Procedure : 2016/2727(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0639/2016

Indgivne tekster :

B8-0639/2016

Forhandlinger :

PV 25/05/2016 - 18
CRE 25/05/2016 - 18

Afstemninger :

PV 26/05/2016 - 6.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0233

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 185kWORD 70k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0623/2016
23.5.2016
PE582.660v01-00
 
B8-0639/2016

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2


om transatlantiske datastrømme (2016/2727(RSP))


Claude Moraes, Birgit Sippel, Emilian Pavel, Ana Gomes for S&D-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om transatlantiske datastrømme (2016/2727(RSP))  
B8-0639/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (i det følgende benævnt "databeskyttelsesdirektivet")(1), særlig artikel 25,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, og om ophævelse af direktiv 95/46/EF(2) (i det følgende benævnt den generelle databeskyttelsesforordning), der trådte i kraft den 24. maj 2016 og vil finde anvendelse fra to år efter denne dato,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (i det følgende benævnt "chartret") og til den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK),

–  der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 4. december 2015 i sagen Roman Zakharov mod Rusland,

–  der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 12. januar 2016 i sagen Zsabó og Vissy mod Ungarn,

–  der henviser til EU-Domstolens dom af 6. oktober 2015 i sag C-362/14, Maximillian Schrems mod Data Protection Commissioner,

–  der henviser til udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 29. februar 2016 om tilstrækkeligheden af den beskyttelse, som ydes af databeskyttelsesskjoldet (privacy shield) mellem EU og USA og til bilagene til denne i form af skrivelser fra den amerikanske regering og den amerikanske Forbundskommission for Handel,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. februar 2016 om dette emne (COM(2016)0117), Kommissionens meddelelse af 27. november 2013 om, hvordan safe harbour-ordningen fungerer for så vidt angår EU-borgerne og virksomhederne i EU (COM(2013)0847), og Kommissionens meddelelse af 27. november 2013 om genopbygning af tilliden til datastrømmene mellem EU og USA (COM(2013)0846),

–  der henviser til den udtalelse (WP 238), som blev vedtaget den 13. april 2016 af den i henhold til artikel 29 i direktivet nedsatte arbejdsgruppe, og til de udtalelser, der tidligere er fremsat om samme spørgsmål (WP 12, WP 27 og WP 32),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(3), navnlig artikel 5 om undersøgelsesproceduren,

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2000 om udkast til Kommissionens beslutning om tilstrækkeligheden af de amerikanske safe harbour-principper og relaterede hyppige spørgsmål (FAQ) udstedt af det amerikanske handelsministerium(4),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender(5), og til sin beslutning af 29. oktober 2015 om opfølgning på Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2014 om elektronisk masseovervågning af EU-borgere(6),

–  der henviser til den fælles skrivelse af 16. marts 2016 fra de amerikanske og europæiske organisationer for borgerlige frihedsrettigheder til formanden for Artikel 29-Gruppen, formanden for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og ambassadøren og den faste repræsentant for Kongeriget Nederlandene ved Den Europæiske Union,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at beskyttelse af personoplysninger betyder at beskytte de personer, som de behandlede oplysninger vedrører, og at denne beskyttelse af Unionen er anerkendt som en grundlæggende rettighed (artikel 8 i chartret og artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde);

B.  der henviser til, at databeskyttelsesdirektivet, der vil blive erstattet af den generelle databeskyttelsesforordning i 2018, fastsætter den dataregistreredes rettigheder og de tilsvarende forpligtelser for dem, der behandler personoplysninger eller udøver kontrol med denne behandling;

C.  der henviser til, at Kommissionen har en forpligtelse på vegne af borgerne i EU og medlemsstaterne til at sikre, at personoplysninger kun kan overføres til lande uden for EU og EØS, hvis der sikres et passende beskyttelsesniveau;

D.  der henviser til, at begrebet "tilstrækkeligt beskyttelsesniveau" skal forstås således, at det kræver, at tredjelandet – som følge af dets nationale lovgivning eller dets internationale forpligtelser – skal sikre, at et niveau for beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og af frihedsrettighederne, der i det væsentlige svarer til det beskyttelsesniveau, som i medfør af databeskyttelsesdirektivet er sikret i Den Europæiske Union sammenholdt med chartret;

