Procedure : 2014/3017(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0019/2015

Indgivne tekster :

B8-0019/2015

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 15/01/2015 - 11.7
CRE 15/01/2015 - 11.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0012

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 167kWORD 76k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0012/2015
12.1.2015
PE547.442v01-00
 
B8-0019/2015

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2


om situationen i Egypten (2014/3017(RSP))


Judith Sargentini, Igor Šoltes, Ernest Urtasun, Davor Škrlec, Barbara Lochbihler, Alyn Smith, Molly Scott Cato, Eva Joly, Bodil Ceballos, Pascal Durand, Bart Staes, Ernest Maragall for Verts/ALE-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Egypten (2014/3017(RSP))  
B8‑0019/2015

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til sine tidligere beslutninger om Egypten, især beslutning af 17. juli 2014 om ytrings- og forsamlingsfrihed i Egypten(1),

–       der henviser til Udenrigsrådets konklusioner fra august 2013 og februar 2014 om Egypten,

–       der henviser til de seneste erklæringer fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om Egypten, herunder om domstolsafgørelserne af 3. december 2014,

–       der henviser til associeringsaftalen mellem EU og Egypten og EU-Egypten-handlingsplanen under den europæiske naboskabspolitik,

–       der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder hvad angår ytringsfrihed og vedrørende menneskerettighedsforkæmpere såvel som til EU-retningslinjerne for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer),

–       der henviser til FN's Menneskerettighedsråds universelle regelmæssige gennemgang af Egypten af 5. november 2014,

–       der henviser til Egyptens forfatning, især dens artikel 65 (tanke- og ytringsfrihed), 70 (pressefrihed), 73 (forsamlingsfrihed), 75 (foreningsfrihed) og 93 (internationale menneskerettighedsloves bindende karakter),

–       der henviser til den egyptiske lov 107 fra 2013 om retten til offentlig forsamling, optog og fredelige demonstrationer,

–       der henviser til den egyptiske lov 136 fra 2014, et præsidentdekret, ifølge hvilket alle offentlige og vitale faciliteter er under militær jurisdiktion i to år,

–       der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–       der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Egypten ratificerede i 1982,

–       der henviser til Human Rights Watch's rapport "All According to Plan, the Rab’a Massacre and Mass Killings of Protestors in Egypt" af 12. august 2014,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.     der henviser til, at ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed er uundværlige søjler i et demokratisk og pluralistisk samfund; der henviser til, at det, at disse fundamentale frihedsrettigheder blev trådt under fode under Mubarakregimet, var af afgørende betydning for, at folket væltede regimet i februar 2011; der henviser til, at de grundlæggende frihedsrettigheder ubestrideligt er nedfældet i den egyptiske forfatning, der blev vedtaget i 2014;

B.     der henviser til, at de egyptiske myndigheder siden militærkuppet i juni 2013 har benyttet sig af undertrykkelse i et omfang, som aldrig før er set i landets moderne historie; der henviser til, at menneskerettighedssituationen i Egypten støt er blevet forværret over hele linjen under præsident Abdel Fattah al-Sisis ledelse;

C.     der henviser til, at omkring 41 000 mennesker angiveligt er blevet arresteret siden militærkuppet i juli 2013; og til, at mange af dem udelukkende er blevet tilbageholdt i forbindelse med fredelige protestaktiviteter eller for blot at have givet udtryk for en afvigende mening;

D.     der henviser til, at tusinder af formodede medlemmer og tilhængere af Det Muslimske Broderskab, herunder dets samlede ledelse og den afsatte præsident Mursi, er blevet fængslet, og at de i hundredvis er blevet anklaget og idømt dødsdomme, bl.a. i masseretssager, eller hårde fængselsstraffe efter retlige procedurer, der tydeligvist ikke opfyldte grundlæggende standarder for en retfærdig rettergang; der henviser til, at en egyptisk straffedomstol den 2. december 2014 afsagde foreløbige dødsdomme over 188 anklagede personer for deres påståede deltagelse i et angreb på en politistation i august 2013;

