har anvendt alternative finansieringsmodeller – såsom trustfonde og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet – hvilket øger kompleksiteten af de eksisterende finansielle strukturer;

23. påpeger, at sammenlægningen af midler fra Den Europæiske Udviklingsfond, Unionens budget og andre donorer i trustfonde ikke bør have som konsekvens, at midler, der er øremærket til udviklings- og samarbejdspolitikken, ikke forfølger deres oprindelige mål som udryddelse af fattigdom og fremme af grundlæggende rettigheder;

24. understreger, at trustfonde kun bør oprettes, når anvendelsen heraf er berettiget, og de nødvendige foranstaltninger ikke er mulige ved hjælp af andre eksisterende finansieringskanaler; opfordrer i overensstemmelse med princippet om budgettets enhed endvidere Kommissionen til at overveje at opløse trustfonde, som ikke er i stand til at tiltrække bidrag fra andre donorer, eller som ikke skaber merværdi sammenlignet med Unionens "traditionelle" eksterne instrumenter;

25. mener, at forvaltningen og ansvarligheden af Unionens trustfonde bedst opnås ved, at de forvaltes på en gennemsigtig måde som en del af Unionens almindelige budget;

Den Europæiske Anklagemyndighed

26. insisterer på, at Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) skal have tilstrækkeligt med midler og personale til rådighed; påpeger, at EPPO skal være operationel allerede fra november 2020; understreger vigtigheden af at have en klar fordeling af opgaver og god samordning mellem EPPO og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF);

27. minder om betydningen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet med hensyn til at fremme unges deltagelse og integration på arbejdsmarkedet;

28. bemærker, at EU's bidrag i budgetforslaget for 2020 udgør i alt 8 372 000 EUR;

29. minder om, at det er vigtigt at afsætte tilstrækkelige ressourcer og personale til OLAF, Europol og Eurojust for at sikre, at de kan samarbejde effektivt med EPPO og varetage den fælles opgave med at beskytte Unionens finansielle interesser; udtrykker i denne forbindelse bekymring over det fald i antallet af ansatte, der er rapporteret af OLAF i kontorets årsberetning for 2018, samtidig med at dets arbejdsbyrde er øget strukturelt.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

25.9.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

2

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Matteo Adinolfi, Olivier Chastel, Caterina Chinnici, Lefteris Christoforou, Corina Crețu, Tamás Deutsch, Raffaele Fitto, Daniel Freund, Isabel García Muñoz, Cristian Ghinea, Michael Heaver, Monika Hohlmeier, Joachim Kuhs, Claudiu Manda, Tsvetelina Penkova, Markus Pieper, Sabrina Pignedoli, Petri Sarvamaa, Angelika Winzig, Lara Wolters, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Katalin Cseh, Derk Jan Eppink, Mikuláš Peksa, Ramona Strugariu, Viola Von Cramon-Taubadel, Lucia Vuolo

 


 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

24

+

ID

NI

EPP

Renew

S&D

Verts/ALE

Matteo Adinolfi, Joachim Kuhs, Lucia Vuolo

Sabrina Pignedoli

Lefteris Christoforou, Tamás Deutsch, Monika Hohlmeier, Markus Pieper, Petri Sarvamaa, Angelika Winzig, Tomáš Zdechovský

Olivier Chastel, Katalin Cseh, Cristian Ghinea, Ramona Strugariu

Caterina Chinnici, Corina Crețu, Isabel García Muñoz, Claudiu Manda, Tsvetelina Penkova, Lara Wolters

Daniel Freund, Mikuláš Peksa, Viola Von Cramon-Taubadel

 

2

-

ECR

NI

Derk Jan Eppink

Michael Heaver

 

1

0

ECR

Raffaele Fitto

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 


 

 

UDTALELSE FRA Økonomi- og Valutaudvalget (6.9.2019)

<CommissionInt>til Budgetudvalget</CommissionInt>


<Titre>om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020</Titre>

<DocRef>(2019/2028(BUD))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Siegfried Mureşan</Depute>

 

 

 

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. opfordrer til at sikre, at EU-budgettet for 2020 bidrager til at opfylde de prioriteter, der er beskrevet i det europæiske semester, nemlig med hensyn til at foretage private og offentlige investeringer af høj kvalitet i f.eks. nystartede virksomheder og SMV'er samt med hensyn til at gennemføre reformer, der øger konkurrenceevnen og skaber bæredygtig, inklusiv og sammenhængende vækst, samtidig med at gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten og dennes fleksibilitetsbestemmelser overholdes; minder om vigtigheden af fortsat at sikre makrofinansiel stabilitet og sunde offentlige finanser, gennemførelse af afbalancerede strukturreformer, uddybning og styrkelse af det indre marked, herunder den digitale komponent, samt fuldførelse af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU);

2. mener, at EU-budgettet fortsat bør støtte den økonomiske genopretning i Den Europæiske Union og tilvejebringe tilstrækkelige midler til at håndtere transnationale udfordringer som f.eks. klimaændringer og migration;

3. understreger betydningen af at sikre tilstrækkelige ressourcer til koordinering og overvågning af makroøkonomiske politikker og økonomisk kriminalitet, til bekæmpelse af hvidvask af penge, til overholdelse af finanspolitiske regler og af rammen for økonomisk styring samt til gennemsigtig kommunikation og oplysningsaktiviteter over for EU-borgerne; minder om, at det er nødvendigt hele tiden at forbedre kvaliteten og valget af sprog i de oplysninger, der gives online, med henblik på at sikre, at spørgsmålene afspejler de hyppigst stillede spørgsmål fra borgernes på en bedre måde;

4. understreger nødvendigheden af at styrke en socialt afbalanceret, bæredygtig økonomisk udvikling og vækst under hensyntagen til klimaforandringer og bæredygtighed, samtidig med at der tilstræbes strukturreformer med henblik på at modernisere de europæiske økonomier og lette SMV'ers adgang til finansiering, herunder opfyldelse af de budgetmæssige prioriteringer i forbindelse hermed;

5. opfordrer endvidere til, at budgettet bidrager til at opfylde de politiske prioriteter med hensyn til fuldførelsen af kapitalmarkedsunionen, herunder fremme af et investeringsklima, der vil forbedre adgangen til finansiering for markedsdeltagere, navnlig for SMV'er og nystartede virksomheder;

6. opfordrer til, at de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) i lyset af de nye opgaver og beføjelser, som de er blevet betroet som følge af vedtagelsen af revisionen af forordningen om oprettelse af ESA'erne (2017/0230(COD)), sikres tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer; understreger, at ESA'erne fortsat bør øge deres effektivitet, herunder når det gælder bekæmpelsen af hvidvask af penge, finansieringen af terrorisme og overvågningen af skyggebankaktiviteter, uden at gå på kompromis med kvaliteten af deres arbejde og med fokus på løbende revurdering af arbejdsmetoder og effektiv og gennemsigtig anvendelse af de menneskelige og finansielle ressourcer; fremhæver vigtigheden af at fremme ligestilling mellem kønnene, især på ledelsesniveau i ESA'erne; understreger, at ESA'erne med henblik på at anvendes deres budgetter på en hensigtsmæssig måde fortsat til enhver tid skal holde sig til de opgaver og det mandat, som de er blevet tildelt af EU-lovgiverne, under fuld overholdelse af bl.a. proportionalitets- og nærhedsprincippet i deres daglige aktiviteter; påpeger, at ESA'erne skal afsætte tilstrækkelige midler for at kunne reagere hurtigt på de potentielle konsekvenser af et hårdt Brexit;

7. understreger, at der fortsat bør stilles finansiering til rådighed for regnskabsenheder og skattemyndigheder, navnlig for at støtte dem i bekæmpelsen af skatteunddragelse og skatteundgåelse, og fremhæver, at disse enheder bør stå til ansvar over for Europa-Parlamentet; er derfor bekymret over Rådets forslag om at skære udgifterne til ansatte i EU's generaldirektorat for beskatning ned, samtidig med at gennemførelsen af den nyligt vedtagne lovgivning skal overvåges, og samtidig med at der gennemføres en ny international skattereform både i G20 og inden for den inklusive ramme; understreger behovet for, at Europa-Kommissionen sikres tilstrækkelige midler til at foretage en grundig vurdering af medlemsstaters og tredjelandes standarder for bekæmpelse af hvidvask af penge;

8. understreger betydningen af ansvarlighed og gennemsigtighed fra de organer, der modtager finansiering.

 


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

4.9.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

39

12

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Gunnar Beck, Stefan Berger, Gilles Boyer, Cristian-Silviu Buşoi, Derk Jan Eppink, Engin Eroglu, Markus Ferber, Jonás Fernández, Frances Fitzgerald, José Manuel García-Margallo y Marfil, Luis Garicano, Sven Giegold, Neena Gill, José Gusmão, Enikő Győri, Eero Heinäluoma, Danuta Maria Hübner, Stasys Jakeliūnas, Herve Juvin, Othmar Karas, Billy Kelleher, Ondřej Kovařík, Georgios Kyrtsos, Aušra Maldeikienė, Costas Mavrides, Csaba Molnár, Luděk Niedermayer, Dimitrios Papadimoulis, Piernicola Pedicini, Lídia Pereira, Dragoş Pîslaru, Luisa Porritt, Jake Pugh, Evelyn Regner, Antonio Maria Rinaldi, Alfred Sant, Joachim Schuster, Pedro Silva Pereira, Ernest Urtasun, Inese Vaidere, Johan Van Overtveldt, Stéphanie Yon-Courtin, Marco Zanni

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Gerolf Annemans, Manon Aubry, Carmen Avram, Niels Fuglsang, Eugen Jurzyca, Margarida Marques, Siegfried Mureşan, Ville Niinistö, Irene Tinagli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Alice Kuhnke

 


 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

39

+

PPE

Stefan Berger, Cristian-Silviu Buşoi, Markus Ferber, Frances Fitzgerald, José Manuel García-Margallo y Marfil, Danuta Maria Hübner, Othmar Karas, Georgios Kyrtsos, Aušra Maldeikienė, Siegfried Mureşan, Luděk Niedermayer, Lídia Pereira, Inese Vaidere

RENEW

Gilles Boyer, Engin Eroglu, Luis Garicano, Billy Kelleher, Ondřej Kovařík, Dragoş Pîslaru, Luisa Porritt, Stéphanie Yon-Courtin

S&D

Carmen Avram, Jonás Fernández, Niels Fuglsang, Neena Gill, Eero Heinäluoma, Margarida Marques, Costas Mavrides, Csaba Molnár, Evelyn Regner, Alfred Sant, Joachim Schuster, Pedro Silva Pereira, Irene Tinagli

VERTS/ALE

Sven Giegold, Stasys Jakeliūnas, Alice Kuhnke, Ville Niinistö, Ernest Urtasun

 

12

-

ECR

Derk Jan Eppink, Eugen Jurzyca

GUE/NGL

Manon Aubry, José Gusmão, Dimitrios Papadimoulis

ID

Gerolf Annemans, Gunnar Beck, Herve Juvin, Antonio Maria Rinaldi, Marco Zanni

NI

Jake Pugh

PPE

Enikő Győri

 

2

0

ECR

Johan Van Overtveldt

NI

Piernicola Pedicini

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 


 

 

UDTALELSE FRA Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (27.9.2019)

<CommissionInt>til Budgetudvalget</CommissionInt>


<Titre>om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020</Titre>

<DocRef>(2019/2028(BUD))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Lucia Ďuriš Nicholsonová</Depute>

 

 

 

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. minder om, at effektive og velovervejede social- og beskæftigelsespolitikker skal tage hensyn til socioøkonomiske, demografiske og automatiseringsrelaterede udfordringer samt de udfordringer, der følger af Unionens forpligtelse til dekarbonisering, og at disse politikker bør ledsages af målrettede investeringsstrategier og fortsat være en vigtig forudsætning for bæredygtig vækst, der er den centrale medvirkende faktor til beskæftigelse af høj kvalitet, færre uligheder og fremme af opadgående social konvergens og samhørighed;

2. glæder sig over den politiske udvikling inden for beskæftigelse og sociale anliggender i den ottende valgperiode, men understreger, at de politiske initiativer kræver passende, tilstrækkelig og rettidig finansiering for at kunne blive operationelle;

3. fremhæver, at 2020-budgettet bør bidrage til at nå Europa 2020-målene på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, som synes at være inden for rækkevidde for så vidt angår målet for beskæftigelsesfrekvensen, men som stadig er langt fra at være nået for så vidt angår målet om at nedbringe antallet af personer, der trues af fattigdom eller social udstødelse, idet navnlig flere og flere arbejdstagere trues af fattigdom;

4. fremhæver også behovet for gradvist at tilpasse de strategiske retningslinjer for Unionens politikker og programmer til målene for bæredygtig udvikling og de sociale principper, der er beskrevet i den europæiske søjle for sociale rettigheder, som bør integreres fuldt ud i bestemmelserne for EU-finansieringsprogrammerne og det europæiske semester;

5. understreger i denne forbindelse behovet for omfattende politiske reformer og integrerede tilgange, der styrker social inklusion og bekæmper ungdoms- og langtidsarbejdsløshed og det ofte forbigåede spørgsmål om ældres og personer med handicaps beskæftigelsesegnethed;

6. understreger på denne baggrund vigtigheden af tilstrækkelig finansiering til programmer og initiativer inden for den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020, der har til formål at fremme inklusiv vækst, bekæmpe arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse, mindske uligheder og fremme opadgående social konvergens, og navnlig dem, der er rettet mod de dårligst stillede i samfundet;

7. understreger behovet for, at disse programmer og initiativer får tilstrækkelig finansiering i 2020 og frem til ikrafttrædelsen af den næste FFR-programmeringsperiode;

8. afviser derfor nedskæringer i budgetplanlægningen for budgetpost 04 01 01, 04 01 02 01, 04 01 03, 04 03 02 01, 04 03 12, 04 03 13, 08 02 03 06 og 13 08 01;

9. minder desuden om, at der skal findes en passende balance mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger, således at disse programmers og initiativers potentiale kan udnyttes fuldt ud;

10. understreger, at arbejdstagernes deltagelse og inklusion i virksomheders anliggender har en meget positiv indvirkning på deres produktivitet, sundhed og trivsel, jobkvaliteten og lønniveauet; understreger desuden, at budgetposterne til støtte for den sociale dialog i Unionen er af største betydning, når det drejer sig om at styrke inddragelsen af arbejdsmarkedets parter, f.eks. i det europæiske semester og i gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder; opfordrer derfor til øgede bevillinger for så vidt angår forholdet mellem arbejdsmarkedets parter og den sociale dialog;

11. understreger vigtigheden af budgetmæssig ansvarlighed og prioritering, når det handler om at skabe reel værdi for pengene for EU-borgerne, herunder et stærkere fokus på evidensbaseret politikudformning og særlig opmærksomhed på sociale, regionale og territoriale forskelle;

12. mener, at princippet om europæisk merværdi bør være hjørnestenen i alle fremtidige udgifter; understreger, at EU's finansiering derfor bør afspejle en performancebaseret offentlig budgetlægningsmodel, hvor hver budgetpost ledsages af målelige målsætninger og output; understreger i denne forbindelse betydningen af ansvarlighed og gennemsigtighed for organer, der modtager EU-midler;

13. erkender, at Den Europæiske Socialfond (ESF), ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (UBI), Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), det europæiske program for beskæftigelse og social innovation (EaSI) og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) spiller en afgørende rolle, og gentager, at disse finansieringer bør skabe synergier for at bidrage til at mindske sociale forskelle og uligheder, således at det sikres, at ingen målgrupper lades i stikken i processen; advarer om, at enhver reduktion i budgettet for disse områder kunne gøre det vanskeligt for disse politikker at være virkningsfulde og nå deres mål;

14. understreger i denne sammenhæng, at der skal tages hensyn til forholdene i små medlemsstater og fjerntliggende regioner (herunder regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF); understreger navnlig, at adgangen til finansiering for de oversøiske lande og territorier (som har begrænsede administrative ressourcer og begrænset ekspertise på grund af deres særlige status og størrelse) skal forbedres; mener navnlig, at EGF skal afspejle forholdene på de små arbejdsmarkeder og små medlemsstaters markeder, navnlig med hensyn til ansøgninger, der involverer SMV'er, og når afskedigelserne har en alvorlig indvirkning på beskæftigelsesfrekvensen og på den lokale eller regionale økonomi;

15. fremhæver, at de aktiviteter, der gennemføres under disse fonde og programmer, altid bør munde ud i strategiske foranstaltninger med klart definerede målsætninger og mål, og at effektiv og produktiv udnyttelse af midlerne er lige så vigtig som de samlede budgetlofter; understreger i denne forbindelse betydningen af en ægte "resultatorienteret" kultur med sigte på at optimere anvendelsen af midler og analysere de årsager, der fører til programmer med lav performance, og på at presse på for at indføre foranstaltninger til forbedring;

16. anerkender i denne forbindelse bestræbelserne på at gøre procedurerne for anmodning om midler på 2020-budgettet mere gennemsigtige og tilgængelige;

17. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give mulighed for den nødvendige fleksibilitet i gennemførelsen af EU-programmerne for 2020, navnlig EGF, for at tage hensyn til konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen for arbejdstagere og enheder, der er etableret i medlemsstaterne; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens forslag om at ændre anvendelsesområdet for det nuværende EGF-program for at muliggøre støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af forstyrrelser forårsaget af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen;

18. anerkender den kommende sammenlægning, fra og med 2021, af den nuværende ESF, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, FEAD, EaSI og det europæiske sundhedsprogram inden for rammerne af ESF+; gentager sin holdning om at øge ESF+ til 120 457 000 000 EUR i løbende priser under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027; opfordrer Kommissionen til at fremlægge finansielle oplysninger og budgetbevillinger på en måde, der gør ESF+-tallene og udgiftsområderne i disse programmer sammenlignelige med de nuværende rammer; afviser den betydelige reduktion (med 5 mio. EUR), som Rådet har foreslået for PROGRESS-delen under EaSI for 2020, og anbefaler, at dets budget mindst svarer til det, som Kommissionen har foreslået; understreger i denne forbindelse, at alle lovgivnings- og budgetmæssige revisioner bør være baseret på dokumentation og på en forståelse af deres virkninger, bør være i overensstemmelse med dagsordenen for bedre regulering, bør kræve kvantificerbar og sammenlignelig evaluering af resultater frem for simple målinger af output og bør være baseret på alle dertil knyttede anbefalinger fra Den Europæiske Revisionsret;

19. understreger, at det i forbindelse med de vedvarende budgetmæssige begrænsninger vil være af afgørende betydning, at der gøres bedst mulig brug af det almindelige budget for 2020, navnlig når det drejer sig om politikker, der kan støtte bæredygtig økonomisk vækst og skabelse af kvalitetsjob, såsom fremtidige kompetencepolitikker, erhvervsuddannelse, opkvalificerings- og omskolingspolitikker og foranstaltninger til støtte for velfungerende arbejdsmarkeder og bedre tilpasning til de demografiske ændringer, navnlig gennem bedre integration af sårbare og dårligt stillede grupper, f.eks. ældre og personer med handicap, på arbejdsmarkedet og gennem gennemførelse af foranstaltninger til integration og fattigdomsbekæmpelse; bemærker, at Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender har foreslået flere pilotprojekter og forberedende foranstaltninger rettet mod de socialt udstødte samfund;

20. opfordrer kraftigt til alle investeringer i indførelse af ny teknologi i alle sektorer af økonomien og industriproduktionen med særligt fokus på specifikke programmer, der tager sigte på at fremskynde en rettidig omstilling af arbejdsstyrken og begrænse de potentielt skadelige bivirkninger ved en sådan overgang såsom strukturel arbejdsløshed, voksende indkomstulighed eller regionale og territoriale forskelle; bemærker i denne forbindelse den rolle, som EU-instrumenter spiller med hensyn til at støtte virksomheder og arbejdstagere i overgangen til en digital og grønnere økonomi;

21. gentager vigtigheden af erhvervsuddannelse i digitaliseringens tidsalder; opfordrer Kommissionen til at undersøge yderligere muligheder for at støtte erhvervsuddannelsesprogrammer, navnlig inden for softwareudvikling og informationsteknologi;

22. fremhæver, at manglen på fremtidige muligheder for unge, på trods af den positive tendens i retning af et fald i ungdomsarbejdsløsheden i Unionen, er en reel social nødsituation i visse dele af Unionen – med betydelige forskelle mellem medlemsstaterne og regionerne – og at unge stadig er udsat for en højere risiko for fattigdom og social og økonomisk udstødelse; understreger, at dette kræver innovative og målrettede løsninger, som hurtigt kan gennemføres med henblik på at opnå konkrete forbedringer på kort sigt; forventer derfor, at Kommissionen og medlemsstaterne prioriterer bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed, hvilket bør afspejles i 2020-budgettet;

