Procedure : 2016/2662(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0492/2016

Indgivne tekster :

B8-0492/2016

Forhandlinger :

PV 27/04/2016 - 18
CRE 27/04/2016 - 18

Afstemninger :

PV 28/04/2016 - 4.65
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0201

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 283kWORD 73k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0488/2016
20.4.2016
PE582.504v01-00
 
B8-0492/2016

på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0361/2016

jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5


om angreb på sygehuse og skoler som krænkelser af den humanitære folkeret (2016/2662(RSP))


Stelios Kouloglou, Kateřina Konečná, Lola Sánchez Caldentey, Paloma López Bermejo, Patrick Le Hyaric, Tania González Peñas, Miguel Urbán Crespo, Estefanía Torres Martínez, Xabier Benito Ziluaga, Kostas Chrysogonos, Dimitrios Papadimoulis, Jiří Maštálka, Marina Albiol Guzmán, Merja Kyllönen, Stefan Eck, Kostadinka Kuneva, Neoklis Sylikiotis, Takis Hadjigeorgiou, Marie-Christine Vergiat, Ángela Vallina, Lidia Senra Rodríguez, Javier Couso Permuy, Barbara Spinelli, Marisa Matias for GUE/NGL-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om angreb på sygehuse og skoler som krænkelser af den humanitære folkeret (2016/2662(RSP))  
B8-0492/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-instrumenter på menneskerettighedsområdet,

–  der henviser til Genèvekonventionerne og andre retlige instrumenter vedrørende humanitær folkeret,

–  der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om hensyntagen til målene for udviklingssamarbejdet i politikker, der kan påvirke udviklingslandene,

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 8. december 2009 om fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret,

–  der henviser til Den Europæiske Unions ajourførte retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret(1),

–  der henviser til principperne for partnerskab (som Global Humanitarian Platform har tilsluttet sig) af 12. juli 2007,

–  der henviser til FN's generalsekretærs rapport af 2. februar 2016 med titlen "One humanity, shared responsibility" til det humanitære verdenstopmøde,

–  der henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolution 1998 (2011), vedtaget den 12. juli 2011, og resolution 2143 (2014), vedtaget den 7. marts 2014, om beskyttelse af børn, der er berørt af væbnede konflikter,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution (A/RES/64/290) af 9. juli 2010 om undervisningsret i nødsituationer,

–  der henviser til erklæringen om trygge skoler ("Safe Schools Declaration") fra maj 2015, som blev åbnet for støttetilkendegivelser på Oslokonferencen om trygge skoler arrangeret af det norske udenrigsministerium i maj 2015, og de tilknyttede retningslinjer for beskyttelse af skoler og universiteter mod militær anvendelse under væbnede konflikter,

–  der henviser til resolution af 10. december 2015 fra den 32. internationale konference for Røde Kors og Røde Halvmåne om styrkelse af overholdelsen af den humanitære folkeret,

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2016 om den humanitære situation i Yemen(2),

–  der henviser til sin beslutning af 12. februar 2015 om den humanitære krise i Irak og Syrien, særlig i forbindelse med IS(3),

–  der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 om forberedelse til det humanitære verdenstopmøde: udfordringer og muligheder for humanitær bistand(4),

–  der henviser til forespørgsel til Rådet om angreb på sygehuse og skoler som krænkelser af den humanitære folkeret (O-000063/2016 – B8-0361/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at det internationale samfund har været vidne til en gruopvækkende bølge af angreb på hospitaler og skoler i væbnede konflikter rundt om i verden;

B.  der henviser til, at den humanitære folkeret ikke blot er blevet krænket i de igangværende konflikter i Afghanistan, Yemen og Syrien, men også i de langvarige konflikter i Palæstina og Vestsahara; der henviser til, at Israel i august 2014 bombede en FN-skole, der gav husly til over 3 000 internt fordrevne i byen Rafah i Gaza, hvilket blev fordømt som en kriminel handling af FN's generalsekretær Ban Ki-moon;

