Procedure : 2016/2727(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0643/2016

Indgivne tekster :

B8-0643/2016

Forhandlinger :

PV 25/05/2016 - 18
CRE 25/05/2016 - 18

Afstemninger :

PV 26/05/2016 - 6.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0233

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 183kWORD 69k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0623/2016
23.5.2016
PE582.664v01-00
 
B8-0643/2016

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2


om transatlantiske datastrømme (2016/2727(RSP))


Timothy Kirkhope, Helga Stevens, Daniel Dalton, Monica Macovei for ECR-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om transatlantiske datastrømme (2016/2727(RSP))  
B8-0643/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 6, 7, 8, 11, 16, 47 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(1) (i det følgende "databeskyttelsesdirektivet"),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (den generelle forordning om databeskyttelse)(3) og til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA(4),

–  der henviser til Kommissionens afgørelse 2000/520/EF af 26. juli 2000 (safe harbour-afgørelsen),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 27. november 2013 om genopbygning af tilliden til datastrømmene mellem EU og USA (KOM(2013)0846),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 27. november 2013 om, hvordan safe harbour-ordningen fungerer ud fra EU-borgernes og de i EU beliggende virksomheders synspunkt (safe harbour-meddelelsen) (COM(2013)0847),

–  der henviser til EU-Domstolens dom af 6. oktober 2015 i sag C-362/14, Maximillian Schrems mod Data Protection Commissioner (EU:C:2015:650),

–  der henviser til den amerikanske Judicial Redress Act (lov om domstolsprøvelse) fra 2015,

–  der henviser til den amerikanske Freedom Act fra 2015,

–  der henviser til reformerne af de amerikanske signalefterretningsaktiviteter, der er fastlagt i Presidential Policy Directive 28 (PPD-28),

–  der henviser til Artikel 29-Gruppens udtalelse 01/2016 af 13. april 2016 om udkastet til afgørelse om tiltrækkeligheden af databeskyttelsesskjoldet mellem EU og USA,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at retten til privatlivets fred og retten til sikkerhed begge er fastsat i chartret om grundlæggende rettigheder, og til at disse to rettigheder skal respekteres og afbalanceres fuldt ud og i samme omfang;

B.  der henviser til, at national sikkerhed henhører under medlemsstaternes beføjelse, som det fremgår af TEUF;

C.  der henviser til, at De Forenede Stater er en vigtig partner i Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters økonomi såvel som sikkerhed;

D.  der henviser til, at det transatlantiske investeringsforhold er verdens største, idet det samlede beløb, som USA og Europa har investeret hos hinanden, udgør ca. 4 billioner USD;

E.  der henviser til, at datastrømmene mellem USA og EU er langt de mest omfattende i verden;

F.  der henviser til, at frie datastrømme mellem EU og USA er afgørende for den fremtidige vækst i USA's og EU's handel og investeringer, eftersom forbrugerne på begge sider af Atlanten i stigende grad anvender internettet til at købe varer og tjenesteydelser på hinandens markedspladser, herunder transatlantiske business-to-business-transaktioner og -tjenesteydelser, frie datastrømme til koncerninterne formål samt adgang til og brug af cloud-computing i USA og EU foruden muligheden for at udvide handel og investeringer i udviklingslandene med deres stigende anvendelse af internet og onlineprodukter;

G.  der henviser til, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør den hurtigst voksende sektor i EU's økonomi og i stigende grad er afhængige af frie datastrømme; der henviser til, at SMV'er udgjorde 60 % af de virksomheder, der benyttede safe harbour-aftalen, som gav dem mulighed for at anvende strømlinede og omkostningseffektive overensstemmelsesprocedurer i stedet for besværlige og tidskrævende bindende virksomhedsregler eller standardkontraktbestemmelser;

H.  der henviser til, at EU's databeskyttelsesdirektiv fra 1995, der regulerer beskyttelsen af personoplysninger i EU, i den nærmeste fremtid vil blive afløst af den generelle databeskyttelsesforordning; der henviser til, at overførsel af personoplysninger fra EU til et tredjeland ifølge databeskyttelsesforordningen kun må finde sted på visse betingelser såsom, at der er konstateret et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, hvilket er en vigtig mekanisme, som muliggør overførsel af personoplysninger til et tredjeland, hvis Kommissionen konstaterer, at det pågældende land kan sikre et tilstrækkeligt niveau af privatlivsbeskyttelse;