23. gentager derfor vigtigheden af de midler og andre instrumenter, der fremmer foranstaltninger, som håndterer ulighed og unges beskæftigelsesegnethed, nemlig ungdomsgarantien, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, ESF og Erasmus+;

24. understreger navnlig ungdomsbeskæftigelsesinitiativets rolle i bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed og noterer sig Kommissionens forslag om at øge bevillingerne til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i 2020 med 116 mio. EUR; mener dog, at et sådant tal er utilstrækkeligt; opfordrer derfor til, at forpligtelsesbevillingerne til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet forhøjes med 600 mio. EUR;

25. glæder sig også over det tilsagn, som den indstillede formand for Kommissionen, Ursula von der Leyen, har givet i sine politiske retningslinjer om at styrke ungdomsgarantien ved at gøre den til et permanent instrument med et øget budget og regelmæssig rapportering;

26. beklager dybt, at mere end en fjerdedel af alle børn i Unionen er truet af fattigdom eller social udstødelse;

27. afventer offentliggørelsen af gennemførlighedsundersøgelsen om børnegarantien, som bør være grundlaget for gennemførelsen af yderligere aktiviteter, men opfordrer Kommissionen til fuldt ud at tage hensyn til forslagene om gennemførelse af de forberedende foranstaltninger vedrørende børnegarantien, som blev vedtaget i de årlige budgetter for 2017, 2018 og 2019, og som har et finansieringsniveau, der gør det muligt at gennemføre en passende forsøgsfase for børnegarantien i den næste programmeringsperiode 2021-2027;

28. glæder sig i denne forbindelse over, at den indstillede formand for Kommissionen, Ursula von der Leyen, i sine politiske retningslinjer har forpligtet sig til at oprette en europæisk børnegaranti for at hjælpe med at sikre, at alle børn i Unionen, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, har adgang til de mest grundlæggende rettigheder som sundhedspleje og uddannelse;

29. understreger behovet for at fremme social inklusion af sårbare børn og navnlig for at rette op på situationen for romabørn, navnlig ved at fremme deres adgang til skoler; bemærker, at et pilotprojekt ville være et hensigtsmæssigt redskab til at behandle dette spørgsmål;

30. fremhæver det vigtige bidrag, som agenturerne yder i forbindelse med håndteringen af en lang række beskæftigelsesmæssige og sociale spørgsmål samt dataindsamling; understreger, at deres opgaver er under udvikling og hele tiden vokser, og at de derfor skal have de nødvendige ressourcer til at udføre deres opgaver og frembringe de bedst mulige resultater til støtte for Unionens lovgivningsmæssige og politiske mål; opfordrer derfor til, at der foretages en grundig vurdering af de nye opgaver, der pålægges agenturerne, og af deres samlede performance med henblik på at sikre udelukkende passende og effektive budgetbevillinger;

31. bemærker oprettelsen af Den Europæiske Arbejdstilsynsmyndighed, som forventes at påbegynde sit arbejde i løbet af 2019; fremhæver, at det er nødvendigt at sikre, at der afsættes tilstrækkelige finansielle midler til dens oprettelse; insisterer på, at denne finansiering ikke kan findes ved at omfordele bevillinger fra de andre agenturer for beskæftigelse og sociale anliggender og budgetposter, og at Den Europæiske Arbejdstilsynsmyndighed, som er et nyt organ, kræver nye ressourcer for at kunne fungere gnidningsløst; understreger navnlig, at oprettelsen af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed ikke bør føre til en reduktion af ressourcer og kapaciteter for Eures, som spiller en central rolle med hensyn til at lette EU-borgernes mobilitet og tilbyder tjenester og partnerskaber for jobsøgende og arbejdsgivere, offentlige arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter og de lokale myndigheder; fremhæver derfor behovet for at opretholde klare og separate budgetposter for både Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed og Eures;

32. gentager, at pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, hvis de er omhyggeligt planlagt, er meget værdifulde værktøjer til at iværksætte nye aktiviteter og politikker inden for beskæftigelse, navnlig med hensyn til fremme af ungdomsbeskæftigelse, og social inklusion og kan anvendes til indsamling af data og dokumentation med henblik på at forbedre fremtidige EU-beskæftigelsespolitikker; bemærker, at flere idéer fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender tidligere er blevet gennemført med succes som pilotprojekter eller forberedende foranstaltninger; opfordrer budgetmyndigheden til i budgettet for 2020 at medtage de otte pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som udvalget har foreslået, og som vedrører social inklusion af særligt sårbare grupper (romaer, navnlig romabørn, dårligt stillede unge, lavindkomsthusstande, ældre mennesker), ungdomsarbejdsløshed, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og minimumsløn; opfordrer til fuld udnyttelse af de margener, der findes under hvert udgiftsområde;

33. bemærker, at det er af afgørende betydning, at Parlamentet løbende holdes orienteret af Kommissionen om de forskellige faser af gennemførelsen af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, herunder en egentlig evaluering af resultaterne og deres merværdi for EU-borgerne; understreger betydningen af en gennemsigtig tilgang fra Kommissionens side i forbindelse med vurderingen af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

24.9.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

42

9

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Atidzhe Alieva-Veli, Abir Al-Sahlani, Gabriele Bischoff, Vilija Blinkevičiūtė, Jane Brophy, Sylvie Brunet, David Casa, Leila Chaibi, Estrella Durá Ferrandis, Lucia Ďuriš Nicholsonová, Rosa Estaràs Ferragut, Nicolaus Fest, Loucas Fourlas, Cindy Franssen, Chiara Gemma, Helmut Geuking, Elisabetta Gualmini, Alicia Homs Ginel, France Jamet, Radan Kanev, Stelios Kympouropoulos, Katrin Langensiepen, Elena Lizzi, Radka Maxová, Lefteris Nikolaou-Alavanos, Matthew Patten, Sandra Pereira, Kira Marie Peter-Hansen, Alexandra Louise Rosenfield Phillips, Dragoş Pîslaru, Manuel Pizarro, Dennis Radtke, Elżbieta Rafalska, Guido Reil, Daniela Rondinelli, Mounir Satouri, Monica Semedo, Beata Szydło, Eugen Tomac, Romana Tomc, Yana Toom, Nikolaj Villumsen, Marianne Vind, Maria Walsh, Tatjana Ždanoka, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Alex Agius Saliba, José Gusmão, Jeroen Lenaers, Pierfrancesco Majorino, Anne Sander, Birgit Sippel

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

42

+

ECR

Lucia Ďuriš Nicholsonová, Helmut Geuking, Elżbieta Rafalska, Beata Szydło

NI

Chiara Gemma, Daniela Rondinelli

PPE

David Casa, Rosa Estaràs Ferragut, Loucas Fourlas, Cindy Franssen, Radan Kanev, Stelios Kympouropoulos, Jeroen Lenaers, Dennis Radtke, Anne Sander, Eugen Tomac, Romana Tomc, Maria Walsh, Tomáš Zdechovský

RENEW

Abir Al-Sahlani, Atidzhe Alieva-Veli, Jane Brophy, Sylvie Brunet, Radka Maxová, Dragoş Pîslaru, Monica Semedo, Yana Toom

S&D

Alex Agius Saliba, Gabriele Bischoff, Vilija Blinkevičiūtė, Estrella Durá Ferrandis, Elisabetta Gualmini, Alicia Homs Ginel, Pierfrancesco Majorino, Manuel Pizarro, Birgit Sippel, Marianne Vind

VERTS/ALE

Katrin Langensiepen, Kira Marie Peter-Hansen, Alexandra Louise Rosenfield Phillips, Mounir Satouri, Tatjana Ždanoka

 

9

-

GUE/NGL

Leila Chaibi, José Gusmão, Sandra Pereira, Nikolaj Villumsen

ID

Nicolaus Fest, France Jamet, Elena Lizzi, Guido Reil

NI

Lefteris Nikolaou-Alavanos

 

1

0

NI

Matthew Patten

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 


 

 

UDTALELSE FRA Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (5.9.2019)

<CommissionInt>til Budgetudvalget</CommissionInt>


<Titre>om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020</Titre>

<DocRef>(2019/2028(BUD))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Pascal Canfin</Depute>

 

 

 

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. understreger, at 21,0 % af de samlede forpligtelser i budgetforslaget for 2020 (BF 2020) er klimarelaterede; beklager, at tendensen for så vidt angår Unionens budget går i retning af, at man kun vil nå op på 19,7 % i løbet af den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR), skønt det mål, der blev aftalt inden 2014, var "mindst 20 %" i perioden 2014-2020; fremhæver, at der ifølge Kommissionen vil være behov for yderligere 3,5 mia. EUR i klimarelaterede udgifter i 2020-budgettet for at nå målet på 20 %; understreger, at der bør gøres alt for at sikre, at Unionens samlede budgetmål nås inden udgangen af 2020; gentager sin opfordring til at sikre en mere ambitiøs integrering af klimaindsatsen og til at fastsætte denne til 40 %, idet det bemærkes, at Parlamentet i sin beslutning fra november 2018 indtrængende opfordrede til at fastsætte denne til 30 %, til at forbedre metoden til at spore og sikre klimaindsatsen i den næste FFR-periode samt til at bringe budgetmålene i overensstemmelse med Parisaftalen og Unionens mål for klimaindsatsen; fastholder, at den næste FFR bør være baseret på en robust metodologi, der er fastlagt i overensstemmelse med internationalt etablerede metoder, med henblik på at spore finansiering af klimaforanstaltninger og undgå risikoen for, at klimaindsatsen overvurderes; mener, at grøn budgettering af den næste FFR er afgørende for at nå vores klimamål;

2. noterer sig med bekymring, at kun 8,3 % af de samlede forpligtelser – hvilket er det laveste niveau siden 2015 – på trods af, at flere og flere arter i et hidtil uset omfang og i stigende grad udryddes, har til formål at vende tabet af biodiversitet; opfordrer til, at der afsættes øgede og sporbare ressourcer til at sikre den langsigtede og sammenhængende beskyttelse af biodiversiteten i hele Unionen; fastholder, at den næste FFR bør være baseret på en robust metodologi, der er fastlagt i overensstemmelse med internationalt etablerede metoder, med henblik på at holde øje med biodiversiteten og undgå risikoen for, at indsatsen til gavn for biodiversiteten overvurderes;

3. mener, at der navnlig i FFR'ens sidste år er behov for et ambitiøst budget til klimarelaterede programmer og til beskyttelse af biodiversiteten for at bygge en bro til den næste FFR, som forventes at få en langsom start, indtil alle nye programmer er fuldt operationelle;

4. opfordrer Unionen til at afsætte tilstrækkelige midler til en fuldstændig og effektiv gennemførelse af den fremtidige "European Green Deal";

5. understreger, at det inden for rammerne af de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission, som den valgte kommissionsformand har lanceret, endvidere er absolut nødvendigt at fremskynde emissionsreduktionen;

6. understreger i overensstemmelse med 2030-dagsordenen og de forpligtelser, som Unionen og dens medlemsstater har påtaget sig i FN's Generalforsamling, behovet for at sikre tilstrækkelige midler på 2020-budgettet til at nå målene for bæredygtig udvikling;

7. bemærker forhøjelsen på 21,5 mio. EUR i forpligtelser til LIFE (+3,9 %); er af den overbevisning, at LIFE-budgettet for 2020 er utilstrækkeligt (529,6 mio. EUR); opfordrer til betydelige forhøjelser for 2020 for at være forberedt og på linje med Parlamentets krav om en fordobling af LIFE-programmet i den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020; beklager dybt, at LIFE kun udgør 0,3 % af budgetforslaget for 2020;

8. glæder sig over, at det nye rescEU-program vil modtage 156,2 mio. EUR med henblik på at hjælpe det til bedre at kunne imødegå jordskælv, naturbrande, skovbrande og andre naturkatastrofer; fremhæver behovet for instrumenter som civilbeskyttelsesmekanismen og Solidaritetsfonden til at dække miljøkatastrofer og vurdere miljøskader;

9. noterer sig de foreslåede 69,7 mio. EUR i forpligtelser (+2,0 %) og 64,2 mio. EUR i betalinger (+4,7 %) til sundhed; beklager, at dette beløb kun udgør 0,04 % af budgetforslaget for 2020 og 1,9 % af udgiftsområde 3 (i forpligtelser);

10. understreger, at der bør afsættes tilstrækkelige midler i budgettet til at videreudvikle og gennemføre den fremtidige europæiske plan for bekæmpelse af kræft; understreger, at denne plan er afgørende for at fremme og forbedre forebyggelse, forskning, adgang til innovation og reintegration;

11. noterer sig de foreslåede 280,0 mio. EUR i forpligtelser (-3,3 %) og 244,7 mio. EUR i betalinger (2,3 %) til fødevarer og foder; beklager, at dette beløb kun udgør 0,17 % af budgetforslaget for 2020 og 7,5 % af udgiftsområde 3 (i forpligtelser);

12. noterer sig de foreslåede 156,2 mio. EUR i forpligtelser (+4,4 %) og 77,0 mio. EUR i betalinger (-5,7 %) til EU-civilbeskyttelsesmekanismen, som udgør en solidaritetsmæssig hjørnesten i Unionen;

13. bemærker, at de faste og midlertidige stillinger til Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der er godkendt inden for rammerne af budgetforslaget for 2020, forbliver uændrede i forhold til 2019-budgettet, mens disse stillinger forhøjes for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) (+34 som følge af revisionen af den generelle fødevarelovgivning), Det Europæiske Miljøagentur (EEA) (+1) og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) (+2); understreger, at disse agenturer skal have tildelt flere finansielle og menneskelige ressourcer, hvor det er hensigtsmæssigt, for at kunne opfylde deres mandat og udføre deres opgaver samt med henblik på at fremme en videnskabeligt baseret tilgang i Unionen; understreger, at en bedre samordning mellem agenturerne ville optimere såvel deres arbejde som brugen af offentlige midler;

14. opfordrer Kommissionen til hurtigt at gennemføre pilotprojekter og forberedende foranstaltninger;

15. påpeger, at pilotprojekter og forberedende foranstaltninger bør være i overensstemmelse med klimamålene og bør modtage betydelig finansiering i hele deres livscyklus, for at de kan nå deres fulde potentiale og berede grunden for vedtagelsen af fremtidige foranstaltninger.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

4.9.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

60

10

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Bartosz Arłukowicz, Margrete Auken, Simona Baldassarre, Marek Paweł Balt, Aurelia Beigneux, Monika Beňová, Malin Björk, Delara Burkhardt, Cristian-Silviu Buşoi, Pascal Canfin, Sara Cerdas, Mohammed Chahim, Nathalie Colin-Oesterlé, Miriam Dalli, Seb Dance, Esther de Lange, Marco Dreosto, Eleonora Evi, Agnès Evren, Fredrick Federley, Pietro Fiocchi, James Alexander Glancy, Andreas Glück, Catherine Griset, Jytte Guteland, Teuvo Hakkarainen, Pär Holmgren, Jan Huitema, Yannick Jadot, Petros Kokkalis, Athanasios Konstantinou, Ewa Kopacz, Joanna Kopcińska, Peter Liese, Sylvia Limmer, Javi López, César Luena, Liudas Mažylis, Anthea McIntyre, Aileen McLeod, Tilly Metz, Silvia Modig, Alessandra Moretti, Ljudmila Novak, Grace O’Sullivan, Rory Palmer, Jutta Paulus, Rovana Plumb, Jessica Polfjärd, Frédérique Ries, Sándor Rónai, Rob Rooken, Silvia Sardone, Christine Schneider, Günther Sidl, Nicolae Ştefănuță, Nils Torvalds, Edina Tóth, Véronique Trillet-Lenoir, Caroline Voaden, Alexandr Vondra, Mick Wallace, Michal Wiezik, Anna Zalewska

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Michael Bloss, Christophe Hansen, Lídia Pereira, Susana Solís Pérez, Nikolaj Villumsen

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

60

+

ECR

Pietro Fiocchi, Joanna Kopcińska, Alexandr Vondra, Anna Zalewska

GUE/NGL

Malin Björk, Petros Kokkalis, Silvia Modig, Nikolaj Villumsen, Mick Wallace

NI

Eleonora Evi, Athanasios Konstantinou

PPE

Bartosz Arłukowicz, Cristian-Silviu Buşoi, Nathalie Colin-Oesterlé, Agnès Evren, Christophe Hansen, Ewa Kopacz, Esther de Lange, Peter Liese, Liudas Mažylis, Ljudmila Novak, Lídia Pereira, Jessica Polfjärd, Christine Schneider, Edina Tóth, Michal Wiezik

RENEW

Pascal Canfin, Catherine Chabaud, Fredrick Federley, Andreas Glück, Jan Huitema, Frédérique Ries, Susana Solís Pérez, Nicolae Ştefănuță, Nils Torvalds, Véronique Trillet-Lenoir, Caroline Voaden

S&D

Marek Paweł Balt, Monika Beňová, Delara Burkhardt, Sara Cerdas, Mohammed Chahim, Miriam Dalli, Seb Dance, Jytte Guteland, Javi López, César Luena, Alessandra Moretti, Rory Palmer, Rovana Plumb, Sándor Rónai, Günther Sidl

VERTS/ALE

Margrete Auken, Michael Bloss, Pär Holmgren, Yannick Jadot, Aileen McLeod, Tilly Metz, Grace O'Sullivan, Jutta Paulus

 

10

-

ECR

Anthea McIntyre, Rob Rooken

ID

Simona Baldassarre, Aurelia Beigneux, Marco Dreosto, Catherine Griset, Teuvo Hakkarainen, Sylvia Limmer, Silvia Sardone

NI

James Alexander Glancy

 

0

0

 

 

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 


 

 

UDTALELSE FRA Udvalget om Industri, Forskning og Energi (26.9.2019)

<CommissionInt>til Budgetudvalget</CommissionInt>


<Titre>om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020</Titre>

<DocRef>(2019/2028(BUD))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Adina-Ioana Vălean </Depute>

 

 

 

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. beklager, at det af Kommissionen foreslåede budget ligger 474,6 mio. EUR under loftet for udgiftsområde 1a, selv om de relevante programmer er overtegnede og let kan absorbere yderligere midler; understreger den fuldstændig afgørende betydning af programmerne under udgiftsområde 1a med hensyn til at styrke den innovationsbaserede økonomiske vækst og til at bidrage til omstillingen til et klimaneutralt samfund i overensstemmelse med Parisaftalen;

2. understreger vigtigheden af at udvikle lederskab inden for innovation og af en gradvis stigende og disruptiv forskning på området for avanceret teknologi med det formål at realisere Unionens politiske målsætninger og afviser derfor Rådets nedskæringer på i alt 747,4 mio. EUR under udgiftsområde 1a, herunder 424,9 mio. EUR til den fælles strategiske ramme for forskning og innovation, især på relevante budgetposter til styrkelse af forskning i fremtidige og fremspirende teknologier, styrkelse af den europæiske forskningsinfrastruktur, herunder e-infrastrukturer og lederskab inden for informations- og kommunikationsteknologi, som også omfatter 28 mio. EUR til IKT-delen af Connecting Europe-faciliteten og 20 mio. EUR til COSME, hvilket risikerer at underminere Unionens bestræbelser på at skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse af høj kvalitet samt dens bestræbelser på at nå FN's mål for bæredygtig udvikling og et mål om kulstofneutralitet senest i 2050, uden at nogen lades i stikken;

3. mener, at der navnlig i det sidste år i den flerårige finansielle ramme (FFR) er behov for et ambitiøst budget under udgiftsområde 1a, således at der kan bygges bro til den kommende FFR, hvor det vil tage tid, før alle nye programmer bliver fuldt operationelle, med henblik på at sikre disse programmers fulde funktionalitet, så de kan fortsætte med at bidrage til at realisere Unionens politiske prioriteringer;

4. opfordrer derfor til at sikre et niveau af forpligtelsesbevillinger op til loftet for udgiftsområde 1a og til at anvende alle mulige fleksibilitetsinstrumenter under FFR-forordningen samt den særlige bestemmelse i finansforordningen, som fastsætter, at frigjorte midler til forskningsprojekter kan genopføres med henblik på at sikre det højst mulige niveau af forpligtelsesbevillinger for 2020-budgettet;

5. minder om vigtigheden af forskning og innovation med hensyn til at tackle samfundsmæssige udfordringer og bidrage til bæredygtig udvikling og noterer sig overtegningen af forskellige programmer, såsom Horisont 2020 og COSME, som medfører en lavere succesrate for ansøgninger inden for rammerne af Horisont 2020 i forhold til den tidligere FFR-periode, hvilket betyder, at der på området for forskning og innovation vil kunne finansieres langt flere projekter, såfremt der kan stilles tilstrækkelig EU-finansiering til rådighed; understreger, at det er absolut nødvendigt at adressere dette behov ved hjælp af et mere ambitiøst budget for 2020 og ved at øge komplementariteten med andre EU-fonde, finansielle instrumenter, nationale programmer og private investeringer; mener, at Unionens midler til forskning og innovation særligt bør være til støtte for områder, der er berørt af alvorligt markedssvigt og oversete samfundsmæssige udfordringer; mener derfor, at frigjorte midler bør gøres tilgængelige igen i overensstemmelse med finansforordningens artikel 15, stk. 3; minder om sin holdning om, at mindst 120 mio. EUR skal øremærkes til Horisont Europa i den næste FFR;

