FORSLAG TIL BESLUTNING om migration og flygtningenes situation
7.9.2015 - (2015/2833(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
Marina Albiol Guzmán, Cornelia Ernst, Martina Anderson, Malin Björk, Kostas Chrysogonos, Marie-Christine Vergiat, Barbara Spinelli, Lynn Boylan, Matt Carthy, Javier Couso Permuy, Stefan Eck, Tania González Peñas, Takis Hadjigeorgiou, Josu Juaristi Abaunz, Stelios Kouloglou, Merja Kyllönen, Patrick Le Hyaric, Paloma López Bermejo, Liadh Ní Riada, Marisa Matias, Martina Michels, Younous Omarjee, Pablo Iglesias, Sofia Sakorafa, Lola Sánchez Caldentey, Lidia Senra Rodríguez, Neoklis Sylikiotis, Miguel Urbán Crespo, Ángela Vallina, Eleonora Forenza for GUE/NGL-Gruppen
B8‑0835/2015
Europa-Parlamentets forslag til beslutning om migration og flygtningenes situation
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
– der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,
– der henviser til Genèvekonventionen fra 1951 og tillægsprotokollen dertil,
– der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 30. april 2015 om de seneste tragedier i Middelhavet og EU's migrations- og asylpolitikker[1],
– der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 23. april 2015,
– der henviser til sin beslutning af 17. december 2014 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration[2],
– der henviser til den tale, som Europa-Parlamentets formand holdte under sit besøg i Lampedusa den 2. og 3. oktober 2014, for at markere årsdagen for tragedien den 3. oktober 2013,
– der henviser til rapporterne fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om dets delegationsbesøg til Lampedusa i november 201, til Jordan i februar 2013 i forbindelse med flygtninge fra Syrien, og til Bulgarien i januar 2014 i forbindelse med situationen for asylansøgere og flygtninge, navnlig fra Syrien,
– der henviser til drøftelserne på plenarmødet den 9. oktober 2013 om EU's migrationspolitikker i Middelhavet, navnlig de tragiske begivenheder ved Lampedusa,
– der henviser til drøftelserne, der har fundet sted siden begyndelsen af den indeværende valgperiode i dets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, af 22. juli 2014 om gennemførelsen af meddelelsen om arbejdet udført af Taskforcen vedrørende Middelhavet, af 4. september 2014 om Frontex-aktiviteter i Middelhavet og om Taskforcen vedrørende Middelhavet og af 24. september 2014 om Kommissionens femte årsrapport om indvandring og asyl (2013) (COM(2014)0288) og om årsrapporten fra Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) om situationen på asylområdet i Den Europæiske Union (2013),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. december 2013 om arbejdet i Taskforcen vedrørende Middelhavet (COM(2013)0869),
– der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 20. december 2013,
– der henviser til Kommissionens tjenestegrenes arbejdsdokument af 22. maj 2014 om gennemførelse af meddelelsen om arbejdet i Taskforcen vedrørende Middelhavet (SWD(2014)0173),
– der henviser til de konklusioner, som Det Europæiske Råd vedtog på mødet den 26.-27. juni 2014, hvori det fastlagde de strategiske retningslinjer for den lovgivningsmæssige og operationelle planlægning for de kommende år inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed,
– der henviser til de politiske retningslinjer for den næste Kommission, som Kommissionens formand, Juncker, fremlagde på Europa-Parlamentets plenarmøde den 15. juli 2014,
– der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 11. september 2014 om EU's indvandringspolitik,
– der henviser til tilsagnene fra kommissæren for migration, indre anliggender og medborgerskab, Dimitris Avramopoulos, under høringen den 30. september 2014 i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,
– der henviser til Rådets konklusioner om "Tiltag med henblik på bedre styring af migrationsstrømme", der blev vedtaget den 10. oktober 2014,
– der henviser til rapporten fra Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) med titlen ”Lives lost in the Mediterranean Sea; who is responsible?”
