Procedure : 2016/2872(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-1128/2016

Indgivne tekster :

B8-1128/2016

Forhandlinger :

PV 27/10/2016 - 3
CRE 27/10/2016 - 3

Afstemninger :

Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0425

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 259kWORD 66k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-1126/2016
19.10.2016
PE589.728v01-00
 
B8-1128/2016

på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-1803/2016

jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5


om europæisk volontørtjeneste (2016/2872(RSP))


Curzio Maltese, Eleonora Forenza, Kateřina Konečná, Jiří Maštálka, Barbara Spinelli for GUE/NGL-Gruppen

B 8-1128/2016 Europa-Parlamentets beslutning om europæisk volontørtjeneste (2016/2872(RSP))  

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets beslutning af 27. november 2009 om det europæiske år for frivillige aktiviteter til fremme af aktivt medborgerskab (2011)(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 om EU-politikker og frivilligt arbejde: Anerkendelse og fremme af frivillige aktiviteter på tværs af grænserne i EU (COM(2011)0568),

–  der henviser til politikdagsordenen for frivilligt arbejde i Europa udarbejdet af Alliancen for Det Europæiske År for Frivilligt Arbejde 2011 (EYV 2011 Alliance),

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikke-formel og uformel læring(2),

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om frivilligt arbejde og volontøraktiviteter i Europa(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 12. juni 2012 om anerkendelse og fremme af frivillige aktiviteter på tværs af grænserne i EU(4),

–  der henviser til den europæiske charter om frivilliges rettigheder og ansvar(5),

–  der henviser til forespørgslen til Kommissionen om den europæiske volontørtjeneste (O-000107/2016 – B8-1803/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at den europæiske volontørtjeneste (EVS) i 2016 fejrer sit tyve års jubilæum, og at 100 000 volontører er blevet støttet gennem disse tyve år;

B.  der fremhæver, at det europæiske år for frivilligt arbejde 2011, som Parlamentet kraftigt støttede, udgjorde en betydelig politisk mulighed for at fremhæve merværdien af frivilligt arbejde i Europa, og henviser til, at Parlamentet nu, fem år senere, bør gøre sig overvejelser om virkningen af det europæiske år for frivilligt arbejde 2011 for politikudviklingen og om, hvordan frivilligt arbejde indlejres i centrale EU-programmer såsom Erasmus+ og dettes europæiske volontørtjeneste;

C.  minder om, at det europæiske år for frivilligt arbejde 2011 gav impuls og sammenhæng til etableringen og/eller revisionen af de nationale og retlige rammer for frivilligt arbejde på tværs af Europa; fremhæver, at dette navnlig var tilfældet i Central- og Østeuropa, hvor der blev indført nye love og strategier; understreger dog, at Europa stadig mangler en koordineret politik for frivilligt arbejde med et enkelt kontaktpunkt i EU-institutionerne;

D.  minder om, at frivilligt arbejde er noget, man påtager sig af egen fri vilje, efter eget valg og egen motivation, uden økonomisk gevinst for øje; fremhæver, at det kan ses som en rejse ad solidaritetens vej og som en måde til at tage hånd om menneskelige, sociale og miljømæssige behov og forhold;

E.  understreger, at frivilligt arbejde har en værdi og en betydning som et af de mest synlige udtryk for solidaritet, og at dette fremmer og letter social inddragelse, opbygger social kapital og har en omskabende effekt på samfundet, og at frivilligt arbejde bidrager til både udvikling af et velfungerende civilsamfund, der kan tilbyde kreative og innovative løsninger på fælles udfordringer, og til den økonomiske vækst, og at det som sådan fortjener at blive målt på en specifik, målrettet måde, både hvad angår økonomisk og social kapital;

F.  minder om, at et understøttende miljø er centralt for at inddrage flere EU-borgere i frivilligt arbejde og dermed garantere sikker og bæredygtig finansiering til infrastrukturen for frivilligt arbejde, navnlig organisationer, der omfatter frivillige;

G.  fremhæver, at frivilligt arbejde kræver en kombination af støttemekanismer og/eller hensigtsmæssige organisationsstrukturer, der yderligere bør styrkes gennem passende retlige rammer, som fastsætter rettigheder og ansvar for frivillige og frivilligt arbejde;

H.  understreger, at enhver har ret til lige adgang til muligheder for frivilligt arbejde og beskyttelse mod enhver form for forskelsbehandling og bør have ret til at forlige frivilligt arbejde med privat- og arbejdsliv, så de kan opnå et vist mål af fleksibilitet under deres frivillige aktiviteter;

I.  understreger, at anerkendelse af frivilligt arbejde også er afgørende for at tilskynde til hensigtsmæssige incitamenter for alle interessehavere og dermed øge omfanget, kvaliteten og virkningerne af frivilligt arbejde og til, at dette kræver, at der udvikles en kultur for anerkendelse, der kan få frivilligt arbejde til at fremstå som drivkræften i at omsætte europæiske værdier i praksis;

J.  anerkender, at EU’s nye FFR 2014-2020 afsatte visse EU-midler til frivilligt arbejde, navnlig via programmet "Europa for Borgerne", der i øjeblikket forvaltes af GD HOME, som fastholder frivilligt arbejde som en prioritering; understreger, at det nye Erasmus+-program stadig tilbyder muligheder for at finansiere og støtte volontørprojekter, navnlig gennem programmet for den europæiske volontørtjeneste, og at GD ECHO har iværksat Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand, der skal yde praktisk støtte til humanitære hjælpeprojekter; der dog bemærker, at volontørorganisationers adgang til andre store EU-fonde, såsom Den Europæiske Investeringsfond og Strukturfondene, fortsat er meget begrænset;