6 understreger, at SMV'er udgør en væsentlig del af Unionens økonomi, idet de tilvejebringer et stort antal arbejdspladser inden for Unionen; mener, at der er behov for at skabe et SMV-venligt erhvervsklima og for at støtte SMV-klynger og -netværk; glæder sig derfor over forøgelsen af SMV-instrumentet; noterer sig med bekymring Rådets nedskæringer på området for øget innovation til fordel for SMV'er, idet dette sender et modstridende signal til virksomheder i Unionen;

7. understreger, at realiseringen af målene for det digitale indre marked spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme Unionens digitalisering og den digitale inklusion af den europæiske økonomi, den offentlige sektor og af borgerne; anerkender i den forbindelse betydningen af initiativer som WiFi4EU; beklager Rådets foreslåede nedskæringer i forbindelse med dette initiativ;

8 understreger behovet for at reformere Unionens mobilitetssektor med henblik på at opnå en bæredygtig, ren og konkurrencedygtig transport i Unionen samt på at gøre EU's bilindustri klar til fremtiden og nå vores klimamål; understreger derfor behovet for at sikre, at der stilles tilstrækkelige midler til rådighed for programmer, der støtter disse mål, som f.eks. Horisont, CEF-Transport og fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2 (BCB 2); er derfor bekymret over virkningerne af Rådets foreslåede nedskæringer med hensyn til at opnå et EU-transportsystem, der er ressourceeffektivt, miljøvenligt, sikkert og ukompliceret;

9 beklager dybt, at det budget, som Kommissionen har foreslået, endnu en gang er langt under det, som ACER har anmodet om, og at dette risikerer at bringe ACER's funktion og dets evne til at udføre sine opgaver på området for overvågning og markedsgennemsigtighed – for slet ikke at tale om de yderligere opgaver, som det er blevet pålagt i overensstemmelse med nyere lovgivning – i fare;

10 gentager, at investeringer i forskning og innovation skal intensiveres med henblik på at forbedre adgangen til viden, fremme den sociale udvikling og forøge levestandarden;

11 opfordrer til at sikre et niveau af bevillinger og personale til alle de agenturer, der henhører under dets ansvarsområde (ACER, BEREC, ENISA og GSA), som svarer til det niveau, som disse agenturer har anmodet om; insisterer på, at de finansielle og personalemæssige ressourcer øges i overensstemmelse med udvidelsen af de berørte agenturers arbejdsopgaver og i forbindelse med forberedelsen af gennemførelsen af ny lovgivning samt i overensstemmelse med behovet for at planlægge fremtidige roller og ansvarsområder; bemærker, at GSA står over for nye udfordringer forbundet med sikkerhed og andre følsomme områder, hvor outsourcing sandsynligvis vil mindske sikkerheden og omkostningseffektiviteten og føre til tab af ekspertise; mener derfor, at det er nødvendigt at rekruttere og fastholde højt specialiserede eksperter;

12 minder om, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen i en fælles erklæring, der er knyttet som bilag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1953[9] om fremme af internetkonnektivitet i lokalsamfund, har afgivet et tilsagn om at sikre en samlet finansiering på 120 mio. EUR over en treårig periode, således at initiativet kan blive en ægte europæisk succes til gavn for lokalsamfund og borgere; understreger i den forbindelse, at der efter to indkaldelser af ansøgninger var mere end 23 000 kommuner fra hele Unionen, der registrerede sig på WiFi4EU-portalen, og at 6 200 kommuner allerede er blevet tildelt WiFi4EU-værdikuponer, hvilket vidner om initiativets succes;

13. opfordrer til, at der afsættes yderligere midler til at fremskynde udviklingen og anvendelsen af renere teknologier samt yderligere midler til at fremme en retfærdig omstilling i kulregioner og kulstofintensive regioner med henblik på at bidrage til at opfylde de forpligtelser, som Unionen har påtaget sig i henhold til Parisaftalen, herunder gennem fortsættelse af eksisterende pilotprojekter og forberedende foranstaltninger og iværksættelse af nye pilotprojekter og forberedende foranstaltninger; gentager Europa-Parlamentets forslag om at oprette en fond for retfærdig omstilling inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 med henblik på at imødegå de samfundsmæssige, socioøkonomiske og miljømæssige konsekvenser for arbejdstagere og lokalsamfund, der påvirkes negativt af omstillingen væk fra kul- og kulstofafhængighed; understreger behovet for at fortsætte med at støtte Unionens kul- og kulstofintensive regioner, således at de bliver i stand til at drage nytte af en ny fond for retfærdig energiomstilling;

14. understreger, at forskning og innovation er centrale drivkræfter for bæredygtig udvikling og minder om den forpligtelse, som Unionen og dens medlemsstater har påtaget sig med hensyn til at nå målene for bæredygtig udvikling; glæder sig over Kommissionens skøn om, at udgifterne til klimaændringer vil nå op på 21 % af 2020-budgettet, og minder om, at disse bestræbelser skal intensiveres; beklager, at det er højst usandsynligt, at det foreslåede budget for Horisont 2020 vil nå de mål, som er fastsat deri for klima- og bæredygtighedsrelaterede udgifter og dermed for hele den nuværende FFR-periode; understreger som opfølgning på de forpligtelser, Unionen har påtaget sig i henhold til Parisaftalen, sin holdning om, at de klimarelaterede udgifter bør øges på tilstrækkelig vis; minder i denne forbindelse om det vedtagne princip om "energieffektivitet først" samt Unionens mål om at blive førende inden for vedvarende energi;

15. opfordrer til, at der afsættes yderligere bevillinger til Connecting Europe-faciliteten, navnlig til de bæredygtige energi- og IKT-elementer, med henblik på at sikre, at energiunionen fuldføres, at isolerede markeder forbindes, at resterende flaskehalse fjernes, og at EU's energinet fremtidssikres;

16. er dybt bekymret over den fortsatte usikkerhed, som er forbundet med Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Den Europæiske Union; understreger, at der er behov for økonomiske forholdsregler, i tilfælde af at Det Forenede Kongerige ikke bidrager helt eller delvist til 2020-budgettet, og opfordrer derfor alle øvrige medlemsstater til at træde til og kompensere fuldt ud for det britiske bidrag, eftersom alle programmer befinder sig i deres slutfase, og modtagerne af EU-midler har behov for at vide med sikkerhed, at Unionen overholder sine forpligtelser;

17. understreger, at det i alvorlig grad vil skade tilliden til Unionen og kan få negative konsekvenser for tilliden til EU-institutionernes evne til at udføre deres opgaver, hvis Unionen ikke evner at opfylde sine juridiske og politiske forpligtelser med hensyn til betalingsbevillinger; understreger, at dette yderligere forstærkes af det forhold, at Unionen nærmer sig afslutningen på den nuværende FFR, og at gennemførelsen af de flerårige programmer derfor skal ske hurtigt.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

25.9.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

54

6

6

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

François Alfonsi, Nicola Beer, François-Xavier Bellamy, Michael Bloss, Manuel Bompard, Paolo Borchia, Marc Botenga, Markus Buchheit, Klaus Buchner, Carlo Calenda, Andrea Caroppo, Maria Da Graça Carvalho, Katalin Cseh, Ciarán Cuffe, Josianne Cutajar, Pilar del Castillo Vera, Martina Dlabajová, Christian Ehler, Valter Flego, Niels Fuglsang, Jens Geier, Nicolás González Casares, Christophe Grudler, András Gyürk, Henrike Hahn, Robert Hajšel, Ivo Hristov, Ivars Ijabs, Eva Kaili, Seán Kelly, Łukasz Kohut, Andrius Kubilius, Miapetra Kumpula-Natri, Thierry Mariani, Marisa Matias, Eva Maydell, Joëlle Mélin, Iskra Mihaylova, Dan Nica, Ville Niinistö, Mauri Pekkarinen, Markus Pieper, Sara Skyttedal, Maria Spyraki, Jessica Stegrud, John David Edward Tennant, Grzegorz Tobiszowski, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Isabella Tovaglieri, Adina-Ioana Vălean, Henna Virkkunen, Pernille Weiss, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Rasmus Andresen, Marco Dreosto, Giorgos Georgiou, Klemen Grošelj, Alicia Homs Ginel, Adam Jarubas, Janusz Lewandowski, Jutta Paulus, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, Edina Tóth

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Hannes Heide

 

 

 


 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

54

+

ECR

Evžen Tošenovský

ID

Thierry Mariani, Joëlle Mélin

PPE

François-Xavier Bellamy, Maria Da Graça Carvalho, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, András Gyürk, Adam Jarubas, Seán Kelly, Andrius Kubilius, Janusz Lewandowski, Eva Maydell, Markus Pieper, Massimiliano Salini, Sara Skyttedal, Maria Spyraki, Edina Tóth, Adina-Ioana Vălean, Henna Virkkunen, Pernille Weiss

RENEW

Nicola Beer, Katalin Cseh, Martina Dlabajová, Valter Flego, Klemen Grošelj, Christophe Grudler, Ivars Ijabs, Iskra Mihaylova, Mauri Pekkarinen, Dominique Riquet

S&D

Carlo Calenda, Josianne Cutajar, Niels Fuglsang, Jens Geier, Nicolás González Casares, Robert Hajšel, Hannes Heide, Alicia Homs Ginel, Ivo Hristov, Eva Kaili, Łukasz Kohut, Miapetra Kumpula-Natri, Dan Nica, Patrizia Toia, Carlos Zorrinho

VERTS/ALE

François Alfonsi, Rasmus Andresen, Michael Bloss, Klaus Buchner, Ciarán Cuffe, Henrike Hahn, Ville Niinistö, Jutta Paulus

 

6

-

ECR

Jessica Stegrud

ID

Paolo Borchia, Andrea Caroppo, Marco Dreosto, Isabella Tovaglieri

NI

John David Edward Tennant

 

6

0

ECR

Grzegorz Tobiszowski

GUE/NGL

Manuel Bompard, Marc Botenga, Giorgos Georgiou, Marisa Matias

ID

Markus Buchheit

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 


 

 

 

 UDTALELSE FRA UDVALGET OM DET INDRE MARKED OG FORBRUGERBESKYTTELSE (3.9.2019)

<CommissionInt>til Budgetudvalget</CommissionInt>


<Titre>om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020</Titre>

<DocRef>(2019/2028(BUD))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Svenja Hahn</Depute>

 

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. bemærker, at Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) i forbindelse med budgetproceduren har ansvaret for budgetposter under afsnit 2 (Det indre marked, erhvervspolitik, iværksætteri og SMV'er), afsnit 14 (Beskatning og toldunion) og afsnit 33 (Retlige anliggender og forbrugere);

2. understreger, at det indre marked stadig er et af Unionens største og mest håndgribelige resultater, som giver fordele for virksomheder, herunder for mikrovirksomheder og små virksomheder, forbrugere og borgere i hele Europa; mener, at yderligere uddybning af det indre marked, reduktion af de bureaukratiske byrder, der hæmmer den frie bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft, og udvikling af det digitale indre marked bør prioriteres i 2020-budgettet med henblik på EU-virksomheders fortsatte konkurrenceevne og forbrugerbeskyttelse i hele Unionen; understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt systematisk at overvåge fremskridt på området for at opdage nyopståede problemer og fremkomme med politikanbefalinger vedrørende den videre udvikling af det digitale indre marked;

3. understreger vigtigheden af det indre marked for tjenesteydelser; opfordrer Unionen til at afsætte yderligere midler til gennemførelsen af det indre marked for tjenesteydelser og tilskynde til udvikling af nye og innovative tjenester;

4. opfordrer til, at EU-budgettet for 2020 bidrager til at opfylde de prioriteter, der er beskrevet i det europæiske semester, navnlig med hensyn til at gennemføre investeringer af høj kvalitet og reformer, der fremmer virksomhedernes, herunder mikrovirksomhedernes og de små virksomheders, konkurrenceevne og produktivitet, og til at fortsætte med at uddybe det indre marked og udvikle det digitale indre marked yderligere;

5. glæder sig over, at Kommissionen i sit budgetforslag har afsat et passende budget til de fleste af IMCO's hovedprioriteter, herunder det indre marked for varer og tjenesteydelser, støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er), forbrugerbeskyttelse og konkurrenceevne, og opfordrer Rådet og Parlamentet til at nå til enighed om disse bevillinger i 2020-budgettet;

6. glæder sig over forhøjelsen af bevillingerne til "Det indre marked for varer og tjenesteydelsers funktion og udvikling" (budgetpost 02 03 01) med henblik på markedsovervågning og oprettelsen af EU-netværket for produktoverensstemmelse samt til "Bedre adgang til finansiering for SMV'er" (budgetpost 02 02 02) og til "Udgifter til støttefunktioner i forbindelse med COSME" (budgetpost 02 01 04 01), da disse tre foranstaltninger er afgørende for at sætte skub i den økonomiske vækst i Unionen; beklager dybt Rådets nedskæring i budgetposterne 02 03 01 og 02 02 02;

7. fremhæver i denne forbindelse, at SMV'er er en væsentlig del af EU's økonomi og spiller en afgørende rolle for jobskabelsen i hele EU, og mener, at der er behov for at skabe og yderligere fremme et SMV-venligt erhvervsklima; understreger derfor, at en forbedring af SMV'ers adgang til finansiering fortsat er en nøgleprioritet for IMCO i budgettet for 2020;

8. understreger, at programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (COSME) er et afgørende redskab til at fremme en iværksætterkultur, støtte eksisterende SMV'er og sikre konkurrenceevne, bæredygtighed og vækst; opfordrer navnlig til en styrkelse af Det Europæiske Innovationsråds accelerator (et SMV-instrument), da det yder afgørende støtte til SMV'er med radikalt nye idéer og salgbare innovative løsninger; mener, at EU-budgettet og dets støtte til adgang til finansiering er et centralt værktøj til at gøre nystartede virksomheder, mikrovirksomheder og SMV'er mere konkurrencedygtige og mere innovative samt til at fremme iværksætterånden i EU;

9. fremhæver betydningen af en solid og effektiv gennemført forbrugerpolitik, der giver forbrugerne beskyttelse og forudsigelighed og bekæmper urimelige handelspraksis, både offline og online, og giver virksomhederne en tillid, som gør, at de vil levere deres varer og tjenesteydelser overalt i det indre marked, og sikrer markedets overensstemmelse med og håndhævelse af EU-lovgivning og national lovgivning, samtidig med at den bureaukratiske byrde for SMV'er holdes på et minimum; understreger, at der fortsat er udfordringer med hensyn til forbrugerbeskyttelse, både på det digitale og fysiske område, og at det derfor er yderst vigtigt at øge indsatsen inden for uddannelse og oplysning af forbrugere og borgere;

10. glæder sig over forhøjelsen af betalingsbevillingerne til "Beskytte forbrugernes interesser, forbedre deres sikkerhed og give dem bedre information" (budgetpost 33 04 01), idet en forbedring af forbrugernes rettigheder og fremme af kendskabet til forbrugerrettigheder er et vigtigt middel til at styrke forbrugernes tillid til det indre marked og til, at EU kan levere håndgribelige fordele;

11. fremhæver betydningen af en passende finansiering af overgangen til en fuldt automatiseret toldbehandling med henblik på større effektivitet for europæiske virksomheder, fair konkurrence og en strømlinet beskyttelse af forbrugerne; med dette for øje er det afgørende at øge finansieringen af Told 2020-programmet – som indeholder samarbejdsmekanismer, der gør det muligt for toldmyndigheder og toldembedsmænd i hele Unionen at udveksle og dele oplysninger og bedste praksis – og det er også vigtigt at sikre finansiering til anskaffelse og vedligeholdelse af tidssvarende, effektivt udstyr til toldkontrol;

12. minder om, at Kommissionen og medlemsstaterne allerede har akkumuleret forsinkelser i den planlagte gennemførelse af EU-toldkodeksen, og beklager derfor kraftigt nedskæringen i budgetbevillingerne til "Støtte til toldunionens funktion og modernisering" (budgetpost 14 02 01), som kan føre til yderligere forsinkelser, undergrave styrkelsen af effektiviteten af toldkontroller i hele EU og hæmme det indre markeds funktion; minder om, at en fuldstændig og ensartet gennemførelse af kodeksen er af afgørende betydning for en bedre beskyttelse af borgerne og Unionens finansielle interesser, og at e-told er en politik, der skal prioriteres af hensyn til et mere velfungerende indre marked;

13. erkender, at 2020 er det sidste år i den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR), og opfordrer derfor Kommissionen til i 2020-budgettet at gøre fuld brug af de disponible FFR-margener inden for de politikområder, der hører under IMCO's ansvarsområde;

14. understreger betydningen af, at Kommissionen fuldt ud efterkommer anbefalingerne fra Den Europæiske Revisionsret med henblik på et mere effektivt budget og mere værdi for de europæiske borgere;

15. opfordrer Kommissionen til at finansiere alle pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som IMCO har godkendt.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

3.9.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

38

6

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Alex Agius Saliba, Andrus Ansip, Pablo Arias Echeverría, Alessandra Basso, Adam Bielan, Hynek Blaško, Vlad-Marius Botoş, Markus Buchheit, Dita Charanzová, David Cormand, Petra De Sutter, Dinesh Dhamija, Carlo Fidanza, Alexandra Geese, Svenja Hahn, Virginie Joron, Eugen Jurzyca, Arba Kokalari, Marcel Kolaja, Andrey Kovatchev, Maria Manuel Leitão Marques, Morten Løkkegaard, Adriana Maldonado López, Antonius Manders, Beata Mazurek, Leszek Miller, Brian Monteith, Dan-Ştefan Motreanu, Kris Peeters, Anne-Sophie Pelletier, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Tomislav Sokol, Ivan Štefanec, Róża Thun und Hohenstein, Kim Van Sparrentak, Marion Walsmann, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Clara Aguilera, Claudia Gamon, Lucy Elizabeth Harris, John Howarth

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Delara Burkhardt, Predrag Fred Matić

 

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

38

+

ECR

Adam Bielan, Carlo Fidanza, Eugen Jurzyca, Beata Mazurek

GUE/NGL

Anne-Sophie Pelletier

NI

Marco Zullo

PPE

Pablo Arias Echeverría, Arba Kokalari, Andrey Kovatchev, Antonius Manders, Dan-Ştefan Motreanu, Kris Peeters, Andreas Schwab, Tomislav Sokol, Ivan Štefanec, Róża Thun und Hohenstein, Marion Walsmann

RENEW

Andrus Ansip, Vlad-Marius Botoş, Dita Charanzová, Dinesh Dhamija, Claudia Gamon, Svenja Hahn, Morten Løkkegaard

S&D

Alex Agius Saliba, Clara Aguilera, Delara Burkhardt, John Howarth, Maria Manuel Leitão Marques, Adriana Maldonado López, Predrag Fred Matić, Leszek Miller, Christel Schaldemose

VERTS/ALE

David Cormand, Petra De Sutter, Alexandra Geese, Marcel Kolaja, Kim Van Sparrentak

 

6

-

ID

Alessandra Basso, Hynek Blaško, Markus Buchheit, Virginie Joron

NI

Lucy Elizabeth Harris, Brian Monteith

 

0

0

 

 

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 


 

 

UDTALELSE FRA Transport- og Turismeudvalget (26.9.2019)

<CommissionInt>til Budgetudvalget</CommissionInt>


<Titre>om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020</Titre>

<DocRef>(2019/2028(BUD))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Daniel Freund</Depute>

 

 

 

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. noterer sig det budgetforslag, som Kommissionen foreslår på transportområdet; beklager de vilkårlige nedskæringer, som Rådet kræver; insisterer på et ambitiøst budget for EU's transportsektor, som tager højde for nye udfordringer og aktuelle politiske prioriteringer i forbindelse med EU's transportpolitik;

2. mener, at tiden er moden til en mere grundlæggende omlægning af EU's transportfinansiering med henblik på at opnå en transportsektor uden nettoemissioner senest i 2050 og sikre fuld overensstemmelse med Parisaftalen og målene for bæredygtig udvikling; understreger, at et højt niveau af finansiering samt resultatorienteret og effektiv anvendelse af midler i Horisont 2020-transportporteføljen, programmer og fællesforetagender, der opfylder disse mål, er af afgørende betydning; fremhæver betydningen af projekter og programmer inden for dekarbonisering og digitalisering, anmoder om en passende finansiering og om, at de prioriteres; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme digitalisering inden for logistik; mener, at denne reform bør tage fuldt hensyn til sårbare sociale gruppers og regioners behov for at gøre overgangen fair og inklusiv; understreger, at finansieringen skal sikre forbedret konnektivitet og effektivitet inden for transport;

