Procedure : 2015/2973(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-1356/2015

Indgivne tekster :

B8-1356/2015

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 17/12/2015 - 9.13
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0474

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 154kWORD 69k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-1348/2015
9.12.2015
PE573.398v01-00
 
B8-1356/2015

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2


om situationen i Burundi (2015/2973(RSP))


Lola Sánchez Caldentey, Marie-Christine Vergiat, Eleonora Forenza, Barbara Spinelli, Patrick Le Hyaric, Matt Carthy, Martina Anderson, Lynn Boylan, Liadh Ní Riada, Malin Björk, Jiří Maštálka, Estefanía Torres Martínez, Xabier Benito Ziluaga, Miguel Urbán Crespo, Tania González Peñas, Kateřina Konečná for GUE/NGL-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Burundi (2015/2973(RSP))  
B8-1356/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den ændrede Cotonouaftale og demokrati- og menneskerettighedsklausulen deri,

–  der henviser til Arusha-freds- og forsoningsaftalen for Burundi af 28. august 2000,

–  der henviser til Burundis forfatning, særlig 96,

–  der henviser til det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til fælles erklæring af 12. november 2015 om Burundi fra FN's vicegeneralsekretær, Jan Eliasson, Den Afrikanske Unions formand, Nkosazana Dlamini-Zuma, og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Kommissionen, Federica Mogherini,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til Genèvekonventionen fra 1951 og tillægsprotokollen dertil,

–  der henviser til missionsrapporter fra og prioriterede indsatsområder for FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) og FN's Børnefond (UNICEF) i Burundi, navnlig angående bekæmpelse af sult og underernæring,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme(1),

–  der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om princippet om udviklingsvenlig politikkohærens,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Burundi er et af de mindst udviklede lande i verden; der henviser til, at næsten halvdelen (45 %) af landets 10,6 mio. indbyggere er 15 år eller derunder (børn under fem år udgør 19,9 % af befolkningen); der henviser til, at Burundi mellem 2013 og 2014 faldt to pladser tilbage fra nr. 178 og 180 i FN's udviklingsprograms indeks for menneskelig udvikling; der henviser til, at fire ud af fem mennesker i Burundi lever for mindre en 1,25 USD om dagen, og at 66, 9 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen;

B.  der henviser til, at fredsaftalen i 2006 endte en konflikt, som varede i 13 år og medførte 300.000 menneskers død;

C.  der henviser til, at den vigtigste politiske udvikling i perioden 2013-2015 var præsidentvalget den 21. juli 2015, hvor præsident Pierre Nkurunziza sikrede sig sin tredje embedsperiode; der henviser til, at dette er en overtrædelse af Arusha-aftalerne, som foreskriver, at republikkens præsident vælges for en periode af fem år, og at ingen kan beklæde embedet som præsident i mere end to valgperioder (artikel 7, stk. 3); der henviser til, at undertrykkelsen af oppositionspartier tager til; der henviser til, at Den Afrikanske Union derfor afviste at sende observatører til at følge valget, at EU aflyste sin valgmission i Burundi, og at den burundiske opposition besluttede at boykotte valget;

D.  der henviser til, at præsident Nkurunzizas kandidatur til en tredje valgrunde og hans efterfølgende genvalg efter valget den 21. juli 2015 har kastet landet ud i den dybeste politiske krise siden borgerkrigens afslutning; der henviser til, at FN rapporterer, at mindst 250 mennesker er blevet dræbt, tusinder såret og over 200.000 fordrevet siden april 2015;

E.   der henviser til, at FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder og andre menneskerettighedsorganisationer rapporterer, at der både i perioden op til og efter valget blev begået politisk begrundede menneskerettighedskrænkelser og -overgreb samt voldshandlinger i landet, og at de var rettet mod oppositionsaktivister, ngo'er, menneskerettighedsforkæmpere og journalister i særdeleshed; der henviser til, at der er en udbredt fornemmelse af, at disse handlinger for det meste, men ikke udelukkende er knyttet til statslige institutioner; der henviser til, at det primære ansvar for at sikre stabilitet i Burundi og for at beskytte den burundiske befolkning på basis af respekt for retsstaten, menneskerettighederne og den humanitær folkeret ligger hos den burundiske regering;

