Procedure : 2016/2747(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0734/2016

Indgivne tekster :

B8-0734/2016

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 08/06/2016 - 12.18
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :


FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 173kWORD 71k
1.6.2016
PE596.900v01-00
 
B8-0734/2016

på baggrund af Kommissionens redegørelse

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2


om hormonforstyrrende stoffer: status efter Rettens afgørelse af 16. december 2015 (2016/2747(RSP))


Sylvie Goddyn for ENF-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om hormonforstyrrende stoffer: status efter Rettens afgørelse af 16. december 2015 (2016/2747(RSP))  
B8-0734/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF(3),

–  der henviser til Retten ved Den Europæiske Unions Domstols afgørelse af 16. december 2015 i sag T-521/14, Sverige mod Kommissionen, hvori Kongeriget Sverige(4) med støtte fra bl.a. Europa-Parlamentet indbragte en klage over Kommissionen for undladelse af at vedtage delegerede retsakter vedrørende videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber,

–  der henviser til artikel 36 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 168 i TEUF,

–  der henviser til artikel 17, stk. 8, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), og artikel 234 i TEUF,

–  der henviser til skrivelse af 22. marts 2016 fra Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, til formanden for Europa-Parlamentet ((2016)1416502),

–  der henviser til Kommissionens forslag til en ny foranstaltning vedrørende bisphenol A (BPA) i materialer, der er i kontakt med fødevarer, af november 2015(5),

–  der henviser til Kommissionens redegørelse af 25. maj 2016 om hormonforstyrrende stoffer: status efter Domstolens afgørelse af 16. december 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at forordning (EU) nr. 528/2012 er baseret på forsigtighedsprincippet og har til formål at sikre, at fremstilling og tilgængeliggørelse på markedet af aktivstoffer og biocidholdige produkter ikke har skadelige virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller en uacceptabel indvirkning på miljøet;

B.  der henviser til, at Kommissionen i medfør af forordning (EU) nr. 528/2012 senest den 13. december 2013 skulle vedtage delegerede retsakter, som fastsatte specifikke videnskabelige kriterier for bestemmelse af aktivstoffers og biocidholdige produkters hormonforstyrrende egenskaber;

C.  der henviser til, at Kommissionen ikke har vedtaget ovennævnte delegerede retsakter, hverken før eller efter den 13. december 2013;

D.  der henviser til, at Retten i sin afgørelse af 16. december 2015 fastslog, at Kommissionen havde en klar, præcis og ubetinget pligt til at vedtage delegerede retsakter til fastsættelse af ovennævnte videnskabelige kriterier senest den 13. december 2013;

E.  der henviser til, at Retten afviste et specifikt juridisk argument, som Kommissionen havde fremført for at retfærdiggøre sin undladelse, og i præmis 74 i sin dom utvetydigt fastslog, at der ikke i forordning (EU) nr. 528/2012 findes nogen bestemmelse, som kræver en konsekvensanalyse af videnskabelige risikobaserede kriterier;

F.  der henviser til, at Kommissionen, repræsenteret ved Vytenis Povilas Andriukaitis, kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, på Europa-Parlamentets plenarmøde den 2. februar 2016 meddelte, at en konsekvensanalyse fungerede som et nyttigt og endda væsentligt redskab til at vejlede Kommissionen i forbindelse med dens kommende afgørelse om kriterierne, og at Kommissionen desuden agtede først at forelægge en gennemførelsesforordning med de kriterier, der skulle finde anvendelse på kemiske stoffer, som er omfattet af forordningen om plantebeskyttelsesmidler og af den såkaldte forskriftsprocedure med kontrol (PRAC), og dernæst en delegeret retsakt med de kriterier, der finder anvendelse i henhold til forordningen om biocidholdige produkter;

G.  der henviser til, at formanden for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, i sin tidligere nævnte skrivelse af 22. marts 2016 til formanden for Europa-Parlamentet bekræftede Kommissionens hensigt om først at anmode Udvalget for Forskriftskontrol om en udtalelse om konsekvensanalysen, selv om Retten havde fastslået, at der ikke er nogen bestemmelse i forordning (EU) nr. 528/2012, som kræver en konsekvensanalyse af videnskabelige risikobaserede kriterier;

H.  der henviser til, at disse udtalelser er en bekræftelse af en vedvarende, konstant og gentagen overtrædelse af forordning (EU) nr. 528/2012 og tilsidesættelse af Rettens afgørelse af 16. december 2015;

I.  der henviser til, at det i artikel 266, stk. 1, i TEUF fastslås, at "Den institution eller det organ, kontor eller agentur, fra hvilken en annulleret retsakt hidrører, eller hvis undladelse er erklæret stridende mod traktaterne, har pligt til at gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger";

