FORSLAG TIL BESLUTNING om 20-året for Daytonfredsaftalen
14.12.2015 - (2015/2979(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Igor Šoltes, Terry Reintke, Davor Škrlec, Ulrike Lunacek, Monika Vana, Ernest Urtasun, Bodil Valero, Reinhard Bütikofer for Verts/ALE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-1362/2015
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Daytonfredsaftalen, dens generelle rammebestemmelser og dens 12 bilag,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2247 (2015)[1] om forlængelse af tilladelsen til en EU-ledet stabiliseringsstyrke i Bosnien-Hercegovina,
– der henviser til sine beslutninger af 7. juli 2005[2], 15. januar 2009[3] og 9. juli 2015[4] om Srebrenica,
– der henviser til sine talrige beslutninger om statusrapporter vedrørende Bosnien-Hercegovina,
– der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side, der blev undertegnet i Luxembourg den 16. juni 2008 og trådte i kraft den 1. juni 2015,
– der henviser til Venedigkommissionens udtalelse[5] af 11. marts 2005 om den forfatningsmæssige situation i Bosnien-Hercegovina og den højtstående repræsentants beføjelser,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at Daytonfredsaftalen blev paraferet den 21. november 1995 i Dayton, Ohio; der henviser til, at Daytonfredsaftalen blev undertegnet den 14. december 1995 i Paris og gjorde en ende på den blodigste krig i Europa siden slutningen af anden verdenskrig;
B. der henviser til, at FN anslår, at ca. 100 000 mennesker blev dræbt under krigen i Bosnien-Hercegovina, og at mange tusinder blev alvorligt såret, herunder titusinder af ofre for seksuel vold; der henviser til, at krigen i Bosnien-Hercegovina førte til, at over to millioner mennesker blev fordrevet;
C. der henviser til, at Daytonfredsaftalen var nødvendig for at sætte en stopper for blodsudgydelserne, men at den i modsætning til forventningerne og forhåbningerne hos de mange parter, der var involveret i den fredsskabende proces, desværre ikke har skabt en selvstændig og fungerende stat i Bosnien-Hercegovina;
D. der henviser til, at Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Ret (Venedigkommissionen) har fremsat detaljerede, moderate og praktiske forslag til en holistisk reform af Bosnien-Hercegovinas forfatning;
E. der henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2009 i Sejdić- og Finci-sagen fastslog, at dele af Bosnien-Hercegovinas nuværende forfatning er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention; der henviser, at denne domstol i 2014 traf en tilsvarende afgørelse i Zornic-sagen;
F. der henviser til, at den såkaldte "aprilpakke" fra 2006 med forfatningsændringer, der blev støttet af repræsentanter for hovedparten af de vigtigste partier i Bosnien-Hercegovina og indeholdt en række forslag, som skulle have styrket statens beføjelser og korrigeret visse mangler i den måde, som den lovgivende og udøvende magt i Bosnien-Hercegovina fungerer på, ikke blev vedtaget, idet der kun manglede to stemmer for at opnå det nødvendige flertal;
G. der henviser til, at bilag VII til Daytonfredsaftalen endnu ikke er fuldstændigt gennemført; der henviser til, at det fortsat er nødvendigt at finde retfærdige, omfattende og varige løsninger for de internt fordrevne, flygtningene og de øvrige personer, der er ramt af konflikten, og at gøre fremskridt for at forbedre tilbagevendte personers socioøkonomiske integration;
H. der henviser til, at der ifølge Den Internationale Røde Kors Komité stadig er ca. 11 000 mennesker, der meldes savnet, og hvis skæbne fortsat er ukendt[6];
1. mindes den historiske begivenhed med parafering og undertegnelse af Daytonfredsaftalen, der fandt sted henholdsvis den 21. november 1995 i Dayton og den 14. december i Paris og gjorde en ende på en forfærdelig væbnet konflikt i hjertet af Europa, der var kendetegnet ved meget omfattende etnisk udrensning, folkedrab og talrige krigsforbrydelser;
2. glæder sig over, at der siden november 1995 ikke er indtruffet alvorlige sikkerhedsmæssige eller militære hændelser, der kunne have bragt Daytonfredsaftalen i fare, og at sikkerheden i Bosnien-Hercegovina har forbedret sig støt i de sidste 20 år og nu har nået et tilfredsstillende niveau;
3. minder om, at Daytonfredsaftalen har 12 bilag, der vedrører forskellige spørgsmål som f.eks. de militære aspekter (bilag 1a), regional stabilisering (bilag 1b), forfatningen (bilag 4), menneskerettigheder (bilag 6) og flygtninge og fordrevne personer (bilag 7); understreger behovet for at benytte 20-året som en lejlighed til at evaluere graden af gennemførelse af hvert enkelt bilag;
