Procedure : 2015/3034(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0051/2016

Indgivne tekster :

B8-0051/2016

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 21/01/2016 - 8.4
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0019

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 271kWORD 67k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0043/2016
14.1.2016
PE575.953v01-00
 
B8-0051/2016

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2


om anvendelse af artikel 42, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union (2015/3034(RSP))


Ioan Mircea Paşcu, Knut Fleckenstein, Richard Howitt, Victor Boştinaru, Gilles Pargneaux, Vincent Peillon, Ana Gomes, Afzal Khan, Tonino Picula, Neena Gill, Liisa Jaakonsaari, Sorin Moisă, Victor Negrescu, Boris Zala for S&D-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om anvendelse af artikel 42, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union (2015/3034(RSP))  
B8-0051/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særligt artikel 42, stk. 7,

–  der henviser til artikel 2, stk. 4, og artikel 222 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2012 om EU's bestemmelser om gensidigt forsvar og solidaritet: politiske og operationelle dimensioner(1),

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt, særligt bestemmelserne i kapitel VII og artikel 51,

–  der henviser til, at Den Franske Republiks præsident den 16. november 2015 over for det franske parlament erklærede, at Frankrig er i krig,

–  der henviser til konklusionerne om forsvar og sikkerhed vedtaget af Det Europæiske Råd den 19.-20. december 2013 og 25.-26. juni 2015,

–  der henviser til resultaterne af mødet i Udenrigsrådet (forsvarsministrene) den 17. november 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at der den 13. november 2015 fandt adskillige terrorangreb sted i Paris, som berøvede mindst 130 mennesker fra mere end 26 lande livet;

B.  der henviser til, at den franske regering officielt påberåbte sig bestemmelsen om gensidigt forsvar under artikel 42, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union efter terrorangrebene i Paris den 13. november 2015;

C.  der henviser til, at medlemsstaterne som følge af Frankrigs påberåbelse af bestemmelsen om gensidigt forsvar er forpligtet til at yde al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen, i overensstemmelse med artikel 51 i FN-pagten;

D.  der henviser til, at magtanvendelse fra EU's eller dens medlemsstaters side kun er tilladt, hvis det er lovligt begrundet på basis af FN-pagten; der bemærker, at der i henhold til artikel 51 i FN-pagten er en naturlig ret til individuelt eller kollektivt selvforsvar; der fremhæver, at forebyggelse af konflikter og angreb er at foretrække frem for håndtering af deres konsekvenser;

E.  der henviser til, at solidaritet, hjælp og gensidig bistand mellem medlemsstaterne, herunder gennem anvendelse af EU-midler, indgår i Den Europæiske Unions grundlæggende værdier; der henviser til, at EU's medlemsstaters sikkerhed er udelelig, og at alle EU's borgere bør have de samme sikkerhedsgarantier og det samme beskyttelsesniveau, både over for konventionelle og ikkekonventionelle trusler, herunder terrorisme og angreb fra både statslige og ikke-statslige aktører;

F.  der henviser til, at bekæmpelse af international terrorisme betragtes som en prioritet for EU, og at efterlevelse af solidaritetsprincippet kræver handling såvel hjemme som ude, i overensstemmelse med folkeretten; der henviser til, at de interne og eksterne dimensioner af EU's sikkerhed nødvendigvis er tæt forbundne;

G.  der henviser til, at den sikkerheds- og forsvarsstruktur, som der er hjemmel for i traktaterne, endnu ikke er fuldt gennemført; der henviser til, at Lissabontraktaten giver mulighed for et øget samarbejde under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), bl.a. gennem tildeling af særlige opgaver og missioner til grupper af stater samt gennem et permanent struktureret samarbejde om militære anliggender; der henviser til, at medlemsstaterne er ansvarlige for opnåelsen af fremskridt på området sikkerhed og forsvar i Unionen;