E.     der henviser til, at et præsidentdekret udstedt i oktober 2014 nu danner hjemmel for, at hundreder af civile henvises til militærdomstole, også med tilbagevirkende kraft; der henviser til, at militærdomstolene hører under forsvarsministeriet og i deres sagsbehandling ikke skelner mellem børn og voksne;

F.     der henviser til, at det skønnes, at omkring 1 400 protesterende er blevet dræbt som følge af sikkerhedsstyrkernes overdrevne og tilfældige brug af magt siden juli 2013, herunder den 2. januar 2015, hvor sikkerhedsstyrkerne skød og dræbte to mennesker under en voldsom opløsning af en protest, hvor deltagerne var tilhængere af Det Muslimske Broderskab, i distriktet Matariya i Kairo; der henviser til, at de egyptiske sikkerhedsstyrkers systematiske og omfattende drab på mindst 1 150 demonstrerende Mursitilhængere i juli og august 2013 ifølge NGO'en Human Rights Watch højst sandsynligt udgør forbrydelser mod menneskeheden; der henviser til, at sidstnævnte har erklæret, at nedskydningen på Rab’a al-Adawiya-pladsen udgør en af verdens største nedskydninger af demonstranter på en enkelt dag i nyere historie; der henviser til, at de sikkerhedsfolk, der er ansvarlige for denne massakre, indtil videre har nydt godt af fuld straffrihed, og at meget få politi- eller militærfolk er blevet draget til ansvar for anden magtmisbrug over for protesterende; der henviser til, at den undersøgelseskomité, der blev nedsat i december 2013, generelt set ikke har formået at tilvejebringe en grundig, troværdig og upartisk undersøgelse af disse begivenheder; der henviser til, at de egyptiske myndigheder har fordømt protesterendes voldshandlinger, også dem der er begået ved brug af våben, mod sikkerhedsfolk; der henviser til, at der ifølge den officielle retsmedicinske myndighed blev dræbt otte politibetjente under spredningen af demonstranter på Rab’a al-Adawiya-pladsen;

G.     der henviser til, at den afsatte præsident Mubarak, der tidligere er blevet idømt livsvarigt fængsel "for ikke at beskytte demonstranter" i forbindelse med oprøret i 2011, den 29. november 2014 blev frikendt af en egyptisk domstol tillige med hans to sønner og den tidligere indenrigsminister Habib al-Adly samt adskillige sikkerhedsfolk;

H.     der henviser til, at sikkerhedssituationen i Egypten fortsat forværres, og at egyptiske sikkerhedsstyrker har intensiveret deres hårde fremfærd mod oprørere på Sinaihalvøen, især efter et angreb den 24. oktober 2014 på kontrolposten Karm al-Qawadis, der kostede 28 egyptiske soldater livet; der henviser til, at politibetjente og militærfolk overalt i landet regelmæssigt udsættes for angreb, således som det var tilfældet med bombeangrebet den 5. januar 2015 mod en politibygning i det nordlige Sinai, og at adskillige politibetjente blev dræbt eller såret af skudsalver i en forstad vest for Kairo den 4. januar og i Menia den 6. januar; der henviser til, at staten har beordret tusinder af beboere i Rafah udsat, har etableret en bufferzone på 500 meter langs grænsen til Gaza, og har indført en tre måneder lang undtagelsestilstand i dele af Sinai; der henviser til, at Ansar Bayt al-Maqdis, en militant gruppe, som er aktiv i det nordlige Sinai, har svoret troskab mod Islamisk Stat; der henviser til, at grænseovergangen ved Rafah på grænsen til Gaza stadigvæk er lukket det meste af tiden, omend den var åben i kun tre dage i december 2014, hvilket forværrer de to naboers blokade af denne enklave;

