Forslag til beslutning - B8-0369/2015Forslag til beslutning
B8-0369/2015

FORSLAG TIL BESLUTNING om forfølgelse af kristne i verden i forbindelse med drabene på studerende i Kenya begået af den islamistiske terrorgruppe al-Shabaab

27.4.2015 - (2015/2661(RSP))

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2

Manfred Weber, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, György Hölvényi, Cristian Dan Preda, Davor Ivo Stier, Ildikó Gáll-Pelcz, Antonio Tajani, Elisabetta Gardini, Lorenzo Cesa, Arnaud Danjean, Tokia Saïfi, Maurice Ponga, Michèle Alliot-Marie, Tunne Kelam, Claude Rolin, Barbara Matera, Jan Olbrycht, Traian Ungureanu, Dubravka Šuica, Raffaele Fitto, Philippe Juvin, Massimiliano Salini, László Tőkés, Roberta Metsola, Lara Comi for PPE-Gruppen

Procedure : 2015/2661(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B8-0369/2015
Indgivne tekster :
B8-0369/2015
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

B8‑0369/2015

Europa-Parlamentets beslutning om forfølgelse af kristne i verden i forbindelse med drabene på studerende i Kenya begået af den islamistiske terrorgruppe al-Shabaab

(2015/2661(RSP))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til sin beslutning af 20. januar 2011 om kristnes situation med hensyn til religionsfrihed[1],

–       der henviser til sine beslutninger af 10. oktober 2013 om de seneste tilfælde af vold mod og forfølgelse af kristne, navnlig i Maaloula (Syrien) og Peshawar (Pakistan), samt sagen om pastor Saeed Abedini (Iran)[2], af 18. september 2014 om situationen i Irak og Syrien og IS' offensiv, herunder forfølgelsen af mindretal[3], af 12. februar 2015 om den humanitære krise i Irak og Syrien, særlig i forbindelse med IS[4] og af 12. marts 2015 om ISIS/Da’esh' nylige angreb og bortførelser i Mellemøsten, som især er gået ud over assyrere[5],

–       der henviser til sine tidligere beslutninger om Kenya,

–       der henviser til årsberetningerne om menneskerettighederne i verden og navnlig til sin beslutning af 12. marts 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder i verden i 2013 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati[6],

–       der henviser til artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–       der henviser til artikel 9 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) fra 1950,

–       der henviser til artikel 18 i den internationale konvention fra 1966 om borgerlige og politiske rettigheder,

–       der henviser til FN-erklæringen fra 1981om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,

–       der henviser til FN's erklæring fra 1981 om rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse og sproglige mindretal,

–       der henviser til rapporten fra FN's uafhængige internationale undersøgelseskommission af 14. november 2014 vedrørende Den Syriske Arabiske Republik med titlen "Rule of Terror: Living under ISIS in Syria”,

–       der henviser til rapport af 9. januar 2014 fra FN’s generalsekretær om FN's arbejde med at hjælpe stater samt subregionale og regionale enheder i Afrika med at bekæmpe terrorisme,

–       der henviser til årsrapporterne og interimsrapporterne fra FN's særlige rapportør om religions- og trosfrihed,

–       der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed,

–       der henviser til den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding,

–       der henviser til erklæringen fra FN's Sikkerhedsråd af 25. februar 2015, som fordømmer ISIL's bortførelse af mere end 100 assyrere,

–       der henviser til erklæringerne fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om vold mod og forfølgelse af kristne og andre befolkningsgrupper i Mellemøsten;

–       der henviser til erklæring af 3. april 2015 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om terrorangrebene i Garissa, Kenya,

–       der henviser til erklæringen af 3. april 2015 fra formanden for FN's Sikkerhedsråd om Al-Shabaabs angreb i Garissa, Kenya,

–       der henviser til den kenyanske lov af 2012 om forebyggelse af terrorisme (Prevention of Terrorism Act 2012),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.     der henviser til, at antallet af angreb på religiøse mindretal, navnlig kristne, i verden er steget voldsomt i de seneste måneder; der henviser til, at der hver dag er kristne, der bliver myrdet, slået og anholdt, for det meste i visse dele af den arabiske verden af jihadterrorister,

B.     der henviser til, at FN's resolution 1373/2001 fordømmer finansiering af terrorvirksomhed, og opfordrer alle stater til at afholde sig fra at yde nogen form for støtte, aktiv eller passiv, til enheder eller personer, der er involveret i terrorhandlinger, at forbyde terrorgruppers rekruttering og at standse alle leverancer af våben til terrorister;

C.     der henviser til, at i henhold til internationale rapporter, som f.eks. den fra 2014 med titlen "Aid to the Church in Need - Religious Freedom in the World", er kristne langt den mest forfulgte religiøse gruppe; der henviser til, at ekstremisme og forfølgelse af denne art dukker op som en væsentlig faktor i det voksende fænomen med massemigration;