E.  der henviser til, at Kommissionen i forbindelse med undersøgelsen af beskyttelsesniveauet i et tredjeland er forpligtet til at vurdere indholdet af de regler, der finder anvendelse i det pågældende land som følger af dets nationale lovgivning eller dets internationale forpligtelser, og at den har pligt til at vurdere den praksis, der har til formål at sikre overholdelsen af disse regler, eftersom den i henhold til artikel 25, stk. 2, i databeskyttelsesdirektivet skal foretage sin vurdering på grundlag af samtlige de forhold, der har indflydelse på en videregivelse af personoplysninger til et tredjeland;

F.  der henviser til, at de grænseoverskridende datastrømme mellem De Forenede Stater og Europa er de højeste i verden, og der henviser til, at overførsel og udveksling af personoplysninger er et afgørende element, der underbygger de nære forbindelser mellem Den Europæiske Union og De Forenede Stater inden for kommercielle aktiviteter samt på retshåndhævelsesområdet;

G.  der henviser til, at EU-Domstolen i sin dom af 6. oktober 2015 underkendte Kommissionens afgørelse om tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der opnås ved hjælp af safe harbour-principperne til beskyttelse af privatlivets fred og relaterede hyppige spørgsmål udstedt af det amerikanske handelsministerium;

Indledning

1.  understreger nødvendigheden af at værne om de grundlæggende rettigheder, herunder retten til databeskyttelse og privatlivets fred;

2.  understreger betydningen af transatlantisk handel og samarbejde;

3.  understreger betydningen af juridisk sikkerhed for dataregistrerede personer og dataansvarlige i både Den Europæiske Union og De Forenede Stater;

4.  glæder sig over de bestræbelser, der er gjort af Kommissionen og den amerikanske regering for at opnå reelle forbedringer af databeskyttelsesskjoldet i forhold til den omstødte safe harbour-afgørelse;

5.  glæder sig over de områder, hvor beskyttelsesniveauet er blevet forbedret i henhold til databeskyttelsesskjoldet, f.eks. mekanismen til at sikre tilsyn med privatlivets fred og de nu obligatoriske eksterne eller interne vurderinger af overholdelsen;

6.  glæder sig over, at EU's tilsynsmyndigheder for databeskyttelse i henhold til artikel 3 i udkastet til tilstrækkelighedsafgørelsen fortsat kan suspendere overførsler af personoplysninger til dataansvarlige, som deltager i databeskyttelsesskjold-ordningen, i tilfælde af overtrædelser;

7.  bemærker, at når forordningen anvendes, skal De Forenede Staters dataansvarlige overholde forordningen direkte, når de tilbyder deres tjenesteydelser på EU's marked eller overvåger personer i Unionen;

8.  beklager dybt, at De Forenede Stater ikke har nogen generel og omfattende lov om beskyttelse af forbrugeroplysninger til trods for visse bestræbelser de seneste år;

Betænkelige forhold

9.  er bekymret over, at klagemekanismen for fysiske personer i henhold til databeskyttelsesskjoldet er for kompleks og vanskelig at anvende og derfor vil være ineffektiv (klage til den kontrolansvarlige, alternativ tvistbilæggelse, klage til det amerikanske handelsministerium eller Forbundskommissionen for Handel gennem Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (databeskyttelsesskjold-panelet de amerikanske domstole)); minder om, at alternativ tvistbilæggelse i henhold til Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 er forbudt i forbindelse med forbrugerkontrakter;

10.  påpeger, at den eneste sanktion over for en kontrolansvarlig, der handler i strid med databeskyttelsesskjold-principperne, er sletning fra databeskyttelsesskjold-oversigten, hvilket ikke kan betragtes som svarende til de administrative sanktioner og andre sanktioner, der er fastsat i EU's databeskyttelsesret, navnlig i den generelle databeskyttelsesforordning;

11.  påpeger, at hverken den amerikanske Forbundskommission for Handel, det amerikanske handelsministerium eller udbydere af alternativ tvistbilæggelse har undersøgelsesbeføjelser, der i al væsentlighed svarer til dem hos EU's tilsynsmyndigheder for databeskyttelse, som EU-Domstolen har erklæret for nødvendig for tilsynet med databeskyttelsen i henhold til den primære EU-ret;