3. insisterer på, at EU's transportpolitik er afgørende for den økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtighed, og at der derfor bør lægges vægt på projekters kvalitet og bæredygtighed samt deres anvendelighed for borgere og virksomheder, snarere end på deres antal eller størrelse; understreger, at EU's transportpolitik kræver en passende og tilstrækkelig finansiering for at sikre vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i Europa, herunder i de mere fjerntliggende geografiske områder, flere investeringer i forskning og innovation samt social og territorial samhørighed; understreger, at der skal udvikles tværgående politikker, finansiering og administrative procedurer med henblik på at opnå effektivitetsgevinster i store infrastrukturprojekter;

4. fremhæver den centrale rolle, som EU's transportpolitik og investering spiller med hensyn til at fremme og styrke den territoriale, sociale og økonomiske samhørighed i EU og sikre territorial tilgængelighed og sammenkobling mellem alle regioner i EU, herunder fjerntliggende regioner, regioner i den yderste periferi, øregioner, yderregioner, bjergområder og grænseregioner samt affolkede og tyndt befolkede områder;

5. minder om, at offentlige investeringer i vejtransport, jernbanetransport, luftfart og skibsfart har en positiv indvirkning på det indre marked og den europæiske økonomi, som skal være førende på verdensplan;

6. understreger, at der i EU's transportinfrastrukturpolitik skal lægges større vægt på disse tre aspekter:

– sammenkobling af korridorerne og det samlede net samt forbindelser på tværs af grænserne skal prioriteres

– intermodalitet bør danne grundlag for beslutninger om projekter, og

– interoperabilitet skal være en betingelse for samfinansiering af transportprojekter;

7. gentager, at den foreløbige aftale om forordningen om oprettelse af InvestEU-programmet[10] indeholder en generel bestemmelse – der finder anvendelse på al transportrelateret finansiering – som sikrer, at "projekter, der er uforenelige med opfyldelsen af klimamålene, ikke er støtteberettigede", og at finansierings- og investeringstransaktioner "screenes for at fastslå, om de har en miljømæssig, klimamæssig eller social virkning og [...] i så fald [underlægges] prøvning med hensyn til deres klima- og miljøvirkning og sociale bæredygtighed"; minder om, at InvestEU-fonden bør støtte investeringer, der bidrager til større økonomisk, territorial og social samhørighed i Unionen, og at det for at maksimere virkningen og merværdien af EU's finansieringsstøtte er hensigtsmæssigt at maksimere "synergier på tværs af relevante EU-programmer på områder som transport, energi og digitalisering";

8. understreger, at det er af afgørende betydning, at revisionen af Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) transportpolitik, som finder sted i 2020, ud over den centrale rolle, som den spiller i gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og InvestEU, baner vejen for en mere gennemgribende revision af bankens transportfinansiering; minder om, at EIB har ydet ca. 140 mia. EUR i lån til transportprojekter i perioden 2007-2018, hvoraf ca. 80 % vedrører vejinfrastruktur[11]; opfordrer EIB til at aflægge rettidig rapport til Parlamentet om alle trin i revisionen af transportpolitikken;

9. understreger den centrale rolle, som programmet for Connecting Europe-faciliteten (CEF) spiller med hensyn til at fremme udviklingen af et højeffektivt transeuropæisk net (TEN-T), der er bæredygtigt og sammenkoblet på tværs af infrastrukturer for transport, energi og digitale tjenester; gentager, at en hurtig færdiggørelse af TEN-T vil bidrage væsentligt til den socioøkonomiske og territoriale samhørighed i Unionen samt til at fremme EU's dekarboniseringsmål; understreger, at CEF er af afgørende betydning for investering i langsigtet bæredygtig vækst, innovation, samhørighed, konkurrenceevne og jobskabelse i EU;

10. mener, at udgifterne til CEF på transportområdet kan forbedres ved yderligere at øge andelen af finansiering til nulemissionstransportformer; minder om, at CEF er et yderst vigtigt og uundværligt finansielt instrument inden for transportsektoren, og at planlægningen af udgifterne på kort og lang sigt bør tage hensyn til en resultatorienteret tilgang og tilstræbe en merværdi på EU-plan, navnlig med hensyn til udvikling og fuldførelse af TEN-T-hovednettet og det samlede net; glæder sig over Kommissionens tilgang med at samfinansiere genetableringen af regionale jernbaneforbindelser på tværs af grænserne, som er blevet nedlagt eller opgivet[12], og opfordrer medlemsstaterne, de grænseoverskridende regioner og Kommissionen til yderligere at intensivere disse bottom-up projekter, som bidrager til genåbning af Unionens indre grænser, hvor disse grænser fortsat findes; opfordrer Kommissionen til at foretage en markant forhøjelse af det beløb under CEF-budgetposten, som er reserveret til finansiering, og målrette midlerne mod genoprettelse af de manglende regionale jernbaneforbindelser, der er blevet fjernet eller opgivet, idet i geografisk henseende dårligt stillede regioner prioriteres; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de stadig store forskelle i transportinfrastrukturerne på tværs af EU; mener, at det er nødvendigt at intensivere yderligere elektrificering af jernbaneinfrastrukturen og sikre en hurtigere udrulning af det europæiske jernbanetrafikstyringssystem (ERTMS); er af den opfattelse, at CEF-budgettet også bør tage højde for støjbekæmpelsesforanstaltninger i forbindelse med jernbanegodstransport med henblik på at sikre et bæredygtigt og effektivt godstransportsystem; mener, at CEF bør integrere og fremme søtransport bedre; opfordrer til, at der opretholdes midler til CEF i forbindelse med tildelingen af midler til transport;

11. anmoder Kommissionen om inden udgangen af 2019 at fremlægge en evaluering af gennemførelsen af alle de projekter, der er indgået kontrakt om, herunder status og prognoser for gennemførelsen af projekterne og forslagene for at tillade, at der nås et udgiftsniveau på 100 %, herunder flytning af midler;

12. minder om, at finansiering under samhørighedspolitikken til transportinfrastruktur bør tage sigte på at forfølge det traktatbaserede mål om økonomisk, social og territorial samhørighed; understreger, at decentraliserede tilgange er vigtige, og at konnektivitet og tilgængelighed i landdistrikterne fortsat er en udfordring, der skal tackles hurtigst muligt; udtrykker bekymring over, at der ikke lægges særlig vægt på trafikoverflytning i anvendelsen af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden; understreger behovet for dekarbonisering af EU's midler, også i forbindelse med transportsektoren; anbefaler at øge investeringerne i transport på cykel og til fods; gentager sit krav gennem lang tid om gennemsigtighed i EU's finansiering inden for transportsektoren, navnlig med hensyn til delte forvaltningsressourcer; opfordrer Kommissionen til på omfattende vis at stille oplysninger til rådighed om transportprojekter, der har modtaget støtte fra EFRU og Samhørighedsfonden;

13. anmoder Kommissionen om inden årets udgang at fremlægge en evaluering af anvendelsen af EU's pengemæssige del af CEF, Samhørighedsfonden og EFRU til transportprojekter, herunder graden af overensstemmelse med de transportstrategier og forhåndsbetingelser, der er fastsat i partnerskabsaftalerne;

14. anmoder Kommissionen om inden udgangen af 2019 at fremlægge en evaluering af status for anvendelsen af de beløb, der er afsat til finansielle instrumenter, prognoser vedrørende det endelige absorptionsniveau og forslag, der skal anvendes for at opnå et niveau på 100 %, herunder en omlægning til andre CEF-budgetposter;

15. anmoder Kommissionen om at fremlægge en evaluering af anvendelsen af de beløb, der er afsat til implementeringen af SESAR, status, fremtidige foranstaltninger og bidrag fra de projekter, der finansieres af disse beløb, til implementeringen af SESAR i medlemsstaterne;

16. opfordrer Kommissionen til at fremme genopretningen af komfortable europæiske nattog som et muligt og bæredygtigt alternativ til kortdistanceflyvninger og bilrejser over lange afstande; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for eventuelle kombinationer af medfinansieringen af EuroVelo-netværket med det samlede jernbanenet;

17. mener, at søtransport er et alternativ til at fragte alt via vejnettet, og mener, at bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/802[13], der fastsætter grænser for svovlindholdet i skibsbrændstoffer, vil øge bæredygtigheden af denne transportform, og at der stadig er mulighed for yderligere fremskridt med hensyn til dekarbonisering af sektoren; bemærker, at europæiske havne er multimodale knudepunkter og indrejsesteder for mere end 90 % af de varer, der importeres af EU; opfordrer Kommissionen til at gøre mere for at styrke og finansiere denne transportform;

18. understreger, at digitalisering kan gøre EU's transportsektor mere inklusiv, innovativ, sammenkoblet og bæredygtig; gentager over for Kommissionen, hvor vigtigt det er at udarbejde en ny EU-strategi, der skal prioritere en retfærdig omstilling og omskoling af de ansatte, hvis job bliver overflødige med digitaliseringen af transportsektoren;

19. insisterer i lyset af det stadig meget høje antal dræbte og tilskadekomne som følge af trafikulykker og i lyset af det nye direktiv om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed, der fastsætter, at "medlemsstaterne sikrer, at bløde trafikanters behov tages i betragtning", på, at Kommissionen og medlemsstaterne skal prioritere finansieringen af transportsikkerheden for passagerer i forskellige transportmidler yderligere, og at de skal fokusere på bløde trafikanters sikkerhed, f.eks. fodgængere, personer med handicap, cyklister og andre brugere af mikromobilitet samt trafikoverflytning til sikrere og renere transportmidler, f.eks. jernbanetransport; opfordrer Kommissionen til at yde den nødvendige tekniske og administrative bistand til medlemsstaterne vedrørende tilstrækkelig vedligeholdelse af de eksisterende veje i deres respektive omfattende transportplaner med henblik på at øge kvaliteten af og sikkerheden på vejene;

20. mener, at en stærkere forbindelse mellem finansiering af bytransport og planer for bæredygtig bytrafik (Sustainable Urban Mobility Plans (SUMP)) er afgørende for at fremme omstillingen af bytrafikken; opfordrer til, at disse bytrafikplaner fremmer multimodalitet mellem forskellige bæredygtige transportformer ved at indføre afbalancerede socioøkonomiske ordninger for at sikre, at der ikke diskrimineres mod EU-borgere;

21. understreger, at ordninger for bytrafikken skal gøre deres til at nedbringe de lange pendlerafstande (mellem arbejde og bolig), sikre interoperabilitet, gøre den offentlige transport mere attraktiv for befolkningerne og mindske udbredelsen af privat transport og dermed fremme den miljømæssige og klimamæssige bæredygtighed og samfundsudviklingen; mener, at 2020-budgettet i betragtning af mangfoldigheden af de forskellige former for offentlig transport i storbyområder i EU (i nogle tilfælde med forskellige transportsystemer og kaotiske billetsystemer, hvilket gør dem dyrere at anvende) bør forsøge at fokusere på de problemer, som komplekse billetsystemer til offentlig transport er forbundet med, og støtte indførelsen af en handlingsplan til gennemførelse af et fælles multimodalt billetsystem;

22. opfordrer til et fuldt gennemsigtigt finansieringslandskab og mere gennemsigtige projektvurderinger, hvor der lægges særlig vægt på borgernes, civilsamfundets og NGO'ernes deltagelse i gennemsigtig beslutningstagning og overvågning af udviklingen af store projekter med en samlet investeringsvolumen på over 1 mia. EUR; mener, at finansieringen bør fokusere på mål, der sikrer en reel merværdi for medlemsstaterne, navnlig på det sociale og miljømæssige plan;

23. minder om, at offentlige investeringer i infrastruktur er særligt følsomme over for korruption; understreger betydningen af at sikre en gennemsigtig og konkurrencepræget udbudsprocedure for store transportinfrastrukturprojekter, der finansieres af EU; insisterer på, at ordregivende myndigheder og tilbudsgivere for disse store projekter skal indgå integritetspagter, i henhold til hvilke tredjeparter overvåger, at parterne overholder deres forpligtelser med hensyn til bedste praksis og gennemsigtighed; minder om, at medlemsstaterne har det primære ansvar for at oprette et forvaltningssystem, der har til formål at sikre en effektiv gennemførelse af investeringsprojekter, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre den nødvendige administrative og tekniske støtte for at lette gennemførelsen heraf; bemærker, at det også er vigtigt at tage hensyn til arbejdstagernes sociale forhold i forbindelse med udbud; påpeger, at hele transportsektoren i dag har problemer med at rekruttere personale, og at arbejdsvilkårene skal forbedres for at finde en løsning på problemet med at skaffe personale;

24. mener, at cost-benefit-analyser for transportprojekter ikke længere skal fokusere på kortsigtede økonomiske analyser, men derimod på en samlet forståelse af alle kort- og langsigtede eksterne omkostninger, og lade sig lede af den undersøgelse, som Kommissionen for nylig bestilte, om eksterne omkostninger og internalisering af omkostninger, der viste, at de eksterne omkostninger til transport samlet set skønnes at ligge tæt på 1 000 mia. EUR om året[14];

25. opfordrer Kommissionen til at anvende en mere resultatorienteret tilgang, søge en europæisk merværdi og fokusere mere på de politiske mål, samtidig med at der fastlægges kriterier for udvælgelse af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, og minder om betydningen af en korrekt gennemførelse heraf;

26. gentager, at der er behov for et stærkt europæisk luftfartssikkerhedsagentur (EASA) med et passende finansieringsniveau til globalt at sikre og lede sikkerheden for EU-borgere (f.eks. udfordringer i forbindelse med nye teknologier, cybertrusler, GNSS-støjsendere) samt lufttransportsektorens miljømæssige bæredygtighed ved at forbedre dens miljøaftryk (mindre støj og emissioner, dekarbonisering, den cirkulære økonomi), fremme miljøbeskyttelse (reduktionsforanstaltninger), udvikling af innovative og bæredygtige teknologier (droner, elektriske fly og hybridfly, bæredygtige flybrændstoffer), et miljømærkningsprogram og multimodal mobilitet (dvs. sammenkobling til/mellem jernbaneinfrastruktur og lufthavnsinfrastruktur);

27. beklager, at der ikke er blevet taget hensyn til de udvidede opgaver for EU's transportrelaterede agenturer – EASA, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) og Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (ERA) – i forbindelse med 2020-budgettet, selv om der burde tages hensyn til det øgede behov for finansielle og menneskelige ressourcer med henblik på at sikre en fuldstændig gennemførelse af deres opgaver; minder om, at en centralisering af aktiviteterne i ERA på ét enkelt sted ifølge en udtalelse fra Revisionsretten kunne reducere de omkostninger, der afholdes over EU-budgettet;

28. understreger betydningen af projekter, der fremmer turisme – en sektor, som bidrager væsentligt til medlemsstaternes BNP og har økonomisk indvirkning på vækst, konkurrenceevne, beskæftigelse og social udvikling; beklager, at budgettet ikke omfatter turisme som et individuelt politikområde, og gentager sin anmodning om at oprette en særlig og målrettet finansiering under en særskilt budgetpost inden for den næste flerårige finansielle ramme udelukkende for turisme; påpeger, at medlemsstaterne står over for fælles udfordringer på turismeområdet, herunder krisestyring, konkurrence fra tredjelande, bæredygtige turismeaktiviteter, støtte til lokale og isolerede samfund og overgang til en kulstoffri økonomi, og at fælles europæiske politikker derfor giver en betydelig merværdi;

 

 

 

 

 

 

 

 


BILAG: LISTE OVER ENHEDER OG PERSONER, SOM ORDFØREREN FOR UDTALELSEN HAR MODTAGET INPUT FRA

 

 

 

 

Enhed og/eller person

Den Europæiske Føderation for Transport og Miljø – 58744833263-19

 

 

Den Europæiske Jernbanesammenslutning (CER) – 7574621118-27

 

 

 

 

 


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

24.9.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

6

3

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Andris Ameriks, José Ramón Bauzá Díaz, Izaskun Bilbao Barandica, Marco Campomenosi, Ciarán Cuffe, Johan Danielsson, Andor Deli, Anna Deparnay-Grunenberg, Ismail Ertug, Gheorghe Falcă, Giuseppe Ferrandino, Mario Furore, Isabel García Muñoz, Jens Gieseke, Kateřina Konečná, Elena Kountoura, Julie Lechanteux, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Benoît Lutgen, Marian-Jean Marinescu, Tilly Metz, Caroline Nagtegaal, Bill Newton Dunn, Jan-Christoph Oetjen, Philippe Olivier, Tomasz Piotr Poręba, Dominique Riquet, Sven Schulze, Vera Tax, Cristian Terheş, Barbara Thaler, István Ujhelyi, Petar Vitanov, Lucia Vuolo, Roberts Zīle, Kosma Złotowski

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Paolo Borchia, Gina Dowding, Ilhan Kyuchyuk, Ljudmila Novak, Andrey Novakov, Anne-Sophie Pelletier, Catherine Rowett

 


 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

35

+

GUE/NGL

Kateřina Konečná, Elena Kountoura, Anne-Sophie Pelletier

NI

Mario Furore

PPE

Andor Deli, Gheorghe Falcă, Jens Gieseke, Benoît Lutgen, Marian-Jean Marinescu, Ljudmila Novak, Andrey Novakov, Sven Schulze, Barbara Thaler

RENEW

José Ramón Bauzá Díaz, Izaskun Bilbao Barandica, Ilhan Kyuchyuk, Caroline Nagtegaal, Bill Newton Dunn, Jan-Christoph Oetjen, Dominique Riquet

S&D

Andris Ameriks, Johan Danielsson, Ismail Ertug, Giuseppe Ferrandino, Isabel García Muñoz, Bogusław Liberadzki, Vera Tax, Cristian Terheş, István Ujhelyi, Petar Vitanov

VERTS/ALE

Ciarán Cuffe, Anna Deparnay-Grunenberg, Gina Dowding, Tilly Metz, Catherine Rowett

 

6

ECR

Peter Lundgren

ID

Paolo Borchia, Marco Campomenosi, Julie Lechanteux, Philippe Olivier, Lucia Vuolo

 

3

0

ECR

Tomasz Piotr Poręba, Roberts Zīle, Kosma Złotowski

 

Tegnforklaring:

+ : for

 : imod

0 : hverken/eller

 

 


 

 

UDTALELSE FRA Regionaludviklingsudvalget (7.10.2019)

<CommissionInt>til Budgetudvalget</CommissionInt>


<Titre>om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020</Titre>

<DocRef>(2019/2028(BUD))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Younous Omarjee</Depute>

 

 

 

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. minder om, at samhørighed er et af Unionens mål, jf. artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union, er defineret i artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og er en delt kompetence mellem Unionen og medlemsstaterne; understreger, at samhørighedspolitikken er en af de vigtigste af Unionens politikker og dens vigtigste offentlige investeringspolitik, idet den har et budget på 351,8 mia. EUR i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020, hvilket er en tredjedel af FFR, at den fortsat bør være det i den næste FFR uden yderligere nedskæringer, og at nye EU-initiativer skal modsvares af nye og tilstrækkelige finansielle ressourcer og behandles under den fælles beslutningsprocedure;

2. understreger, at samhørighedspolitikken er baseret på en solidaritetspolitik, idet den forfølger sin traktatfastsatte målsætning om at fremme og støtte en generel harmonisk udvikling af medlemsstaterne og regionerne, fremmer samarbejdet mellem regionerne og sigter mod at mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle mellem og inden for Unionens regioner for at sikre, at ingen regioner lades i stikken, under hensyntagen til de demografiske udfordringer; mener, at den skaber vækst og beskæftigelse i hele Unionen og bidrager til at opfylde centrale EU-målsætninger og -prioriteter, herunder klima- og energimålene og intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst; bemærker, at additionalitet kan medføre en afbalanceret anvendelse af strukturfondene i kombination med alle tilgængelige kilder, herunder finansielle instrumenter;

3. glæder sig over, at der ikke er flere betalingsbehov for perioden 2007-2013, at betalingsgennemførelsen og projektudvælgelsen er blevet styrket og nu er kommet op i tempo, og at projektudvælgelsen på stedet endelig er nået op på og ud over niveauet i den foregående programmeringsperiode og i september 2019 således var på 83 %; bemærker imidlertid, at der er store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til tempoet, og opfordrer Kommissionen til yderligere at bistå de medlemsstater, der er bagud, med at forbedre deres resultater;

4. noterer sig forhøjelsen på 2,5 % i forpligtelsesbevillingerne for underudgiftsområde 1b i budgetforslaget for 2020 i forhold til EU's 2019-budget, mens betalingsbevillingerne som helhed er steget med 6,4 %;

5. opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage erfaringerne fra denne programmeringsperiode til efterretning og undgå yderligere betalingskriser og fremtidige betalingsforsinkelser; henleder opmærksomheden på, at forsinket start af programmer og forsinket gennemførelse har ført til, at betalingsanmodningerne har hobet sig op;

6. understreger, at de i artikel 349 i TEUF nævnte regioner i den yderste periferi, på baggrund af deres økonomiske og sociale situation, den store strukturelle virkning af deres geografiske beliggenhed og deres særlige eksponering for virkningerne af klimaændringer, drager fordel af særlige foranstaltninger, navnlig inden for rammerne af samhørighedspolitikken, vedrørende betingelserne for at få adgang til stærkt tiltrængte og nødvendige midler til brug for fremme af bæredygtig udvikling og deraf følgende opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling;

7. minder om, at samhørighedspolitikken er et af de vigtigste instrumenter til at tage fat på de prioriteter, der er skitseret i Kommissionens budgetforslag for 2020; understreger investeringsafkastet af samhørighedspolitikken, da der for hver euro, der investeres, skabes et resultat på 2,74 EUR i vækst og jobskabelse;

8. bekræfter, at de regionale, lokale, bymæssige og andre myndigheder for at nå samhørighedspolitikkens mål skal arbejde sammen og etablere en dialog med civilsamfundsorganisationerne, herunder universiteter, miljøorganisationer og grupper, der repræsenterer etnisk og religiøs mangfoldighed, forskellige aldersgrupper, personer med handicap, seksuel orientering eller kønsidentitet;

9. minder om, at samhørighedspolitikken er et nyttigt redskab til at støtte modtagelsen og integrationen af migranter, og insisterer på, at EU's budget for 2020 bør bidrage til at tackle de udfordringer, der er forbundet med migration, i en ånd af solidaritet;

10. opfordrer til en omprogrammering af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet som følge af den aftale, der blev indgået under budgetproceduren for 2019, om at øge niveauet af forpligtelsesbevillinger betydeligt; insisterer på finansieringen af særlige foranstaltninger, der tager sigte på at begrænse udvandringen af unge fra mindre udviklede regioner;

11. er bekymret over konsekvenserne af et eventuelt brexit uden en aftale og især over den potentielle negative indvirkning på samhørighedspolitikken og de grænseoverskridende regioner; understreger vigtigheden af forhandlingerne om den næste FFR og opfordrer i den forbindelse indtrængende til, at de budgetmæssige konsekvenser, som brexit vil give for samhørighedspolitikken, begrænses i videst mulige omfang;

12. gentager, at det er vigtigt at styrke den administrative kapacitet hos de lokale og regionale myndigheder, hvilket er af afgørende betydning for en korrekt projektforberedelse og -gennemførelse på stedet;

13. bemærker, at regnskabsåret 2020 er det sidste i den nuværende FFR-periode, og understreger derfor, at det er vigtigt at forberede og lette tilpasningen til den nye finansielle periode;

14. udtrykker bekymring over, at målet om 20 % klimaudgifter på EU-budgettet for FFR for 2014-2020 ikke vil blive nået, og opfordrer indtrængende Kommissionen til i væsentlig grad at øge andelen af klimaudgifter i 2020; opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at tage behørigt hensyn til samhørighedspolitikkens vigtige bidrag til investeringer i klimabeskyttelse og til at nå Unionens klimaudgiftsmål, samtidig med at der sker en styrkelse af behovet for at lukke hullet på 3,5 mia. EUR i klimabudgettet og af behovet for at undgå at bruge offentlige midler på fossile brændstoffer, således at der kan fokuseres yderligere på bekæmpelse af klimaændringer, og Parisaftalen kan opfyldes;

15. mener, at der bør ydes tilstrækkelig støtte til tiltag, der har særlig fokus på sundheds- og miljøaspekter, og som også kan stamme fra krav med tilknytning til energiomstillingen, såsom dekommisionering af kernekraftværker; minder om behovet for at dekarbonisere de 41 regioner, der er afhængige af kul, gennem omskoling og opkvalificering af arbejdstagerne i kulsektoren, og for at sikre en retfærdig omstilling til en bæredygtig økonomi gennem oprettelse af en fond for retfærdig omstilling, der afsætter tilstrækkelige midler på budgettet til at sikre en rimelig og retfærdig omstilling til en kulstoffri økonomi inden 2050;

16. bemærker, at 2020 for så vidt angår overførsler til Connecting Europe-faciliteten vil være det andet år, hvor der kan anmodes om yderligere forfinansiering til foranstaltninger, der blev påbegyndt i 2014, 2015 eller 2016, og det sidste år for omfordeling af uudnyttede midler;

17. understreger, at samhørighedspolitikken ikke bør udsættes for nogen form for overførsel af midler, der kan bringe struktur- og investeringsfondenes evne til at opfylde deres mål i fare;

18. bemærker, at finansieringen af støtteprogrammet for strukturreformer vil blive sikret gennem anvendelse af den samlede margen for forpligtelser; advarer om, at der ikke bør foretages forhøjelser af finansieringen på bekostning af samhørighedspolitikken; minder om, at nye EU-initiativer bør finansieres med nye supplerende ressourcer og ikke på bekostning af EU's mangeårige politikker; bemærker, at samhørighedspolitikken og den økonomiske styring kan have forskellige målsætninger, og at reformer bør tage behørigt hensyn til de territoriale konsekvenser;

19. beklager faldet i bevillingerne til Samhørighedsfonden i forhold til den foregående programmeringsperiode og bemærker risikoen for at øge forskellene i udvikling for så vidt angår grundlæggende infrastruktur, navnlig transportinfrastruktur; opfordrer til mere fleksible budgetmekanismer for at lette omfordelingen af midler med henblik på yderligere investeringer i grundlæggende infrastruktur, navnlig TEN-T-infrastruktur, som drivkraft bag økonomisk, social og territorial inklusion på EU-plan i de medlemsstater, der tydeligvis halter bagefter;

20. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en gennemsigtig, retfærdig og ansvarlig anvendelse af Unionens midler.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

2.10.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

38

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Mathilde Androuët, Pascal Arimont, Adrian-Dragoş Benea, Isabel Benjumea Benjumea, Tom Berendsen, Stéphane Bijoux, Franc Bogovič, Andrea Cozzolino, Corina Crețu, Rosa D’Amato, Tamás Deutsch, Francesca Donato, Jill Evans, Raffaele Fitto, Cristian Ghinea, Mircea-Gheorghe Hava, Krzysztof Hetman, Manolis Kefalogiannis, Ondřej Knotek, Constanze Krehl, Elżbieta Kruk, Naomi Long, Cristina Maestre Martín De Almagro, Pedro Marques, Martina Michels, Andżelika Anna Możdżanowska, Andrey Novakov, Younous Omarjee, Alessandro Panza, Tsvetelina Penkova, Caroline Roose, André Rougé, Susana Solís Pérez, Monika Vana, Julie Ward

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Ciarán Cuffe, Barbara Ann Gibson, Tomislav Sokol, Maria Spyraki

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

38

+

ECR

Raffaele Fitto, Elżbieta Kruk, Andżelika Anna Możdżanowska

GUE/NGL

Martina Michels, Younous Omarjee

ID

Mathilde Androuët, Francesca Donato, Alessandro Panza, André Rougé

NI

Rosa D'Amato

PPE

Pascal Arimont, Isabel Benjumea Benjumea, Tom Berendsen, Franc Bogovič, Mircea-Gheorghe Hava, Krzysztof Hetman, Manolis Kefalogiannis, Andrey Novakov, Tomislav Sokol, Maria Spyraki

RENEW

Stéphane Bijoux, Cristian Ghinea, Barbara Ann Gibson, Ondřej Knotek, Naomi Long, Susana Solís Pérez

S&D

Adrian-Dragoş Benea, Andrea Cozzolino, Corina Crețu, Constanze Krehl, Cristina Maestre Martín De Almagro, Pedro Marques, Tsvetelina Penkova, Julie Ward

VERTS/ALE

Ciarán Cuffe, Jill Evans, Caroline Roose, Monika Vana

 

0

-

 

 

 

1

0

PPE

Tamás Deutsch

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 


 

 

UDTALELSE FRA Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (6.9.2019)

<CommissionInt>til Budgetudvalget</CommissionInt>


<Titre>om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020 </Titre>

<DocRef>(2019/2028(BUD))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Paolo De Castro</Depute>

 

 

 

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. noterer sig de 59 994,9 mio. EUR i forpligtelser og 58 014,3 mio. EUR i betalinger, som Kommissionen foreslår i budgetforslaget for 2020 til udgiftsområde 2, hvoraf bevillingerne til Den Europæiske Garantifond for Landbruget er forhøjet en smule til 43 531,8 mio. EUR i forpligtelser (+0,8 %) og til 43 501,7 mio. EUR i betalinger (+0,9 %) i forhold til 2019-budgettet; beklager dybt, at bevillingerne til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) reduceres til 14 708,7 mio. EUR i forpligtelser (-0,1 %) og 13 141,2 mio. EUR (-0,1 %) i betalinger i forhold til 2019-budgettet, hvilket hovedsagelig beror på en stagnation i ELFUL's nominelle værdi som sådan og på et stærkt fald i støtteudgifterne;

2. insisterer på, at enhver indtægt i EU-budgettet, der stammer fra formålsbestemte indtægter eller tilbagebetalinger fra uregelmæssigheder fra landbruget i tidligere år, skal forblive under udgiftsområde 2;

3. insisterer på, at landbrugsbudgettet ikke bør nedskæres yderligere, især fordi landbrugssektoren ofte rammes af kriser, der kræver budgetmæssige svar;

4. bemærker, at regnskabsåret 2020 er det sidste i den nuværende flerårige finansielle rammeperiode, og understreger derfor, at det er vigtigt at forberede og lette tilpasningen til den nye finansielle periode, hvor landbrugerne skal sikres en rimelig levestandard;

5. er dybt bekymret over de budgetmæssige konsekvenser af et aftaleløst Brexit og modsætter sig på det kraftigste – idet landbrugerne er nødt til at planlægge deres aktiviteter i forvejen – enhver uventet nedskæring af bevillingerne til den fælles landbrugspolitik i 2020, i tilfælde af at der ikke indgås en aftale mellem Unionen og Det Forenede Kongerige;

6. understreger, at Unionens budget absolut skal være i overensstemmelse med målene i Parisaftalen inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, der blev vedtaget i december 2015;

7. beklager nedskæringen af de af Kommissionen foreslåede bevillinger til producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren (-14,6 mio. EUR), som kan have en negativ indvirkning på deres voksende bidrag til at genskabe balancen i forhandlingspositionen i fødevareforsyningskæden, eftersom landbrugerne vil være direkte berørt; mener, at Kommissionen i denne forbindelse bør sikre, at betalingerne til denne sektor ikke reduceres; beklager, at der ikke afsættes bevillinger til fjerkrækødsektoren, og foreslår, at der tildeles midler under afsnittet "Andre foranstaltninger for svinekød, fjerkræ, æg, biavl og andre animalske produkter" til støtte for fjerkræsektoren, eftersom denne sektor lider under en urimelig forvridning af samhandelen med Ukraine;

8. beklager den manglende kompensation for den nedskæring af bevillinger, som Kommissionen har foreslået for frugt- og grøntsagsproducenter i Unionen, idet denne sektor står over for en alvorlig krise på grund af fytofage eller patologiske agenser som tristezavirussen for appelsiner, mal secco for citroner, tuta absoluta for tomater og xylella fastidiosa for oliventræer; anmoder derfor om, at der til trods for nedskæringerne af bevillingerne påtænkes en finansieringsplan for citrusfrugter for at støtte omkostningerne til omstilling af de nuværende citrusfrugt- og olivenplantager til sorter af de samme planter, som er mere modstandsdygtige, og som åbner mulighed for en reel relancering af sektoren;

9. glæder sig over Kommissionens forslag om at afsætte 50 mio. EUR til "Andre foranstaltninger for oksekød" med henblik på at støtte oksekødssektoren i Irland i tilfælde af markedsvanskeligheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges potentielle udtræden af Unionen; understreger, at Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen endvidere vil have en betydelig negativ indvirkning på flere landbrugssektorer i Unionen; anmoder Kommissionen om at foreslå en støtteplan baseret på en behørig konsekvensanalyse sektor for sektor og medlemsstat for medlemsstat for alle de landbrugssektorer i Unionen, der sandsynligvis vil blive berørt af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, og om at udvide denne plan til at omfatte de berørte medlemsstater i overensstemmelse med deres eksponeringsgrad; mener, at planen for at være effektiv skal omfatte strukturelle foranstaltninger, der tager sigte på at styrke organiseringen af de pågældende sektorer og fremme diversificeringen af handelsstrømme;

10. er af den opfattelse, at handelsaftalen mellem Unionen og Mercosur vil skabe et yderligere pres for de pågældende landbrugssektorer, og anmoder derfor Kommissionen om inden udgangen af 2019 at redegøre nærmere for indholdet af EU's støtteplan på 1 mia. EUR, der blev bebudet den 28. juni 2019, og som har til formål at gøre det muligt for følsomme landbrugssektorer i Unionen at håndtere de potentielle negative virkninger af denne aftale, hvis den ratificeres;

11. fremhæver den manglende budgetmæssige effektivitet med hensyn til at støtte følsomme sektorer, samtidig med at de åbnes op for yderligere konkurrence og risiko for markedsustabilitet, navnlig gennem bilaterale frihandelsaftaler; bemærker endvidere den langsigtede udhuling af de traditionelle egne indtægter i Unionens budget, som navnlig skyldes et fald i toldafgifterne som følge af frihandelsaftalerne;

12. noterer sig Kommissionens forslag om at bistå landbrugerne med en finansiel støttepakke på op til 1 mia. EUR i tilfælde af markedsforstyrrelser på grund af EU's handelsaftale med Mercosur; insisterer på, at disse midler ikke bør tages fra en eksisterende landbrugsbudgetpost;

13. er bekymret over den nuværende krise i sukkersektoren efter afskaffelsen af kvoteordningen og over den nylige meddelelse om otte fabrikslukninger i Unionen; beklager, at der ikke er afsat midler til denne sektor; mener, at det i mangel af en indgriben fra de offentlige myndigheders side skal gøres muligt for private aktører på frivillig basis at træffe private initiativer til at regulere produktionen; foreslår i denne forbindelse, at Kommissionen i lyset af den nye produktionssæson vurderer muligheden for at iværksætte budgetneutrale foranstaltninger, der er tilgængelige i henhold til artikel 222 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013[15], og som giver landbrugere, deres organisationer og deres anerkendte brancheorganisationer tilladelse til at indgå kollektive overenskomster med henblik på at trække sig tilbage fra markedet eller oplagre eller reducere deres produktion på en samordnet måde;

14. glæder sig over de øgede bevillinger, som Kommissionen har foreslået til salgsfremmende foranstaltninger, og som bekræfter effektiviteten af de forbedringer, som er foretaget via den seneste reform; mener, at Kommissionen bør fortsætte med at styrke salgskampagner for at åbne nye markeder for kvalitetsprodukter, da salgsfremmende foranstaltninger er afgørende for at øge andelen af Unionens eksport til markeder i hele verden;

15. beklager, at der ikke ydes støtte til landbrugere til foranstaltninger, navnlig inden for mælke- og mejerisektoren, som står over for vedvarende markedsvanskeligheder som følge af det russiske importforbud på en række af Unionens landbrugsprodukter (den russiske embargo);

16. minder om, at Unionens landbrugssektorer har lidt under virkningerne af den russiske embargo i de seneste fem år; understreger, at eventuelle yderligere virkninger på landbrugshandelsstrømmene i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen kan medføre yderligere forstyrrelser, og anmoder om yderligere bevillinger til ekstraordinære foranstaltninger, hvor det er nødvendigt;

17. mener, at Unionen kan yde et afgørende bidrag til at fremme sunde kostvaner, især blandt børn, og mener derfor, at det er af afgørende betydning, at de fastsatte lofter for EU's skoleordninger udnyttes fuldt ud, og at der i forbindelse med den nuværende forordning udvikles yderligere ordninger for bæredygtigt forbrug; opfordrer derfor medlemsstaterne til at styrke deres nationale programmer med henblik på at sikre fuld udnyttelse af de maksimale disponible bevillinger (250 mio. EUR) ved at indføre mindre bureaukratiske programmer;

18. glæder sig over den øgede støtte til forskning og innovation, der er afsat til levering af sikre fødevarer af høj kvalitet og til fødevaresikkerhed; understreger, at det er af afgørende betydning, at midler, der er øremærket til forskning inden for landbrugsfødevaresektoren, navnlig fra Horisont 2020-budgettet, forbliver fuldt ud tilgængelige til dette formål med henblik på at stimulere innovation og intelligente løsninger inden for landbrugssektoren og sektoren for udvikling af landdistrikter, navnlig gennem agroøkologisk forskning, der har en samlet tilgang til agroøkosystemet; understreger betydningen af den praktiske anvendelighed af resultaterne på bedriftsniveau og den rolle, som landbrugskonsulenttjenester spiller; understreger, at forskningspolitikken bør være i overensstemmelse med målene for miljø, klima, biodiversitet, sundhed og velfærd og bør tilskynde til og støtte initiativer, der er skræddersyet til behovene hos de små bedrifter, der ikke nyder godt af stordriftsfordele, således at disse kan drage fordel af nye teknologier; understreger behovet for at styrke sammenhængen mellem forskning og praksis ved at inddrage primærproducenter og udbrede viden og bedste praksis;

19. opfordrer Kommissionen til at yde tilstrækkelig finansiel støtte til yderligere udbredelse af intelligente og innovative løsninger i landbrugssektoren i betragtning af deres dokumenterede miljømæssige fordele og behovet for større landbrugseffektivitet; mener, at præcisionsdyrkning og brug af digitalisering bør analyseres og fremmes yderligere;

20. beklager nedskæringen af bevillingerne til fonden til hasteforanstaltninger vedrørende dyre- og plantesundhed på 60 %, i betragtning af at Unionen fortsat er sårbar over for udbrud af dyre- og plantesygdomme;

21. bemærker med alvorlig bekymring de alvorlige konsekvenser af spredningen af afrikansk svinepest (ASF) til adskillige medlemsstater og det store antal udbrud, der er registreret siden begyndelsen af 2019; er bekymret over, at store svinebesætninger er blevet berørt, og at titusinder af dyr er blevet slået ned i den forbindelse; beklager derfor manglen på bevillinger til forebyggelse og bekæmpelse af ASF, idet det understreges, at der i EU's budget for 2019 blev afsat 28 mio. EUR til dette formål; understreger, at der i Unionens budget for 2020 som minimum bør medtages en bevilling af tilsvarende størrelse; noterer sig, at tredjelande har investeret i forskning i udvikling af en vaccine mod ASF; er af den opfattelse, at Unionen bør investere i forskning og udvikling af en vaccine, der vil bidrage til at standse udbredelsen og forekomsten af ASF hurtigst muligt;

22. tilskynder medlemsstaterne til at øge etableringsstøtten til unge landbrugere i overensstemmelse med målet om at yde et bedre bidrag til generationsskiftet for landbrugere i Unionen;

23. fremhæver betydningen af tilsagn om udvikling af landdistrikterne og af udgifter til miljøvenlige landbrugsforanstaltninger og til økonomien i landdistrikterne i bred forstand, navnlig betydningen af initiativer, der er rettet mod og støtter unge landbrugere;

24. glæder sig over finansieringen af nye pilotprojekter, som er afgørende for overvejelserne om den fælles landbrugspolitiks fremtid, navnlig projekter vedrørende udvikling af en værktøjskasse til integreret bekæmpelse af skadegørere for landbrugere, fremme af "intelligente landsbyer" og etablering af et operationelt program for husdyrsektoren;

25. anmoder om, at bevillingerne til POSEI-programmerne fastholdes på de maksimumsniveauer, der er fastsat i EU-lovgivningen, for at understrege relevansen af disse programmer for landbrugsproducenternes modstandsdygtighed, og fremhæver den skrøbelige økonomiske situation i regionerne i den yderste periferi, som stadig er hårdt ramt af krisen.

