FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Yemen
6.7.2015 - (2015/2760(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Charles Tannock, Mark Demesmaeker, Angel Dzhambazki, Jana Žitňanská, Beatrix von Storch, Ashley Fox, Ryszard Czarnecki, Marek Jurek, Valdemar Tomaševski, Raffaele Fitto, Ryszard Antoni Legutko, Tomasz Piotr Poręba, Marcus Pretzell for ECR-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0680/2015
Europa-Parlamentet,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2014 (2011), 2051 (2012), 2140 (2014), 2201 (2015) og 2216 (2015), der understreger behovet for en fredelig, velordnet, inklusiv og yemenitisk ledet overgangsproces i Yemen,
– der henviser til den rapport, som blev forelagt af Jamal Benomar, FN's særlige rådgiver for Yemen, på det 7411. møde i FN's Sikkerhedsråd den 22. marts 2015[1],
– der henviser til den sluterklæring fra Den Arabiske Ligas 26. topmøde den 29. marts 2015 om udviklingen i Yemen, der bl.a. understreger behovet for at genoptage Yemens politiske overgangsproces med deltagelse af alle parter i Yemen i overensstemmelse med initiativet fra Samarbejdsrådet for Golfstaterne og dets gennemførelsesmekanisme og resultaterne af den omfattende nationale dialogkonference,
– der henviser til fælleserklæring af 3. juli 2015 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, og kommissæren med ansvar for humanitær bistand og krisestyring, Christos Stylianides, om krisen i Yemen,
– der henviser til sin beslutning af 7. april 2011 om situationen i Syrien, Bahrain og Yemen[2],
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at den politiske overgangsproces, der blev iværksat efter det arabiske forår i 2011, har givet begrænsede resultater, og at landets strukturelle problemer, som f.eks. korruption og ulighed, ikke er blevet løst;
B. der henviser til, at konflikten er dybt rodfæstet i følelser af forsømmelse, ulighed og fattigdom, som har forværret de dybe stammerelaterede og regionale problemer, der opdeler det yemenitiske samfund; der henviser til, at Iran forværrer disse stammerelaterede problemer gennem dets indgriben i Yemens interne anliggender;
C. der henviser til, at datoen den 4. juli 2015 vil markere, at det er 100 dage siden, præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi gik i eksil, og at den saudisk ledede koalition indledte luftangreb mod den fortsatte fremrykning af houthi-styrker og styrker, der støtter Saleh, i Yemen;
D. der henviser til, at FN den 2. juli 2015 føjede Yemen til listen over humanitære nødsituationer på det højeste niveau (kriseniveau 3), eftersom landet står over for en humanitær katastrofe, hvor 21 millioner personer (80 % af Yemens befolkning) har behov for humanitær bistand, og en alvorlig fødevarekrise er overhængende;
E. der henviser til, at aftalen om fred og nationalt partnerskab, der blev formidlet af FN, og som blev undertegnet den 21. september 2014, ikke har kunnet stabilisere Yemen, men at den fortsat er den eneste holdbare mulighed for at bringe krigen til ophør og stabilisere landet;
1. bekræfter på ny sit stærke engagement i at sikre Yemens enhed, suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet og sit engagement i at bistå det yemenitiske folk;
2. bekræfter på ny sin støtte til legitimiteten af Yemens præsident, Abd-Rabbu Mansour Hadi;
3. kræver, at alle parter i Yemen, navnlig houthierne, skal afholde sig fra yderligere ensidige handlinger, der kan undergrave den politiske overgang i Yemen, og at de skal gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution 2201 (2015) fuldt ud, dvs. at de skal:
– bringe anvendelsen af vold til ophør og trække deres styrker tilbage fra alle de områder, de har erobret, herunder hovedstaden Sanaa,
– give afkald på alle yderligere våben, der er taget fra militær- og sikkerhedsinstitutioner, herunder missilsystemer,
– indstille alle handlinger, der udelukkende henhører under Yemens legitime regerings myndigheds kompetence, og afstå fra enhver provokation eller trussel mod nabolande,