12.  bemærker, at der i bilag VI (skrivelse fra Robert S. Litt, kontoret for direktøren af den nationale efterretningstjeneste (ODNI) præciseres, at masseindsamling af personoplysninger og kommunikation fra ikke-amerikanske personer stadig er tilladt i seks tilfælde, jf. præsidentielt politikdirektiv 28 (i det efterfølgende benævnt PPD-28); gør opmærksom på, at en sådan masseindsamling kun skal være "så skræddersyet som muligt" og "rimelig", hvad der ikke opfylder de strengere kriterier om nødvendighed eller proportionalitet, som chartret fastsætter;

13.  glæder sig over, at der er udpeget en ombudsmand under det amerikanske udenrigsministerium som kontaktperson for EU's tilsynsmyndigheder i relation til statslig overvågning; bemærker, at det af bilag III (skrivelse fra udenrigsminister John F. Kerry) fremgår, at ombudsmanden "hverken vil be- eller afkræfte, hvorvidt personen har været genstand for overvågning" og ej heller "bekræfte det specifikke retsmiddel" (afsnit 4(e)); er bekymret over, at ombudsmanden mangler tilstrækkelige beføjelser og den fornødne uafhængighed fra den udøvende magt, eftersom vedkommende aflægger beretning til udenrigsministeren;

14.  glæder sig over, at De Forenede Stater har vedtaget USA Freedom-loven af 2015, der har begrænset den masseovervågning, der udøves af de amerikanske efterretningstjenester i De Forenede Stater; er imidlertid bekymret over, at den juridiske situation vedrørende masseovervågning foretaget af de amerikanske efterretningstjenester uden for De Forenede Stater og af ikke-amerikanske individer, der opholder sig i Det Forenede Stater, jf. amerikansk ret (Titel 50, §1881a ("Sektion 702")) ikke har ændret sig;

15.  påpeger, at den juridiske status af databeskyttelsesskjold-principperne som anført i bilag II, samt de garantier og forpligtelser fra USA's regering som anført i bilag III-V fortsat er uklare; er bekymret over, at disse forpligtelser og garantier kan trækkes tilbage af en kommende amerikansk regering uden konsekvenser for gyldigheden af tilstrækkelighedsafgørelsen;

16.  gør opmærksom på, at Kommissionen ikke har foretaget nogen vurdering af EU-personers rettigheder og beskyttelse, når deres personoplysninger overføres af en amerikansk dataansvarlig, der er underlagt databeskyttelsesskjoldet, til en amerikansk håndhævelsesmyndighed;

17.  er i lyset af ovenstående og de udtalelser, som er vedtaget af myndigheder for databeskyttelse, forskere og organisationer for beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse, bekymret over, at databeskyttelsesskjold-ordningen i sin nuværende form måske ikke fuldt ud opfylder kravene i chartret, i databeskyttelsesdirektivet, den generelle databeskyttelsesforordning og de relevante domme afsagt af Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol;

Konklusioner

18.  er bekymret over, at databeskyttelsesskjold-ordningen i dens nuværende form og den juridiske situation i De Forenede Stater ikke giver mulighed for tilstrækkelige forbedringer i forhold til safe harbour-ordningen og således ikke garanterer lovligheden af tilstrækkelighedsafgørelsen;

19.  gør opmærksom på, at det er højst sandsynligt, at udkastet til tilstrækkelighedsafgørelsen, når den først er vedtaget, vil blive prøvet ved domstolene; fremhæver, at dette skaber en situation med juridisk usikkerhed for erhvervsliv og enkeltpersoner; bemærker, at databeskyttelseseksperter og virksomhedsorganisationer allerede råder virksomheder til at anvende andre former for overførsel af personoplysninger til De Forenede Stater;

20.  opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til udtalelsen 01/2016 fra Artikel 29-Gruppen vedrørende Beskyttelse af Personoplysninger om udkastet til tilstrækkelighedsafgørelsen vedrørende databeskyttelsesskjoldet mellem EU og USA og integrere dens anbefalinger fuldt ud i udkastet til teksten;

21.  opfordrer Kommissionen til at indarbejde en udløbsklausul på to år for gyldigheden af tilstrækkelighedsafgørelsen og indlede nye forhandlinger med De Forenede Stater om en forbedret ramme på grundlag af den generelle databeskyttelsesforordning for at sikre, at et højere beskyttelsesniveau i EU fuldt ud indarbejdes i det nye instrument;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og til USA's regering og Kongres.

 

(1)

EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(2)

EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.

(3)

EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(4)

EFT C 121 af 24.4.2001, s. 152.

(5)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0230.

(6)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0388.

Juridisk meddelelse