– der henviser til de årlige rapporter fra FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder, navnlig dem fra april 2013 om forvaltningen af EU's ydre grænser og dens virkning på migranters menneskerettigheder og april 2014 om udnyttelse af migranter som arbejdskraft,
– der henviser til det arbejde, der udføres af NGO’er og civilsamfundsorganisationer i Middelhavet, der er et eksempel på ikke-militære, civile redningsaktioner baseret på menneskerettigheder og solidaritet,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at regional ustabilitet og vedvarende konflikt skaber en uhørt humanitær krise i nyere historie med mere end 60 mio. fordrevne mennesker i 2014; minder om, at der i 2014 hver dag var ca. 42.500 mennesker, der blev flygtninge, asylansøgere eller internt fordrevne, og at disse bevægelser hovedsagelig forekommer i udviklingslande, og kun 13 % af dem finder sted i udviklede lande;
B. der henviser til, at de fleste medlemsstater har reduceret deres deltagelse i programmerne for fødevarehjælp, hvilket har ført til fødevaremangel i flygtningenes første værtslande, navnlig Jordan og Libanon;
C. der henviser til, at konflikterne i Syrien og Libyen, hvor medlemsstaterne har leveret våben og finansieret forskellige aktører, har ført til en drastisk stigning i antallet af flygtninge, hvilket endnu en gang peger på nødvendigheden af, at EU’s medlemsstater overholder deres internationale forpligtelser til at tage imod flygtninge og redde dem på havet;
D. der henviser til, at EU og dets medlemsstater hjælper med at nære den kriminelle og farlige forretning, som menneskesmugleri er, ved at bygge hegn og i stigende grad lukke deres eksterne grænser af for migranter og flygtninge uden at skabe muligheder for sikker og lovlig adgang til EU; der henviser til, at EU og dets medlemsstater dermed svigter i bestræbelserne på at imødegå dødsfaldene i Middelhavet og flygtningekrisen i vores nabolande;
E. der henviser til, at 2778 kvinder, mænd og børn i 2015 ifølge UNHCR’s oplysninger er omkommet eller forsvundet under deres forsøg på at nå i sikkerhed i Europa; der henviser til, at EU i stedet for at indføre en proaktiv eftersøgnings- og redningsoperation har forhøjet FRONTEX’s budget; der henviser til, at Læger uden grænser i en erklæring af 5. august 2015 påpegede den alvorlige mangel på passende eftersøgnings- og redningsaktioner;
F. der henviser til, at Grækenland har modtaget 229.460 mennesker, der ankom ad søvejen og ad landvejen mellem januar og august 2015, og Italien har modtaget 115.500 mennesker mellem januar og juli 2015 ifølge oplysninger fra UNHCR; Grækenlands indsats for at forbedre situationen for flygtninge anderkendes trods manglende europæisk støtte, herunder finansiering;
G. der henviser til, at Tyskland og Østrig den 5. september 2015 gav adgang til tusinder af flygtninge, som blev forhindret i at gå om bord i togene i Budapest af den ungarske regering; der henviser til, at det er beklageligt, at disse myndigheder har bebudet genetablering af tilfældig grænsekontrol på trods af den humanitære situation;
H. der henviser til, at mange borgere og lokale myndigheders initiativer til støtte for flygtninge har udviklet sig i hele Europa, hvilket tilskynder til en anden asyl- og migrationspolitik;
I. der henviser til, at de oprindelseslande, som de fleste asylansøgere kommer fra i 2015, er Syrien, Afghanistan, Eritrea og Irak ifølge oplysninger fra Frontex;
J. der henviser til, at mennesker i henhold til Genève-konventionen fra 1951 kan søge om asyl i et andet land, uanset hvilket land de kommer fra, så længe de har en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af deres race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en bestemt samfundsgruppe eller politiske overbevisning;
K. der henviser til, at det ikke lykkedes lederne på det seneste Europæiske Råd af 25.- 26. juni i Bruxelles at blive enige om et tilstrækkeligt beløb til mekanismer for frivillig flytning og genbosættelse;
L. der henviser til, at det i stedet for den nuværende ad hoc-mekanisme til beslutningstagning er nødvendigt med en mere langsigtet tilgang til proaktive og ikke-militære eftersøgnings- og redningsoperationer, uanset grænsekontrol;
