Procedure : 2016/2575(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0487/2016

Indgivne tekster :

B8-0487/2016

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 28/04/2016 - 4.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0142

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 177kWORD 72k
20.4.2016
PE579.916v01-00
 
B8-0487/2016

jf. forretningsordenens artikel 216, stk. 2


om beskyttelse af barnets tarv i EU på grundlag af andragender indgivet til Europa-Parlamentet (2016/2575(RSP))


Cecilia Wikström for Udvalget for Andragender

Europa-Parlamentets beslutning om beskyttelse af barnets tarv i af EU på grundlag af andragender indgivet til Europa-Parlamentet (2016/2575(RSP))  
B8-0487/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 228 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 81, stk. 3, i TEUF,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 24,

–  der henviser til artiklerne 8 og 20 i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder, hvori det understreges, at regeringerne er forpligtet til at beskytte børns identitet, herunder deres familieforhold,

–  der henviser til Wienerkonventionen fra 1963 om konsulære forbindelser og navnlig artikel 37, litra b),

–  der henviser til Haagerkonventionen fra 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (Bruxelles IIa-forordningen)(1),

–  der henviser til EU’s program for børns rettigheder (COM(2011)0060),

–  der henviser til de retningslinjer, der er udarbejdet i oplægget til det 9. europæiske forum for børns rettigheder,

–  der henviser til kortlægningen af børnebeskyttelsesordninger, som agenturet for grundlæggende rettigheder har gennemført,

–  der henviser til de talrige andragender om børnevelfærdsmyndighedernes praksis, beskyttelse af børns rettigheder, forældremyndighed, barnebortførelser og plejeordninger, som Udvalget for Andragender har modtaget i løbet af årene fra forskellige EU-medlemsstater, og til henstillingerne i rapporterne fra undersøgelsesrejser til Tyskland (23.-24. november 2011) (Jugendamt), Danmark (20.-21. juni 2013) (sociale tjenester) og Det Forenede Kongerige (5.-6. november 2015) (adoptioner uden samtykke),

–  der henviser til den rolle og de aktiviteter, som Europa-Parlamentets Mægler i Internationale Sager om Forældres Bortførelse af Børn udfører,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 216, stk. 2,

A.  der henviser til, at hensynet til barnets tarv skal veje tungest i alle beslutninger om forældremyndighed og på alle niveauer;

B.  der henviser til, at EU kan vedtage foranstaltninger om familieretlige forhold, der har grænseoverskridende virkninger (artikel 81, stk. 3, i
TEUF), hvilket omfatter adoptionsspørgsmål;

C.  der henviser til, at den øgede mobilitet inden for EU har medført en stigning i antallet af grænseoverskridende sager om beskyttelse af børn, der vedrører fratagelse af forældremyndigheden;

D.  der henviser til, at spørgsmål om forældremyndighed har en betydelig indvirkning på hverdagen for alle, der er berørt heraf, og på samfundet som helhed, og til, at Bruxelles IIa-forordningen ikke er fri for mangler, og at den snarlige revision heraf er en god lejlighed til at styrke bestemmelserne i den;

E.  der henviser til, at udøvelsen af en grundlæggende rettighed, såsom retten til fri bevægelighed og ophold, ikke bør indebære en større trussel mod barnets ret til et familieliv;

F.  der henviser til, at børn, hvis forældre har udøvet deres ret til fri bevægelighed, i overensstemmelse med artikel 24 i chartret om grundlæggende rettigheder har ret til regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med deres forældre, medmindre dette strider mod hensynet til barnets tarv;

1.  minder om, at det store antal modtagne andragender om børnerelaterede sager viser, at der er store problemer med gennemførelsen af Bruxelles IIa-forordningen;

2.  mener, at alle systemer til beskyttelse af børn bør indeholde tværnationale og grænseoverskridende mekanismer, der tager hensyn til den særlige karakter af grænseoverskridende konflikter;