I.      der henviser til, at den nye forsamlingslov af 24. november 2013, som blev vedtaget ved et dekret, danner hjemmel for at indføre strenge restriktioner med hensyn til retten til at samles fredeligt og til ytringsfriheden, især ved at tildele indenrigsministeriet vide skønsbeføjelser til at forbyde og opløse protestaktioner og fængsle demonstranter; der henviser til, at hundredvis af førende intellektuelle, journalister og politiske partier indtrængende har opfordret myndighederne til omgående at ophæve denne lov;

J.      der henviser til, at egyptiske civilsamfundsorganisationer gentagne gange har udtrykt dyb bekymring over det udkast til en NGO-lov, som vil indføre fuldstændig og uberettiget kontrol over borgergrupper og underordne dem sikkerhedsorganer og administrative organer samt give mulighed for at idømme menneskerettighedsforkæmpere meget strenge domme; der henviser til, at civilsamfundsorganisationer er blevet pålagt en tidsfrist, som gentagne gange er blevet udskudt, inden for hvilken de skulle lade sig registrere under lov nr. 84, som indeholder alvorlige begrænsninger af NGO'ers uafhængighed og aktiviteter, og at de i modsat fald ville blive strafferetligt forfulgt; der henviser til, at et præsidentdekret af 21. september 2014 om ændring af strafferetten indfører strenge straffe, herunder livsvarigt fængsel, til NGO'er, der modtager udenlandsk støtte, for hvad der vagt formuleres som at "skade nationale interesser"; der henviser til, at Egyptens førende menneskerettigheds-NGO har udtalt, at den nuværende undertrykkende tilstand har nået et niveau, der aldrig før er set, ikke engang under Mubaraks autoritære regime; der henviser til, at regeringssponsorerede medier har iværksat en smædekampagne uden fortilfælde mod Egyptens uafhængige menneskerettigheds-NGO'er;

K.     der henviser til, at en lang række menneskerettighedsforkæmpere, medlemmer af oppositionen og ungdomsaktivister er blevet vilkårligt arresteret, anklaget og dømt i forbindelse med deres fredelige aktiviteter på grundlag af forsamlingsloven; der henviser til, at prominente aktivister såsom bloggeren Ahmed Douma, lederne af 6.-April-bevægelsen, Mohamed Adel og Ahmed Maher, og menneskerettighedsadvokaten Mahinor El-Masry er blevet idømt tre års fængsel angiveligt for at have overtrådt den nye lov; der henviser til, at bloggeren Alaa Ad El Fattah og 24 andre anklagede blev idømt 15 års fængsel for at have protesteret uden tilladelse; der henviser til, at 23 mennesker, herunder menneskerettighedsforkæmperne Yara Sallam og Sanaa Ahmed Seif, den 20. oktober 2014 blev idømt tre års fængsel for at have overtrådt antiprotestloven; der henviser til, at universitetsstuderende er blevet arresteret og har fået strenge straffe for at deltage i fredelige protester på universitetscampusser, hvor nogle studerende blev skudt og dræbt af politistyrker på universitetsområdet; der henviser til, at retsforfølgelsen i alle disse sager i vidt omfang blev fordømt som politisk motiverede og skæmmede af betydelige proceduremæssige mangler;

L.     der henviser til, at vold mod kvinder ifølge forlydender forværres, og det på trods af en ny lov om seksuel chikane, som man ifølge egyptiske kvinderettigheds-NGO'er stadig venter på bliver anvendt; der henviser til, at egyptiske kvindelige aktivister er i en særligt sårbar situation og ofte udsættes for vold, seksuelle overgreb og andre former for nedværdigende behandling i forbindelse med deres fredelige aktiviteter;

