Forslag til beslutning - B8-0124/2015Forslag til beslutning
B8-0124/2015

FORSLAG TIL BESLUTNING om foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme

4.2.2015 - (2015/2530(RSP))

på baggrund af Kommissionens redegørelse
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2

Cornelia Ernst, Barbara Spinelli, Marie-Christine Vergiat, Marina Albiol Guzmán for GUE/NGL-Gruppen

Procedure : 2015/2530(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B8-0124/2015
Indgivne tekster :
B8-0124/2015
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

B8‑0124/2015

Europa-Parlamentets beslutning om foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme

(2015/2530(RSP))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–       der henviser til artikel 2, 3 og 6 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–       der henviser til de relevante artikler i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–       der henviser til sin beslutning af 14. december 2011 om EU's politik for bekæmpelse af terrorisme: vigtigste resultater og fremtidige udfordringer[1],

–       der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2013 om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger[2],

–       der henviser til sin beslutning af 27. februar 2014 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2012)[3],

–       der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender[4],

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA[5],

–       der henviser til rapporten fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) af 27. oktober 2010 med titlen "Experience of discrimination, social marginalisation and violence: A comparative study of Muslim and non-Muslim youth in three EU Member States",

–       der henviser til Domstolens dom af 8. april 2014 om annullering af datalagringsdirektivet,

–       der henviser til sin nylige indbringelse af PNR-aftalen mellem EU og Canada for Domstolen,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.     der henviser til, at respekten for de grundlæggende rettigheder og borgernes rettigheder udgør et element af afgørende betydning i vellykkede terrorbekæmpelsespolitikker;

B.     der henviser til, at den seneste tids tiltagende racisme, herunder islamofobi og antisemitisme, er yderst bekymrende og ikke fremmer en konstruktiv debat om rummelighed, men i stedet kun bidrager til yderligere polarisering;

C.     der henviser til, at forskning har vist, at det at blive forskelsbehandlet og blive socialt marginaliseret er en af de væsentligste faktorer, der fører til voldelig adfærd; der henviser til, at den seneste forskning viser, at religiøs baggrund ikke har nogen betydning for forklaringen på voldelig adfærd[6];

D.     der henviser til, at der er et presserende behov for en klar juridisk definition af begrebet "profilering" baseret på de relevante grundlæggende rettigheder og databeskyttelsesstandarder med henblik på at nedbringe usikkerheden, med hensyn til hvilke aktiviteter der er forbudt, og hvilke der ikke er;

E.     der henviser til, at Domstolen netop for nylig har erklæret datalagringsdirektivet ugyldigt på grund af manglende proportionalitet, og at den i sin dom har fastsat klare betingelser, som enhver omfattende dataindsamling og lagringsforanstaltning skal opfylde for at bestå lovlighedstesten;

1.      fordømmer alle terrorangreb, der foregår i hele verden; udtrykker sin dybe medfølelse med ofrene for de seneste terrorangreb i Paris og deres familier samt for ofrene for terrorisme i hele verden;

2.      opfordrer alle medlemsstaterne til behørigt at gennemføre direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse;

3.      bekræfter på ny sit engagement for at opretholde ytringsfriheden, de grundlæggende rettigheder, demokrati, tolerance og retsstatsprincippet samt andre vigtige principper, der er afspejlet i FN's charter og i folkeretten;

 

4.      opfordrer alle medlemsstaterne til at standse deres politiske, økonomiske eller militære støtte til styrer eller terroristgrupper, der er engageret i eller tolererer terroristvirksomhed; understreger især, at det er nødvendigt, at EU, dets medlemsstater og dets partnerlande baserer deres strategi for bekæmpelse af international terrorisme på retsstatsprincipperne og respekten for de grundlæggende rettigheder; understreger desuden, at Unionens eksterne aktioner til bekæmpelse af international terrorisme i første omgang bør være rettet mod forebyggelse og mod en politik, der bekæmper enhver form for militær intervention, samtidig med at EU's position i internationale forhandlinger grundigt nytænkes, og understreger nødvendigheden af at fremme dialog, tolerance og forståelse mellem forskellige kulturer og religioner;