Beskyttelse af børn og retligt samarbejde i EU

3.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre kontrol- og evalueringssystemer (med de relevante opdelinger efter socioøkonomiske forhold og nationalitet) inden for en national koordineringsordning om grænseoverskridende sager, der involverer børn; anbefaler, at Kommissionen koordinerer udvekslingen af oplysninger mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne;

4.  opfordrer Rådet til at aflægge beretning om de særlige foranstaltninger, der gennemføres af medlemsstaterne, med henblik på at sikre synergier mellem 28 nationale systemer til beskyttelse af børn;

5.  ser meget gerne en klar definition af begrebet "sædvanligt opholdssted" i den reviderede Bruxelles IIa-forordningen;

6.  understreger den forpligtelse, som er fastsat i Bruxelles IIa-forordningen for de nationale myndigheder til at anerkende og fuldbyrde domme i sager med børn, der er afsagt i en anden medlemsstat; opfordrer medlemsstaterne til at øge og forbedre samarbejdet mellem deres domstole i sager, der involverer børn;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at medfinansiere og fremme etableringen af en platform, der yder bistand til udenlandske EU-borgere i familieretlige sager, en fælles europæisk hotline for sager, der vedrører bortførelse eller misbrug af børn eller barnemisbrug, samt rådgivning om pleje- og adoptionsprocedurer;

8.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en klar og lettilgængelig vejledning med praktisk information til EU-borgerne om de institutionelle ordninger for børnebeskyttelse, især med hensyn til adoption uden forældresamtykke og forældres rettigheder i forskellige medlemsstater;

Socialforsorgens rolle i beskyttelsen af børn

9.  opfordrer medlemsstaterne til at anlægge en forebyggende tilgang og sikre passende og velfinansierede politikker med henblik på at undgå at iværksætte sager om omsorgssvigt, hvor det er muligt, gennem indførelse af tidlige varslingsprocedurer og kontrolmekanismer og ved at yde tilstrækkelig støtte til familierne, der er de primære omsorgspersoner, navnlig i sårbare samfund, hvor der er risiko for social udstødelse;

10.  understreger, at den korrekte vurdering af hver enkelt sag, der drejer sig om familierelaterede forhold, ikke bør hæmmes af budgetnedskæringer som følge af spareforanstaltninger, navnlig hvis det rammer kvaliteten af socialforsorgens arbejde;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre specialiseret uddannelse af socialarbejdere og andre fagfolk, der beskæftiger sig med grænseoverskridende sager, som involverer børn;

12.  opfordrer de relevante myndigheder i en medlemsstat, der sender socialarbejdere ud i en anden medlemsstat for at undersøge en sag med henblik på adoption eller anbringelse, til at underrette myndighederne i den pågældende medlemsstat om, at en sådan undersøgelse vil blive foretaget;

Retssager om forældremyndighed

13.  opfordrer medlemsstaterne til at udpege specialiserede afdelinger under familiedomstole eller grænseoverskridende mæglingsorganer, som kan behandle grænseoverskridende sager med børn; understreger, at korrekt overvågning af situationen efter domsafsigelse er nødvendig, herunder når sagen vedrører kontakt til forældrene;

14.  opfordrer medlemsstaterne til systematisk at gennemføre bestemmelserne i Wienerkonventionen af 1963 og sikre, at medlemslandenes ambassader eller konsulære repræsentationer informeres fra begyndelsen af alle retssager om forældremyndighed, der involverer deres statsborgere, og at de får fuld adgang til de relevante dokumenter; ser gerne, at de konsulære myndigheder får mulighed for at deltage i alle faser af proceduren;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at forældrene får ret til jævnligt samvær, medmindre dette kan være til skade for barnets tarv, og at forældrene får mulighed for at tale deres modersmål med deres børn under besøgene;