M.    der henviser til, at Al-Jazeera-journalisterne Mohamed Fadel Fahmy, Peter Greste og Baher Mohamed den 23. juni 2014 blev idømt mellem 7 og 10 års fængsel på grundlag af anklager om at rapportere "falske nyheder" og konspirere med Det Muslimske Broderskab; der henviser til, at tre andre journalister, Sue Turton, Dominic Kane og Rena Netjes, blev idømt 10 års fængsel in absentia; der henviser til, at den egyptiske kassationsret den 1. januar 2015 beordrede sagen prøvet påny; der henviser til, at FN's tidligere højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay, har fordømt disse retssager som værende "fyldt med proceduremæssige uregelmæssigheder og i strid med international menneskerettighedslovgivning"; der henviser til, at mindst 14 andre journalister lige nu sidder i fængsel, hvilket ifølge Komiteen for Beskyttelse af Journalister placerer landet blandt verdens værste medieundertrykkere; der henviser til, at selvcensur er tiltaget drastisk siden sommeren 2013;

N.     der henviser til, at Al-Jazeeras egyptiske kanal den 22. december 2014 suspenderede sine udsendelser fra Qatar, indtil "forholdene taler for" en genoptagelse af arbejdet i Egypten; der henviser til, at syv førende medlemmer af Det Muslimske Broderskab blev bedt om at forlade Qatar i september 2014; der henviser til, at begge beslutninger efter sigende hænger sammen med et tøbrud i forbindelserne mellem Doha og Kairo;

O.     der henviser til, at den prominente egyptiske satiriker Bassem Youssef den 23. december 2014 blev idømt en bøde på 50 mio. EGP (5,9 mio. EUR) af et voldgiftorgan med hjemsted i Kairo i en strid med en fjernsynskanal, som suspenderede hans show, efter at det havde gjort grin med den egyptiske militære ledelse; der henviser til, at hans show, som målt i seertal var det mest populære show nogensinde i den arabiske verden, er blevet lukket; der henviser til, at de fleste private medier er tæt knyttet til Mubarakregimet og det nuværende regime;

P.     der henviser til, at en stor gruppe mænd den 7. december 2014 blev arresteret for "skørlevned" i et offentligt badehus i Kairo; der henviser til, at arrestationerne blev vist på fjernsynet og præsenteret som en del af en kampagne for afstraffelse af afvigende seksuel adfærd; der henviser til, at samtlige anklagede blev frikendt den 12. januar 2015; der henviser til, at den forsætligt nedværdigende arrestation af dem skal ses på baggrund af den intensiverede fremfærd mod LBGT-samfundet i landet; der henviser til, at arrestationerne i december udgør den største enkeltstående arrestation af mænd, der påstås at være bøsser, siden Mubarakæraen; der henviser til, at otte mænd i september 2014 blev idømt tre års fængsel på anklager om skørlevned på grundlag af en video på internettet med, hvad der viste sig at være et "bøsseægteskab"; der henviser til, at dommen i december 2014 blev nedsat til et års fængsel; der henviser til, at en domstol i Kairo i september 2014 idømte seks mænd to års hårdt arbejde, efter at de på Facebook havde meddelt, at deres hjem var et mødested for bøsser; der henviser til, at Det Egyptiske Initiativ for Personlige Rettigheder skønner, at mindst 150 mennesker i løbet af de seneste 18 måneder er blevet arresteret på grundlag af anklager om skørlevned;

Q.     der henviser til, at lemlæstelse af kvindelige kønsorganer er forbudt i Egypten, og at straffene for at overtræde loven om det er blevet betydeligt strengere, men at denne praksis alligevel fortsat er vidt udbredt; der henviser til, at den første retssag om lemlæstelse af kvindelige kønsorganer i landet den 20. november 2014 endte med frifindelse af en læge og faren til en 13 år gammel pige, som døde efter en sådan lemlæstelse; der henviser til, at anklageren appellerede afgørelsen;

R.     der henviser til, at EU er Egyptens vigtigste økonomiske partner og vigtigste kilde til udenlandske investeringer; der henviser til, at størrelsen og omfanget af EU's engagement i Egypten i overensstemmelse med den reviderede europæiske naboskabspolitik efter det arabiske forår, og især princippet om "mere for mere", skal være afhængigt af de fremskridt, landet gør for at opfylde sine forpligtelser med hensyn til demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne; der henviser til, at Udenrigsrådet den 21. august 2013 pålagde næstformanden/den højtstående repræsentant at tage EU's hjælp til Egypten op til fornyet overvejelse; der henviser til, at Rådet besluttede, at EU's samarbejde med Egypten skulle justeres i forhold til udviklingen i landet;