J.  der henviser til, at en sådan gentagen manglende overholdelse dermed udgør en klar krænkelse af traktaterne;

K.  der henviser til, at forordning (EF) nr. 1935/2004 er baseret på grundprincippet om, at materialer og genstande, der er bestemt til direkte eller indirekte kontakt med fødevarer, skal være så inaktive, at der ikke afgives stoffer til fødevarerne i mængder, der kan frembyde en fare for menneskers sundhed eller forårsage en uacceptabel ændring af fødevarernes sammensætning eller en forringelse af deres organoleptiske egenskaber;

L.  der henviser til, at det i forordning (EF) nr. 1935/2004 fastsættes, at en medlemsstat – såfremt denne som følge af nye oplysninger eller en ny vurdering af foreliggende oplysninger har præcise grunde til at konkludere, at anvendelsen af et materiale eller en genstand udgør en fare for menneskers sundhed – midlertidigt kan suspendere eller begrænse anvendelsen af bestemte EU-regler, eksempelvis dem, der gælder for plast; der henviser til, at Kommissionen dernæst, i henhold til disse regler, er forpligtet til at afgøre, om disse forholdsregler er nødvendige, eventuelt efter at have indhentet en udtalelse fra Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA), og til at træffe foranstaltninger med henblik på enten at vedtage eller afvise dem;

M.  der henviser til, at flere medlemsstater i henhold til disse beskyttelsesforanstaltninger har indført nationale forbud mod anvendelsen af stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende, i plastmaterialer, som er i kontakt med fødevarer, samt i andre materialer, eksempelvis overflader; der henviser til, at Danmark og Belgien har indført nationale forbud mod anvendelsen af BPA i materialer, der er i kontakt med fødevarer, til babyer og små børn, mens Sverige udelukkende har forbudt dets anvendelse i overflader og lakker til materialer, der kommer i kontakt med fødevarer, til babyer og små børn, og at Frankrig har forbudt dets anvendelse i alle fødevareemballager, beholdere og redskaber;

N.  der henviser til, at Kommissionens juridiske forpligtelse til at reagere gælder i forhold til de medlemsstater, der har påberåbt sig artikel 18, nemlig Frankrig, Danmark og Belgien; der henviser til, at disse medlemsstater samt Sverige har meddelt deres foranstaltninger, for så vidt de er relevante for materialer, for hvilke der ikke findes specifikke harmoniserede foranstaltninger på EU-plan, som krævet i henhold til "2015/1535-meddelelsesproceduren";

O.  der henviser til, at forordning (EF) nr. 1907/2006 er baseret på princippet om at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet;

1.  fremhæver, at Kommissionen ikke har været i stand til at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet;

2.  minder om, at Kommissionen ikke har opfyldt sin forpligtelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til forordning (EU) nr. 528/2012;

3.  minder om, at det var Kommissionens pligt at fastsætte specifikke videnskabelige kriterier til bestemmelse af aktivstoffers og biocidholdige produkters hormonforstyrrende egenskaber, mens formålet med konsekvensanalyser i henhold til Kommissionens retningslinjer for bedre regulering af 19. maj 2015 er at indsamle dokumentation til at vurdere, hvorvidt fremtidige lovgivningsmæssige eller ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger fra EU's side er berettigede, og hvordan sådanne foranstaltninger bedst kan udformes for at opnå de ønskede politiske mål;

4.  finder det uacceptabelt, at Kommissionen selv efter Rettens domfældelse af 16. december 2015 har undladt at vedtage delegerede retsakter vedrørende specifikke videnskabelige kriterier til bestemmelse af aktivstoffers og biocidholdige produkters hormonforstyrrende egenskaber;

5.  finder det useriøst og meningsløst, at Kommissionen forsøger at udskyde at tage affære og forsøger at retfærdiggøre nødvendigheden af at vedtage en konsekvensanalyse, som ikke er påkrævet i henhold til lovgivningen, når det allerede er kommet til offentlighedens kendskab, at industrilobbyer, WTO og USA forsøger at påvirke den til ikke at offentliggøre videnskabelige kriterier til bestemmelse af de hormonforstyrrende egenskaber;

6.  fremhæver, at Kommissionen har gjort sig skyldig i endnu en overtrædelse af traktaterne, eftersom den ikke har truffet alle de fornødne foranstaltninger til at efterkomme Rettens afgørelse;

7.  opfordrer Kommissionen til at tillade medlemsstaterne at forbyde anvendelse og import af produkter, som de anser for at være hormonforstyrrende;

8.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.

(2)

EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4.

(3)

EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

(4)

Rettens dom af 16. december 2015, Sverige mod Kommissionen, sag T-521/14, ECLI:EU:T:2015:976.

(5)

http://ec.europa.eu/smart-regulation/roadmaps/docs/2015_sante_534_bpa_measure_en.pdf.

Juridisk meddelelse