FORSLAG TIL BESLUTNING om Syrien
15.5.2017 - (2017/2654(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Javier Couso Permuy, Eleonora Forenza, Takis Hadjigeorgiou, Neoklis Sylikiotis, Marisa Matias, Paloma López Bermejo, Ángela Vallina for GUE/NGL-Gruppen
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Syrien og om ISIS/Daeshs offensiv, navnlig af 11. juni 2015 om Syrien: situationen i Palmyra og sagen med Mazen Darwish[1], af 30. april 2015 om situationen i Yarmoukflygtningelejren i Syrien[2] og af 12. februar 2015 om den humanitære krise i Irak og Syrien, særlig i forbindelse med IS[3],
– der henviser til de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd,
– der henviser til De Forenede Nationers pagt,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,
– der henviser til Genèvekonventionerne om flygtninge,
– der henviser til den fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om Elementer i en EU-strategi for Syrien[4],
– der henviser til den rapport af 16. maj 2016, der blev udarbejdet for FN's Økonomiske og Sociale Kommission om den humanitære virkning af ensidige restriktive foranstaltninger vedrørende Syrien,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at konflikten i Syrien nu er gået ind i sit sjette år og har skabt verdens største humanitære krise siden Anden Verdenskrig; der henviser til, at civile fortsat er de primære ofre i konflikten; der henviser til, at over 13,5 millioner mennesker i Syrien – næsten tre fjerdedele af den tilbageblevne befolkning – har akut behov for nødhjælp som f.eks. medicinsk bistand og fødevarebistand, vand og husly; der henviser til, at 6,3 millioner mennesker er internt fordrevet, og 4,7 millioner lever i utilgængelige og belejrede områder; der henviser til, at denne blodige krig er resultatet af udenlandske regionale og internationale magters instrumentalisering af konflikten;
B. der henviser til, at over 11 millioner mennesker er flygtet fra deres hjem i Syrien til nabolandene;
C. der henviser til, at ISIS/Daesh og andre jihadistgrupper har begået barbariske grusomheder, herunder anvendelse af brutale henrettelser og seksuel vold, bortførelse, tortur, tvungne konverteringer og slaveri af kvinder og piger; der henviser til, at børn er blevet rekrutteret og udnyttet i terrorangreb; der henviser til, at der er alvorlige bekymringer for trivslen blandt de befolkninger, der i øjeblikket er under ISIS/Daeshs kontrol, og for den mulige udnyttelse af dem som menneskelige skjold under befrielsesfelttoget; der henviser til, at disse forbrydelser kan udgøre krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden;
D. der henviser til, at alle konfliktens parter har begået alvorlige krænkelser af de internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret; der henviser til, at disse terrorgrupper ikke har nogen respekt for forsigtigheds- og proportionalitetsprincippet; der henviser til, at civile områder, skoler, hospitaler, humanitære hjælpearbejdere og flygtningelejre forsætligt er blevet udsat for angreb, hvilket som krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden ikke bør gå ustraffet hen;
E. der henviser til, at i overensstemmelse med Genèvekommunikéet og resolutionerne fra FN's Sikkerhedsråd skal alle parter igen mindes om, at konflikten i Syrien skal løses gennem en syriskledet politisk proces, der fører til en fredsaftale, der opfylder det syriske folks forhåbninger;
F. der henviser til, at enhver politisk proces med henblik på at sætte en stopper for den syriske krise og opnå bæredygtig fred skal foregå inden for rammerne af en sandhedskommission, der garanterer viden, retfærdighed og tilgivelse samt enden på straffrihed, sådan som det er sket med tilfredsstillende resultat i løsningen af konflikter andre steder;
G. der henviser til, at det tyrkiske forsvarsministerium den 11. april 2017 bekendtgjorde afslutningen af første fase af en 911 km lang mur, der skulle lukke den syriske grænse, og som når den er færdig, vil omfatte 67 "forsvarstårne"; der henviser til, at skud fra tyrkiske grænsevagter mod syrere, der forsøger at krydse grænsen mellem Tyrkiet og Syrien, er blevet dokumenteret, og ifølge det syriske observationsorgan for menneskerettigheder har dette indtil udgangen af 2016 kostet mindst 165 syriske statsborgere livet;