5.      påpeger, at gerningsmændene til angrebene i Paris ligesom ved tidligere angreb allerede var kendt af sikkerhedsmyndighederne og havde været underlagt efterforsknings- og overvågningsforanstaltninger; fastholder, at dette rejser spørgsmål om, i hvilken udstrækning disse myndigheder bedre kunne have udnyttet de eksisterende oplysninger om disse personer, som de allerede var i besiddelse af;

6.      gentager sin opfordring til Kommissionen og Rådet til at foretage en omfattende evaluering af EU's eksisterende terrorbekæmpelses- og sikkerhedsforanstaltninger, særlig hvad angår deres respekt for menneskerettighederne og borgernes rettigheder som fastsat i traktaterne, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention, under anvendelse af proceduren i artikel 70 TEUF, og til at offentliggøre denne evaluering sammen med den europæiske dagsorden om sikkerhed;

 

7.      gentager sit resolutte krav om demokratiske og retslige tilsyns- og ansvarlighedsmekanismer hvad angår terrorbekæmpelsespolitikker, og understreger, at foranstaltninger, der set i bakspejlet ikke var nødvendige, effektive og forholdsmæssige med henblik på at bekæmpe terrorisme, skal ophæves; understreger også, at krænkelser af grundlæggende rettigheder skal undersøges og afhjælpes, og at nye former for demokratisk kontrol skal udvikles på grundlag af de beføjelser, som Lissabontraktaten tillægger Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter;

En omfattende strategi for bekæmpelse af radikalisering og terrorisme

8.      er overbevist om, at ethvert samfunds primære mål med henblik på at forebygge voldelig radikalisering bør være at arbejde hen imod rummelighed og indbyrdes forståelse af kulturelle, etniske og religiøse overbevisninger og derigennem fremme varig tolerance;

9.      opfordrer medlemsstaterne til at investere i uddannelsesordninger, der respekterer lige muligheder og derigennem begrænser social forskelsbehandling fra den tidlige skolealder og frem, herunder ved at uddanne lærere i sociale spørgsmål og diversitet;

10.    advarer om, at manglen på langsigtede perspektiver på grund af fattigdom, arbejdsløshed, ghettodannelse i forstæder og hele forstadsområders fremmedgørelse kan føre til, at personer føler sig magtesløse og tilmed tillægger sig en destruktiv, selvbestyrkende adfærd ved at slutte sig til jihadistorganisationer eller højreekstremistiske bevægelser; opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres indsats for at begrænse fattigdom, sikre beskæftigelsesperspektiver, bemyndige og respektere den enkelte, standse nedskæringerne i social velfærd og offentlige tjenester, som drastisk har påvirket lokale, regionale og statslige myndigheders mulighed for at arbejde hen imod resocialisering, og til at yde ordentlig social bistand til enkeltpersoner og familier, der bor i de mest forsømte forstadsområder;

11.    understreger, at forskelsbehandling styrker radikalisering og voldelige mønstre; understreger, at standarder for lighed og ikke-forskelsbehandling skal suppleres med specifikke politiske strategier til at bekæmpe alle former for racisme, herunder antisemitisme og islamofobi;

12.    forkaster enhver brug af racemæssig, etnisk og religiøs profilering til at identificere specifikke grupper i forbindelse med terrorbekæmpelsesforanstaltninger, idet dette strider mod de grundlæggende principper om lighed for loven og ikke-forskelsbehandling; understreger, at praksisserne i kølvandet på 11. september indebar uforholdsmæssige konsekvenser for muslimske samfund;

13.    udtrykker støtte til programmer, der finansieres af stater i samarbejde med lokale civilsamfundsorganisationer, og som sætter etniske og religiøse minoriteter i stand til at bidrage til at forbedre deres respektive samfunds sociale og økonomiske status på mellemlang og lang sigt;

