Procedure : 2017/2620(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0534/2017

Indgivne tekster :

B8-0534/2017

Forhandlinger :

PV 03/10/2017 - 13
CRE 03/10/2017 - 13

Afstemninger :

PV 04/10/2017 - 9.13
CRE 04/10/2017 - 9.13
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0380

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 317kWORD 62k
25.9.2017
PE611.454v01-00
 
B8-0534/2017

på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8‑0330/2017 og B8‑0329/2017

jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5


om FN's konference om klimaændringer 2017 i Bonn, Tyskland (COP 23) (2017/2620(RSP))


Adina-Ioana Vălean for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Peter Liese for PPE-Gruppen
Gilles Pargneaux for S&D-Gruppen
Julie Girling for ECR-Gruppen
Gerben-Jan Gerbrandy for ALDE-Gruppen
Estefanía Torres Martínez for GUE/NGL-Gruppen
Marco Affronte for Verts/ALE-Gruppen
Piernicola Pedicini for EFDD-Gruppen
ÆNDRINGSFORSLAG

Europa-Parlamentets beslutning om FN's konference om klimaændringer 2017 i Bonn, Tyskland (COP 23) (2017/2620(RSP))  
B8‑0534/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol,

–  der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21, og den 21. partskonference (COP 21) under UNFCCC og den 11. partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP 11), som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

–  der henviser til den 18. partskonference (COP 18) under UNFCCC og den 8. partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP 8), som afholdtes i Doha, Qatar, fra den 26. november til 8. december 2012, samt til vedtagelsen af en ændring af protokollen om en anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen, der begyndte den 1. januar 2013 og slutter den 31. december 2020,

–  der henviser til, at der var åbent for undertegnelse af Parisaftalen i FN's hovedkvarter i New York fra den 22. april 2016 til den 21. april 2017, og til at 195 stater har undertegnet Parisaftalen, og 160 stater har deponeret deres ratifikationsdokumenter,

–  der henviser til den 22. partskonference (COP 22) under UNFCCC og den første partskonference, der tjener som møde mellem parterne i Kyoto-protokollen (CMA1), som afholdtes i Marrakesh, Marokko, fra den 15. november til den 18. november 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 6. oktober 2016 om gennemførelsen af Parisaftalen og FN's klimakonference 2016 i Marrakesh, Marokko (COP 22)(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20 juli 2016 med titlen "Fremskyndelse af Europas omstilling til en lavemissionsøkonomi" (COM(2016)0500),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europe 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 15. februar 2016, 30. september 2016 og 23. juni 2017,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. juni 2017,

–  der henviser til EU's og medlemsstaternes tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC), som den 6. marts 2015 blev fremsendt til UNFCCC af Letland og Europa-Kommissionen på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater,

–  der henviser til den femte vurderingsrapport (AR5) fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPPC) og dets sammenfattende rapport,

–  der henviser til den sammenfattende rapport om emissionskløften fra FN's Miljøprogram (UNEP) fra november 2016 med titlen "The Emissions Gap Report 2016" og til UNEP's rapport om tilpasningskløften "Adaptation Gap Report 2016",

–  der henviser til ledernes erklæring vedtaget på G7-topmødet i Schloss Elmau i Tyskland fra den 7.-8. juni 2015 med titlen "Think ahead. Act together" (Tænk fremad. Gør en fælles indsats), hvori de bekræftede, at de havde til hensigt at leve op til tilsagnet om at reducere drivhusgasemissionerne med 40-70 % senest i 2050 sammenlignet med 2010, hvilket er nødvendigt for at sikre, at nedbringelsen er tættere på 70 % end 40 %,

–  der henviser til G7-ledernes kommuniké i 2017 og især til G7-miljøministrenes kommuniké fra mødet i Bologna;

–  der henviser til amerikanske præsidents beslutning om at trække sig ud af Parisaftalen,

–  der henviser til pave Frans' encyklikaen "Laudato Si",

–  der henviser til forespørgsler til Rådet og Kommissionen om FN's klimakonference 2017 i Bonn, Tyskland (COP 23) (O‑0000068/2017 – B8‑0329/2017 og O‑000069/2017 – B8-0330/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Parisaftalen trådte i kraft den 4. november 2016, og at 160 af de 197 parter i konventionen har deponeret deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter hos FN (pr. 8. september 2017);