H. der henviser til, at de tre lande, der huser det største antal syriske flygtninge er Tyrkiet (2 973 980), Libanon (1 011 366) og Jordan (659 246);
I. der henviser til, at 884 461 ansøgninger om international beskyttelse er blevet indgivet af syrere i Europa mellem april 2011 og oktober 2016; der henviser til, at stadig flere medlemsstater nægter syriske og andre flygtninge retten til asyl, hvorved de krænker Den Europæiske Unions grundlæggende politikker og værdier;
J. der henviser til, at det syriske folk led under stigende fattigdom allerede inden krigens udbrud på grund af gennemførelsen af foranstaltninger, som IMF og Verdensbanken havde pålagt den syriske regering som betingelse for kreditter, der var nødvendige for at bekæmpe den økonomiske krise som følge af bl.a. en række tørkeperioder, der havde hærget den syriske landbrugssektor;
K. der henviser til, at EU og dets medlemsstater bidrager til at nære den kriminelle og farlige forretning, som menneskesmugleri er, ved at bygge hegn og i stigende grad lukke Unionens eksterne grænser af for migranter og flygtninge uden at skabe muligheder for sikker og lovlig adgang til EU; der henviser til, at EU og dets medlemsstater dermed svigter i bestræbelserne på at imødegå flygtningekrisen i deres nærområde; der henviser til, at aftalen mellem EU og Tyrkiet om migration er i strid med Genèvekonventionen som følge af Tyrkiets systematiske krænkelser af menneskerettighederne;
L. der henviser til, at de "økonomiske sanktioner" over for Syrien, der er pålagt ensidigt af USA og EU, er de mest komplicerede og vidtrækkende sanktionsordninger, der nogensinde er blevet pålagt; der henviser til, at disse sanktioner har katastrofale følger for civilbefolkningen og hindrer den humanitære bistand; der henviser til, at 2016-rapporten "Humanitarian Impact of Syria-related Unilateral Restrictive Measure" (Den humanitære virkning af ensidige restriktive foranstaltninger i forbindelse med Syrien)", der er udarbejdet af det schweiziske agentur for udvikling og samarbejde (SDC) for FN's Økonomiske og Sociale Kommission for Det Vestlige Asien, opfordrer til en revision af denne sanktionspolitik;
M. der henviser til, at konflikten i Syrien fortsat forværres som følge af regionale og internationale udenlandske interessers indblanding; der henviser til, at krigen har skabt et kludetæppe af adskilte og konkurrerende regioner, der styres af forskellige væbnede grupper, hvilket giver terrorgrupper som ISIS/Daesh mulighed for at vinde frem; der henviser til, at USA, Tyrkiet og andre lande har bombarderet Syrien i strid med folkeretten;
1. afviser uforbeholdent det synspunkt, at en langsigtet løsning på den syriske konflikt kan findes på grundlag af militære aktioner; opfordrer parterne til omgående at forny deres tilsagn om at finde en politisk løsning og gøre fremskridt med Genève-forhandlingerne, der ledes af De Forenede Nationer; støtter kraftigt den fredelige politiske dialog og understreger behovet for en syriskledet proces, der opfylder alle syriske befolkningsgruppers legitime forhåbninger og ønsker;
2. støtter kraftigt Syriens territoriale integritet og det syriske folks ret til at vælge deres egen fremtid uden indblanding udefra; beklager dybt det nye dødvande i den politiske proces efter angrebet med kemiske våben og USA's ensidige militærangreb, der var i strid med folkeretten; kræver derfor en uafhængig og upartisk undersøgelse af, hvad der er sket; insisterer på, at al illegal udenlandsk intervention i Syrien bringes til ophør; afviser enhver form for ensidig militær intervention uden et FN-mandat og i strid med folkeretten;