C.  der henviser til, at det første humanitære verdenstopmøde vil blive afholdt i Istanbul den 23.-24. maj 2016; der henviser til, at FN's generalsekretær i sin rapport "One humanity, shared responsibility" til det humanitære verdenstopmøde gør opmærksom på det, han kalder "den skrupelløse og brutale udhuling af respekten for de internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret" i væbnede konflikter, som truer med at skrue tiden tilbage til en æra med krig uden begrænsninger; der henviser til, at det i rapporten bemærkes, at det bidrager til denne udhuling, når der hverken bliver stillet krav om eller gjort forsøg på at fremme respekt for disse rettigheder og love eller på at støtte eksisterende retshåndhævelse, overvågning og kontrolmekanismer;

D.  der påpeger, at de humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed og de grundlæggende regler inden for den humanitære folkeret og menneskerettighederne som fastlagt i Genèvekonventionerne og tillægsprotokollerne hertil bør være et centralt element i alle humanitære aktioner; der påpeger, at beskyttelsen af fordrevne personer bør garanteres ubetinget, og at uafhængig bistand, dvs. bistand, der ydes uafhængigt af politiske, økonomiske eller sikkerhedsmæssige interesser og uden nogen form for forskelsbehandling, bør være hovedreglen;

E.  der henviser til, at den humanitære folkeret har til formål at afbøde virkningerne af væbnede konflikter ved at beskytte dem, der ikke deltager i konflikten, og ved at fastsætte regler for krigsførelsens midler og metoder;

F.  der henviser til, at hospitaler og sundhedspersonale udtrykkeligt er beskyttet i henhold til den humanitære folkeret, og at overlagte angreb på civile og civil infrastruktur betragtes som en alvorlig krænkelse af den humanitære folkeret;

G.  der henviser til, at kvinder og børn står over for øgede risici, når de fordrives, og de normale beskyttelses- og støttestrukturer bryder sammen; der henviser til, at den humanitære folkeret foreskriver, at piger og kvinder, som udsættes for voldtægt i krig, skal have enhver nødvendig lægehjælp uden forskelsbehandling; der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen har angivet usikker abort som en af de tre hovedårsager til mødredødelighed; der henviser til, at mødres sundhed, rådgivning af kvinder, der er ofre for voldtægt, og uddannelse og skolegang til fordrevne børn udgør store udfordringer i flygtningelejrene;

H.  der henviser til, at 52 stater, herunder mange, men ikke alle EU-medlemsstater, pr. 14. marts 2016 havde tilsluttet sig erklæringen om trygge skoler, der blev vedtaget på Oslo-konferencen om trygge skoler afholdt i maj 2015;

I.  der henviser til, at Udenrigsrådet ved vedtagelsen af EU's retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret understregede betydningen af effektivt at tackle problemet med fortidens alvorlige krænkelser ved at støtte passende mekanismer for ansvarsplacering og fremhævede den centrale rolle, som Den Internationale Straffedomstol kan spille i sager, hvor den eller de pågældende stater ikke kan eller ikke vil udøve deres retlige kompetence; der henviser til, at EU's retningslinjer forpligter de "relevante rådsgrupper" til at overvåge situationer, hvor den humanitære folkeret kan finde anvendelse, og i sådanne tilfælde anbefale foranstaltninger til fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret (punkt 15, litra a));

J.  der henviser til, at Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) mellem 2012 og 2015 organiserede en større høringsproces om, hvordan man styrker den retlige beskyttelse af ofre for væbnede konflikter, og hvordan man kan øge effektiviteten af mekanismerne til overvågningen af overholdelsen af den humanitære folkeret;

K.  der henviser til, at de deltagende stater i den 32. internationale konference for Røde Kors og Røde Halvmåne i december 2015 i sidste ende ikke var i stand til at blive enige om ICRS' og den schweiziske regerings forslag til en ny mekanisme til styrkelse af overholdelsen af den humanitære folkeret; der henviser til, at den foreslåede nye mekanisme ville have medført afholdelse af et årligt møde mellem de stater, der har tiltrådt Genèvekonventionerne; der henviser til, at de deltagende stater blev enige om at iværksætte en ny mellemstatslig proces for at finde metoder til at forbedre gennemførelsen af den humanitære folkeret med henblik på at præsentere resultatet på den næste internationale konference i 2019;