F.  der henviser til, at Ugandas præsident, Yoweri Museveni på vegne af Det Østafrikanske Fællesskab og med fuld støtte fra AU, EU og FN foretager mæglingssonderinger med det formål at fremme en dialog internt i Burundi, således at der kan findes frem til en konsensuspræget og fredelig løsning på krisen i Burundi;

1.  er yderst bekymret over situationen i Burundi og understreger, at den kan få katastrofale følger for regionen som helhed; henstiller, at pagten for sikkerhed, stabilitet og udvikling i De Store Søers Område og protokollen om ikke-aggression og fælles forsvar i De Store Søers Område efterleves;

2.  fordømmer de seneste voldelige angreb og de stadigt flere tilfælde af menneskerettighedskrænkelser og -overgreb, herunder mord, udenretslige drab, krænkelser af menneskers fysiske integritet, tortur og anden grusom, umenneskelig og/eller nedværdigende behandling, vilkårlige arrestationer og ulovlige tilbageholdelser og krænkelser af presse- og ytringsfriheden samt af uskyldsformodningen;

3.  opfordrer til øjeblikkeligt ophør af vold, menneskerettighedskrænkelser og politisk intimidering af civilsamfundet og oppositionelle og til øjeblikkelig afvæbning af alle væbnede grupper, der er knyttet til politiske partier, i nøje overensstemmelse med folkeretten og menneskerettighederne;

4.  beklager især tilstedeværelsen af mange unge i de væbnede grupper, der opererer i Burundi, og opfordrer derfor det internationale samfund til at lægge særlig vægt på at støtte deres genintegrering og fremme deres deltagelse i en fredelig politisk proces;

5.  opfordrer alle parter i Burundi til at afholde sig fra enhver handling, som kan true fred og sikkerhed i landet; fordømmer kraftigt alle offentlige udtalelser, der har til formål at anspore til vold eller had mod forskellige grupper i det burundiske samfund, og som har potentiale til at forværre den nuværende spænding, og opfordrer alle aktører til at afholde sig fra at fremsætte sådanne udtalelser;

6.  opfordrer alle parter i konflikten til at tilvejebringe de nødvendige betingelser for genskabelse af tillid og fremme af national enhed og opfordrer til øjeblikkelig genoptagelse af en inklusiv og gennemsigtig national dialog, som omfatter regeringen, oppositionspartier og civilsamfundsrepræsentanter;

7.  understreger, at denne dialog, der skal være rettet mod at opnå varig fred, sikkerhed og stabilitet og mod at genskabe demokrati og retsstaten i overensstemmelse med Burundis borgeres interesser, bør baseres på Arusha-aftalen og den burundiske forfatning;

8.  er alvorligt bekymret over de mange ofre og tilfælde af alvorlige menneskerettighedskrænkelser, der er rapporteret om siden krisens begyndelse; opfordrer de burundiske myndigheder til grundigt og hurtigt at efterforske omstændighederne omkring og motiverne bag disse forbrydelser og til at sikre, at de ansvarlige bliver retsforfulgt; gentager, at der ikke må være straffrihed for de ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettigheder;

9.  er dybt bekymret over den økonomiske og sociale situation for hele Burundis befolkning, især flygtninge og fordrevne, hvis antal fortsat vil stige som følge af sikkerhedsproblemerne i landet selv og spændingerne i nabolandene; gentager sin støtte til alle humanitære organisationer, der arbejder på stedet, og til værtsnabolandene; opfordrer det internationale samfund og humanitære organisationer til at vedblive med at yde bistand til alle dem, der nu er flygtninge og fordrevne som følge af konflikten; påskønner EU's tilsagn om at øge den finansielle støtte og humanitære bistand for at afhjælpe disse befolkningsgruppers presserende behov;