3. opfordrer indtrængende til, at kampene bringes til ophør; glæder sig over resultaterne af Astana-konferencen om Syrien; hilser den aftale om våbenhvile, der blev indgået mellem Syriens regering og den væbnede opposition, velkommen, men udtrykker bekymring over, at våbenhvileaftalen fortsat er skrøbelig, og at kampene fortsætter; appellerer til garanterne for Astana-våbenhvilen – Rusland, Tyrkiet og Iran – om at udøve deres indflydelse på alle parter i konflikten, således at våbenhvilen igen bliver til at tro på;
4. noterer sig det memorandum om etablering af "nedtrapningszoner" i fire regioner i Syrien, der blev undertegnet den 4. maj 2017, og som forbyder militære operationer og giver mulighed for humanitær bistand, retablering af infrastruktur og væsentlige tjenester samt flygtningenes tilbagevenden; beklager dybt, at visse deltagere i Astana-konferencen satte spørgsmålstegn ved resultaterne kort tid efter indgåelsen af aftalerne; opfordrer alle parter til at gennemføre Astana-aftalerne, og minder om, at enhver indsats, som reelt kan mindske volden, sikre uhindret humanitær adgang og skabe betingelser for en troværdig politisk løsning på konflikten, bør støttes på det kraftigste;
5. udtrykker bekymring over, at flere FN-ledede fredsforhandlinger ikke har ført til en aftale om at afslutte krigen; støtter de bestræbelser, som deltagerne i Astana-konferencen har gjort for at kickstarte den politiske proces; opfordrer Rusland og USA til som permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd at samarbejde i bestræbelserne på at stabilisere situationen;
6. understreger, at konflikten er blevet forværret gennem våbenhandel og levering af våben; fordømmer på det kraftigste den rolle, som forskellige vestlige indgreb i løbet af de seneste år har spillet med hensyn til at fremme radikaliseringen af enkeltpersoner, især i Mellemøsten og i de sydlige nabolande; understreger, at sådanne politikker fremmer terrorisme i stedet for at bekæmpe den, og at de derfor bør opgives; opfordrer til, at en våbenembargo vedtages inden for EU's regionale rammer med henblik på at forhindre yderligere europæiske våben i at falde i hænderne på terrorister;
7. fordømmer kraftigt den direkte eller indirekte støtte (i form af finansiering, våben, træning osv.), som USA, EU, Tyrkiet og monarkierne i Golfregionen har ydet til terroristgrupperne; opfordrer navnlig USA, EU-medlemsstaterne og de regionale aktører, især Saudi-Arabien og Tyrkiet, til at standse finansieringen af militser og navnlig at holde op med at købe olie, der transporteres gennem Tyrkiet fra oliefelter, der kontrolleres af ISIS/Daesh, hvilket er en aktivitet, der er blevet dokumenteret i rapporter, der har været forelagt Sikkerhedsrådet; mener, at der er behov for mekanismer til at standse finansieringen af terrorisme gennem offshore-enheder med inddragelse af stater og finansielle institutioner såvel som til at standse våbenhandel og køb og salg af energiressourcer og råmaterialer, der kommer terrorgrupper til gode;
8. fordømmer de vedvarende krænkelser af Syriens suverænitet – navnlig det israelske styres krænkelser, som er blevet varige efter besættelsen af Golanhøjderne – og fordømmer ensidige bombardementer af syrisk territorium i strid med folkeretten;
9. bemærker de fremskridt, der er gjort i 2016 med hensyn til at generobre områder i Syrien fra ISIS/Daesh og al-Nusrah-Fronten, men giver udtryk for alvorlig bekymring over, at visse områder forbliver under deres kontrol, og over den negative virkning af deres tilstedeværelse, deres voldelige ekstremistiske ideologi og deres aktioner, der berører stabiliteten i Syrien og i regionen, herunder de ødelæggende humanitære konsekvenser for civilbefolkningen;
10. udtrykker dyb bekymring over Tyrkiets militære angreb mod områder i Syrien, der kontrolleres af kurdiske styrker; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at holde op med at overføre de ulovlige voldelige angreb på den kurdiske befolkning i Tyrkiet til de områder i Syrien og Irak, der er befolket af kurdere; fordømmer Tyrkiets undertrykkelse af den kurdiske befolkning og dets indblanding i den syriske krig såvel som den støtte, det yder terrorgrupperne ved ikke at træffe foranstaltninger til at lukke sine åbne grænser;