1.  udtrykker bestyrtelse og alvorlig bekymring over de dødbringende angreb på hospitaler og skoler, der finder sted med stadig mere foruroligende hyppighed under væbnede konflikter rundt om i verden, hvor patienter, elever, sundheds- og undervisningspersonale, nødhjælpsarbejdere og familiemedlemmer er blevet mål og ofre, samtidig med at international fordømmelse sjældent fører til uafhængige efterforskninger og reel ansvarsplacering; opfodrer medlemsstaterne, EU-institutionerne og den højtstående repræsentant til at se det fulde omfang af denne nødsituation i øjnene og hurtigst muligt udarbejde en konkret handlingsplan med faste tidsfrister med det formål at gøre EU's og medlemsstaternes indflydelse fuldt ud gældende og bringe disse overtrædelser og overgreb til ophør;

2.  fordømmer angreb på hospitaler og skoler, som er forbudt i henhold til folkeretten, og påpeger, at sådanne handlinger kan udgøre alvorlige brud på Genèvekonventionen af 1949 og betragtes som krigsforbrydelser i henhold til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol; udtrykker sin overbevisning om, at bevarelsen af sundheds- og uddannelsessituationer som neutrale, beskyttede steder under væbnede konflikter afhænger af udfaldet af gennemsigtige, uafhængige og uvildige efterforskninger af de brutale angreb, der har fundet sted, og af en konkret ansvarsplacering for de begåede forbrydelser;

3.  minder om, at enhver overtrædelse af den humanitære folkeret, såsom angreb på hospitaler, er en krigsforbrydelse og derfor bør gøres til genstand for en grundig og uafhængig efterforskning;

4.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at give deres fulde opbakning til FN's generalsekretærs opfordring til alle FN's medlemslande om at benytte det humanitære verdenstopmøde som anledning til at bekræfte deres tilsagn om at beskytte civile og menneskerettighederne for alle ved at efterleve de regler, som de allerede har vedtaget; fremhæver den betydning, som FN's generalsekretær tillægger en styrkelse af de internationale efterforsknings- og domsstrukturer, herunder Den Internationale Straffedomstol, som et supplement til de nationale rammer med henblik på at bringe straffriheden for overtrædelser af den humanitære folkeret til ophør;

5.  udtrykker alvorlig bekymring over den humanitære situation i Gaza og det besatte Vestsahara; understreger, at retfærdighed og respekt for retsstatsprincippet er et uundværligt grundlag for fred, og understreger, at den aktuelle langvarige og systemiske straffrihed for krænkelser af folkeretten skal ophøre;

6.  anerkender betydningen og den enestående karakter af EU's retningslinjer om fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret, idet ingen andre stater eller organisationer har vedtaget et tilsvarende dokument; udtrykker dog betænkeligheder ved effektiviteten af EU-institutionernes og medlemsstaternes gennemførelse af EU-retningslinjerne;

7.  opfordrer EU til at fremme en global konsensus om den humanitære indsats, der bekræfter principperne for humanitær bistand og forpligtelserne og rettighederne i henhold til den humanitære folkeret og samtidig sikrer menneskecentrerede og menneskerettighedsbaserede beskyttelsestiltag og holder regeringerne ansvarlige for deres rolle og ansvar i forbindelse med beskyttelse af befolkningen; gør opmærksom på de negative virkninger af at politisere den humanitære bistand og minder om, at fastholdelse af og fortsat engagement i de grundlæggende humanitære principper er afgørende for at sikre et humanitært rum i konfliktområder;

8.  opfordrer – med henblik på at sikre, at EU-politikker og -tiltag vedrørende humanitær folkeret udformes på en sammenhængende og effektiv vis – Udenrigsrådet og næstformanden/den højtstående repræsentant til at gennemgå den nuværende fordeling af ansvarsområder, ifølge hvilken implementeringen af retningslinjerne for humanitær folkeret primært henhører under Rådets arbejdsgruppe om folkeret under forsæde af Rådets formandskab; understreger i den forbindelse, at EU's retningslinjer forpligter de "relevante rådsgrupper" til at overvåge situationer, hvor den humanitære folkeret kan finde anvendelse, og i sådanne tilfælde anbefale foranstaltninger til fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret (punkt 15, litra a)); opfordrer de relevante rådsgrupper til at bruge dette mandat til at adressere den nuværende akutte krise, som overholdelsen befinder sig i;