M. der henviser til, at den nuværende situation i Grækenland, Italien og Ungarn viser, at det haster med at suspendere Dublinforordningen og udvikle alternativer;
1. ærer de mænd, kvinder og børn, der i årenes løb er omkommet i forsøget på at nå i sikkerhed i Europa, og udtrykker sin dybeste medfølelse, solidaritet og støtte over for de omkomnes pårørende; opfordrer EU og medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at identificere ligene og de savnede og for at underrette de pårørende;
2. fordømmer den manglende solidaritet og ansvarlighed i EU’s medlemsstater samt den umenneskelige og nedværdigende behandling af migranter og flygtninge i hele Europa, herunder retshåndhævende myndigheders voldelige handlinger; opfordrer derfor til en radikal og omgående ændring i migrations- og asylpolitik;
3. udtrykker sin dybe solidaritet med det store antal flygtninge og migranter, der flygter fra endeløse konflikter, grove krænkelser af menneskerettighederne, de fatale konsekvenser af klimaændringer, fattigdom og brutal undertrykkelse; minder om, at EU og dets medlemsstater har et ansvar for krigen, kaosset, den økonomiske elendighed, sulten og døden, som flygtninge og indvandrere flygter fra, ikke mindst på grund af globale neoliberale økonomiske politikker, deres koloniale fortid og nuværende neokoloniale politikker;
4. hylder mange menneskers initiativer og lokale myndigheders initiativer i hele Europa, der har ydet støtte til flygtninge i mangel af statslig støtte og lederskab i EU; anerkender, at disse initiativer viser, at mange borgere ønsker at leve i et Europa med solidaritet, hvor flygtninge og migranter er velkomne; bifalder navnlig oprettelsen af et netværk af ”flygtningebyer” i Spanien og tilskynder lokale myndigheder til at følge dette eksempel;
5. erkender, at der er behov for støtte fra FN; opfordrer derfor til, at FN spiller en vigtig rolle for at håndtere flygtningekrisen, herunder ved at udstede en sikkerhedsrådsresolution, der muliggør, at asylansøgere får en hurtig og sikker adgang til det europæiske territorium;
6. opfordrer indtrængende alle medlemsstater og alle europæiske institutioner om at træffe øjeblikkelige foranstaltninger som reaktion på krisesituationen i Middelhavsområdet, på baggrund af solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling, som fastsat i artikel 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og om en holistisk tilgang, der tager hensyn til sikker og lovlig migration samt respekterer grundlæggende rettigheder og værdier fuldt ud; opfordrer Kommissionen og Rådet til, hvis der ikke kan opnås enighed i Rådet i denne henseende, at iværksætte en koalition af medlemsstater for at arbejde hen imod en mere progressiv og human EU-flygtninge- og indvandringspolitik og opfordrer til, at der tildeles betydelige midler inden for dette område som en del af et sådant styrket samarbejde;
7. opfordrer EU og medlemsstaterne om hurtigst muligt at organisere en ny permanent civil eftersøgnings- og redningsoperation i Middelhavet, der skal udformes i nøje samarbejde med civilsamfundets organisationer, idet der tages hensyn til værdifulde erfaringer fra eftersøgnings- og redningsoperationer, såsom Migrant Offshore Aid Station (MOAS) og Læger uden Grænser (MSF);
8. beklager, at Det Europæiske Råd har undladt at gennemføre en troværdig og bindende solidaritetsmekanisme på EU-plan, der vil omfatte en obligatorisk genbosættelsesordning sammen med hasteflytninger mellem medlemsstaterne, samtidig med at der tages hensyn til indvandreres og flygtninges ret til at vælge, hvor de vil bo; opfordrer Kommissionen til at fremsætte en række flytningssteder, der er passende til at imødekomme de aktuelle behov hos de lande, hvor første indrejse sker, på baggrund af hidtil ankomster ad sø- og landvej i 2015;
9. opfordrer til øjeblikkelig suspension af Dublinforordningen, som ikke formår at sikre en effektiv adgang til asyl;
10. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til øjeblikkeligt at aktivere direktivet om midlertidig beskyttelse (direktiv 2001/55/EF) i lyset af den aktuelle massetilstrømning af flygtninge;
11. understreger behovet for en øget anvendelse af sikre og lovlige kanaler samt at styrke tildelingen af humanitære visa i visumkodeksen ved at opfordre medlemsstaterne til at gøre yderligere brug af sådanne humanitære visa eller at suspendere kravet om sådanne visa for dem, der rejser fra et konfliktramt område;
12. understreger, at medlemsstaterne i tillæg til et stærkt genbosættelsesprogram bør muliggøre anvendelse af andre lovlige kanaler som f.eks. styrket familiesammenhøring, private sponsoreringsordninger og fleksible visumordninger, herunder med henblik på studier, arbejde og sundhed;
13. fordømmer Rådets beslutning om at koncentrere al effektiv indsats, herunder militær indsats, på en kamp, der ikke kun er forfejlet, men også misforstået, da smuglerne drager fordel af manglen på lovlige muligheder for migranter og flygtninge; fordømmer planen om ødelæggelse af fartøjer langs kysterne i Libyen eller andre nordafrikanske lande og opfordrer EU og medlemsstaterne til at sætte en stopper for operation EUNAVFOR MED;
14. opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at etablere hensigtsmæssige modtagelsesinfrastrukturer for indvandrere og asylansøgere og anerkende personer, der flygter fra igangværende konflikter, som prima facie-flygtninge;
15. beklager, at mange mennesker, der flygter fra menneskerettighedsberøvelse i skrøbelige eller fejlslåede stater, ikke vil få flygtningestatus og bliver papirløse på trods af deres velbegrundede frygt for forfølgelse;
16. fordømmer den fremskyndelse og håndhævelse af planlagte tilbagesendelser fra ”hotspots”, baseret på en liste over ”sikre” lande; udtrykker bekymring over, at dette vil hindre individuelle asylansøgninger fra statsborgere og residenter i disse tredjelande; minder om, at den tilgang, der er baseret på begrebet ”sikre lande”, undergraver menneskerettighederne for dem, der tilhører sårbare grupper, som f.eks. kvinder, der er ofre for kønsbaseret forfølgelse eller LGBTI-personer; fordømmer navnlig meddelelsen fra Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, om at anse alle kandidatlandene, herunder Tyrkiet og Balkanlandene, for at være sikre lande;
17. fordømmer Kommissionens holdning om, at fingeraftryk, der gennemføres ved hjælp af tvang eller frihedsberøvelse anses som ”bedste praksis”, hvis det er hensigtsmæssigt; opfordrer Kommissionen til at fremlægge oplysninger om, hvordan denne praksis overholder de pågældendes ret til menneskelig værdighed og fordømmer håndhævelse af denne kriminaliserende praksis i medlemsstaterne;
18. fordømmer tilbageholdelsen af migranter og opfordrer til nedlæggelse af tilbageholdelsescentre; støtter bestræbelserne i denne retning i nogle medlemsstater;
19. opfordrer til suspension af alle tilbagetagelsesaftaler med lande, der ikke overholder de grundlæggende menneskerettigheder;
20. opfordrer medlemsstaterne til at overholde det internationale princip om non-refoulement: ikke kun i ord, men også i handling; minder om, at kollektiv udsendelse er forbudt;
21. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til omgående at suspendere samarbejde med tredjelande, der tager sigte på at forhindre, at migranter og flygtninge kan nå frem til et sikkert sted i Europa og til at forbedre grænsekontrollen; kræver, at forhandlingerne om alle den slags aftaler indstilles med tredjelande, som ikke sikrer beskyttelse af flygtninge og respekt for de grundlægende rettigheder, såsom Eritrea, Sudan, Somalia, Etiopien og Egypten, som flygtningene flygter fra, og at Khartoumprocessen og Rabatprocessen suspenderes; anmoder også om, at al økonomisk støtte til de egyptiske og eritreiske regimer suspenderes, i lyset af FN’s og NGO’ers rapporter om menneskerettighedskrænkelser i disse lande;