– løslade alle politiske fanger og alle personer, der er under husarrest eller tilbageholdes vilkårligt,
– standse rekrutteringen og anvendelsen af børn og frigive alle børn fra deres rækker;
4. minder om sin støtte til FN's nuværende indsats for at opnå en varig, forudsigelig og holdbar humanitær våbenhvile, der giver mulighed for, at der omgående kan ydes humanitær bistand og leveres basale forsyninger, bl.a. brændstof, fødevarer og basale råvarer; minder desuden om, at det derfor er afgørende, at den kommercielle skibsfarts adgang til Yemen lettes yderligere;
5. opfordrer Iran til at ophøre med at gribe ind i Yemens interne anliggender og til at bringe træningen og finansieringen af houthi-militsen til ophør;
6. mener, at en reform af de statslige institutioner bør omfatte reformer af den offentlige forvaltning, forbedringer og forenklinger af de proceduremæssige processer i statsforvaltningen og en reform af retsvæsenet, og at der desuden bør ske forbedringer i offentlige tjenester såsom sundhed, uddannelse, vand og sikkerhed;
7. fremhæver endvidere behovet for at afhjælpe den manglende effektivitet i statens forvaltning af midler, der ikke kun medfører, at den økonomiske krise forværres yderligere, men også har alvorlige politiske konsekvenser;
8. mener, at det internationale samfunds bekymringer over den geopolitiske situation i Yemen bør fokusere på følgende to hovedpunkter: 1) Yemen som en højborg for al-Qaeda på Den Arabiske Halvø og i stigende grad for ISIL/Da'esh, og 2) Bab-el-Mandeb-strædet som knudepunkt for verdens vigtigste søtransportruter, herunder til transport af ca. 4 % af verdens olieforsyning;
9. understreger, at alle parter har et ansvar for at sikre, at den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning bliver overholdt i overensstemmelse med principperne om upartiskhed, neutralitet og uafhængighed, herunder ved at beskytte civile og ved at afholde sig fra direkte at angribe civil infrastruktur;
10. opfordrer til, at humanitære organisationer, som arbejder på stedet, får sikker og uhindret adgang; opfordrer derfor alle parter til at lette mulighederne for, at der omgående kan ydes humanitær bistand til alle dele af Yemen, og for, at humanitære aktører hurtigt, sikkert og uhindret kan nå ud til personer, der har behov for humanitær bistand, herunder lægehjælp;
11. minder om, at religionsfrihed er en grundlæggende ret, og fordømmer kraftigt alle former for vold eller diskrimination på grundlag af religion i Yemen;
12. udtrykker sin dybe foruroligelse over den form for religionsmisbrug, som gerningsmænd til terrorhandlinger i Yemen gør sig skyldige i; finder det forkasteligt, at religion benyttes som redskab i forskellige konflikter i Yemen;
13. opfordrer til, at der gennemføres en grundig, hurtig, upartisk og effektiv efterforskning i Yemen for at finde de ansvarlige og stille gerningsmændene, initiativtagerne og de økonomiske bagmænd bag disse forkastelige terrorhandlinger for en dommer;
14. gentager sin støtte til alle initiativer, der har til formål at fremme dialogen og den gensidige respekt mellem religiøse og andre samfund; opfordrer alle religiøse myndigheder til at fremme tolerance og til at tage initiativer mod had og vold og ekstremistisk radikalisering;
15. gentager sin holdning om, at der ikke er nogen anden vej ud af den nuværende krise end gennem reel dialog og en inklusiv politisk proces under FN's ledelse, og at kun bred politisk enighed baseret på de parametre, der er fastlagt i FN's Sikkerhedsråds resolution 2216, kan udgøre en holdbar løsning på krisen, imødegå truslen fra terrorgrupper og forebygge yderligere regional ustabilitet;
16. opfordrer parterne i Yemen til at deltage i fremtidige drøftelser og til betingelsesløst og i god tro at engagere sig, bl.a. ved at løse deres uoverensstemmelser gennem dialog og høringer, afvise vold med henblik på at nå politiske mål og afstå fra provokationer og fra alle ensidige handlinger, som kan undergrave den politiske overgang;
17. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær og de relevante EU-delegationschefer.