Målrettede sikkerhedsforanstaltninger, der overholder retsstatsprincippet

14.    forkaster det falske modsætningsforhold mellem sikkerhed og frihed; er af den opfattelse, at individuel frihed og respekt for grundlæggende rettigheder udgør en hjørnesten og er en forudsætning for sikkerheden i ethvert samfund;

15.    minder om, at enhver sikkerhedsforanstaltning, herunder til bekæmpelse af terrorisme, bør udformes med henblik på at garantere individuel frihed, fuldt ud skal være i overensstemmelse med retsstatsprincippet og opfylde menneskerettighedsforpligtelserne, herunder dem, der vedrører privatlivets fred og databeskyttelse, og altid skal give mulighed for domstolsprøvelse;

16.    understreger, at efterprøvningen af nødvendigheden og proportionaliteten af enhver foranstaltning, der begrænser grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, tager form af lovgivningsmæssige krav i medfør af chartret; modsætter i denne forbindelse tendensen til generelle begrundelser for enhver sikkerhedsforanstaltning med generel henvisning til dens "nytte" i kampen mod terrorisme og alvorlig kriminalitet;

17.    gentager, at alle dataindsamlingsforanstaltninger kun må bygge på sammenhængende retlige regler for databeskyttelse, der indeholder juridisk bindende standarder for beskyttelse af personoplysninger, især hvad angår formålsbegrænsning, dataminimering, information, adgang, rettelser, sletninger og retlige klagemuligheder;

18.    modsætter sig den nuværende atmosfære, hvor der skabes en paranoid frygt med henblik på hurtigt at gennemføre flere terrorbekæmpelsesforanstaltninger, f.eks. EU's foranstaltninger om PNR-oplysninger, inden deres lovmæssige nødvendighed er blevet vurderet, eller der er blevet foretaget en vurdering af de eksisterende terrorbekæmpelsesforanstaltninger; understreger, at der allerede er en lang række terrorbekæmpelsesforanstaltninger og tilhørende foranstaltninger i hver enkelt medlemsstat, der indebærer:

–  pasoplysninger fra passagerer, der i forvejen kontrolleres i forhold til databaser over kendte kriminelle og personer, der ikke har adgang til indrejse

–  retshåndhævende myndigheder, som kan få adgang til telefon- og passageroplysninger om mistænkelige personer eller tilmed grupper af mistænkelige personer, hvis de er knyttet til en konkret trussel;

–  Schengeninformationssystemet, der muliggør overvågning af enkeltpersoner og hurtig pågribelse og udlevering af dem i tilfælde, hvor de udgør en trussel mod sikkerheden eller planlægger at udføre en forbrydelse;

19.    understreger derfor, at de retshåndhævende myndigheder skal gøre brug af de muligheder, der allerede eksisterer, og prioritere et tættere samarbejde;

20.    mener, at bekæmpelsen af handel med skydevåben bør være en prioritet for EU i kampen mod alvorlig og organiseret international kriminalitet; mener især, at samarbejdet må styrkes yderligere med hensyn til informationsudvekslingsmekanismer og sporbarhed og tilintetgørelse af forbudte våben; understreger i denne forbindelse, at adskillige medlemsstater har foragtelige dobbeltstandarder, når det gælder salg af våben og militært udstyr til specifikke grupper i visse konfliktområder, mens de samtidig fordømmer magtanvendelse;

21.    opfordrer til en hurtig gennemførelse af det nyligt vedtagne direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge;

22.    understreger, at der allerede kan gennemføres målrettede kontroller af enkeltpersoner, der udøver retten til fri bevægelighed, når de krydser eksterne grænser i visse perioder, på visse ruter eller ved visse grænseovergange, afhængig af trusselsniveauet; insisterer på, at medlemsstaterne bør gøre fuld og bedre brug af de eksisterende Schengenregler, i stedet for at forsøge at genindføre grænsekontroller ud over de muligheder, der allerede eksisterer;