9.  minder om den holdning, der er anlagt i EU-retningslinjerne, nemlig at det i det nødvendige omfang bør overvejes at trække på Den Internationale Undersøgelseskommission (IHFFC), der er nedsat ved artikel 90 i tillægsprotokol nr. I til Genèvekonventionerne af 1949, da denne kan bidrage til at fremme respekten for den humanitære folkeret i kraft af sin factfindingkapacitet og sin mæglingsfunktion; konstaterer, at IHFFC's kapaciteter ikke er blevet udnyttet, og opfordrer indtrængende Rådet, medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til seriøst at overveje at aktivere denne kommission for første gang siden dens oprettelse, med henblik på at tage angrebene på hospitaler og skoler op som en akut krisesituation for så vidt angår respekten for den humanitære folkeret;

10.  bemærker med bekymring, at det internationale samfund på nuværende tidspunkt kun har begrænset institutionelt råderum til at håndtere fælles problematikker vedrørende implementeringen af den humanitære folkeret; beklager i denne forbindelse, at de deltagende stater i den 32. internationale konference for Røde Kors og Røde Halvmåne i december 2015 ikke formåede at nå til enighed om en ny mekanisme, der kunne have styrket governance-systemet for den humanitære folkeret via afholdelse af årlige møder, hvor staterne kunne udbygge deres dialog, og indførelse af periodiske indberetninger om den nationale overholdelse af den humanitære folkeret; opfordrer EU og dets medlemsstater til at arbejde sammen om at opnå et bedre resultat i den kommende mellemstatslige proces;

11.  opfordrer til et globalt tilsagn om at sørge for kvinders og pigers sikkerhed lige fra begyndelsen af hver nødsituation eller krise ved at tage højde for risikoen for seksuel og kønsbaseret vold, ved at skabe større bevidsthed om spørgsmålet, ved at sikre retsforfølgelse af gerningsmændene til volden og ved at sikre, at kvinder og piger har adgang til alle ydelser vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed, herunder sikker abort, under humanitære kriser, frem for at lade stå til, hvilket reelt udgør umenneskelig behandling, i overensstemmelse med den humanitære folkeret og som foreskrevet i Genèvekonventionerne og tillægsprotokollerne hertil;

12.  minder om, at de konkrete politikker, som er ført af såvel nationale regeringer som af Den Europæiske Union, herunder handelspolitik, har ført til den nuværende situation med ustabilitet i Afghanistan, Yemen, Irak og hele MENA-regionen; minder om, at fundamentalisme og vold er resultat af ulighed og fattigdom;

13.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at leve op til deres forpligtelser inden for udviklingspolitikken og til at overholde artikel 208 TEUF, hvori det hedder, at "Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene";

14.  afviser ideen om civilt-militært samarbejde, da det indebærer en uoverskuelig risiko for, at civile og nødhjælpsarbejdere bliver brugt til opnåelse af militære mål, hvilket undergraver den neutralitet, uafhængighed og upartiskhed, som er en forudsætning for, at civile, udviklingsorienterede og humanitære organisationer effektivt kan levere bistand, ligesom det kan medføre angreb på ngo'er og bistandsorganisationer; opfordrer derfor til en streng adskillelse af civile og militære operationer i ethvert område og minder om, at de fleste (humanitære) bistandsorganisationer insisterer på deres uafhængighed og upartiskhed, som fastsat i adfærdskodeksen for katastrofehjælp for Den Internationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-bevægelse og ikke-statslige organisationer (ngo'er);

15.  konstaterer med stærk bekymring den stigende forekomst af militære interventioner eller militære tilgange til konfliktløsning og er yderst kritisk over for den rolle, som forskellige vestlige indgreb i løbet af de seneste år har spillet med hensyn til at forværre konflikterne i området; understreger, at der ikke findes nogen militær løsning på konflikterne i regionen; opfordrer til en rent civil og fredelig EU-udenrigspolitik;

16.  forkaster brugen af begrebet "ansvar for at beskytte" som undskyldning for ensidig magtanvendelse;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions særlige repræsentant for menneskerettigheder, regeringerne og parlamenterne i EU's medlemsstater, FN's generalsekretær, formanden for FN's Generalforsamling samt regeringerne i FN's medlemsstater.

 

(1)

EUT C 303 af 15.12.2009, s. 12.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0066.

(3)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0040.

(4)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0459.

Juridisk meddelelse