D.     der henviser til, at ifølge data fra OSCE er antallet af kristne, der dræbes hvert år, over 150.000;

E.     der henviser til, at et blomstrende kristent samfund i Irak med 1,5 mio. mennesker - hovedsageligt kaldæiske katolikker og assyrere - som har eksisteret siden 1. århundrede e.Kr., skønnes at være blevet reduceret til 450.000 mennesker, og at mere end 70 % af de kristne irakere er blevet tvunget til at flygte ud af landet;

F.     der henviser til, at den kristne befolkning i Syrien er faldet fra 30 % i 1920'erne til mindre end 10 % i 2015, hvilket bringer dem på randen af udryddelse i deres hjemland;

G.     der henviser til, at ISIS/ Da`esh den 15. februar 2015 halshuggede 21 egyptiske koptiske kristne;

H.     der henviser til, at 14 mennesker den 15. marts 2015 blev dræbt ved eksplosioner ved katolske kirker i Pakistan;

I.      der henviser til, at ISIS/ Da`esh den 19. april 2015 dræbte 30 etiopiske kristne ved brutalt at halshugge dem i Libyen;

J.      der henviser til, at 12 kristne på grund af deres tro blev smidt over bord af muslimske migranter under en nylig overfart fra Libyen;

K.     der henviser til, at der den 2. april 2015 blev udført et terrorangreb af den somaliske islamistiske gruppe Al-Shabaab på Garissa University College i det nordøstlige Kenya, hvilket resulterede i en 15-timers belejring og sluttede med et tab af 148 menneskeliv, hvoraf de fleste af dem var kristne studerende, og mange sårede;

L.     der henviser til, at Al-Shabaab, som svar på Kenyas deltagelse i Den Afrikanske Unions Mission i Somalia, har øget antallet af angreb i Kenya dramatisk i de sidste to år, hvor det anslås, at op til 600 mennesker er blevet dræbt på kenyansk jord, herunder 67 i angrebet på Westgate Shopping Mall i 2013;

M.    der henviser til, at det anslås, at kenyanske krigere udgør 10 % af Al-Shabaabs samlede styrker;

N.     der henviser til, at Al-Shabaab gennemfører angreb og bombninger, hovedsageligt i den nordøstlige provins i Kenya, og at disse er rettet mod politistationer og humanitære konvojer samt kirker og religiøse sammenkomster;

O.     der henviser til, at angriberne i Garissa bevidst angreb ikkemuslimer og udpegede kristne for brutalt at henrette dem; der henviser til, at Al-Shabaab åbent og offentligt hævder at føre krig mod kristne i regionen;

P.     der henviser til, at Kenya er et land med stor etnisk, sproglig, kulturel og religiøs mangfoldighed; der henviser til, at splittelsen mellem de religiøse samfund i de seneste år er vokset betydeligt, hvilket i vidt omfang er blevet udnyttet af terrorgrupper;

1.      fordømmer de seneste angreb på kristne samfund i forskellige lande og udtrykker sin solidaritet med ofrenes familier, navnlig hvad angår de tolv kristne, der blev smidt over bord under en nylig overfart fra Libyen, og drabene på de 30 etiopiske kristne den 19. april 2015;

2.      minder om, at religions- og trofrihed bliver tilsidesat i væsentligt omfang i 82 ud af 196 lande (42 %), idet kristne er den mest forfulgte religiøse minoritet i verden;

3.      udtrykker alvorlig bekymring over det misbrug af religion, som gerningsmændene til terrorhandlinger i flere områder af verden benytter sig af; finder det forkasteligt, at religion benyttes som redskab i forskellige konflikter; fordømmer det stigende antal terrorangreb på kirker overalt i verden, især det angreb, der dræbte 14 mennesker i Pakistan den 15. marts 2015; fordømmer på det kraftigste fængslingerne, forsvindingerne, torturen, slaveriet og den offentlig henrettelse af kristne i Nordkorea;

4.      udtrykker sin dybe bekymring over det stigende antal tilfælde af intolerance, undertrykkelse og vold rettet mod kristne, navnlig i visse dele af den arabiske verden; fastholder og bakker op om den ukrænkelige ret for alle religiøse og etniske mindretal i Syrien og Irak, herunder kristne, til fortsat at leve i deres historiske og hævdvundne hjemlande i værdighed, lighed og sikkerhed; bemærker, at medlemmer af forskellige religiøse grupper har levet i fredelig sameksistens i regionen;

5.      fordømmer ISIL/Da’esh' brug af en antik lovgivning eller "dhimmi regler" i Syrien og Irak med det formål at afpresse kristne med religiøse skattemæssige forpligtelser og begrænsninger under trussel om død;

6.      støtter den internationale indsats mod ISIL/Da’esh, herunder den militære indsats i den internationale koalition for at stoppe udbredelsen af jihadister;