H.  der henviser til, at artikel 42, stk. 6, TEU om et permanent struktureret samarbejde blandt de medlemsstater, som ønsker at arbejde tættere sammen, bør aktiveres;

I.  der henviser til, at EU bør styrke sit samarbejde med Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO) med henblik på at gøre den sikkerheds- og forsvarspolitik, der er skabt inden for hver af de to sæt rammer, mere kompatibel, navnlig når en medlemsstat bliver offer for væbnet aggression på sit territorium, hvilket inkluderer terrorangreb;

J.  der henviser til, at EU's institutioner bør blive mere aktive inden for sikkerheds- og forsvarspolitik og fremme gennemførelsen af alle bestemmelser om sikkerhed- og forsvarspolitik i traktaterne, herunder dem, der omhandler NATO's særlige rolle i europæisk og transatlantisk sikkerhed og forsvar; der henviser til, at det strategiske partnerskab mellem EU og NATO bør styrkes; der henviser til, at EU-institutionerne bør støtte alle medlemsstaterne i deres bestræbelser på at gennemføre disse bestemmelser fuldt ud;

1.  ser med stor tilfredshed på den enstemmige og fulde støtte, der er blevet vist Frankrig af samtlige medlemsstater; påskønner især, at alle medlemsstater var rede til at yde den fornødne hjælp og bistand;

2  påpeger, at enhver magtanvendelse skal være i overensstemmelse med FN's charter, international menneskerettighedsret og international humanitær ret;

3.  minder om, at bestemmelsen om gensidigt forsvar er blevet påberåbt for første gang; mener, at det aktuelle tilfælde vil være præcedensskabende for den fremtidige brug af bestemmelsen om gensidigt forsvar og også bør tjene til at styrke europæisk sikkerhed og forsvar;

4.  bemærker med stor tilfredshed, at der, efter at Frankrig havde påberåbt sig bestemmelsen om gensidigt forsvar, blev frigivet yderligere ressourcebidrag til bekæmpelsen af terrorisme; opfordrer alle medlemsstater til at fastholde deres bidrag så længe som nødvendigt; påskønner Frankrigs rolle som katalysator i denne fælles indsats; tilskynder de kompetente EU-institutioner til at tilvejebringe og fastholde deres støtte efter behov;

5.  mener, at påberåbelse af fælles forsvars- og solidaritetsbestemmelser under traktaterne først og fremmest er et politisk spørgsmål; understreger, at når disse bestemmelser påberåbes, er såvel Det Europæiske Råd som Europa-Parlamentet rette forum for den politiske debat;

6.  minder om sine opfordringer i tidligere beslutninger til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om at foreslå praktiske foranstaltninger og retningslinjer for at sikre et effektivt svar i tilfælde af, at en medlemsstat påberåber sig bestemmelsen om gensidigt forsvar, samt en undersøgelse af EU-institutionernes rolle, hvis bestemmelsen påberåbes; beklager imidlertid, at der hverken forelå en undersøgelse eller retningslinjer, da bestemmelsen om gensidigt forsvar blev aktiveret for første gang, hvilket har ført til den nuværende situation, hvor det er nødvendigt med ad hoc-foranstaltninger, ad hoc-forvaltning og ad hoc-samarbejde;

7.  mener, at der fortsat er et presserende behov for at få fastlagt praktiske foranstaltninger og retningslinjer for fremtidige aktiveringer af bestemmelsen om gensidigt forsvar; understreger, at man ved udarbejdelsen af disse retningslinjer bør tage højde for erfaringerne fra den første aktivering af artikel 42, stk. 7; gentager sin opfattelse, at forpligtelsen til at yde hjælp og bistand, der er udtryk for politisk solidaritet mellem medlemsstaterne, bør sikre en hurtig afgørelse i Rådet til støtte for medlemsstater under angreb; mener, at konsultationer i overensstemmelse med kravet i artikel 32 TEU vil tjene dette formål, uden at det berører den enkelte medlemsstats ret til i mellemtiden at træffe foranstaltninger til at forsvare sig selv;