23.    opfordrer Kommissionen til formelt at revidere EU's PNR-forslag i forhold til kriterierne om nødvendighed og proportionalitet, som Domstolen fastsatte i sin dom om datalagringsdirektivet; opfordrer sin juridiske tjeneste til at foretage en lignende revision inden for seks uger efter vedtagelsen af denne beslutning;

24.    minder i denne forbindelse om, at er ikke er nogen fælles definition af terrorisme, hvilket kun bidrager til flertydigheden af de foreslåede terrorbekæmpelsesforanstaltninger;

IT-sikkerhed

25.    minder om, at foranstaltninger til begrænsning af grundlæggende rettigheder på internettet med henblik på bekæmpelse af terrorisme skal være nødvendige og forholdsmæssige; påpeger, at enhver fjernelse af ethvert påstået kriminelt indhold udelukkende bør udføres på grundlag af udtrykkelige kriterier fastsat ved lov, efter rettens tilladelse og i overensstemmelse med passende proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger og ikke gennem internetudbyderes private overvågning; minder i denne forbindelse om retten til ytringsfrihed i medfør af chartret og om den farlige anvendelse af censur i tredjelande og medlemsstater, hvilket højst sandsynligt giver skræmmende konsekvenser for den frie og åbne demokratiske inddragelse af borgerne;

26.    understreger, at staters, virksomheders og borgeres brug af kryptering er en afgørende søjle i den europæiske IT-sikkerhed; opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at afstå fra ethvert forsøg på at svække IT-sikkerheden gennem regulering af brugen af kryptering; påpeger, at et forbud mod brugen af kryptering risikerer at svække sikkerheden og øge vores sårbarhed over for cyberangreb;

27.    understreger, at det er vigtigt med Free and Open Source Software i forbindelse med IT-sikkerhed, hvorved offentligt tilgængelige kildekoder let og uafhængigt kan kontrolleres;

28.    minder om, at EU og dets medlemsstater er engageret i gennemførelsen af princippet om indbygget privatlivsbeskyttelse i databeskyttelseslovgivningen;

29.    opfordrer til en hurtig vedtagelse af databeskyttelsespakken, herunder gennem vedtagelse af en generel tilgang i Rådet, der overholder de minimumstandarder, som er fastlagt i direktiv 95/46/EU;

Juridisk aspekt

30.    opfordrer medlemsstaterne til at optrappe det retlige samarbejde på grundlag af de tilgængelige EU-instrumenter såsom det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), den europæiske arrestordre og den europæiske efterforskningskendelse og samtidig overholde proportionalitetsprincippet og respektere de grundlægende rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at nå til enighed om alle de foreslåede foranstaltninger i overensstemmelse med køreplanen om proceduremæssige rettigheder, og til som næste skridt at tage beslutninger om varetægtsarrest og fængselsforhold op til behandling;

31.    udtrykker sin overbevisning om, at formålet med vores strafferetssystem bør være at rehabilitere personer, så de ikke længere udgør en risiko for samfundet, når de vender tilbage; opfordrer medlemsstaterne til at investere i de nødvendige menneskelige ressourcer for at hjælpe med rehabiliteringen og resocialiseringen af personer, der er blevet løsladt fra fængslet;

32.    opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indføre eller styrke beskyttelsesordninger for whistleblowere, navnlig inden for national sikkerhed og efterretningsaktiviteter;

Den eksterne dimension

33.    advarer mod fristelsen til at vende tilbage til den tidligere kortsigtede og ineffektive praksis med hemmelige aftaler med autoritære styrer under påberåbelse af sikkerhed, stabilitet og bekæmpelse af voldelig ekstremisme;

34.    forholder sig stærkt kritisk til den rolle, som forskellige vestlige indgreb i løbet af de seneste år har spillet med hensyn til at fremme radikaliseringen af personer, særlig i Mellemøsten og i de sydlige nabolande; understreger, at sådanne politikker fremmer, ikke bekæmper, terrorisme og derfor bør opgives;