11. understreger, at overtrædelse af den humanitære folkeret – såsom angreb på civile og civil infrastruktur samt ekstremistiske gruppers hindring af humanitær adgang til mennesker i nød i Syrien – er uacceptabel; gentager, at terrorisme kun kan udryddes ved at gribe fat om problemets rod, dvs. fattigdom, udnyttelse og samfundets evne til at imødekomme borgernes behov; er af den overbevisning, at fuldstændig respekt for Syriens – og lignende staters – uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet samt respekt for deres samfunds multikulturelle karakter udgør det eneste middel til at undgå udbredelse af terroristers ideologi;
12. er chokeret over og fordømmer stærkt anvendelsen af kemiske våben i krigen i Syrien; hilser det velkomment, at Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) har iværksat en undersøgelse af hændelsen i det sydlige Idlib den 4. april 2017;
13. udtrykker sin stærke modstand mod de amerikanske luftangreb på Syrien; beklager dybt den støtte, som næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt visse medlemsstater har givet udtryk for til denne ensidige militære aktion, der er gennemført af et permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd; opfordrer alle aktører til at afstå fra enhver handling, der bidrager til en optrapning af volden;
14. fordømmer på det kraftigste alle forbrydelser mod civilbefolkningen i Syrien, som måske udgør krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden; udtrykker bekymring over ISIS/Daeshs anvendelse af menneskelige skjolde i byområder;
15. kræver, at alle konfliktens parter tager alle nødvendige skridt til at beskytte civile i overensstemmelse med folkeretten, herunder ved at standse angreb på civile faciliteter, såsom sundhedscentre, skoler og vandværker, ved straks at afmilitarisere sådanne faciliteter, ved at forsøge at undgå at etablere militære positioner i tæt befolkede områder og ved at gøre det muligt at evakuere de sårede og alle civile, der ønsker at forlade de belejrede områder; understreger, at i løbet af de år, konflikten har stået på, har terrorangreb især været rettet mod civilbefolkningen og civile faciliteter, og at terrorhandlinger med henblik på at afbryde vandforsyningen udgør krigsforbrydelser;
16. bemærker med stor bekymring, at straffriheden i Syrien bidrager til udbredte krænkelser og overtrædelser af menneskerettighederne og krænkelser af den humanitære folkeret; understreger behovet for at bringe straffriheden for sådanne krænkelser og overgreb til ophør, og understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at behandle dette spørgsmål inden for rammerne af et sandhedsforum med deltagelse af alle konfliktens parter, undtagen terrorgrupper, der er fordømt af FN;
17. fordømmer forhindringerne for ydelse af humanitær bistand; opfordrer indtrængende alle parter til at sikre, at den humanitære bistand når frem til alle mennesker i nød overalt i Syrien uden undtagelse; gentager sin opfordring til alle parter i konflikten om at koordinere den humanitære bistand under FN's og den syriske regerings auspicier;
18. udtrykker dyb bekymring over politiseringen af humanitær bistand og opfordrer alle donorer og konfliktens parter til at respektere principperne om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed i forbindelse med levering af humanitær bistand;
19. udtrykker dyb bekymring over situationen for flygtninge og internt fordrevne personer, der flygter fra volden i Syrien; hilser nabolandenes indsats for at huse syriske flygtninge velkommen og anerkender de socioøkonomiske konsekvenser af tilstedeværelsen af store antal flygtninge i disse lande; bemærker de stigende finansielle behov og det vedvarende finansieringshul i forbindelse med den humanitære bistand til Syriens nabolande; opfordrer medlemsstaterne til at indfri deres løfter og til at give FN den nødvendige støtte til at yde humanitær bistand til de millioner af syrere, der er fordrevet, både internt og i værtslandene og -samfundene;