7.      opfordrer Kommissionen, det internationale samfund og organisationer såsom FN, til at anlægge en proaktiv og præventiv tilgang over for krænkelser af religions- og trosfriheden, som er nedfældet som en grundlæggende rettighed i verdenserklæringen om menneskerettighederne;

8.      understreger, at international jihadterrorismen finansieres af ulovlig hvidvaskning af penge, løsepenge, afpresning, narkotikahandel og korruption; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke samarbejdet med tredjelande om udveksling af efterretninger vedrørende hvidvaskning af penge til finansiering af terrorisme og strengere lovgivning om indefrysning af mistænktes aktiver;

9.      bifalder oprettelsen af en delegation af mæglere og eksperter i interkulturel og interreligiøs dialog, som bør medtages i FN’s fredsbevarende missioner med det formål at fremme FN-udsendinges forhandlinger og konfliktmægling;

10.    opfordrer indtrængende EU's institutioner til at opfylde forpligtelsen i artikel 17 i TEUF om at føre en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med kirker og med religiøse, filosofiske eller konfessionsløse organisationer med henblik på at sikre, at forfølgelsen af kristne og andre trossamfund bliver betragtet som en af EU's prioriteter, der skal drøftes på et systematisk grundlag;

11.    fordømmer og forkaster enhver fejlagtig fortolkning af islams budskab med henblik på at skabe en voldelig, undertrykkende og ekspansiv ideologi, der legitimerer udryddelse af kristne mindretal;

12.    fordømmer kraftigt de barbariske massakrer, der fandt sted på Garissa Campus og var rettet imod uskyldige kenyanske studerende og ansatte, der udførte deres arbejde; udtrykker sin dybeste medfølelse med familierne til ofrene;

13.    fordømmer, at uddannelsesinstitutioner og -lokaler udpeges som mål for terrorangreb, som et middel til at underminere alle borgeres uddannelse og værdighed og skabe splittelse mellem befolkningsgrupper; minder om jihadterrorgruppen Boko Harams bortførelse og forsvinden af kristne piger i den nigerianske by Chibok sidste år, hvilket blev fordømt verden over;

14.    opfordrer de kenyanske myndigheder til at øge deres indsats i kampen mod terrorisme, ekstremisme og radikalisering; understreger Kenyas centrale rolle for regional stabilitet og gentager i den forbindelse EU’s støtte til Den Afrikanske Unions mission i Somalia;

15.    minder om, at gennemførelsen af politiske, økonomiske, institutionelle og sikkerhedsmæssige reformer er af afgørende betydning for forsoning og forebyggelse af yderligere konflikter i Kenya; opfordrer den kenyanske regering til yderligere at styrke demokrati og stabilitet og sikre god regeringsførelse, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettigheder i hele landet;

16.    opfordrer den kenyanske regering til omgående at efterforske og retsforfølge alle gerningsmændene bag de ulovlige drab;

17.    bifalder de kenyanske politiske og religiøse lederes opfordring til national enhed; opfordrer regeringen til at træffe konkrete foranstaltninger til fremme af dialoginitiativer og aktiviteter mellem etniske grupper og forskellige religioner og fremme fredelig sameksistens mellem alle samfundsgrupper;

18.    minder om regeringens ansvar for at sikre beskyttelsen af borgerne og bekæmpe straffrihed; understreger vigtigheden af at beskytte ofre for terrorisme, at yde psykologisk støtte til ofre og deres familiemedlemmer og sikre deres frihed til at udøve deres religion og tro;

19.    understreger behovet for øget humanitær bistand og international bistand til at værne om af kristnes og andre religiøse mindretals liv i konfliktområder og flygtningelejre; opfordrer i den forbindelse FN til sammen med de kenyanske myndigheder at imødegå den stigende bekymring over sikkerhedssituationen i flygtningelejren Dadaab, der i øjeblikket er hjem for 335.000 somaliske flygtninge i det nordlige Kenya;

20.    bekræfter sin solidaritet med alle kristne, der er forfulgt i forskellige dele af Afrika, med særlig henvisning til de seneste jihadistiske grusomheder i Libyen, Nigeria og Sudan;

21.    opfordrer indtrængende muslimske ledere til fuldt ud at fordømme alle terrorangreb, herunder dem, der er rettet mod religiøse samfund og mindretal, navnlig kristne;

22.    gentager sin støtte til alle initiativer, der har til formål at fremme dialogen og den gensidige respekt mellem religiøse og andre samfund; opfordrer alle religiøse myndigheder til at fremme tolerance og til at tage initiativer mod had og vold og ekstremistisk radikalisering;

23.    understreger endnu engang, at tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed er en grundlæggende rettighed;

24.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Kenyas regering og parlament, Den Afrikanske Unions institutioner, FN's generalsekretær og FN's Generalforsamling.