 


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

4.9.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

39

5

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Mazaly Aguilar, Álvaro Amaro, Eric Andrieu, Attila Ara-Kovács, Carmen Avram, Adrian-Dragoş Benea, Benoît Biteau, Mara Bizzotto, Daniel Buda, Matt Carthy, Asger Christensen, Dacian Cioloș, Ivan David, Paolo De Castro, Jérémy Decerle, Diane Dodds, Herbert Dorfmann, Luke Ming Flanagan, Dino Giarrusso, Martin Häusling, Martin Hlaváček, Krzysztof Jurgiel, Jarosław Kalinowski, Elsi Katainen, Gilles Lebreton, Norbert Lins, Marlene Mortler, Ulrike Müller, Juozas Olekas, Sheila Ritchie, Bronis Ropė, Bert-Jan Ruissen, Anne Sander, Petri Sarvamaa, Annie Schreijer-Pierik, Veronika Vrecionová, Sarah Wiener, Juan Ignacio Zoido Álvarez

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Atidzhe Alieva-Veli, Franc Bogovič, Lena Düpont, Estrella Dura Ferrandis, Ivo Hristov, Jan Huitema, Anthea McIntyre, Joëlle Mélin, Tilly Metz, Daniela Rondinelli, Christine Schneider, Marc Tarabella, Irène Tolleret

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

39

+

ECR

Mazaly Aguilar, Krzysztof Jurgiel, Anthea McIntyre, Veronika Vrecionová

GUE/NGL

Matt Carthy, Luke Ming Flanagan

ID

Mara Bizzotto, Gilles Lebreton, Joëlle Mélin

NI

Diane Dodds, Dino Giarrusso

PPE

Álvaro Amaro, Franc Bogovič, Daniel Buda, Herbert Dorfmann, Lena Düpont, Jarosław Kalinowski, Norbert Lins, Marlene Mortler, Anne Sander, Petri Sarvamaa, Annie Schreijer-Pierik, Juan Ignacio Zoido Álvarez

Renew

Asger Christensen, Dacian Cioloș, Jérémy Decerle, Martin Hlaváček, Elsi Katainen, Ulrike Müller, Sheila Ritchie

S&D

Eric Andrieu, Attila Ara-Kovács, Carmen Avram, Adrian-Dragoş Benea, Paolo De Castro, Estrella Dura Ferrandis, Ivo Hristov, Juozas Olekas, Marc Tarabella

 

5

-

Verts/ALE

Benoît Biteau, Martin Häusling, Tilly Metz, Bronis Ropė, Sarah Wiener

 

1

0

ID

Ivan David

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 


 

 

 

UDTALELSE FRA Fiskeriudvalget (5.9.2019)

<CommissionInt>til Budgetudvalget</CommissionInt>


<Titre>om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020</Titre>

<DocRef>(2019/2028(BUD))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Chris Davies</Depute>

 

 

 

FORSLAG

Fiskeriudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. minder om, at der er behov for passende finansielle foranstaltninger for at sikre en levedygtig fiskerisektor, påpeger, at målene for den fælles fiskeripolitik kun kan opnås, hvis der stilles tilstrækkelige midler til rådighed; påpeger, at dette budget er koncentreret i sektion III og afsnit 11 "Maritime anliggender og fiskeri"; minder om, at Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og de obligatoriske bidrag til regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og aftaler om bæredygtigt fiskeri tegner sig for størstedelen af budgettet;

2. understreger, at der bør findes en balance mellem miljømæssige prioriteter og social og økonomisk stabilitet for at opnå en bæredygtig blå økonomi, navnlig for lokalsamfund, der afhænger af kystfiskeri af mindre omfang;

3. understreger, at den fælles fiskeripolitiks centrale mål bør skabe balance mellem levedygtigheden af en sektor, der har strategisk betydning for Den Europæiske Union, og behovet for at bevare de marine økosystemer ved at udvikle økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt fiskeri;

4. mener, at der er gjort en stor indsats for at øge den solide videnskabelige viden om havets biologiske ressourcer, men er af den opfattelse, at vi til trods for den øgede viden stadig er langt fra at opnå den optimale viden for at kunne foretage en passende vurdering; mener derfor, at EU-midlerne bør forhøjes både for så vidt angår de internationale forskningsorganisationer og medlemsstaternes videnskabelige forskningsorganisationer med henblik på at forbedre evalueringen af bestandene yderligere og styrke viden om havmiljøet, navnlig gennem en undersøgelse af indvirkningen af klimaændringer og forurening på fiskeressourcerne; mener mere generelt, at det er nødvendigt at tilskynde fiskerne til at bidrage til viden om havmiljøet, og der bør til dette formål ydes støtte til måleinstrumenter om bord på fartøjerne;

5. påpeger, at mere end halvdelen af tilførslen af fiskevarer til EU kommer fra internationale farvande og fra eksklusive økonomiske zoner i tredjelande; understreger, at EU's fremme af bæredygtigt fiskeri i tredjelandes farvande er afgørende for EU-flåden og for velstanden i EU's og tredjelandenes kystsamfund, for bevarelsen af fiskeressourcerne og havmiljøet, udviklingen af lokale industrier, beskæftigelse, der er affødt af fiskeri, forarbejdning og handel, og fiskeriets bidrag til fødevaresikkerheden; minder om den strategiske betydning af partnerskabsaftalerne om bæredygtigt fiskeri og i bredere forstand den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik; mener, at der skal kalkuleres med tilstrækkelige og pålidelige budgetmidler i det årlige budget for 2020, og at det aktuelle budget ikke bør reduceres, med henblik på at opfylde forpligtelserne i den internationale fiskeriaftale og sikre Unionens deltagelse i regionale fiskeriforvaltningsorganisationer;

6. minder om, at Unionen er deltagende part i internationale aftaler såsom Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling, navnlig mål 14 om bevarelse og bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer med henblik på bæredygtig udvikling, og at den skal overholde sine forpligtelser, når den udvikler sine politikker, herunder den fælles fiskeripolitik;

7. minder om, at et af den fælles fiskeripolitiks mål er at bidrage til at sikre Unionens fødevaresikkerhed; minder om, at en væsentlig del af de fiskevarer, der forbruges i Unionen, er importerede varer; understreger, at akvakultur er ved at blive et vigtigt element i at nå dette mål og mindsker Unionens afhængighed af at importere fiskevarer;

8. understreger, at der i budgettet for 2020 bør lægges særlig vægt på de afsatte finansielle ressourcer, der er nødvendige for at støtte fiskerisektoren, mens landingsforpligtelsen gennemføres;

9. gentager betydningen af kystfiskeriflåden og den ikkeindustrielle fiskerflåde; understreger, at denne sektor repræsenterer næsten 75 % af alle de fiskerfartøjer, der er registreret i Unionen, og tegner sig for næsten halvdelen af al beskæftigelse i fiskerisektoren og dermed er en vigtig faktor, ikke blot økonomisk, men også socialt, i talrige kystsamfund; bemærker, at erhvervsdrivende inden for kystfiskeri af mindre omfang er afhængige af sunde fiskebestande til deres primære indtægtskilde;

10. understreger betydningen af fiskeriets sociale og økonomiske dimension for lokalsamfundene og for visse maritime regioner, såsom kyst- og øområder, der er særligt afhængige af fiskeri; minder om, at fiskerivirksomheder i disse regioner ofte pålægges yderligere omkostninger og lider under permanente naturbetingede ulemper og derfor bør modtage supplerende støtte;

11. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at hjælpe lokalsamfund, der er afhængige af fiskeri, med at diversificere deres økonomier til andre maritime aktiviteter som f.eks. turisme, bevaring af havmiljøet, dataindsamling og forskning og til at hjælpe dem med at øge værdien af deres fiskeriaktiviteter ved for eksempel at give de nødvendige incitamenter;

12. bemærker, at vedtagelsen af de nuværende flerårige planer og gennemførelsen af nye tekniske foranstaltninger, der skal bidrage til at opnå bæredygtigt fiskeri, forudsætter en robust kontrolpolitik, der er understøttet af tilstrækkelige midler;

13. minder med henblik på at opretholde tilstrækkelig bæredygtighed om den afgørende betydning, som sociale og økonomiske foranstaltninger har med hensyn til at ledsage forvaltningsafgørelser om begrænsning af fiskeriaktiviteter;

14. fremhæver, at EU-Fiskerikontrolagenturet (EFCA) spiller en afgørende rolle med hensyn til koordineringen og gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, og at finansieringen derfor bør holdes på det nuværende niveau;

15. fremhæver problemet med plasthavaffald; mener, at der bør ydes en yderligere indsats, og at der bør sørges for tilstrækkelige midler til at sikre gennemførelse af de relevante regler om mindskning af plastprodukters indvirkning på havet;

16. henleder opmærksomheden på Det Forenede Kongeriges nuværende hensigt om at forlade Unionen, hvilket vil indvirke på gennemførelsen af EHFF for 2014-2020; påpeger, at "brexit" vil betyde, at det er af allerstørste vigtighed at få etableret en ny finansiel budgetramme for perioden 2021-2027; mener, at det kræver en højere grad af yderligere fleksibilitet i EU-budgettet at håndtere en sådan situation; bemærker, at brexit under ingen omstændigheder må føre til en mindskning af midlerne for så vidt angår den nuværende EHFF (2014-2027); anmoder derimod om, at budgettet for 2021-2027 øges, således at de erhvervsdrivende sættes i stand til at tackle de alvorlige konsekvenser af brexit;

17. understreger, at gennemførelsesgraden for EHFF for perioden 2014-2020 seks år efter vedtagelsen af den nuværende fond er meget lav, og at Kommissionen og medlemsstaterne skal fremskynde forvaltnings- og kontrolprocesserne og lette de administrative byrder for at sikre passende og rettidige fordele for sektoren;

18. henleder opmærksomheden på behovet for at øge finansieringen til de rådgivende råd i betragtning af deres større forpligtelse i henhold til artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 for så vidt angår regionaliseringsolitikker, der har en mere fremtrædende plads i de flerårige forvaltningsplaner og i den nye forordning om "tekniske foranstaltninger";

19. minder om den rolle, som fiskerne spiller som "havets vogtere", og opfordrer Kommissionen til at øremærke passende finansiering til foranstaltninger, der fremmer en kombination af fiskeri og miljøbevaringsaktiviteter såsom at indsamle plast i havet, at udtage vandprøver eller at have forskere med om bord og dermed yderligere reducerer indvirkningen på bestandene.

 


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

4.9.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

25

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Clara Aguilera, Christian Allard, Pietro Bartolo, Izaskun Bilbao Barandica, Rosanna Conte, Richard Corbett, Rosa D’Amato, Chris Davies, Filip De Man, Diane Dodds, João Ferreira, Søren Gade, Niclas Herbst, France Jamet, Predrag Fred Matić, Francisco José Millán Mon, Nosheena Mobarik, Grace O’Sullivan, Annie Schreijer-Pierik, Ruža Tomašić, Peter van Dalen, Theodoros Zagorakis

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Catherine Chabaud, Nicolás Gonzalez Casares, Ivo Hristov, Brian Monteith, June Alison Mummery, Manuel Pizarro, Caroline Roose, Raffaele Stancanelli, Maria Walsh

 


RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

25

+

ECR

Nosheena Mobarik, Ruža Tomašić

ID

Filip De Man, France Jamet

NI

Rosa D'Amato, Diane Dodds

PPE

Peter van Dalen, Niclas Herbst, Francisco José Millán Mon, Annie Schreijer-Pierik, Maria Walsh, Theodoros Zagorakis

RENEW

Izaskun Bilbao Barandica, Catherine Chabaud, Chris Davies, Søren Gade

S&D

Clara Aguilera, Pietro Bartolo, Richard Corbett, Nicolás Gonzalez Casares, Ivo Hristov, Predrag Fred Matić

VERTS/ALE

Christian Allard, Grace O'Sullivan, Caroline Roose

 

0

-

 

 

 

1

0

GUE/NGL

João Ferreira

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 


 

 

UDTALELSE FRA Kultur- og Uddannelsesudvalget (2.10.2019)

<CommissionInt>til Budgetudvalget</CommissionInt>


<Titre>om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020 </Titre>

<DocRef>(2019/2028(BUD))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Petra Kammerevert</Depute>

 

 

 

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. minder om, at programmet Erasmus+ er en strategisk investering, primært i Europas unge generation, som støtter uddannelses- og erhvervsuddannelsesmuligheder i hele Europa, bidrager til at øge den sociale samhørighed og opbygningen af en europæisk fællesskabsfølelse og derfor er en afgørende investering i EU's fremtid; fremhæver det forhold, at Erasmus+ er et af de mest kendte EU-programmer, selv om dets budget er relativt lille og udgør 1,8 % af den nuværende FFR; bekræfter på ny, at en væsentlig forhøjelse af budgettet til Erasmus+ er af afgørende betydning for i højere grad at bringe det i overensstemmelse med den store efterspørgsel efter programmet, som fremgår af antallet af modtagne ansøgninger, der langt overstiger de disponible midler; opfordrer derfor til, at finansieringen af alle budgetposter, der vedrører Erasmus+, forhøjes med 10 % i forhold til budgetforslaget for 2020 med henblik på at bekæmpe de lave succesrater og give flere mennesker mulighed for at nyde godt af programmet; gentager, at Parlamentet bakker op om en tredobling af budgettet til Erasmus+-programmet i den næste flerårige finansielle ramme (FFR), og at det agter at kæmpe for denne forhøjelse;

2. modsætter sig kraftigt de nedskæringer, som Rådet har foreslået for programmet Et Kreativt Europa, og som yderligere vil undergrave dets mål om at støtte EU's kulturelle og kreative sektorer og dermed fremme en følelse af europæisk tilhørsforhold, social samhørighed, beskæftigelse og vækst; insisterer på, at finansieringsniveauet skal svare til programmets ambitioner, og minder om, at programmet har været kronisk underfinansieret; anmoder derfor som modsvar på nedskæringerne om, at de budgetposter, der er knyttet til programmet Et Kreativt Europa, forhøjes med 10 % i forhold til budgetforslaget for 2020 med henblik på at fremme indsatsen for at styrke de kreative og kulturelle sektorer; gentager, at Parlamentet går ind for en fordobling af budgettet til programmet Et Kreativt Europa i den næste FFR, og at det agter at kæmpe for denne forhøjelse; opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte det flersprogede udbud af europæiske kulturelle TV-programmer af høj kvalitet i hele Europa gennem programmet Et Kreativt Europa;

3. anerkender, at den interinstitutionelle aftale om finansiering af det europæiske solidaritetskorps er blevet overholdt, og at der er afsat tilstrækkelige budgetmidler til, at programmet kan fungere; anerkender, at den del af programmet, der omfatter frivilligt arbejde, har vakt stor interesse blandt deltagere og organisationer; 

4. fremhæver værdien af programmet Europa for Borgerne med hensyn til at øge borgernes forståelse af Unionen og fremme en følelse af medborgerskab; beklager derfor dybt de budgetnedskæringer, som Rådet har foreslået; anmoder om, at de dertil knyttede budgetposter genopføres og styrkes med henblik på at fremme aktivt medborgerskab og demokratisk deltagelse; understreger, at det næste "Europa for Borgerne"-program har brug for passende finansiering i den næste FFR for perioden 2021-2027, selv om det bliver inden for rammerne af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier; mener, at der bør ske en yderligere styrkelse af undervisning i europæisk og globalt medborgerskab med henblik på at give den information, der er nødvendig for at forstå EU's institutionelle rammer og engagere sig som aktive medborgere i at tackle de globale udfordringer og de aktuelle internationale samfundspolitiske forandringer;

5. opfordrer Kommissionen til at gøre brug af den opmærksomhed, som det europæiske år for kulturarv 2018 har skabt, til at opbygge en sammenhængende og holdbar langsigtet strategi for fremme og beskyttelse af kulturarven i Europa, bl.a. gennem forskning, og til at afsætte de nødvendige midler til dette formål i 2020 og fremover; opfordrer i denne forbindelse til, at der stilles øremærkede midler til rådighed gennem relevante FFR-programmer;

6. glæder sig over, at kultur- og uddannelsesrelaterede projekter og infrastrukturer støttes på tværs af en række EU-programmer og -instrumenter, navnlig ESI-fondene, EFSI og Horisont 2020; opfordrer igen Kommissionen til at fremme sammenhængende synergier på tværs af EU-programmer – såsom Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten, Erasmus+, EaSI, Et Kreativt Europa og COSME, EFSI og ESI-fondene – for at øge støtten til projekter inden for områderne uddannelse, ungdom og sport samt i de kulturelle og kreative sektorer; fastholder, at synergierne ikke bør fortolkes som en godkendelse fra Parlamentets side af eventuelle omfordelinger eller budgetnedskæringer;

7. opfordrer, i betragtning af at sportskomponenten i programmet Erasmus+ har været en succes, Kommissionen til også at henvende sig til medlemsstaternes oversøiske territorier, hvor mere end fem millioner europæiske borgere er bosiddende; mener, at der i denne forbindelse er behov for realistiske og tilpassede budgetposter under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 til kapitlet om sport, herunder til tværnationale møder inden for rammerne af sportsprogrammet under Erasmus+;

8. opfordrer Kommissionen til at forbedre sin eksterne kommunikation og sit opsøgende arbejde over for borgerne med henblik på at imødegå falske nyheder og desinformation og forbedre informationen om Unionens aktiviteter; fremhæver betydningen af multimedietiltag til fremme af et fælles europæisk offentligt rum og flersprogethed; anerkender, at de europæiske samfund har brug for stærk og uafhængig journalistik, der giver dem information ud fra et europæisk perspektiv; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at sikre og forhøje budgetforslaget for 2020 for så vidt angår multimedieaktiviteter; opfordrer i denne forbindelse til en forhøjelse af budgetposten til multimedieaktiviteter på 5 % i budgetforslaget for 2020 for at sikre Euranet Plus' meget vigtige arbejde i den resterende del af FFR'en; opfordrer samtidig indtrængende Kommissionen til at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i forbindelse med anvendelsen af budgettet til multimedieaktiviteter, navnlig ved at oprette specifikke budgetposter for de forskellige aktioner, samt til at foretage en fuldstændig revision af det budget, der anvendes til multimedieaktiviteter;

9. er stærkt foruroliget over konklusionerne fra Den Europæiske Revisionsrets hurtige sagsgennemgang af Euronews, hvori det fremhæves, at 85 % af Euronews nu er ejet af private investorer, og kun 15 % er ejet af EU-tv-stationer og tredjelandes tv-stationer samt lokale offentlige myndigheder, at der mangler gennemsigtighed og ansvarlighed i EU's finansielle støtte til Euronews, at overvågnings- og evalueringsmekanismerne ikke er tilstrækkeligt robuste, og at Euronews ikke er tilgængelig for de fleste EU-borgere; er især bekymret over konklusionen om, at der efter revisionen af finansforordningen i 2018, som fjernede henvisningen til begrebet "organer, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel interesse for Unionen", er givet tilskud til Euronews i henhold til finansforordningens artikel 195, stk. 1, litra c) og f), og ikke i henhold til artikel 180 (tiltag, der skal bidrage til at nå Unionens politiske mål/organer, der udgør en del af eller støtter en EU-politik), hvilket antyder, at Euronews ikke længere arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel interesse for Unionen; opfordrer i lyset af ovenstående betragtninger indtrængende Kommissionen til at svare på alle de betænkeligheder, som Revisionsretten har givet udtryk for, som led i dens overvågning af de midler, der er blevet tildelt Euronews, og genoverveje sin tilgang til samarbejdet med Euronews; anmoder endvidere om, såfremt rammekontrakten med Euronews forlænges til efter 2020, at kontraktens varighed ikke overstiger to år; tilskynder endvidere Kommissionen til at overveje nye måder at give europæiske seere uafhængig og alsidig information om EU-anliggender på, idet der tages højde for ny teknologisk udvikling og ændringer i forbrugernes vaner; opfordrer derfor Kommissionen til at investere i en forskelligartet vifte af informationsinstrumenter, som kunne omfatte Euronews;

10. peger på det potentiale, der ligger i pilotprojekter og forberedende foranstaltninger; mener, at Kommissionens foreløbige vurdering af forberedende foranstaltninger efterlader meget begrænset tid til, at de rådgivende udvalg i Europa-Parlamentet kan tage stilling til bedømmelser og bemærkninger; beklager endvidere, at Kommissionens bedømmelser og bemærkninger i nogle tilfælde ikke er fuldstændigt objektive, og at de synes at være påvirket af institutionelle eller personlige præferencer; minder om, at manglende gennemførelse af en forberedende foranstaltning inden for Kommissionen aldrig kan retfærdiggøre en lav vurdering; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje at ændre proceduren for forudgående vurdering med henblik på at give udvalget tilstrækkelig tid til at behandle resultaterne af Kommissionens forhåndsvurdering; anmoder endvidere Kommissionen om at give feedback på gennemførelsen af udvalgets forberedende foranstaltninger med fokus på vellykkede og mislykkede projekter.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

1.10.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

25

4

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Asim Ademov, Isabella Adinolfi, Christine Anderson, Andrea Bocskor, Judith Bunting, Gianantonio Da Re, Laurence Farreng, Claire Fox, Romeo Franz, Catherine Griset, Irena Joveva, Petra Kammerevert, Niyazi Kizilyürek, Ryszard Antoni Legutko, Predrag Fred Matić, Dace Melbārde, Shaffaq Mohammed, Niklas Nienaß, Peter Pollák, Domènec Ruiz Devesa, Andrey Slabakov, Massimiliano Smeriglio, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Julie Ward, Salima Yenbou, Milan Zver

