Procedure : 2014/2842(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0107/2014

Indgivne tekster :

B8-0107/2014

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 18/09/2014 - 10.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2014)0026

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 114kWORD 53k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0107/2014
16.9.2014
PE537.009v01-00
 
B8-0107/2014

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

forretningsordenens artikel 123, stk. 2


om EU’s reaktion på udbruddet af ebola (2014/2842(RSP))


Nirj Deva, Jan Zahradil for ECR-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om EU’s reaktion på udbruddet af ebola (2014/2842(RSP))  
B8‑0107/2014

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Verdenssundhedsorganisationen WHO's erklæring af 8. august 2014 om "en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning",

–       der henviser til WHO's køreplan for indsatsen mod ebola af 28. august 2014,

–       der henviser til risikovurdering af ebola af 27. august 2014 fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme,

–       der henviser til sundhedskommissær Tonio Borgs erklæring af 8. august 2014 om udbruddet af ebola i Vestafrika,

–       der henviser til erklæringen om EU's reaktion på udbruddet af ebola fra kommissæren for udvikling, Andris Piebalgs, og kommissæren for humanitær bistand og krisestyring, Kristalina Georgieva, af 5. september 2014,

–       der henviser til Den Afrikanske Unions (AU’s) ASEOWA-mission (African Union Support to Ebola Outbreak in West Africa), der blev oprettet den 21. august 2014,

–       der henviser til FN’s "Special Briefing on Ebola" den 2. september 2014 ved dr. Joanne Liu, international præsident for Læger uden Grænser,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.     der henviser til, at over 2 000 mennesker indtil nu er døde i Guinea, Sierra Leone, Liberia, Senegal og Nigeria under det igangværende ebolaudbrud i Vestafrika, som er det største i historien hvad angår antallet af registrerede tilfælde, antallet af døde og geografisk udbredelse;

B.     der henviser til, at ebolakrisen er ekstremt foruroligende, ikke blot på grund af det stigende antal ofre, men også med hensyn til de bredere problemer, den medfører i regionen i form af politisk og økonomisk ustabilitet, vandmangel, manglende sanitet og fødevareusikkerhed;

C.     der henviser til, at ebolapandemien har bredt sig i lande, som i forvejen var skrøbelige og politisk ustabile og som på grund af deres mangel på sociale serviceydelser og sundhedsydelser for alle er særligt sårbare over for sådanne udbrud;

D.     der henviser til, at situationen forværres af lokalbefolkningernes rodfæstede mistillid til deres respektive regeringer, internationale myndigheder og udenlandsk sundhedspersonale; der henviser til, at en sådan mistillid og de ledsagende konspirationsteorier medfører, at den lokale befolkning er tilbøjelig til at trodse karantæneforanstaltninger og modstå alle forsøg fra sundhedspersonalets side på at øge den offentlige bevidsthed;

E.     der henviser til, at "bushmeat" (kød fra vilde dyr), der fortsat er den vigtigste kilde til protein for befolkningen i Vestafrika, er en af de vigtigste smittebærere; der henviser til, at tidligere forbud fra myndighedernes side mod handel med og indtagelse af bushmeat i det store og hele er blevet ignoreret af lokalbefolkningen;

F.     der henviser til, at den humanitære indsats i et og alt ledes af det internationale samfund i form af Læger uden Grænser, Verdenssundhedsorganisationen og Verdensbanken samt Den Europæiske Union og dens medlemsstater;

G.     der henviser til, at Europa-Kommissionens Generaldirektoratet for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse har lovet mere end 147 mio. EUR i humanitær bistand og udviklingsbistand til medicinsk udstyr, der er afgørende for diagnoser, sterilt udstyr, beskyttelsesdragter og indeslutningsudstyr;

H.     der henviser til, at EU har udsendt eksperter i humanitær bistand til regionen med henblik på at følge situationen og pleje kontakter med partnerorganisationer og lokale myndigheder;

1.      bifalder og støtter den igangværende opgradering af Kommissionens finansielle forpligtelser i form af humanitær bistand og udviklingsbistand som svar på krisen, og især i form af støtte til Den Afrikanske Unions ASEOWA-mission;

2.      anser WHO's køreplan for indsatsen mod ebola for at være et grundlag for prioriterede aktiviteter, navnlig den differentierede indsats for lande med udbredt transmission og nabolande, hvor der er mistanke om sygdomstilfælde og beredskabet derfor skal styrkes;

3.      opfordrer til, at der afholdes et ministermøde i Rådet for Den Europæiske Union for at fastlægge en strategi til mobilisering af den lægelige indsats som led i medlemsstaternes humanitære bistand under koordinerede forhold;

4.      påpeger, at der for øjeblikket ikke er nogen vaccine til rådighed, og at den bedste fremgangsmåde går ud på at isolere patienterne og behandle virussens følgesygdomme;

5.      opfordrer til uddannelses- og informationstiltag for at øge bevidstheden om symptomer og forebyggende foranstaltninger via ngo'er for at fremme befolkningens tillid og medvirken til bekæmpelsen af ebola;

6.      opfordrer til at kanalisere den fortsatte bistand over i retning af nødhospitaler, karantænecentre, overvågningsmekanismer, risikovurdering og forskning i udviklingen af en vaccine til behandling af ebola; påpeger, at selv om der allerede findes visse behandlinger på forsøgsstadiet, er der i på grund af den tidlige udviklingsfase, lægemidlet befinder sig i, endnu intet system på plads til at fremstille og distribuere det, selv hvis det viste sig at være effektivt;

7.      opfordrer til, at Den Afrikanske Union, med stærk opbakning fra WHO-eksperter og finansiering fra Europa-Kommissionen, indtrængende anmoder ECOWAS om at oprette en mission i form af et militært nødsanitetskorps, hvis enheder kan udstationeres i internationale lufthavne og på større grænseovergange med henblik på at opdage og indeslutte alle mulige smittetilfælde;

8.      opfordrer til langsigtede foranstaltninger med henblik på at forhindre fremtidige udbrud gennem betydelige investeringer i lokale sundhedssystemer, eftersom klinikker, der er velforsynede med personale og udstyr, kan hjælpe de tilknyttede lande med at klare ikke blot midlertidige kriser, men også mere almindelige sygdomme såsom malaria (som er ansvarlig for 3 200 dødsfald hver dag på verdensplan) og diarréfremkaldende sygdomme (som rammer 5 000 hver dag, heraf mange børn);

9.      pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes parlamenter og regeringer, Den Afrikanske Unions parlamenter og regeringer og Verdenssundhedsorganisationen.

Juridisk meddelelse