16.  anbefaler, at medlemsstaterne fra starten og på alle stadier af procedurer, der vedrører børns forhold, giver forældrene fuldstændige og klare oplysninger om sagen og om de mulige konsekvenser heraf; opfordrer dem til at informere forældrene om reglerne om juridisk bistand og støtte ved f.eks. at give dem en liste over tosproget specialiserede advokater og ved at tilbyde tolkning for således at undgå tilfælde, hvor forældre give deres samtykke uden fuldt ud at forstå konsekvenserne af deres handling; anbefaler, at der ydes tilstrækkelig støtte til forældre med læsebesvær;

17.  anbefaler, at der indføres fælles mindstestandarder for høring af børn i nationale civile retssager i overensstemmelse med artikel 24 i chartret om grundlæggende rettigheder;

18.  anbefaler, at høringer af forældre og børn foretages særskilt for en dommer, en ekspert eller en socialrådgiver for at undgå, at børn påvirkes eller bliver ofre for loyalitetskonflikter;

19.  anbefaler, at tærsklerne for varigheden af hver enkelt fase i grænseoverskridende procedurer om forældremyndighed, fastsættes således, at medlemmer af den udvidede familie får tilstrækkelig tid til at træde frem og anmode om at adoptere barnet, og at forældrene får tid til at løse deres problemer og foreslå bæredygtige alternativer, inden den endelige afgørelse om adoption træffes; mener, at før en permanent løsning, f.eks. adoption, fastlægges, skal der foretages en korrekt vurdering af den biologiske families situation;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at give forældre, der lider af alkohol- eller narkotikamisbrug, rimelig tid til at prøve at komme sig, før domstolen træffer endelig afgørelse om bortadoption af deres barn;

21.  opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på de henstillinger om grænseoverskridende mægling, der er modtaget af alle relevante aktører på nationalt og europæisk plan;

Anbringelse af børn og adoption

22.  anfører, at der ikke er nogen mekanisme i EU om automatisk anerkendelse af nationale adoptionsordrer, der er udstedt i andre medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indføre bestemmelser om anerkendelse af indenlandske adoptioner under hensyntagen til barnets tarv og under fuld overholdelse af princippet om ikke-forskelsbehandling;

23.  opfordrer EU's medlemsstater til at tilskynde udenforstående tredjelande til at tiltræde Haagerkonventionen af 1993, hvilket vil sikre, at alle børn nyder godt af de samme standarder, og bidrage til at undgå et parallelt system med mindre beskyttelsesforanstaltninger; opfordrer medlemsstaterne til at undgå tungt bureaukratisk arbejde i forbindelse med anerkendelse af internationale adoptioner, der allerede er anerkendt i en anden medlemsstat;

24.  understreger betydningen af for ethvert barn og uanset hvilken form for anbringelse, der er fastlagt, at finde den løsning, der giver det de bedste muligheder for at bevare forbindelserne til sin kulturelle baggrund og for at lære og bruge sit modersmål; anmoder de myndigheder i medlemsstaterne, der har med sager om forældremyndighed at gøre, om at gøre alt, hvad de kan, for ikke at adskille søskende;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at vise særligt hensyn til forældre, og navnlig kvinder, som har været ofre for vold i hjemmet, enten som et barn eller som voksen, for at undgå at de bliver ofre igen som følge af en automatisk fratagelse af deres forældremyndighed over deres egne børn;

Grænseoverskridende bortførelse af børn

26.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre de resultater, der er opnået med hensyn til fremme af det grænseoverskridende samarbejde i sager vedrørende bortførelse af børn, som den havde erklæret som en prioritet i EU's dagsorden for børns rettigheder;

27.  opfordrer Rådet til at aflægge beretning om de resultater, der er opnået ved at etablere varslingssystemer for barnebortførelser med grænseoverskridende konsekvenser, og at indgå de relevante samarbejdsaftaler, der beskæftiger sig med grænseoverskridende bortførelser på grundlag af Kommissionens retningslinjer;

28.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

 

(1)

EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1.

Juridisk meddelelse