S.     der henviser til, at der er planlagt valg til parlamentet i marts og april 2015; der henviser til, at betingelserne for at iværksætte en EU-valgobservationsmission bl.a. består i, at politiske partier og enkeltkandidater skal kunne gøre brug af deres legitime ret til at deltage i valget, at der skal være ytringsfrihed, således at det er tilladt eventuelt at kritisere den siddende regering, at der skal være ret til fri bevægelighed og forsamlingsret, og at alle konkurrerende partier og kandidater skal have rimelig adgang til medierne;

T.     der henviser til, at Rådet i sine konklusioner af 21. august 2013 bl.a. erklærede følgende: "Medlemsstaterne nåede endvidere til enighed om at suspendere eksportlicenserne til Egypten for alt udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, og revurdere eksportlicenserne for udstyr dækket af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP samt tage deres sikkerhedsbistand til Egypten op til fornyet overvejelse."; der henviser til, at disse konklusioner blev gentaget af Udenrigsrådet i februar 2014;

U.     der henviser til, at Frankrig den 27. november 2014 meddelte at have indgået en række våbenaftaler med Egypten, herunder en kontrakt til en værdi af 1 mia. EUR til udstyr til fire krigsskibe og fornyelse af jagerfly; der henviser til, at USA i juni 2014 frigav 575 mio. USD i militær bistand til Egypten, som havde været indefrosset siden militærkuppet; der henviser til, at den russiske præsident Vladimir Putin i august 2014 talte for at udvikle et militært og teknologisk samarbejde med Egypten, og at begge lande ifølge forlydender kommer stadig nærmere en aftale om avancerede missiler og krigsfly til en værdi af 3 mia. USD;

1.      udtrykker dyb bekymring over de egyptiske myndigheders vedholdende angreb på retsstatsprincippet, de grundlæggende frihedsrettigheder, den politiske pluralisme og civilsamfundet i Egypten siden militærkuppet i juni 2013; beklager dybt landets usvækkede fravigelse fra ønskerne om social retfærdighed, værdighed, frihed og demokrati, som var motivationen bag folkets revolution den 25. januar 2011;

2.      fordømmer den fortsatte politi- og militærbrutalitet, chikaneringerne, massearrestationerne og de fingerede straffesager mod hundredvis af mennesker – journalister, menneskerettighedsforkæmpere, intellektuelle, studerende, fagforeningsfolk og medlemmer af oppositionen – som svar på simpel fredelig udøvelse af grundlæggende frihedsrettigheder; opfordrer de egyptiske myndigheder til strengt at opretholde de utvetydige forfatningsmæssige garantier, der er stillet for disse frihedsrettigheder;

3.      kræver - igen - omgående og betingelsesløs frigivelse af alle personer, der er tilbageholdt blot for at udøve deres ret til ytringsfrihed og til deltagelse i fredelige forsamlinger, herunder menneskerettighedsforkæmperne Yara Sallam og Sanaa Ahmed Seif; kræver omgående løsladelse af menneskerettighedsaktivisten Alaa Abd El Fattah og menneskerettighedsadvokaten Mahinour El-Masry og omstødelse af deres strenge fængselsstraffe; opfordrer myndighederne til at ophæve det uberettigede forbud mod 6.-April-bevægelsen og dommene mod organisationens aktivister, herunder Ahmed Maher og Mohamed Adel;