35.    er bekymret over, at der fokuseres på militære "løsninger" i EU's terrorbekæmpelsespolitikker, hvilket resulterer i en lang række programmer for militær støtte til autoritære styrer, der sigter mod at styrke deres militære kapacitet og derigennem støtte deres undertrykkende politikker;

36.    påpeger, at anvendelsen af militære styrker på stedet i det store og hele er forbudt i mange forskellige medlemsstater; understreger, at solidaritetsbestemmelsen (artikel 222 TEUF) ikke må bringes i anvendelse som et redskab til at omgå sådanne nationale restriktioner; påpeger faren for, at solidaritetsbestemmelsen også kan anvendes som et redskab til at indsætte soldater i en medlemsstat under dække af terrorbekæmpelse for at bekæmpe "menneskeskabte katastrofer", hvilket potentielt også kunne involvere mennesker, der protesterer osv.; understreger, at en sådan fortolkning af solidaritetsbestemmelsen på det kraftigste må afvises;

37.    mener, at EU radikalt bør revidere sin eksterne politik, navnlig sin strategi over for det sydlige Middelhavsområde, som led i den aktuelle revision af den europæiske naboskabspolitik, i lyset af dens fiasko; opfordrer EU til at etablere nye rammer for forbindelserne med disse lande og regioner, baseret på ikkeintervention i deres interne anliggender og respekt for deres suverænitet og med det formål at styrke udviklingen i naboregioner og fremme beskæftigelse og uddannelse, snarere end på "associeringsaftaler", der hovedsagelig tjener til at etablere frihandelsområder til gavn for selskabsinteresser på EU-siden;

38.    gentager, at medlemsstaterne og i givet fald EU bør tage fat på de grundlæggende årsager til voldelig ekstremisme ved at følge en tilgang til religiøs ekstremisme, der er i overensstemmelse med menneskerettighederne og folkeretten, i stedet for at opmuntre og støtte undertrykkende styrer eller grupper i disse lande;

39.    fastholder, at samarbejde om sikkerhed – fra deling af efterretningsoplysninger til retsstatsprincippet, reform af retssystemet og strafferetsprogrammer til eksternalisering af asylpolitikker, som i Khartoumprocessen – bør være i nøje overensstemmelse med folkeretten;

40.    er overbevist om, at EU på sikkerhedsområdet bør begrænse sig til samarbejdsprogrammer, der fokuserer på afradikalisering og bekæmpelse af voldelig ekstremisme, hvor det skønnes nødvendigt, men afstå fra at pålægge suveræne stater sine økonomiske eller politiske idéer gennem sine politikker for den eksterne dimension;

41.    minder i denne forbindelse om sin afvisning af associeringsaftalen mellem EU og Israel i betragtning af den dobbeltrolle, som EU og mange af dets medlemsstater spiller i konflikten mellem Israel og Palæstina, som fortsat giver næring til fornemmelsen af dobbeltstandarder og den antimuslimske/-arabiske dagsorden;

42.    kræver større gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med udenrigspolitiske beslutninger vedrørende bekæmpelse af terrorisme; understreger behovet for passende retslige procedurer for enkeltpersoner eller organisationer med henblik på at kræve domstolsprøvelse af enhver beslutning under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), der berør dem;

43.    modsætter sig på det kraftigste anvendelsen af droner i forbindelse med udenretslige henrettelser af terrormistænkte og kræver et forbud mod anvendelsen af droner til overvågning og opsyn med civile;

44.    anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at foretage en mere grundig undersøgelse af den europæiske deltagelse i programmet med tortur og rendition, der er udarbejdet af USA, og om at give offentligheden mulighed for at få kendskab til, i hvor stort omfang deres regeringer har været indblandet og medskyldige i disse grufulde ulovlige praksisser, med udgangspunkt i eksemplet fra det amerikanske Senats efterretningsrapport;

45.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.