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Isabel Benjumea Benjumea, Ibán García Del Blanco, Iuliu Winkler

 


 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

25

+

ECR

Ryszard Antoni Legutko, Dace Melbārde, Andrey Slabakov

GUE/NGL

Niyazi Kizilyürek

NI

Isabella Adinolfi

PPE

Asim Ademov, Isabel Benjumea Benjumea, Andrea Bocskor, Peter Pollák, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Iuliu Winkler, Milan Zver

RENEW

Judith Bunting, Laurence Farreng, Irena Joveva, Shaffaq Mohammed

S&D

Ibán García Del Blanco, Petra Kammerevert, Predrag Fred Matić, Massimiliano Smeriglio, Julie Ward

VERTS/ALE

Romeo Franz, Niklas Nienaß, Salima Yenbou

 

4

-

ID

Christine Anderson, Gianantonio Da Re, Catherine Griset

NI

Claire Fox

 

1

0

S&D

Domènec Ruiz Devesa

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 


 

 

UDTALELSE FRA Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (9.9.2019)

<CommissionInt>til Budgetudvalget</CommissionInt>


<Titre>om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020</Titre>

<DocRef>(2019/2028(BUD))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Gwendoline Delbos-Corfield</Depute>

 

 

 

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. noterer sig den samlede nedskæring af forpligtelsesbevillingerne til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) på 15,4 % (dvs. med 172 mio. EUR) i forhold til 2019; beklager nedskæringen (på 29,5 %) af de forpligtelsesbevillinger, der har til formål at styrke og udvikle det fælles europæiske asylsystem og forbedre ansvarsfordelingen mellem medlemsstaterne i forhold til 2019; anerkender ikke desto mindre, at forpligtelsesbevillingerne fortsat ligger et godt stykke over det niveau, der blev fastsat i 2018-budgettet, og erkender, at nedskæringen i det mindste delvist er knyttet til det forhold, at reformen af Dublinforordningen er blevet blokeret som følge af politisk træghed i Rådet; minder om betydningen af at sikre høje asylstandarder i Unionen og af at tilvejebringe tilstrækkelig finansiel kapacitet til at støtte modtagelsen, indkvarteringen og integrationen af asylansøgere og migranter i medlemsstaterne, effektive tilbagesendelsesstrategier, genbosættelsesprogrammer, effektivitet i behandlingen af asylansøgninger, fuldbyrdelse af afgørelser i forbindelse med asylansøgninger samt til at reagere på nødhjælpsbehov i de medlemsstater, der er værter for et stort antal asylansøgere og/eller personer, der ankommer for første gang; bemærker, at budgettet for AMIF ikke omfatter finansielle reserver til finansiering af den reformerede Dublinlovgivning og de nye EU-genbosættelsesordninger, i tilfælde af at disse vedtages i løbet af 2020; foreslår, at der afsættes et beløb i reserven til midlertidige ordninger for ilandsætning i Unionen og omfordeling af personer, der er reddet i Middelhavet; foreslår, at EU's trustfond for Afrika og de regionale beskyttelsesprogrammer for Nordafrika, som primært støtter Unionens eksterne politikker, finansieres under udgiftsområde IV i Unionens budget (Et globalt Europa) i stedet for af AMIF under udgiftsområde III (Sikkerhed og medborgerskab); minder om behovet for at sikre sammenhæng mellem de foranstaltninger, der gennemføres under udgiftsområde III og udgiftsområde IV;

2. opfordrer Kommissionen til at øge antallet af budgetposter under AMIF for at gøre det lettere at opnå større gennemsigtighed med hensyn til, hvordan fondens finansielle midler allokeres til fondens forskellige mål; opfordrer navnlig til at holde udgifterne til forbedring af retfærdige tilbagesendelsesstrategier klart adskilt fra udgifterne til lovlig migration og fremme af effektiv integration af tredjelandsstatsborgere;

3. minder om behovet for at afsætte tilstrækkelige midler fra EU-budgettet til at styrke den eksterne dimension af migration og sikre en passende beskyttelse af EU's ydre grænser;

4. påpeger det lave beløb, der er afsat til katastrofebistand i Fonden for Intern Sikkerhed (8,5 mio. EUR); anmoder Kommissionen om på en omhyggelig og mere realistisk måde at revurdere dette beløb og om at tage hensyn til medlemsstaternes eventuelle behov for katastrofebistand inden for rammerne af Fonden for Intern Sikkerhed, såsom til håndtering af sikkerhedsrelaterede hændelser;

5. opfordrer til at øge finansieringen til programmet "Europa for Borgerne" i betragtning af den grundlæggende rolle, det spiller i forhold til at styrke det europæiske folk og dets medborgerskab;

6. bemærker forhøjelsen af forpligtelsesbevillingerne til RIA-agenturer, såsom Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) (41,5 %), den europæiske grænse- og kystvagt (34,6 %), Cepol (14 %), Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) (7,7 %), Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) (5,4 %), Eurojust (5,2 %) og Europol (2,1 %), i forhold til budgettet for 2019; glæder sig over den samlede forhøjelse af de midler, der er til rådighed gennem programmet for retlige anliggender; beklager imidlertid faldet i forpligtelserne til den programdel, der har til formål at lette og støtte det retlige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål (23,6 %);

7. bemærker, at budgettet for den europæiske grænse- og kystvagt er steget med 34,8 % (dvs. med 108 mio. EUR) i 2020 som følge af vedtagelsen af den europæiske grænse- og kystvagts nye mandat, hvilket er langt den største stigning blandt alle RIA-agenturer; minder om, at Revisionsretten som et led i dechargeproceduren for 2017-budgettet konstaterede, at medlemsstaterne havde overvurderet den europæiske grænse- og kystvagts økonomiske behov i 2017; bemærker målet om at stille flere menneskelige ressourcer til rådighed for den europæiske grænse- og kystvagt (10 000 grænsevagter inden 2027) og det faktum, at antallet af dødsfald til søs fortsat stiger som følge af manglen på eftersøgnings- og redningsoperationer i Middelhavet; foreslår, at dette finansielle boost også anvendes til at redde liv til søs; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at oprette en eftersøgnings- og redningsoperationsfond med henblik på at sikre, at sådanne eftersøgnings- og redningsaktioner i Middelhavet øges betydeligt; beklager den påfaldende forskel mellem forpligtelsesbevillingerne til den europæiske grænse- og kystvagt (420 mio. EUR) i 2020 og det beløb, der er afsat til Det Europæiske Asylstøttekontor (133 mio. EUR); opfordrer til, at EASO omdannes til et fuldgyldigt decentraliseret EU-agentur med et stærkt udvidet mandat, og mener, at EASO's budget og personale bør øges for at sikre, at agenturet får mulighed for at udføre de opgaver, det har fået overdraget; noterer sig den samlede nedskæring af ISF-forpligtelsesbevillingerne på 6,1 % (dvs. med 32,6 mio. EUR) i forhold til 2019; minder om behovet for at yde støtte på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager;

 8. glæder sig over forhøjelsen af forpligtelsesbevillingerne til Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) (70,5 %); minder om den vigtige rolle, som EPPO spiller med hensyn til at efterforske og retsforfølge svig, der involverer EU-midler, og behovet for at stille tilstrækkelige finansielle midler til rådighed, således at myndigheden bliver fuldt operationel inden december 2020; anmoder Kommissionen om at foretage en yderligere undersøgelse af det finansielle behov i forbindelse med at udvide EPPO's rolle til at omfatte grænseoverskridende terrorisme i overensstemmelse med dets meddelelse af 12. september 2018;

9. beklager, at Kommissionen ikke imødekom budgetanmodningerne fra Europol og Eurojust, men foreslog at nedskære midlerne til Europol i 2020 med 33,5 mio. EUR og til Eurojust med 3,7 mio. EUR i forhold til deres finansielle mål; understreger, at en sådan nedskæring kan have en indvirkning på de to agenturers operationelle aktiviteter; bemærker, at Europols støtte har været fuldstændig afgørende i forbindelse med fælles efterforskninger på tværs af Unionen, og at agenturet spiller en central rolle i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet; støtter gennemførelsen af Europols strategi 2020+, der har til formål at styrke Europols operationelle støtte og analytiske kapacitet til gavn for medlemsstaterne, og foreslår nye investeringer inden for vigtige kriminalitetsområder som f.eks. bekæmpelse af narkotikahandel og økonomisk kriminalitet; bemærker, at nedskæringen på 18,7 % (dvs. 55 mio. EUR) i forpligtelsesbevillingerne til eu-LISA er i overensstemmelse med afslutningen af udviklingen af ind- og udrejsesystemet; gentager behovet for at sikre tilstrækkelig finansiel støtte, personale og personaleuddannelse til RIA-agenturer, således at de kan opfylde de opgaver, som de er blevet pålagt, i fuld gennemsigtighed, og med henblik på at bekæmpe grænseoverskridende alvorlig kriminalitet i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder på en effektiv måde;

10. glæder sig over det beløb, der er tildelt Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) (19 mio. EUR); bemærker, at mere end 30 % af dette beløb anvendes til at varetage sekretariatsfunktionen for Det Europæiske Databeskyttelsesråd; understreger nødvendigheden af at sikre EDPS tilstrækkelige budget- og personalemæssige ressourcer til i fuld uafhængighed at udføre de yderligere opgaver, der følger af gennemførelsen af EU's nye databeskyttelsesforordning (GDPR); understreger derfor, at det tildelte budget er det absolutte minimum;

11. er bekymret for, at Kommissionens forslag til budget for Cepol (et finansieringshul på 1,5 mio. EUR) ikke giver Cepol mulighed for i tilstrækkelig grad at dække medlemsstaternes uddannelses- og erhvervsuddannelsesbehov for så vidt angår de retshåndhævende myndigheder i Unionen og dens nabolande; beklager, at Cepol ikke får tilstrækkelig finansiering til at tackle nye udfordringer i lyset af de nye informationssystemer, såsom SIS II, og at det ikke kan levere uddannelse til retshåndhævelsespersonale på områder som korruption og afgiftssvig, selv om EU's vurdering af strategiske uddannelsesbehov har identificeret disse som nødvendige for retshåndhævelsen på EU-plan; bemærker, at det i stedet var nødt til at afvise 54 gyldige og legitime anmodninger om uddannelse fra medlemsstaternes side på områderne retshåndhævelse, ulovlig indvandring, hadforbrydelser og hvidvaskning af penge, på grund af budgetmæssige begrænsninger; hævder, at Cepols budgetanmodning (12 mio. EUR) for 2020 er nødvendig for at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel fra medlemsstaterne, navnlig inden for cyberkriminalitet og digitalisering; påpeger, at tillid, netværk og informationsudveksling mellem retshåndhævende myndigheder på tværs af grænserne kan forbedres yderligere ved at tilføje en ny komponent af en måneds varighed til Cepols nuværende udvekslingsprogram og tilbyde studiebesøg til Europol og udvekslingsprogrammer mellem operationelle medarbejdere fra medlemsstaterne og Europols personale; mener dog, at dette vil kræve, at Cepol tildeles passende yderligere finansielle og menneskelige ressourcer;

12. noterer sig den stigende rekruttering af "midlertidigt ansatte" i forhold til "kontraktansatte" i EU-agenturerne; mener, at følsomheden af oplysninger, der er tilgængelige for agenturernes personale på området for retlige og indre anliggender, kræver en streng fortrolighedspolitik, navnlig i forbindelse med ansættelse og forvaltning af personale;

13. opfordrer Kommissionen til at øge støtten til undersøgende journalistik, herunder grænseoverskridende undersøgende journalistik, og mediefrihed gennem øremærkede midler, som bl.a. bidrager til at afsløre og bekæmpe kriminalitet og til at øge opmærksomheden blandt Unionens borgere;

14. minder om sin støtte til bekæmpelse af diskriminerende praksisser, kønsbaseret vold, hadforbrydelser samt til retten til fuld udøvelse af rettigheder, ligestilling og programmer for retlige anliggender; understreger den betydningsfulde rolle, som bevillinger, der er blevet anvendt til ikkediskriminationsinstrumenter og til støtteprogrammer for ligestilling, spiller i forhold til at håndhæve mindretals rettigheder med særligt fokus på rettigheder for kvinder, ældre personer, personer med handicap samt for LGBTQI+-personer;

15. opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at gennemføre kønsbudgettering i alle offentlige udgifter, navnlig i forbindelse med planlægning, forhandling, gennemførelse og revurdering af den næste flerårige finansielle ramme (FFR); mener, at tilsagnet om at sikre fremme og beskyttelse af ligestilling mellem kønnene og kvinders og pigers rettigheder under 2020-budgetproceduren er af afgørende betydning; er af den opfattelse, at kønsbudgettering derfor bør integreres i alle budgetposter og tage højde for: 1) øget ansvarlighed og gennemsigtighed i den finanspolitiske planlægning, 2) øget kønsbudgettering i budgetprocessen og 3) fremskridt med hensyn til ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder;

16. opfordrer til, at der fastsættes referenceværdier for bæredygtig og tilstrækkelig finansiering til foranstaltninger i forbindelse med en effektiv gennemførelse af Istanbulkonventionen og direktivet om ofres rettigheder som centrale dele af lovgivningen om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet samt ydelse af passende støtte til ofre med henblik på at skabe en omfattende retlig ramme og tilgang til bekæmpelse af kønsbaseret vold, oplysningskampagner og opbygning af en egentlig offentlig infrastruktur for at bekæmpe denne form for vold;

17. beklager, at der ikke er sket mærkbare fremskridt med hensyn til at følge op på Unionens politiske og retlige løfter om ligestilling og kønsmainstreaming i budgetprocessen og på udgiftsbeslutningerne siden 2015, hvilket også fremgår af det forhold, at der hverken i midtvejsgennemgangen af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 eller i Kommissionens forslag til ligestilling mellem mænd og kvinder for 2021-2027 er blevet taget hensyn hertil.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

5.9.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

46

10

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Malik Azmani, Katarina Barley, Pernando Barrena Arza, Pietro Bartolo, Vladimír Bilčík, Vasile Blaga, Saskia Bricmont, Jorge Buxadé Villalba, Damien Carême, Caterina Chinnici, Clare Daly, Anna Júlia Donáth, Lena Düpont, Cornelia Ernst, Sylvie Guillaume, Balázs Hidvéghi, Antony Hook, Evin Incir, Sophia in ‘t Veld, Marina Kaljurand, Fabienne Keller, Peter Kofod, Moritz Körner, Alice Kuhnke, Jeroen Lenaers, Juan Fernando López Aguilar, Magid Magid, Roberta Metsola, Claude Moraes, Nadine Morano, Javier Moreno Sánchez, Maite Pagazaurtundúa, Kostas Papadakis, Nicola Procaccini, Paulo Rangel, Terry Reintke, Ralf Seekatz, Michal Šimečka, Birgit Sippel, Sylwia Spurek, Tineke Strik, Ramona Strugariu, Annalisa Tardino, Dragoş Tudorache, Milan Uhrík, Tom Vandendriessche, Bettina Vollath, Jadwiga Wiśniewska, Javier Zarzalejos

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Bartosz Arłukowicz, Gwendoline Delbos-Corfield, Claire Fox, Raphaël Glucksmann, Lívia Járóka, Kris Peeters, Anne-Sophie Pelletier, Sabrina Pignedoli, Loránt Vincze, Maria Walsh, Juan Ignacio Zoido Álvarez

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

46

+

NI

Sabrina Pignedoli

PPE

Bartosz Arłukowicz, Vladimír Bilčík, Vasile Blaga, Lena Düpont, Balázs Hidvéghi, Lívia Járóka, Jeroen Lenaers, Roberta Metsola, Kris Peeters, Paulo Rangel, Ralf Seekatz, Loránt Vincze, Maria Walsh, Javier Zarzalejos, Juan Ignacio Zoido Álvarez

RENEW

Malik Azmani, Anna Júlia Donáth, Antony Hook, Sophia in 't Veld, Fabienne Keller, Moritz Körner, Maite Pagazaurtundúa, Michal Šimečka, Ramona Strugariu, Dragoş Tudorache

S&D

Katarina Barley, Pietro Bartolo, Caterina Chinnici, Raphaël Glucksmann, Sylvie Guillaume, Evin Incir, Marina Kaljurand, Juan Fernando López Aguilar, Claude Moraes, Javier Moreno Sánchez, Birgit Sippel, Sylwia Spurek, Bettina Vollath

VERTS/ALE

Saskia Bricmont, Damien Carême, Gwendoline Delbos-Corfield, Alice Kuhnke, Magid Magid, Terry Reintke, Tineke Strik

 

10

-

GUE/NGL

Pernando Barrena Arza, Clare Daly, Cornelia Ernst, Anne-Sophie Pelletier

ID

Peter Kofod, Annalisa Tardino, Tom Vandendriessche

NI

Claire Fox, Kostas Papadakis, Milan Uhrík

 

4

0

ECR

Jorge Buxadé Villalba, Nicola Procaccini, Jadwiga Wiśniewska

PPE

Nadine Morano

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 


 

 

UDTALELSE FRA Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (4.9.2019)

<CommissionInt>til Budgetudvalget</CommissionInt>


<Titre>om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020 </Titre>

<DocRef>(2019/2028(BUD))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Antonio Tajani</Depute>

 

 

 

FORSLAG

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. glæder sig over Kommissionens foreslåede forhøjelse af midlerne til kommunikationstiltag med 1,9 % i forpligtelsesbevillinger og 2,2 % i betalingsbevillinger i forhold til 2019-budgettet; mener, at kommunikationen med borgerne bør fremmes for at sikre en bred offentlig debat og inddragelse af borgerne i drøftelserne om Europas fremtid; minder om de fordele, der er påvist ved borgerhøringer som dem, der allerede har været afholdt i EU's medlemsstater;

2. glæder sig derfor over den foreslåede forhøjelse af midlerne til "Kommunikation i Kommissionens repræsentationer, borgerdialog og partnerskabsaktioner" med 8,8 % i forpligtelsesbevillinger og 7,9 % i betalingsbevillinger; beklager imidlertid Rådets standpunkt om at skære ned på finansieringen til kommunikationsaktiviteter;

3. understreger, at det er nødvendigt at fortsætte indsatsen for at bekæmpe falske nyheder og desinformation med passende finansieringsniveauer til disse aktiviteter og samtidig sikre tilstrækkeligt interinstitutionelt samarbejde;

4. glæder sig over den foreslåede forhøjelse på 3,1 % i forpligtelsesbevillingerne, men beklager nedskæringen på 3,8 % i betalingsbevillingerne til programmet "Europa for Borgerne" (budgetpost: 18 04 01 01); fordømmer Rådet for dets standpunkt om at reducere forpligtelsesbevillingerne til dette formål med 4,4 % i betragtning af, at dette program er af afgørende institutionel betydning for at fremme et demokratisk EU; glæder sig over forhøjelsen på 5,3 % i forpligtelsesbevillingerne og 21,3 % i betalingsbevillingerne til programmet for "rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab" (budgetpost: 33 02 01), men beklager Rådets standpunkt om at reducere forpligtelsesbevillingerne med 3,5 %; glæder sig over, at der afsættes et særskilt beløb til budgetposten for det europæiske borgerinitiativ (ECI);

5. fremhæver, at det er nødvendigt at give sekretariatet for det fælles åbenhedsregister tilstrækkelige og passende administrative og økonomiske midler til, at det kan varetage sine opgaver, da det spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre retfærdighed og åbenhed omkring interesserepræsentanters aktiviteter;

6. opfordrer Kommissionen til at fremsætte de nødvendige forslag om finansiering af den foreslåede konference om Europas fremtid; påpeger, at konferencen bør kunne fungere med den nødvendige grad af autonomi og inddragelse af Europa-Parlamentet på lige fod med de øvrige EU-institutioner; understreger desuden, at konferencen bør give mulighed for deltagelse og inddragelse af en bred vifte af borgere, herunder unge;

7. mener, at EU er nødt til at opbygge mere viden om og tillid til EU's budget og dets merværdi blandt borgerne ved at fremlægge en budgetanalyse af alle nye programmer og nye opgaver for så vidt angår de besparelser, der opnås på nationalt plan, og den merværdi, der skabes på EU-plan; mener, at vi derved kan vinde EU-borgernes og ‑medlemsstaternes støtte, ændre tankegangen med hensyn til bidrag til EU-budgettet og medvirke til at fremme det europæiske projekt yderligere.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

3.9.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

3

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Martina Anderson, Gerolf Annemans, Catherine Bearder, Gabriele Bischoff, Damian Boeselager, Richard Corbett, Pascal Durand, Daniel Freund, Charles Goerens, Maria Grapini, Brice Hortefeux, Laura Huhtasaari, Giuliano Pisapia, Paulo Rangel, Antonio Maria Rinaldi, Domènec Ruiz Devesa, Antonio Tajani, László Trócsányi, Guy Verhofstadt, Loránt Vincze