4.      er fortsat dybt bekymret over den stadig dårligere sikkerhedssituation i Egypten, herunder den voldsomme stigning i terrorangreb og andre voldshandlinger, som islamistiske grupper tager ansvaret for; er særlig bekymret over situationen på Sinai og beretningerne om voksende radikalisering, navnlig blandt unge mennesker; udtrykker sin solidaritet med ofrene; støtter alle de egyptiske myndigheders bestræbelser på at håndtere den alvorlige trussel, som islamistisk ekstremisme udgør, på en måde, der er i overensstemmelse med menneskerettighedsnormer; udtrykker bekymring over beretningerne om hårdhændede foranstaltninger mod lokale befolkningsgrupper, herunder udsættelse af tusinder af beboere i Rafah; understreger, at bekæmpelse af terrorisme med vold kun øger volden på begge sider, og opfordrer de egyptiske myndigheder til at fjerne ekstremisme med rode ved at integrere alle politiske kræfter i den politiske proces; opfordrer de egyptiske myndigheder til at gøre noget ved de langvarige klager fra beduinbefolkningen på Sinai, der skyldes politisk fremmedgørelse og økonomiske afsavn; opfordrer til at gøre ende på undertrykkelse af uafhængige stemmer på Sinai;

5.      er alvorlig bekymret over den systematiske misbrug af retssystemet som det egyptiske regimes redskab til at kvæle enhver form for afvigende mening i landet; opfordrer indtrængende de egyptiske myndigheder til at opretholde streng uafhængighed for retssystemet og til effektivt at garantere retten til en retfærdig rettergang i tråd med forfatningen og internationale standarder;

6.      fordømmer den hidtil usete udvidelse af den militære jurisdiktion til også at omfatte civilsager med henvisning af hundredvis af civile til militære domstole, herunder med tilbagevirkende kraft; opfordrer de egyptiske myndigheder til at ophæve dekretet fra oktober 2014, der danner hjemmel for denne praksis, og til at sætte en stopper for retsforfølgelse af civile ved militærdomstole i overensstemmelse med internationale og regionale standarder;

7.      udtrykker dyb bekymring over den alvorlige forværring af medielandskabet; opfordrer til omgående og ubetinget løsladelse af Al-Jazeeras journalister, hvis sag der den 1. januar 2015 blev givet ordre til fornyet domstolsprøvelse af, såvel som af alle mediemedarbejdere og bloggere, der er blevet dømt for blot at have udført legitime aktiviteter, herunder Mahmoud Abdel Nabi, Mahmoud Abu Zeid, Samhi Mustafa, Ahmed Gamal, Ahmed Fouad og Abdel Rahman Shaheen;

8.      udtrykker sin absolutte afsky for idømmelsen af massedødsdomme mod tilhængere af Det Muslimske Broderskab efter chokerende uretfærdige rettergange, herunder senest den 2. december 2014, hvor 188 anklagede blev dømt til døden; kræver, at disse domme annulleres, og at de tiltalte garanteres en retfærdig fornyet domstolsprøvelse, samt at der indføres et moratorium for dødsdomme med henblik på afskaffelse af denne grusomme og umenneskelige form for retshåndhævelse; gentager, at EU har en stærk og principfast holdning imod dødsstraf; noterer sig, at Egypten på verdensplan ligger på fjerdepladsen med hensyn til antallet af afsagte dødsdomme;

9.      er af den faste overbevisning, at et ægte pluralistisk og inkluderende samfund er det fundamentale grundlag for sikkerhed og stabilitet i Egypten på lang sigt; opfordrer de egyptiske myndigheder til hvad det angår at genoverveje deres udnævnelse af den principielle oppositionsorganisation, Det Muslimske Broderskab, til en terroristgruppe;

10.    fordømmer den protestundertrykkende lov fra november 2013, som er blevet brugt ved utallige lejligheder til at forbyde enhver form for protest, som kritiserer regimet, til at opløse demonstrationer med magt og til at arrestere demonstranter; opfordrer de egyptiske myndigheder til at ophæve eller ændre denne lov med henblik på at bringe den i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder;

11.    udtrykker bekymring over beretningerne om et udkast til en meget restriktiv lov om NGO'er og opfordrer indtrængende myndighederne til at sikre, at fremtidig lovgivning er i overensstemmelse med de forfatningsmæssige garantier om forsamlingsfrihed;