K.  der minder om, at den aktuelle flygtningekrise er et relevant eksempel og et synligt symbol på vigtigheden af volontører og den måde, hvorpå de legemliggør europæiske værdier, bidrager til modstandskraften og er i stand til at tilbyde fleksible og pragmatiske løsninger på de fælles udfordringer;

1.  anerkender, at frivilligt arbejde er et udtryk for solidaritet, frihed og ansvar, der bidrager til at styrke aktivt medborgerskab, og er et væsentligt redskab for social inklusion og samhørighed ligesom uddannelse og erhvervsuddannelse og interkulturel dialog, idet de yder et vigtigt bidrag til udbredelsen af europæiske værdier; understreger, at fordelene herved også anerkendes i det frivillige arbejde, der gennemføres med tredjelande som et strategisk redskab til at fremme gensidig forståelse og interkulturelle relationer;

2.  fremhæver betydningen af at opstille retlige rammer, som fastlægger volontørstatus med rettigheder og ansvar for volontører og frivilligt arbejde, og som letter mobilitet og anerkendelse; tilskynder de medlemsstater, der stadig skal definere et retsmiljø for volontører, til at bruge Den Europæiske Unions charter for volontørers rettigheder og ansvar;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre konkrete valideringsprocesser inden for rammerne af Rådets henstilling fra 2012; anmoder om, at eventuelle fremtidige initiativer om et EU-kvalifikationspas og Europass højner relevansen af læring, der er erhvervet gennem formelle, uformelle og ikke-formelle erfaringer, herunder frivilligt arbejde; minder om, at man gennem frivilligt arbejde tilegner sig færdigheder, der letter adgangen til arbejdsmarkedet; understreger, at volontører aldrig bør anses for eller bruges som arbejdskraftserstatning;

4.  foreslår, at skridt til at gøre den tid, der bruges på frivilligt arbejde, berettiget som medfinansiering for EU-tilskud, som nyligt foreslået af Kommissionen i det nye forslag til finansforordning, skal støttes og implementeres;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage det af Den Internationale Arbejdsorganisation vedtagne system til måling af den økonomiske værdi af frivilligt arbejde; opfordrer Eurostat til at støtte medlemsstaterne i dette arbejde med henblik på at sikre, at der indsamles sammenlignelige data i Europa såvel som udvikles indikatorer og metodologier til måling af den økonomiske virkning af frivilligt arbejde;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at oprette behørigt finansierede nationale ordninger for volontørtjeneste og til at forbedre adgangen til kvalitetsinformation om volontørmuligheder på nationalt og lokalt plan, navnlig gennem eksisterende ungdomsinformationsnetværk og peer-to-peer-informationsdeling; tilskynder medlemsstaterne til at skabe nationale knudepunkter for borgerengagement, der også vil kunne fremme internationale volontørmuligheder;

7.  anmoder Kommissionen om at foretage en undersøgelse af de nationale ordninger for volontør- og civiltjenester og solidaritetskorps og af det eksisterende miljø for potentielle frivillige blandt medlemsstaterne med henblik på at lette gensidig forståelse og udbredelse af god praksis og muligheden for at etablere en EU-civiltjeneste – alt sammen med henblik på at fremme EU-medborgerskab;

8.  tager Kommissionens ide om at skabe et nyt volontørinitiativ, EU's solidaritetskorps, til efterretning; opfordrer Kommissionen til at drage omsorg for, at navnlig volontørorganisationer inddrages i udformningen af initiativet, og at implementeringen heraf ikke berører budgetmidler, der allerede er afsat til andre programmer;

9.  fastholder, at den europæiske volontørtjeneste bør gavne de enkeltpersoner og organisationer, der deltager, såvel som samfundet som helhed, og at EVS bør øge Erasmus+-programmets dimension med samfundsengagement; understreger vigtigheden af at reklamere for den europæiske volontørtjeneste over for unge, især dem der endnu ikke interesserer sig for frivilligt arbejde og mobilitet, og således skabe motivation og holdningsændring uden at udelukke ældre generationer, eftersom de kan yde et væsentligt bidrag, for eksempel som mentorer;

10.  understreger, at den europæiske volontørtjeneste bør baseres på volontørtilbud af høj kvalitet og følge principperne i kvalitetschartret om læringsmobilitet, og at volontørtjenesten bør være baseret på en struktur, der tilskynder volontørorganisationer til at blive værtsorganisationer og således tilsikrer den fornødne finansiering og oplæring og samtidig styrker koordineringsorganisationernes rolle, idet disse støtter et stort antal værtsorganisationer, eksempelvis i form af administration og oplæring;

11.  minder om, at den europæiske volontørtjeneste bør være baseret på en struktur, der tillader hurtig og let adgang for unge til programmet, og opfordrer derfor til en forenkling af dets nuværende ansøgningssystem;

12.  understreger nødvendigheden af at styrke opfølgningen og den lokale dimension efter et volontørophold i udlandet ved ikke blot før afrejse, men også efter hjemkomst, at yde støtte til lokalsamfundene i form af efterfølgende orientering og integrationskurser;

13.  fastholder, at der skal stå mentorordninger af kvalitet til rådighed gennem hele forløbet via ansvarlig volontørforvaltning og ved at gøre volontørerne bevidste om deres eget ansvar, hvad angår engagement i organisationen og lokalsamfundet;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EUT L 17 af 22.1.2010, s. 43-49.

(2)

EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.

(3)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0549.

(4)

EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 14.

(5)

http://ec.europa.eu/citizenship/pdf/volunteering_charter_en.pdf

Juridisk meddelelse