I.  der henviser til, at følgende lande/territorier: Andorra, Argentina, Canada, Færøerne, Guernsey, Isle of Man, Jersey, Uruguay, Israel, Schweiz og New Zealand vurderes at have et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau, og at USA, Canada og Australien vurderes at have et tilstrækkeligt niveau for overførsel af passagerlisteoplysninger;

J.  der henviser til, at Kommissionen den 26. juli 2000 anerkendte, at safe harbour-principperne til beskyttelse af privatlivet og de dertil hørende FAQ-spørgsmål fra det amerikanske Handelsministerium sikrede et tilstrækkelig beskyttelsesniveau ved overførsel af personoplysninger fra EU, og at det med denne safe harbour-afgørelse blev muligt at overføre personoplysninger fra EU til virksomheder i USA, som har forpligtet sig til at overholde safe harbour-principperne;

K.  der henviser til, at EU-Domstolen i sag C-362/14 Maximillian Schrems mod Data Protection Commissioner konkluderede, at Kommissionens konstatering i forbindelse med safe harbour-rammen, nemlig at USA sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for EU-borgeres personoplysninger, er ugyldig, hvilket udløste et presserende behov for at afslutte forhandlingerne om databeskyttelsesskjoldet mellem EU og USA for at sikre retssikkerhed omkring, hvordan personoplysninger bør overføres fra EU til USA;

L.  der henviser til, at Kommissionen efter Schrems-dommen genoptog forhandlingerne med USA om en ny ramme med henblik på at afhjælpe EU-Domstolens bekymringer, og til, at Kommissionen og USA nåede til enighed om en ny ramme for transatlantiske datastrømme den 2. februar 2016 i form af databeskyttelsesskjoldet mellem EU og USA;

M.  der henviser til, at Artikel 29-Gruppen i sin udtalelse 01/2016 udtrykte tilfredshed med de betydelige forbedringer, der var opnået med databeskyttelsesskjoldet sammenholdt med safe harbour-afgørelsen;

N.  der henviser til, at den amerikanske Judicial Redress Act, som giver europæiske statsborgere og statsborgere i lande, der er allieret med USA, ret til at gennemse og rette urigtige oplysninger, som amerikanske myndigheder opbevarer i overensstemmelse med den amerikanske Privacy Act, blev vedtaget af Repræsentanternes hus den 20. oktober 2015, stadfæstet af Senatets retsudvalg den 28. januar 2016 og undertegnet af præsident Barack Obama den 24. februar 2016;

O.  der henviser til, at vedtagelsen af Judicial Redress Act var Europa-Parlamentets vigtigste forudsætning for at godkende paraplyaftalen mellem EU og USA og et vigtigt aspekt af forhandlingerne om databeskyttelsesskjoldet mellem EU og USA;

1.  understreger, at USA er en af EU's vigtigste partnere med hensyn til sikkerhed, økonomi og fælles værdier;

2.  understreger, at en fælles retlig ramme såsom databeskyttelsesskjoldet og paraplyaftalen om databeskyttelse mellem EU og USA er afgørende for at kunne beskytte borgernes grundlæggende rettigheder og privatliv og sikre, at borgerne har tro på og tillid til det transatlantiske samarbejde om sikkerhed og økonomi mellem EU og USA;

3.  bemærker, at EU og USA allerede har indgået vitale aftaler om datastrømme i forbindelse med sikkerhed og bekæmpelse af terrorisme, navnlig programmet til sporing af finansiering af terrorisme og aftalen om passagerlisteoplysninger; bemærker, at disse aftaler har været afgørende for efterforskningen og retsforfølgelsen af strafbare handlinger og for sikring af borgernes sikkerhed i USA og EU;

4.  glæder sig over afslutningen af forhandlingerne mellem EU og USA om databeskyttelsesskjoldet efter mere end to års forhandlinger mellem Kommissionen og det amerikanske Handelsministerium; understreger, at det er helt nødvendigt at indføre det nye, forbedrede databeskyttelsesskjold for at få fastlagt en klar retlig ramme, juridisk klarhed og et veldefineret sæt regler og rettigheder at operere under; dette er et særligt vigtigt skridt for små og mellemstore virksomheder og for forbrugerne;

5.  understreger, at retten til respekt for privatlivet er en ret, der er forankret i både USA's og EU's retsorden gennem henholdsvis USA's forfatning og Bill of Rights og EU's charter om grundlæggende rettigheder; understreger, at det er afgørende at respektere kompatibiliteten mellem disse to forskellige systemer, men ikke at kræve fuldstændig ækvivalens;