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Vladimír Bilčík, Gwendoline Delbos-Corfield, Othmar Karas, Miapetra Kumpula-Natri

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

21

+

GUE/NGL

Martina Anderson

PPE

Vladimír Bilčík, Brice Hortefeux, Othmar Karas, Paulo Rangel, Antonio Tajani, László Trócsányi, Loránt Vincze

RENEW

Catherine Bearder, Pascal Durand, Charles Goerens, Guy Verhofstadt

S&D

Gabriele Bischoff, Richard Corbett, Maria Grapini, Miapetra Kumpula Natri, Giuliano Pisapia, Domènec Ruiz Devesa

VERTS/ALE

Damian Boeselager, Gwendoline Delbos-Corfield, Daniel Freund

 

3

-

ID

Gerolf Annemans, Laura Huhtasaari, Antonio Maria Rinaldi

 

0

0

 

 

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 


 

 

UDTALELSE FRA Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (2.10.2019)

<CommissionInt>til Budgetudvalget</CommissionInt>


<Titre>om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020 </Titre>

<DocRef>(2019/2028(BUD))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Frances Fitzgerald</Depute>

 

 

 

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. whereas the Union is founded on, inter alia, the value of equality between men and women, and Article 8 of the Treaty on the Functioning of the European Union provides that, in all its activities, the Union shall aim to eliminate inequalities, and to promote equality, between men and women, and therefore requires that gender equality be incorporated into all policies and addressed at all levels of the budgetary process via gender mainstreaming and gender budgeting; whereas ensuring coherence between their internal budgetary and discharge procedures and their external actions in the field of promotion of gender equality is essential to the credibility of Parliament and the other Union institutions;

B. whereas budgets are not gender-neutral and thus need to be established with the clear objective of anti-discrimination and the goal of benefitting both genders equally; 

C. whereas the Union has committed to implementing the Sustainable Development Goals, including Goal 5 on Gender Equality;

D. whereas Parliament has repeatedly called for sufficient funding of the Rights, Equality and Citizenship Programme (REC Programme) and for the Daphne-specific objective of that programme to keep as high a profile as possible; whereas Parliament has called for the continuation of all actions relating to combating violence against women by means of an independent budget allocation dedicated to that goal also in the Rights and Values programme for the multiannual financial framework (MFF) 2021-2027;

E. whereas women remain under-represented in the labour market, as well as in public and political life, and devote a disproportionately greater amount of time than men to unpaid housework and care;

F. whereas the proposal for the draft general budget for the European Union for 2020 seeks to continue supporting strategic investment and sustainable growth in order to improve economic cohesion and create jobs, in particular for young people, older persons and persons with disabilities; whereas, in this regard, it is important also to focus on increasing the participation of women, including LGBTI women, in the labour market by, among other measures, investing in infrastructures and public services to support work life balance and increasing their potential in all sectors of economy, including the digitalised economy, information and communication technologies (ICT) and science, technology, engineering and mathematics (STEM) , as well as in leadership positions, and on reducing the gender employment and pay gap;

G. whereas digitalisation has a substantial impact on the labour market, including by creating new job opportunities and more flexible working conditions such as teleworking, which could serve as a tool for better reconciliation of professional and domestic duties for both women and men;

H. whereas gender equality is a core objective of the Union, yet remains severely underfunded. In 2019 the European Institute for Gender Equality found that just 1 % of the Union’s Structural and Investment Funds have been set aside for the promotion of gender equality within the 2020 Union budget. Yet gender inequality and discrimination carry an enormous economic cost to both women and society. The World Bank estimates that around EUR 145 trillion is lost in human capital wealth as a result of gender pay inequality. In England and Wales alone, domestic violence costs approximately 33 billion dollars per year, according to UN Women in 2016;

1. Reaffirms its strong request to promote equality between women and men, by supporting gender equality mainstreaming and gender budgeting at all levels within the budgetary procedure, including when finalising the negotiations of the next MFF, and to use budgetary expenditure as an effective tool for combatting existing inequalities and promoting gender equality, including LGBTI women and men; recalls that gender budgeting is a methodology that must be applied to all Union budget lines; recalls the importance of an increase in resources for gender equality in order to achieve substantial progress and the need for better channelling and monitoring of Union funding in this regard, in particular in the case of Member States that violate the rule of law and experience a backlash in women’s rights;

2. Stresses that gender budgeting must become an integral part of the budgetary procedure in all budget lines, and not only in programmes in which the gender impact is most obvious, so that budgetary expenditure becomes an effective tool for promoting gender equality;

3. Recalls that gender budgeting is one dimension of a broader gender mainstreaming strategy and points out the importance of implementing gender mainstreaming in all the stages of the policy cycle;

4. Recalls that one of the requirements to implement gender budgeting is to foresee independent budget lines for targeted actions linked to gender equality goals; reiterates its requests, therefore, to also assign an independent budget line to the objective in the REC Programme dedicated to promote gender equality and to advance gender mainstreaming;

5. Regrets the tendency of the last years to cut Union funds which combat all forms of violence against women and girls and reaffirms its request to increase resources for the Daphne-specific objective of the current REC Programme and that such an increase is maintained in the Rights and Values programme; calls to ensure that adequate funding is made available for actions aimed at combating both violence against women and girls, including female genital mutilation (FGM), and trafficking in human beings, particularly for the purpose of sexual exploitation, in the framework of the effective implementation of the Council of Europe Convention on preventing and combating violence against women and domestic violence; calls on the Commission to support programmes and measures specifically tackling harassment, including sexual harassment;

6. Calls on Member States to ratify without delay the Istanbul Convention on preventing and combating violence against women and domestic violence, with particular regard to the Convention’s role in the protection of women and girls from violence and the resultant economic impact on victims and societies; calls on relevant Union funds to be utilised in assistance to preparations for, or continued efforts towards, implementation of the Istanbul Convention in Member States;

7. Stresses the need to continue all actions focused on preventing and combating all forms of violence against women in the framework of the programme that will replace the REC Programme in the next MFF period, with an independent budget allocation for combating gender-based violence against women and specific attention to combat trafficking in human beings and sexual exploitation as well as honour culture and honour-related violence;

8. Stresses the need for specific funding to support the most vulnerable women and girls in our society, in particular women with disabilities, women refugees and victims of trafficking and abuses; supports in this regard increasing both commitment and payment appropriations of the two strands of the REC Programme;

9. Stresses the need to reinforce budgetary allocations that support women’s access to sexual and reproductive health and rights, both within and outside the Union, as this access is increasingly at risk;

10. Calls for the Union to support women´s rights organisations and activists and their work as well as to increase their representation in European decision-making processes;

11. Reaffirms its request for increased resources under the Union Structural Funds to uphold women’s economic and social rights, especially through measures to increase women’s participation in the labour market and investment in high-quality public care services;

12. Stresses the importance to use the European Structural and Investment Funds, namely the European Regfuibak Development Fund (ERDF) and the European Social Fund (ESF), to promote women’s employment, including by financing high-quality, affordable care facilities;

13. Calls for budgetary allocations to support women’s entrepreneurship and women’s economic independence and to ensure and encourage access for women to specialised professional training, affordable loans and equity finance through Union programmes and funds, such as COSME, Horizon 2020 and the ESF Fund in order to maximise women’s participation in the labour market particularly single mothers, care-takers and women returning to the job market after a long break in order to increase their employability; with regard to those funds, which should be sufficiently resourced, calls for, supporting the promotion of gender equality through education and health care and the increased integration of a gender perspective and the objective of achieving gender equality through each programme;

14. Notes with concern the low number of female students studying ICT-related subjects and reiterates the need to restore the budget proposed by the Commission in that area; adds that, with a view to closing the digital gender divide, there needs to be adequate funding to improve education, to support female entrepreneurs in the digital sector and to increase awareness-raising campaigns;

15. Stresses the need to close the digital divide between women and men, which leads to significant disparities in the labour market, by earmarking resources for education and training, as well as support for self-employed women;

16. Stresses the need to earmark resources to encourage women's interest in the digital economy and sectors such as ICT and STEM, and to support them in this context;

17. Stresses the importance of adequate earmarking of funding for the Youth Employment Initiative (YEI) in order to combat particularly high rates of youth unemployment; calls for equal participation of girls and young women in the measures covered by that initiative to be ensured and that special attention is paid to quality offers of training and employment for them, particularly in the digitalised economy, ICT and STEM sectors where women are significantly underrepresented both in terms of education and training as well as employment, leading to a digital gap between women and men; takes the view that measures as the YEI should contribute not only to helping young people join the labour force, but also to promote quality employment; affirms that special attention should also be paid to funding of quality training on issues such as sexism, sexual harassment, mobbing and hate speech, with encouraged equal participation of girls, young women, as well as boys and young men.

18. Recalls that a very significant number of refugees and asylum seekers entering the Union are women and children; highlights that gender mainstreaming is also among the founding principles of the Asylum, Migration and Integration Fund (AMIF) and reiterates its call for the gender dimension to also be taken into account in migration and asylum policies by allocating specific funds dedicated to prevent gender-based violence and ensuring access to health and reproductive health and rights;

19. Stresses that it is essential to ensure an adequate budget for human development to achieve the Agenda 2030 and SDGs, including SDG5; recalls the Union’s commitment to invest 20 % of the official development assistance in human development and calls for appropriate allocations on human development to support measures and projects aimed at eradicating female and child poverty; better integration into the labour market; eliminating wage inequalities between men and women; combating violence against women, children and young people; and to improve access to and provision of health care, including sexual and reproductive health and rights, education, gender equality and social protection under the Global Public Goods and Challenges programme;

20. Calls for the budget to tackle FGM to continue to be allocated throughout external action programmes, including the Development Cooperation Instrument;

21. Stresses that in the past decade, with the outbreak of the economic and financial crisis, economic, social, labour market and gender inequalities within and between Member States have been aggravated; recalls the important role of the European Institute for Gender Equality in raising awareness of the extent and the causes of gender inequality in the Union and calls for the Institute’s budget, staff establishment plan and independence to be adequately resourced which will ensure the smooth running of the Institute and to implement ambitious projects; also calls for greater resources for the budget line 'promoting non-discrimination and equality';

22. Notes that the European Institute for Gender Equality found in 2019 that gender mainstreaming is “treated as a theme that has little impact on the actual content of funding programmes”; calls therefore for robust and comprehensive measures to improve gender mainstreaming efforts, including a renewed focus on the promotion of accountability and transparency in fiscal planning and an increase in gender response participation in the budget process;

23. Recommends in particular increasing funding to promote the protection of maternity, parenthood and early childhood through the appropriate programmes; calls, to that end, for maternal and child health to be given special importance in the EU's 2020 budget; further recommends that funds be guaranteed for the defence, promotion and support of breastfeeding, thereby contributing to efforts to achieve the World Health Organisation's target of having 50% of babies worldwide exclusively breastfed for the first six months of their lives by 2025, which would require, among other measures, ensuring maternity and paternity leave is long enough and sufficiently well remunerated;

24. Calls for budgetary allocations to target the specific needs of different groups of women facing a diverse range of economic challenges, including but not limited to: period poverty among young girls, economic deprivation of single female pensioners and the gender pensions gap, unpaid caring duties and time poverty among mothers and female carers, and socio-economic exclusion and employment discrimination against BAME women;

 


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

30.9.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

5

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Christine Anderson, Annika Bruna, Belinda De Lucy, Frances Fitzgerald, Jackie Jones, Sandra Pereira, Pina Picierno, Samira Rafaela, Elżbieta Rafalska, Evelyn Regner, María Soraya Rodríguez Ramos, Christine Schneider, Elissavet Vozemberg-Vrionidi

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Isabella Adinolfi, Lena Düpont, Lina Gálvez Muñoz, Marina Kaljurand, Elena Kountoura, Alessandra Moretti, Alexandra Louise Rosenfield Phillips, Pernille Weiss

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)

Mazaly Aguilar, Enikő Győri, Pär Holmgren, Kathleen Van Brempt

 


 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

19

+

PPE

Lena Düpont, Frances Fitzgerald, Christine Schneider, Pernille Weiss, Elissavet Vozemberg‑Vrionidi

S&D

Lina Gálvez Muñoz, Jackie Jones, Marina Kaljurand, Alessandra Moretti, Pina Picierno, Evelyn Regner, Kathleen Van Brempt

RE

Samira Rafaela, María Soraya Rodríguez Ramos

GREENS/EFA

Pär Holmgren, Alexandra Louise Rosenfield Phillip

GUE/NGL

Elena Kountoura, Sandra Pereira

NI

Isabella Adinolfi

 

5

-

ID

Christine Anderson, Annika Bruna

ECR

Mazaly Aguilar, Elżbieta Rafalska

NI

Belinda De Lucy

 

1

0

PPE

Enikő Győri

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 


 

 

SKRIVELSE FRA Udvalget om International Handel

Johan Van Overveldt

Formand

Budgetudvalget

Bruxelles

Om: <Titre>Udtalelse om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020 – alle sektioner</Titre> <DocRef>COM(2019)0400 – C9‑0000/2019 – 2019/2028(BUD) </DocRef>

Kære formand

I forbindelse med ovennævnte procedure har Udvalget om International Handel besluttet at afgive en udtalelse til Deres udvalg. På sit møde den 24. september 2019 vedtog udvalget at sende sin udtalelse i form af en skrivelse.

På det pågældende møde behandlede Udvalget om International Handel spørgsmålet og besluttede at opfordre Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

 

Med venlig hilsen

Bernd Lange

FORSLAG

1. bemærker, at gennemførelsen af Unionens ambitiøse handelsdagsorden kræver, at der bevilges tilstrækkelige ressourcer hertil; understreger derfor, at Generaldirektoratet for Handel bør tildeles tilstrækkelige midler til at sikre en hurtig forhandling og indgåelse af handelsaftaler og en passende opfølgning på gennemførelsen af indgåede handelsaftaler og handelslovgivning, samtidig med at den nye handelschef sikres tilstrækkelige midler til at kunne varetage den nye funktion på en effektiv måde; støtter, at Generaldirektoratet for Handel modtager den nødvendige budgettildeling til at gennemføre forordningen om screening af udenlandske direkte investeringer fra sin ikrafttræden i oktober 2020;

 

2. påpeger, at handelspolitikken, som ganske vist primært fremmer økonomisk vækst og bæredygtig udvikling ved bl.a. at sikre bedre markedsadgang og indførelse af internationale regler for investeringer, er et centralt redskab for Unionens udenrigspolitik, som kan bidrage til at fremme EU's værdier på internationalt plan, navnlig med hensyn til respekt for menneskerettighederne, ligestilling mellem kønnene, klimabeskyttelse, retsstatsprincippet og gennemførelsen af internationale arbejdsstandarder, og kan bidrage til at sikre, at målene for bæredygtig udvikling nås på globalt plan, samtidig med at vores handelspartnere tilskyndes til at sætte sociale rettigheder og bæredygtighed i centrum for deres økonomiske politikker; opfordrer derfor indtrængende til, at der tilvejebringes tilstrækkelige midler til at sikre passende overvågning og udarbejdelse af midtvejsevalueringer og efterfølgende evalueringer med kønsopdelte data samt til at sikre håndhævelsen af tredjelandes forpligtelser;

 

3. understreger, at accepten af EU's handelspolitik kræver et aktivt engagement fra interessenternes og civilsamfundets side; understreger derfor, at der bør afsættes flere ressourcer til opsøgende arbejde i forbindelse med handelspolitik, borgerdialoger, helpdeske og bistand til SMV'er og forbrugere samt nationale rådgivende grupper, som er de vigtigste instrumenter til at opnå civilsamfundets effektive deltagelse i håndhævelsen og overvågningen af kapitlerne om handelsbæredygtighed i handelsaftaler, der er en væsentlig del af handelsstrukturen;

 

4. anmoder om, at der gøres fuld brug af de midler, der er til rådighed til at støtte internationaliseringen af SMV'er, idet der skal rettes fokus mod de medlemsstater, der i øjeblikket halter bagefter, og om at det sikres, at de får mulighed for at deltage i den handelspolitiske beslutningstagning;

 

5. understreger den afgørende rolle, som parlamenterne spiller i drøftelserne om den globale handelspolitik; bemærker, at Den Parlamentariske Konference om WTO er et værdifuldt redskab i denne forbindelse, som kræver tilstrækkelig finansiering for at leve op til sit potentiale; understreger derfor, at der ligesom i 2019 bør stilles tilstrækkelige midler til rådighed til at muliggøre EP's deltagelse i forummet, og at der bør tilvejebringes passende infrastruktur til konferencens aktiviteter.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

14.10.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

26

8

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Rasmus Andresen, Clotilde Armand, Anna Bonfrisco, Jonathan Bullock, Olivier Chastel, Lefteris Christoforou, David Cormand, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Valentino Grant, Valerie Hayer, Monika Hohlmeier, John Howarth, Moritz Körner, Joachim Kuhs, Zbigniew Kuźmiuk, Ioannis Lagos, Hélène Laporte, Pierre Larrouturou, Janusz Lewandowski, Margarida Marques, Jan Olbrycht, Henrik Overgaard Nielsen, Karlo Ressler, Nils Torvalds, Nils Ušakovs

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Eero Heinäluoma, Fabienne Keller, Aušra Maldeikienė, Jake Pugh

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)

Agnes Jongerius, Anne-Sophie Pelletier, Viola Von Cramon-Taubadel, Javier Zarzalejos

 


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I KORRESPONDERENDE UDVALG

26

+

ECR

Zbigniew Kuźmiuk

NI

Ioannis Lagos

PPE

Lefteris Christoforou, José Manuel Fernandes, Monika Hohlmeier, Janusz Lewandowski, Ausra Maldeikiene, Jan Olbrycht, Karlo Ressler, Javier Zarzalejos

RENEW

Clotilde Armand, Olivier Chastel, Valerie Hayer, Fabienne Keller, Moritz Körner, Nils Torvalds

S&D

Eider Gardiazabal Rubial, Eero Heinäluoma, John Howarth, Agnes Jongerius, Pierre Larrouturou, Margarida Marques, Nils Ušakovs

VERTS/ALES

Rasmus Andresen, David Cormand, Viola Von Cramon-Taubadel

 

8

-

GUE/NGL

Anne-Sophie Pelletier

ID

Anna Bonfrisco, Valentino Grant, Joachim Kuhs, Hélène Laporte

NI

Jonathan Bullock, Henrik Overgaard Nielsen, Jake Pugh

 

0

0

 

 

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

26

+

ECR

Zbigniew Kuźmiuk

NI

Ioannis Lagos

PPE

Lefteris Christoforou, José Manuel Fernandes, Monika Hohlmeier, Janusz Lewandowski, Ausra Maldeikiene, Jan Olbrycht, Karlo Ressler, Javier Zarzalejos

RENEW

Clotilde Armand, Olivier Chastel, Valerie Hayer, Fabienne Keller, Moritz Körner, Nils Torvalds

S&D

Eider Gardiazabal Rubial, Eero Heinäluoma, John Howarth, Agnes Jongerius, Pierre Larrouturou, Margarida Marques, Nils Ušakovs

VERTS/ALES

Rasmus Andresen, David Cormand, Viola Von Cramon-Taubadel

 

8

-

GUE/NGL

Anne-Sophie Pelletier

ID

Anna Bonfrisco, Valentino Grant, Joachim Kuhs, Hélène Laporte

NI

Jonathan Bullock, Henrik Overgaard Nielsen, Jake Pugh

 

0

0

 

 

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

[1] EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.

[2]  EUT L 193 af 30.7.2018, s 1.

[3] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

[4]  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

[5] Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2019)0210.

[6] Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2019)0326.

[7] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).

[8] Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0417.

[9] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1953 af 25. oktober 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og forordning (EU) nr. 283/2014, for så vidt angår fremme af internetkonnektivitet i lokalsamfund (EUT L 286 af 1.11.2017, s. 1).

[10] Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af InvestEU-programmet (COM(2018)0439 – C8-0257/2018 – 2018/0229(COD)).

[11] Den Europæiske Revisionsret – Orientering om kommende revision "Roads connecting European regions", s. 9 – https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/AP19_08/AP_CONNECTING_ROADS_EN.pdf

[12] Comprehensive analysis of the existing cross-border rail transport connections and missing links on the internal EU borders (https://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docgener/studies/pdf/cb_rail_connections_en.pdf)

[13] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/802 af 11. maj 2016 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 58).

[14] Study on Sustainable Transport Infrastructure Charging and Internalisation of Transport Externalities (https://ec.europa.eu/transport/themes/sustainable-transport/internalisation-transport-external-costs_en).

[15] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

Seneste opdatering: 19. oktober 2019Juridisk meddelelse