10.  opfordrer til, at lovforslaget om NGO'er ændres og bringes i overensstemmelse med internationale standarder og Burundis forpligtelser, og til, at der gives garantier for opretholdelse af retten til at deltage i fredelige demonstrationer og for, at landets sikkerheds- og forsvarsstyrkers magtanvendelse vil være afstemt efter målet; opfordrer til, at dekret 530/1597 om provisorisk indstilling af arbejdet i 10 menneskerettighedsorganisationer tages tilbage, og til, at indefrysningen af deres bankkonti ophæves, således at disse organisationer frit kan udføres deres aktiviteter; fordømmer behandlingen af Pierre Claver Mbonimpa (en menneskerettighedsaktivist, der blev arresteret i 2014 for at have kritiseret, at unge burundiere blev bevæbnet og sendt til militærtræning i Den Demokratiske Republik Congo), som blev skudt og alvorligt såret i Bujunbura den 3. august 2015 og hvis søn og svigersøn blev dræbt i oktober 2015;

11.  er af den opfattelse, at den nuværende krise kun kan løses gennem en politisk dialog på nationalt og regionalt niveau, og at den under ingen omstændigheder må bruges som påskud for en ny militær intervention i regionen; bemærker, at EU har krævet indledning af høringer under artikel 96 i Cotonouaftalen for at undersøge den manglende overholdelse af grundlæggende elementer i aftalen, især menneskerettigheder, demokratiske principper og retsstaten, og at disse høringer vil begynde den 8. december 2015;

12.  opfordrer Den Internationale Straffedomstol og internationale menneskerettighedsorganisationer til at fortsætte med at overvåge situationen tæt for at indsamle vidnesbyrd og relevant bevismateriale;

13.  er især bekymret over det dramatiske omfang af forskelsbehandling og kriminalisering af LGBTI-personer i Burundi; gentager, at seksuel orientering og kønsidentitet er et led i ytringsfriheden og den enkeltes ret til privatlivets fred, som garanteres af international menneskerettighedslovgivning, i henhold til hvilken principperne om ligestilling og ikke-diskrimination skal understøttes og ytringsfriheden garanteres; opfordrer derfor Burundis parlamentet og regering til at ophæve de artikler i straffeloven, der indebærer forskelsbehandling af LGBTI-personer;

14.  opfordrer EU og dens medlemsstater til at frigive de fornødne midler til at løse den humanitære krise i De Store Søers Region og til at arbejde tæt sammen med FN-organer og til at øge den officielle udviklingsbistand i overensstemmelse med internationalt aftalte principper for udviklingseffektivitet for at tage hånd om de grundlæggende problemer med ulighed, fattigdom og kronisk fejlernæring og opfylde de for nyligt vedtagne bæredygtige udviklingsmål;

15.  mener, at Burundis problemer kun kan løses ved at give alle borgere lige rettigheder, ved at tage fat på problemerne om kontrollen over frugtbar landbrugsjord, arbejdsløshed og fattigdom, ved at bekæmpe korruption, fattigdom, økonomisk ulighed og diskrimination, ved at sikre ansvarlighed i virksomhederne og overholdelse af miljømæssiges og sociale standarder og menneskerettigheder samt ved at fremme sociale, politiske og økonomiske reformer for at skabe en fri, demokratisk og stabil stat, hvor befolkningens værdighed kan højnes;

16.  mener, at befolkningens manglende adgang til landets naturressourcer, stigende indkomstulighed, stigende arbejdsløshed, forværrede sociale betingelser og forarmelse er hindringer for stabilitet og bør være absolutte prioriteter i den allernærmeste fremtid;

17.  opfordrer EU og dens medlemsstater til effektivt at følge princippet om udviklingsvenlig politikkohærens i alle deres aktioner i forhold til Burundi for at sikre, at de er tilpasset korrekt og ikke undergraver målsætningerne om begrænsning af fattigdommen og om opnåelse af de bæredygtige udviklingsmål;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, AVS-EU-Rådet, Det Østafrikanske Fællesskab og dets medlemsstaters regeringer, Den Afrikanske Unions institutioner og FN's generalsekretær.

(1)

EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.

Juridisk meddelelse