8.  udtrykker bekymring for, at forvaltning af hjælp og bistand under bestemmelsen om gensidigt forsvar på bilateral basis - som i dette tilfælde - ikke vil være muligt for alle medlemsstater, og opfordrer derfor Det Europæiske Råd til at sikre fremdrift i den yderligere udvikling af bestemmelsen om gensidigt forsvar og til at styrke de relevante EU-institutioners rolle som facilitatorer;

9.  opfordrer til overvågning af udviklingen med hensyn til aktivering af artikel 42, stk. 7, TEU, f.eks. gennem en mekanisme som de fælles konsultationsmøder;

10.  bemærker, at solidaritetsbestemmelsen i artikel 222 TEUF vil gøre det muligt at stille alle relevante EU-midler til rådighed for Frankrig og andre medlemsstater, der er direkte involveret i bekæmpelsen af terrorisme;

11.  opfordrer til bedre koordinering mellem grænseforvaltning, politi og andre retshåndhævende og efterretningsmæssige myndigheder og opfordrer til en mere effektiv og struktureret informationsudveksling mellem dem; understreger behovet for en mekanisme til koordinering og gensidig bistand mellem medlemsstaterne i forbindelse med omfattende politiaktioner;

12.  opfordrer til en fælles EU-udenrigspolitik om fremtiden for Syrien og Mellemøsten generelt i koordinering med alle relevante aktører; mener, at denne politik bør være en integrerende del af EU's fremtidige globale strategi; bemærker, at koordineringen indtil dato mellem de medlemsstater, der har bidraget til bekæmpelsen af terrorisme i området, burde have været forbedret; bemærker, at den militære støtte til den koalition, der forsøger at bremse Daesh/ISIS 's fremmarch i Irak, Syrien og Libyen, ikke har nået potentialet i en integreret europæisk strategi på grund af utilstrækkelig organisering og koordinering;

13.  mener, at den aktuelle aktivering af artikel 42, stk. 7, TEU bør blive katalysator for frisættelse af potentialet i alle de sikkerheds- og forsvarsrelaterede traktatbestemmelser, som bør følge trop; minder i denne forbindelse om betydningen af en fuldstændig og korrekt anvendelse af forsvarspakken, herunder direktiv 2009/81/EF om indkøb af forsvarsmateriel og 2009/43/EF om overførsler inden for EU;

14.  opfordrer til fuld gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 om gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben, som har til formål at sikre en effektiv kontrol med overførsler af skydevåben til civil brug; glæder sig over gennemgangen af EU's lovgivning om skydevåben (herunder om deaktivering, administrative sanktioner og signalvåben) og intentionen om at styrke politisamarbejdet med nabolande om våbensmugling; opfordrer følgelig Kommissionen til at styrke Europols kapacitet på dette område;

15.  mener, at aktiveringen af bestemmelsen om gensidigt forsvar, navnlig i lyset af terrortruslen mod medlemsstater og konfliktniveauet i nabolande, desuden understreger nødvendigheden af, at EU får en stemme i FN's Sikkerhedsråd; mener, at EU bør gøre sit yderste i FN's Sikkerhedsråd for at fremme en ny forståelse af humanitær folkeret med henblik på at afspejle nutidens ukonventionelle væbnede trusler og trusler fra ikke-statslige aktører såsom terrorgrupper og sikre, at der på passende vis tages højde herfor i gældende folkeret; mener, at EU bør fremme ansvaret for at beskytte (R2P) international sikkerhed og menneskerettigheder med henblik på forebyggelse og afhjælpning af humanitære katastrofer i overensstemmelse med folkeretten;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råds formand, Kommissionens formand, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, generalsekretæren for Den Nordatlantiske Traktats Organisation, De Forende Nationers generalsekretær og USA's forsvarsminister.

(1)

EUT C 419 af 16.12.2015, s. 138.

Juridisk meddelelse