12.    fordømmer de egyptiske sikkerhedsstyrkers ulovlige massedrab på fredelige demonstranter, især medlemmer og tilhængere af Det Muslimske Broderskab, siden militærkuppet; opfordrer de egyptiske myndigheder til at beordre sikkerhedsstyrkerne til kun at anvende magt mod demonstranter, når det er i streng overensstemmelse med internationale normer for proportionalitet og nødvendighed; fordømmer det herskende klima med næsten total straffrihed for sikkerhedsfolk, der er ansvarlige for den gentagne brug af overdreven magt og andet alvorligt misbrug inden for det seneste år;

13.    udtrykker harme over skærpelsen af kursen mod LGBT-samfundet i Egypten med et stigende antal fængslinger, herunder under yderst ydmygende forhold, og hårde fængselsstraffe til folk på grund af deres seksuelle orientering; opfordrer de egyptiske myndigheder til at sætte en stopper for hadkampagnen mod LGBT-folk; opfordrer indtrængende de egyptiske myndigheder til at ophøre med at kriminalisere LGBT-folk ved hjælp af loven om skørlevned, og til at løslade alle LGBT-folk, der er blevet arresteret og sat i fængsel i medfør af denne lov;

14.    finder det resultat dybt beklageligt, der kom ud af sagen ved retten for mindre forseelser i Agga om lemlæstelse af kvindelige kønsorganer – den første retssag i Egypten om denne form for forbrydelse, og opfordrer de egyptiske myndigheder og det egyptiske retsvæsen til effektivt at efterforske, retsforfølge og dømme alle personer, der er involveret i sådanne grusomme og skadelige handlinger, i overensstemmelse med Egyptens nationale lovgivning;

15.    opfordrer de egyptiske myndigheder til at samarbejde fuldt ud i forbindelse med FN's menneskerettighedsmekanismer, herunder ved at godkende afventende anmodninger fra flere særlige FN-observatører om at besøge Egypten, og til at gøre noget ved Egyptens tilsagn om at åbne et regionalt kontor for FN's højkommissær for menneskerettigheder;

16.    understreger, at niveauet for undertrykkelse i Egypten er uden fortilfælde, hvilket gør det umuligt for EU at benytte en tilgang med uændret praksis og i stedet berettiger til en dybtgående og omfattende gennemgang af EU's forbindelser med Egypten; opfordrer til en hurtig vedtagelse af konklusioner i Udenrigsrådet, som bør indeholde effektive og målrettede foranstaltninger som en reaktion på situationen i landet; er imod ethvert nyt initiativ med hensyn til EU's engagement med de egyptiske myndigheder, herunder dialog på teknisk niveau, forud for denne politikvurderende gennemgang;

17.    er dybt rystet over den vage offentlige reaktion fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og fra medlemsstaterne på den række af skandaløse domstolsafgørelser mod menneskerettighedsforkæmpere, hvilket ikke er i overensstemmelse med EU's forpligtelser, især for så vidt angår EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, og kun kan ses af Kairo som en godkendelse af den igangværende spirallerende undertrykkelse; forventer, at EU og især næstformanden/den højtstående repræsentant og EU-delegationen i Kairo optrapper deres offentlige reaktioner på yderligere angreb fra det egyptiske regimes side mod menneskerettighedsforkæmpere og andre, der giver udtryk for en anden mening, og støtter dem, der risikerer at blive eller er blevet tilbageholdt, samt overvåger retsforfølgelsen af dem på en vidtfavnende måde;

18.    opfordrer EU til at vedtage en liste over egyptiske samvittighedsfanger, hvis skæbne skal tjene som faktuelle elementer, der danner baggrund for afgørelsen af fremtiden for forbindelserne mellem EU og Egypten;