22. afviser forslagene fra medlemsstaterne om at oprette EU-asyl- og tilbageholdelsescentre i tredjelande og til at inddrage de nordafrikanske lande i det europæisk eftersøgnings- og redningssystem med det formål at opfange flygtninge og bringe dem tilbage til de afrikanske eller tyrkiske kyster; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at forelægge Parlamentet en evaluering af overensstemmelsen af disse forslag med folkeretten, navnlig Genevekonventionen, og med andre praktiske eller juridiske hindringer for implementeringen af disse forslag;
23. minder om, at asyl er en grundlæggende menneskerettighed, der er garanteret af internationale retsregler og forpligtelser, som er bindende for samtlige medlemsstater; understreger derfor, at medlemsstaterne i højere grad bør udnytte de procedurer, de har til deres rådighed med hensyn til behandling af hastende krav om beskyttelse, ved i videre udstrækning at gøre brug af de eksisterende retlige rammer, herunder asylansøgninger, der er indgivet til deres konsulater i tredjelande, og som behandles, når ansøgeren er i Europa; minder om, at godkendelsesprocenten for asylansøgninger varierer meget fra den ene medlemsstat til den anden; er i denne forbindelse bekymret over den tilbageholdelses- og tilbagesendelsespolitik, der føres af visse medlemsstater, for så vidt angår ”afviste asylansøgere”;
24. opfordrer EU og dets medlemsstater, på bagrund af de dramatiske konsekvenser af tidligere militære interventioner i forhold til den kraftige stigning i antallet af flygtninge, til at afholde sig fra at deltage i konflikter i tredjelande eller bevæbne og støtte konflikternes aktører, og opfordrer EU og medlemsstaterne til som et grundlag for deres udenrigspolitik at fremme fred og afvise voldelige interventioner; opfordrer navnlig EU og medlemsstaterne til at undlade at gennemføre en militær indgriben i Syrien og Libyen;
25. minder om, at som led i Millennium-udviklingsmålene har EU’s medlemsstater forpligtet sig til at finansiere udviklingsbistanden med 0,7 % af BNP; beklager, at næsten alle medlemsstater har opgivet dette tilsagn; fordømmer, at visse medlemsstater endog har mindsket deres deltagelse; opfordrer i denne forbindelse til at øge EU’s støtte til civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder på alle niveauer;
26. fordømmer på det kraftigste den fremmedfjendske sprogbrug og de fremmedfjendske holdninger hos nogle af medlemsstaternes ledere og fordømmer den brug, som højreekstremistiske kræfter gør af den nuværende krise til at sprede deres voldelige budskab; fordømmer også, at nogle medlemsstaters ledere fortsat opretholder forvirrende og splittende holdninger til flygtninge, asylansøgere og ”økonomiske” migranter; fordømmer navnlig alle foranstaltninger, som er blevet vedtaget af den nuværende ungarske regering, der er i modstrid med folkeretten om asyl, herunder ændringer af den nationale asyllovgivning, opførelse af et nyt hegn og den voldelige ilandsætning af et tog fyldt med flygtninge samt premierminister Viktor Orbans seneste udtalelser;
27. støtter en væsentlig forøgelse af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden for 2016; opfordrer til, at alle de midler, der er til rådighed i denne fond, primært skal afsættes til asyl og integration, navnlig på områderne for uddannelse, beskæftigelse, sundhedsydelser og boligforhold med henblik på at fremme lige deltagelse i det sociale liv;
28. opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at gennemføre de initiativer, som Kommissionen allerede har bebudet, for at øge solidariteten og ansvarsfordelingen mellem medlemsstaterne, herunder det nye forslag om en permanent flytningsmekanisme med en yderligere forøgelse af antallet af flytningssteder som et første skridt i den rigtige retning, idet det påpeges, at Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender - det kompetente udvalg for sådanne spørgsmål - er i færd med at udarbejde en betænkning, der vil afspejle Parlamentets mellemlange- og langsigtede politiske retningslinjer om migration;
29. opfordrer til en hurtig gennemførelse af et europæisk topmøde for at se på den nødvendige radikale ændring af migrations- og asylpolitik;
30. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
- [1] Vedtagne tekster, P8_TA (2015)0176.
- [2] Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0105.