20. tilskynder andre stater uden for regionen, navnlig medlemsstaterne, til at overveje at indføre tilsvarende foranstaltninger og politikker med henblik på at give syriske flygtninge adgang til beskyttelse og humanitær bistand;
21. fordømmer det de facto-afslag på international beskyttelse af syrere, der rejser ind i Den Europæiske Union, som følger af ikrafttrædelsen af en aftale mellem EU og Tyrkiet, hvorved "alle nye irregulære migranter, der kommer fra Tyrkiet til græske øer fra den 20. marts 2016, vil blive tilbagesendt til Tyrkiet" ud fra princippet om, at Tyrkiet er et "sikkert tredjeland", hvilket er en forudsætning, som Parlamentet afviser; minder om, at EU og medlemsstaterne har et ansvar over for flygtninge og immigranter, der er på flugt fra krig, kaos, økonomisk elendighed, sult og død, og som lider som følge af de globale, neoliberale økonomiske politikker;
22. fordømmer det pres, som Kommissionen og Det Europæiske Råd lægger på Grækenland for at anerkende Tyrkiet som et sikkert tredjeland, herunder gennem Matthias Ruetes skrivelse af 5. maj 2016 til den græske regering;
23. opfordrer EU's ambassader og konsulater til straks at udstede humanitære visa til asylansøgere fra Syrien og opfordrer til håndhævelse af EU's og medlemsstaternes internationale forpligtelser med hensyn til migration, navnlig gennem genbosættelsesprogrammer på EU-niveau; kræver fuldt samarbejde af alle medlemsstater, der deltager i sådanne programmer; understreger, at det syriske folk inden for rammerne af en inklusiv og troværdig dialog bør fastlægge de passende processer og mekanismer for at opnå retfærdighed, sandhed, forsoning og ansvarliggørelse for alvorlige krænkelser af folkeretten såvel som erstatning og effektive retsmidler til ofrene;
24. beklager dybt, i betragtning af de ensidige restriktive foranstaltningers katastrofale følger for civilbefolkningen og deres rolle med hensyn til at hindre humanitær bistand, at den nye Syrienstrategi indeholder tilsagn om først at ophæve disse sanktioner, når en politisk overgang er i gang; opfordrer indtrængende Rådet til at sætte en øjeblikkelig stopper for alle "økonomiske sanktioner" over for Syrien, som har vist sig hovedsageligt at ramme civilbefolkningen;
25. opfordrer indtrængende EU til at indgå i en dialog med alle konfliktens parter, bortset fra terrorgrupper; udtrykker bekymring over EU’s ensidige vurdering af konflikten; understreger, at dialog med alle dele af det syriske samfund uden at udelukke nogen er påkrævet for at afslutte krigen og finde en politisk løsning på konflikten; minder EU-institutionerne om, at det at nægte at indgå i dialog med en af parterne i en konflikt er uforeneligt med den opgave, det er at mægle i den;
26. glæder sig over, at EU er rede til aktivt at bidrage til genopbygningen af Syrien; glæder sig også over Syrienstrategiens fokus på forberedelser af planlægning for tiden efter konflikten og hensigten om at koncentrere sin bistand på genopbygning, skabelse af arbejdspladser og erhvervsmuligheder, uddannelse, psykosocial støtte til syriske børn og unge samt fremme af lige adgang til uddannelse for piger; opfordrer Kommissionen til at inddrage Parlamentet tæt i den strategiske planlægning af disse foranstaltninger;
27. afviser det seneste forslag fra EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen om, at IMF og Verdensbanken skal stå i spidsen for de makroøkonomiske stabiliseringsbestræbelser i Syrien efter konflikten; afviser enhver form for indblanding fra IMF's eller Verdensbankens side i Syriens genopbygning og økonomiske genopretning; understreger, at det er op til det syriske folk at beslutte, hvordan genopbygningen skal foregå, og hvem man vil samarbejde med;
28. pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, formændene for medlemsstaternes parlamenter, Den Syriske Arabiske Republiks regering og parlament, FN's generalsekretær, Middelhavsunionens generalsekretær og Den Arabiske Liga.
- [1] Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0229.
- [2] Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0187.
- [3] Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0040.
- [4] JOIN(2017) 11 final