B.  der henviser til, at forslaget til reform af emissionshandelsordningen (ETS) fra juli 2015 og klimapakken fra juli 2016 (der omfatter indsatsfordeling, arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) og en europæisk strategi for lavemissionsmobilitet) er de vigtigste instrumenter til at opfylde disse forpligtelser og bekræfte EU's position som førende på verdensplan inden for bekæmpelse af klimaændringer;

C.  der henviser til, at indsatsen for at afbøde den globale opvarmning ikke bør ses som en hindring for bestræbelserne på at opnå økonomisk vækst, men derimod som en drivkraft i opnåelsen af ny og bæredygtig vækst og beskæftigelse;

D.  der henviser til, at de alvorligste konsekvenser af klimaændringerne vil kunne mærkes i udviklingslandene, navnlig i de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater, der ikke har tilstrækkelige ressourcer til at forberede sig på og tilpasse sig de klimaforandringer, som indtræffer; der henviser til, at Afrika ifølge Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) er særligt sårbar over for denne udfordring og derfor er særligt udsat for vandknaphed, ekstremt voldsomme vejrfænomener og manglende fødevaresikkerhed som følge af tørke og ørkendannelse;

E.  der henviser til, at klimaændringer kan skærpe konkurrencen om ressourcer, såsom fødevarer, vand og græsningsarealer, og forværre økonomisk modgang og politisk ustabilitet og inden for en ikke alt for fjern fremtid kan blive den væsentligste årsag til folkevandringer, både inden for og på tværs af de nationale grænser; der henviser til, at migrationsproblematikken derfor bør sættes højt på den internationale dagsorden;

F.  der henviser til, at EU den 6. marts 2015 fremsendte EU's og dets medlemsstaters tilsigtede nationalt bestemte bidrag til UNFCCC og derved forpligtede sig til et bindende mål om mindst 40 % national reduktion af drivhusgasemissionerne senest i 2030 i forhold til 1990-niveauet;

G.  der henviser til, at en ambitiøs politik for afbødning af klimaændringer kan skabe vækst og beskæftigelse; der imidlertid henviser til, at visse bestemte sektorer med høj kulstofintensitet og høj handelsintensitet kan udsættes for kulstoflækage, hvis der ikke findes et tilsvarende ambitionsniveau på andre markeder; der henviser til, at det derfor er nødvendigt med passende beskyttelse mod kulstoflækage for at beskytte beskæftigelsen i disse specifikke sektorer;

1.  minder om, at klimaændringerne er en af de største udfordringer for menneskeheden, og at alle stater og alle aktører i hele verden er nødt til at gøre deres yderste for at begrænse problemerne; understreger, at Parisaftalen er et stort skridt i denne retning, selv om der fortsat skal gøres meget mere;

Videnskabeligt grundlag for klimaindsatsen

2.  minder om, at det i henhold til den videnskabelige dokumentation, som blev forelagt i IPCC AR 5 fra 2014, er ubestrideligt, at der sker en opvarmning af klimasystemet, at klimaet er under forandring, og at menneskelige aktiviteter har været den fremherskende årsag til den opvarmning, der er blevet konstateret siden midten af det 20. århundrede; er bekymret over, at de udbredte og dybtgående konsekvenser af klimaændringerne allerede er åbenbare i naturlige og menneskeskabte systemer i alle verdensdele og i verdenshavene;

3.  henviser til de globale kulstofbudgetter, som IPCC har fremlagt i sin femte vurderingsrapport og konkluderer, at fortsættelse af det nuværende niveau af globale drivhusgasemissioner vil forbruge det resterende kulstofbudget, som skal begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til 1,5 °C i løbet af de næste fire år; understreger, at alle lande for at undgå de værste konsekvenser af den globale opvarmning bør fremskynde overgangen til CO2-neutrale drivhusgasemissioner og modstandsdygtighed over for klimaændringer, således som det er aftalt i Parisaftalen;

4.  gentager, at det er vigtigt at basere den globale klimaindsats på den bedst tilgængelige viden, og ser frem til den forberedende dialog i 2018, der går forud for UNFCCC's frist i 2020 for genindsendelsen af de nationalt bestemte bidrag (NDC'er) for 2030, og til den første globale statusopgørelse i 2023 som en mulighed for at føre dette princip ud i livet;