19.    gør opmærksom på de skamløse dobbeltstandarder, som EU har med hensyn til partnerlandes massedrab på demonstranter, og fremhæver kontrasten mellem på den ene side den manglende reaktion fra EU's side på nedskydningerne på Rab’a al-Adawiya-pladsen i august 2013 og på den anden side de tvangsforanstaltninger, som EU traf efter nedkæmpelsen af demonstranter på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989 og i Andjan i Usbekistan i 2005; opfordrer medlemsstaterne til i lyset af EU's hurtige reaktion på den brutale undertrykkelse af demonstranter i et andet land i det europæiske naboskab, Ukraine, at vedtage målrettede sanktioner, herunder indefrysning af aktiver og visumforbud for dem, der er ansvarlige for overtrædelserne af menneskerettighederne, volden og brugen af overdreven magt i Egypten;

20.    fordømmer det fortsatte sikkerhedssamarbejde og de bebudede våbenhandler, som er indgået af nogle medlemsstater, især Frankrig, med Egypten, og som går stik imod EU's fælles holdning til våbeneksport; kræver et fælles EU-forbud mod eksport af enhver form for sikkerhedsudstyr og militær bistand til Egypten; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at rapportere om den aktuelle situation med hensyn til militært samarbejde og sikkerhedssamarbejde mellem medlemsstater og det egyptisk regime og om resultaterne af medlemsstaternes gennemgang af deres sikkerhedsbistand til Egypten, jf. Udenrigsrådets afgørelse fra august 2013;

21.    gentager sin opfordring til næstformanden/den højtstående repræsentant om at gøre rede for de konkrete foranstaltninger, der blev truffet som opfølgning på Udenrigsrådet beslutning fra august 2013 om at tage EU's bistand til Egypten op til fornyet overvejelse; anmoder Kommissionen om at skaffe klarhed over den nuværende situation med hensyn til de betydelige midler, der er afsat til fem budgetstøtteprogrammer og planerne om anvendelse af disse midler i tråd med Kommissionens retningslinjer for budgetstøtte og Revisionsrettens henstillinger fra juni 2013; opfordrer Kommissionen til at skaffe klarhed over de kontrolforanstaltninger, der blev etableret under programmerne, der finansieres via naboskabsinvesteringsfaciliteten, med hensyn til korruptionsrisici og økonomiske og finansielle enheder under militærets kontrol;

22.    opfordrer til omgående at suspendere samtlige engagementer med de egyptiske myndigheder med hensyn til lettelse af samhandelen, herunder indefrysning af den handelsrelaterede bæredygtighedsvurdering til understøttelse af den planlagte vidtgående og brede frihandelsaftale;

23.    udtrykker alvorlig bekymring med hensyn til, om de kommende parlamentsvalg bliver fair, inkluderende og troværdige, i lyset af de fortsatte indskrænkninger af de grundlæggende frihedsrettigheder og den reviderede valglovgivning, som er blevet kritiseret fra mange sider for ikke at leve op til internationale demokratiske standarder; insisterer på, at næstformanden/den højtstående repræsentant i tilfælde af, at EU modtager en indbydelse til at sende observatører til disse valg, nægter at sende en observationsmission, hvilket vil være i overensstemmelse med internationale standarder og EU-standarder for valgobservation; kræver, at EU gør det klart for de egyptiske myndigheder, at gennemførelsen og resultatet af disse valg vil være elementer, som definerer den fremtidige udvikling af forbindelserne mellem EU og Egypten; tager stærkt afstand fra udsendelsen af en fuldstændig EU-valgobservationsmission i maj 2014, hvilket var stik imod EU's observationsmissionsretningslinjer og skadede EU's omdømme og troværdighed;

24.    tilskynder endnu en gang næstformanden/den højtstående repræsentant til at samle EU-støtte til fordel for en resolution om situationen i Egypten på det næste møde i FN 's Menneskerettighedsråd, som bl.a. skulle foranledige en international undersøgelse af drabene på demonstranter og af beskyldningerne om tortur og mishandling begået af sikkerhedsstyrkerne siden militærkuppet;

25.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Arabiske Republik Egyptens præsident og regering.

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0007.

Juridisk meddelelse