4. er dybt overbevist om, at der er akut behov for en reform af Bosnien-Hercegovinas nuværende forfatning, jf. bilag 4, for at sætte staten i stand til at fungere til gavn for alle dens borgere og muliggøre EU-medlemskab; fremhæver desuden, at økonomisk velstand kun er mulig, hvis den er baseret på et samfund og en stat, der er demokratiske og inkluderende;
5. understreger på ny EU’s engagement i det europæiske perspektiv og den videre tiltrædelsesproces for såvel Bosnien-Hercegovina som alle andre lande på Vestbalkan; mener, at regionalt samarbejde og den europæiske integrationsproces er den bedste måde til at fremme forsoning og overvinde had og splittelse;
6. minder om sine tidligere erklæringer om reformen af Daytonforfatningen og sin insisteren på følgende punkter:
• staten bør have tilstrækkelige lovgivningsmæssige, budgetmæssige, udøvende og retslige beføjelser til at fungere som medlem af EU, etablere og opretholde et fungerende indre marked og fremme økonomisk og social samhørighed
• antallet af administrative niveauer i Bosnien-Hercegovinas forvaltning bør stå i et rimeligt forhold til landets finansielle ressourcer og være baseret på en effektiv og sammenhængende ansvarsfordeling
• sikringen af vitale nationale interesser i Bosnien-Hercegovina skal være i overensstemmelse med landets evne til at handle, og en klar, udtømmende og samtidig snæver fortolkning af begrebet "vitale nationale interesser" er nødvendig for at forebygge ethvert etnisk begrundet misbrug af den tilhørende vetoordning udelukkende med henblik på obstruktion
• behovet for en grundig revision af den vetoordning, som gælder for enhederne, og som kun bør finde anvendelse i spørgsmål, hvor staten og enhederne har delt ansvar
• alle nationale mindretalssamfund skal nyde de samme rettigheder som de konstituerende folk, og dette indebærer afskaffelse af etnisk begrundede indskrænkninger af valgbarhed i overensstemmelse med bestemmelserne i den europæiske menneskerettighedskonvention og de relevante udtalelser fra Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Ret (Venedigkommissionen) under Europarådet;
7. opfordrer alle politiske partier til at deltage i denne proces på en konstruktiv og åben måde og benytte sig af de råd og den vejledning, Venedigkommissionen kan give i løbet af denne proces; glæder sig over og støtter civilsamfundsorganisationernes bestræbelser på at påvirke forfatningsreformprocessen; glæder sig over de beslutninger, Ministerrådet traf i september 2015 om en handlingsplan om fuldbyrdelsen af Sejdić- og Finci- og Zornic-afgørelserne og om oprettelse af en kommission, der vil udarbejde udkast til forfatningsmæssige ændringer;
8. minder om forpligtelsen til at gennemføre bilag VII til Daytonfredsaftalen med henblik på at sikre en bæredygtig hjemvenden samt retfærdige, samlede og holdbare løsninger for internt fordrevne, flygtninge og andre konfliktramte personer; bemærker med bekymring, at der stadig er 84 500 internt fordrevne personer i Bosnien-Hercegovina; går ind for en effektiv gennemførelse af den reviderede strategi om bilag VII til Daytonfredsaftalen;
9. opfordrer til at sætte en stopper for den nationalistiske og separatistiske retorik, der fremmer splittelsen i samfundet og undergraver den grundlæggende kerne i Dayton-fredsaftalen, udtrykker dyb bekymring med hensyn til den erklæring, der blev vedtaget den 25. april 2015 af alliancen af uafhængige socialdemokrater (SNSD) i det østlige Sarajevo, hvori der bl.a. kræves en folkeafstemning om Republika Srpskas uafhængighed i 2018; er endvidere bekymret over forberedelserne til afholdelsen af en folkeafstemning på enhedsniveau om det statslige retsvæsen i Republika Srpska; understreger, at Republika Srpska i henhold til Daytonaftalen ikke har ret til at løsrive sig; minder om, at alle politiske kræfter, herunder SNSD, med vedtagelsen af det skriftlige tilsagn har forpligtet sig til at respektere "Bosnien-Hercegovinas suverænitet, territoriale integritet og politiske uafhængighed";
10. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Bosnien-Hercegovinas og dets enheders regeringer og parlamenter og regeringerne og parlamenterne i landene på Vestbalkan.
- [1] http://www.un.org/en/ga/search/view_doc.asp?symbol=S/RES/2247(2015)
- [2] EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 468.
- [3] EUT C 46 E af 24.2.2010, s. 111.
- [4] Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0276.
- [5] http://www.venice.coe.int/webforms/documents/default.aspx?pdffile=CDL-AD(2005)004-e
- [6] https://www.icrc.org/en/document/srebrenica-twenty-years-let-us-not-forget