FORSLAG TIL BESLUTNING om den seneste udvikling i Polen og dens indvirkning på grundlæggende rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
29.6.2016 - (2016/2774(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Ryszard Antoni Legutko, Anna Elżbieta Fotyga, Charles Tannock, Ryszard Czarnecki, Tomasz Piotr Poręba, Karol Karski, Hans-Olaf Henkel, Zdzisław Krasnodębski, Zbigniew Kuźmiuk, Edward Czesak, Kosma Złotowski, Jadwiga Wiśniewska, Kazimierz Michał Ujazdowski, Bolesław G. Piecha, Beata Gosiewska, Stanisław Ożóg, Sławomir Kłosowski for ECR-Gruppen
B8-0866/2016
Europa-Parlamentets beslutning om den seneste udvikling i Polen og dens indvirkning på grundlæggende rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 2, 3, 4, 5 og 6 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der fastlægger kategorier og områder for Unionens kompetence,
– der henviser til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og nærhedsprincippet,
– der henviser til protokol nr. 30 om anvendelsen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i Polen og i Det Forenede Kongerige,
– der henviser til erklæring 1 om Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union,
– der henviser til erklæring 61 fra Republikken Polen om Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at den siddende polske regering har det største demokratiske mandat i landets historie siden kommunismens fald;
B. der henviser til, at offentlig sædelighed og familieret ikke indgår blandt Unionens kompetenceområder og fortsat alene henhører under medlemsstaternes beslutningstagning;
C. der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder finder anvendelse på Unionens og medlemsstaternes foranstaltninger, når de gennemfører EU-lovgivning;
D. der henviser til, at anvendelsen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er begrænset i Polen som følge af protokol nr. 30; der desuden henviser til, at erklæring 61 fra Republikken Polen om Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder understreger, at: "Chartret berører ikke på nogen måde medlemsstaternes ret til at lovgive med hensyn til offentlig sædelighed, familieret samt beskyttelse af den menneskelige værdighed og respekten for menneskers fysiske og moralske integritet";
E. der henviser til, at erklæring 1 om Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastsætter, at: "Chartret udvider ikke anvendelsesområdet for EU-retten ud over Unionens beføjelser, etablerer ikke nye beføjelser eller opgaver for Unionen og ændrer ikke de beføjelser og opgaver, der er fastlagt i traktaterne";
F. der henviser til, at den polske regering ikke har nogen planer om at ændre den nugældende abortlovgivning; der henviser til, at en gruppe NGO'er som del af en borgerbevægelse er gået i gang med at indsamle underskrifter til et forslag om at ændre abortlovgivningen; der henviser til, at det europæiske borgerinitiativ "En af os", der ønsker at få EU til at ophøre med at finansiere forskning i aborter og fostre, indsamlede 1,8 mio. underskrifter i EU og opnåede det krævede antal i 20 medlemsstater;
G. der henviser til, at borgerinitiativer er et af de vigtigste redskaber, hvormed de enkelte samfund kan udøve deres demokratiske rettigheder; der henviser til, at dette er blevet anerkendt af Unionen med indførelsen af det europæiske borgerinitiativ;
H. der henviser til, at Kommissionen i øjeblikket afholder samråd om forfatningsdomstolen med den polske regering; der henviser til, at kommissær Timmermans efter sit sidste besøg i Polen understregede, at den polske regering er i sin fulde ret til at gennemføre alle de programmer, den har lovet vælgerne, og anbefalede, at han fortsatte med sine besøg i Polen i deres hidtidige skikkelse;
1. understreger, at Polen i henholdt til protokol nr. 30 ikke er bundet af principperne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, medmindre disse principper er anerkendt i Polens lovgivning eller praksis;
2. understreger, at artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union fastsætter, at "Unionen [handler] på de områder, der ikke hører ind under dens enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne";
3. understreger, at områder som frihed og retfærdighed samt miljøet henhører under delt kompetence i henhold til artikel 4 TEUF, at kultur er et område, hvor EU kun kan gennemføre tiltag for at understøtte eller koordinere medlemsstaternes tiltag, og at områderne offentlig sædelighed og familielov er udelukket fra EU-kompetence;
4. understreger derfor, at ny lovgivning i Polen såsom terrorbekæmpelsesloven, ændringer af strafferetsplejeloven, loven om anklagemyndighed og loven om den offentlige tv-radio-tjeneste ikke bør involvere EU-institutionerne, eftersom formålene med dem under henvisning til nærhedsprincippet bedst vil kunne nås af de polske myndigheder;
5. gentager, at der ikke er en ny abortlov på vej i det polske parlament, og afviser bestemt enhver indblanding fra EU-institutionernes side på områderne offentlig sædelighed og familielov, som alene kan varetages på medlemsstatsplan;
6. bemærker, at der i øjeblikket pågår samråd mellem Kommissionen og Polen; understreger, at formanden for det polske andetkammer Sejm nedsatte en ekspertgruppe, der var åben for repræsentanter fra alle parlamentariske partier og havde til opgave at komme med henstillinger til det parlamentariske arbejde og i videst mulige omfang at efterleve Venedigkommissionens henstillinger på hele området; understreger, at denne gruppe har afsluttet sit arbejde, og at dens resultater er blevet sendt til Kommissionen;
7. opfordrer indtrængende EU-institutionernes og medlemsstaternes ledere til at betragte resultatet af folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige den 23. juni 2016 som et vigtigt signal om udbredt utilfredshed; opfordrer dem til at overveje, hvordan Unionen kan reformeres for at bringe beslutningstagningen tættere på borgerne og sikre bedre efterlevelse af nærhedsprincippet;
8. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet og Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Ret.