6.  glæder sig over, at EU og USA i de seneste 12 måneder har ført forhandlinger om det nye databeskyttelsesskjold og om paraplyaftalen om databeskyttelse mellem EU og USA, som begge repræsenterer de højeste niveauer med hensyn til databeskyttelse og digital og retslig beskyttelse, der nogensinde er sikret EU-borgerne;

7.  erkender, at databeskyttelsesskjoldet mellem USA og EU adskiller sig væsentligt fra safe harbour-rammen, idet det foreskriver en betydeligt mere detaljeret dokumentation, hvilket stiller mere specifikke krav til de virksomheder, som ønsker at tilslutte sig rammen, bl.a. nye kontroller og afvejende foranstaltninger, som sikrer, at EU-borgere, der er blevet registreret, kan udøve deres rettigheder, når deres data behandles i USA;

8.  konstaterer med tilfredshed, at Artikel 29-Gruppen har anerkendt de betydelige forbedringer, som databeskyttelsesskjoldet indebærer i forhold til safe harbour-ordningen;

9.  noterer sig de betænkeligheder, som Artikel 29-Gruppen har givet udtryk for, og dens konstruktive tilgang og understreger endvidere, at princippet om tidsmæssig begrænsning af datalagring, som blev nævnt i gruppens udtalelse, først skal afklares inden for Den Europæiske Union, eftersom situationen og standarderne i EU fortsat er usikre efter EU-Domstolens dom fra 2014;

10.  glæder sig over den amerikanske Kongres' vedtagelse af Judicial Redress Act og minder om, at det længe har stillet en sådan lov som betingelse for indgåelsen af paraplyaftalen mellem EU og USA og afslutningen af forhandlingerne om databeskyttelsesskjoldet;

11.  understreger betydningen af det nye databeskyttelsesskjold og den nye paraplyaftale om databeskyttelse mellem EU og USA, som giver forbrugere, virksomheder og borgere en klar ramme at operere indenfor samt et klart sæt rettigheder og klagemekanismer;

12.  konstaterer, at mens safe harbour-ordningen ikke omfattede nogen specifikke begrænsninger af de amerikanske myndigheders adgang til data overført til USA, omfatter rammedokumentationen under databeskyttelsesskjoldet nu bindende tilsagn fra USA's regering i form af skrivelser fra direktøren for den nationale efterretningstjeneste, USA's udenrigsminister og USA's Justitsministerium;

13.  understreger, at den amerikanske kongres og regering siden 2013 har vedtaget over tyve reformer af overvågningslove og -programmer, herunder Freedom Act, der forbyder masseindsamling af data, Presidential Policy Directive 28, som gør beskyttelsen af privatlivets fred og borgerrettighederne for personer uden for USA til en integrerende del af den amerikanske overvågningspolitik, ændringerne af Foreign Intelligence Act samt Judicial Redress Act, som udvider databeskyttelsesbestemmelserne til EU-borgere; understreger, at disse reformer har øget amerikanske og europæiske borgeres rettigheder og respekten for deres privatliv med det formål at nå de standarder for tilstrækkelig beskyttelse, der blev krævet af EU;

14.  glæder sig over de nyeste initiativer truffet af den amerikanske regering og Kongres som f.eks. lovforslaget om "email privacy", der blev enstemmigt vedtaget af Repræsentanternes Hus i april 2016, og som ændrer loven om "electronic communications privacy" (ECPA) fra 1986, og loven om forbedring af informationsfrihedsloven (FOIA), der blev vedtaget af Repræsentanternes Hus i januar 2016 og af Senatet i marts 2016;

15.  glæder sig over oprettelsen af en ombudsmandsmekanisme i det amerikanske Udenrigsministerium, som skal være uafhængig af de nationale sikkerhedstjenester og bidrage til at sikre enkeltpersoner klageadgang og et uafhængigt tilsyn;

16.  glæder sig over, at EU-borgere, der er blevet registreret, under databeskyttelsesskjoldets nye ramme tilbydes adskillige retslige klagemuligheder i forbindelse med anvendelsen af deres data;

17.  understreger, at der ikke igen bør opstå en juridisk tomrum som det, der opstod efter Schrems-dommen, og understreger derfor, at det er Kommissionens ansvar at gennemføre en grundig gennemgang af alle aspekter af denne ordning, navnlig indvirkningen på grundlæggende rettigheder og privatlivets fred;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og til USA's Kongres og regering.

(1)

EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(2)

EUT L 350 af 30.12.2008, s. 60.

(3)

EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.

(4)

EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.

Juridisk meddelelse