Forslag til beslutning - B8-0181/2017Forslag til beslutning
B8-0181/2017

FORSLAG TIL BESLUTNING om børn med syndromet pædiatrisk autoimmun neuropsykiatrisk lidelse forbundet med streptokokinfektion

1.3.2017

jf. forretningsordenens artikel 133

Piernicola Pedicini

B8-0181/2017

Forslag til Europa-Parlamentets beslutning om børn med syndromet pædiatrisk autoimmun neuropsykiatrisk lidelse forbundet med streptokokinfektionssyndrom (PANDAS-syndromet)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 133,

A.  der henviser til, at PANDAS-syndromet er forårsaget af en virus og endnu ikke anerkendt som en sjælden sygdom; der henviser til, at sygdommen rammer én ud af 2 000 børn mellem 3 år og puberteten, og symptomerne herpå omfatter alvorlige tvangsforestillinger, besættelser og/eller tics samt psykotisk adfærd i 8 % af tilfældene;

B.  der henviser til, at PANDAS-syndromet har lighed med mild gigtfeber og Tourette-syndromet, som det deler symptomer og behandling med;

C.  der henviser til, at diagnosticeringen er begrænset af manglende viden i medicinske kredse om PANDAS-syndromet, hvilket kan føre til en forkert og/eller forsinket diagnose;

1.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give PANDAS-syndromet status som "anerkendt sjælden sygdom".

2.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte en oplysningskampagne på nationalt og europæisk plan om PANDAS-syndromet;

3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme forskning om behandling af denne type sygdomme ved at øge finansieringen til forskere, der forsker i sådanne sygdomme hver dag.