5.  opfordrer til dialog mellem IPCC's eksperter og aftalens parter mens resultaterne af den sjette vurderingscyklus udarbejdes og offentliggøres; udtrykker tilfredshed med IPCC's beslutning om at udarbejde en særlig rapport i 2018 om virkningerne af en global opvarmning på 1,5 °C over det førindustrielle niveau og dertil knyttede globale drivhusgasemissionstilgange;

Parisaftalen - ratificeringen og gennemførelsen af forpligtelser

6.  glæder sig over det ualmindeligt hurtige ratifikationstempo og den hurtige ikrafttræden af Parisaftalen samt den globale vilje til en fuldstændig og hurtig gennemførelse heraf, således som det udtrykkes i Marrakeshhandlingserklæringen; opfordrer indtrængende alle parter til hurtigst muligt at ratificere aftalen

7.  udtrykker tilfredshed med det forhold, at alle parter på COP 22 i Marrakesh forpligtede sig til en fortsat indsats på grundlag af Parisforpligtelserne, uafhængigt af ændringer i de politiske forhold;

8.  udtrykker sin skuffelse over den amerikanske præsident Donald Trumps bekendtgørelse om, at han har til hensigt at trække USA fra Parisaftalen; beklager denne beslutning, da den udgør et skridt i den forkerte retning; påpeger, at den formelle tilbagetrækning tidligst kan træde i kraft efter det næste amerikanske præsidentvalg i 2020; glæder sig over de stærke reaktioner fra regeringerne i hele verden og deres fortsatte og styrkede støtte til den fulde gennemførelse af Parisaftalen; bemærker med tilfredshed at nogle amerikanske stater og større byer samt private virksomheder har givet tilsagn om fortsat at overholde de amerikanske forpligtelser i henhold til Parisaftalen;

9.  udtrykker sin tilfredshed med, at alle større parter har bekræftet deres engagement i Parisaftalen efter meddelelsen fra præsident Trump;

10.  understreger, at Europa nu skal tage lederskab i forsvaret af Parisaftalen for at sikre fremtiden for både vores miljø og vores industrier; bifalder, at EU vil styrke eksisterende partnerskaber og søge nye alliancer;

11  påpeger de hurtige fremskridt, der hidtil er gjort med at omsætte EU's internationale engagement i EU-lovgivning om en robust 2030-ramme for klima- og energipolitikken, og understreger, at den agter at afslutte denne lovgivningsproces inden udgangen af 2017;

12.  insisterer på, at det især efter præsident Trumps meddelelse er vigtigt at have hensigtsmæssige bestemmelser mod kulstoflækage og sikre, at virksomheder, der er blandt de mest effektive, og som har en høj kulstofintensitet og stor handelsintensitet, får de kvoter, de har behov for, gratis; anmoder Kommissionen om at undersøge effektiviteten og lovligheden af supplerende foranstaltninger til beskyttelse af industrier med risiko for kulstoflækage, f.eks. CO2-afgiftsjustering ved grænsen og forbrugsafgifter, navnlig for varer fra lande, der ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til Parisaftalen;

13.  understreger, at tilsagn i henhold til Parisaftalen om at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C samt målet om at nå en balance mellem menneskeskabte emissioner fra kilder og optag gennem dræn af drivhusgasser ("kulstofneutralitet") i anden halvdel af dette århundrede på et retfærdigt grundlag udgør et afgørende gennembrud i den kollektive globale indsats i retning af en overgang til en klimarobust og klimaneutral global økonomi;

14.  minder om, at en begrænsning af stigningen i den globale gennemsnitlige temperatur til et godt stykke under 2 °C ikke er nogen garanti for, at det er muligt at undgå betydelige uønskede klimapåvirkninger; erkender, at de nuværende tilsagn endnu ikke er tilstrækkelige til at nå Parisaftalens mål; understreger derfor, at globale drivhusgasemissioner skal toppe så hurtigt som muligt, og at alle parter, især alle G20-landene, bør øge deres indsats og opgradere deres nationalt bestemte bidrag inden for rammerne af den forberedende dialog i 2018; minder om, at globale kulstofemissioner skal udfases senest i 2050; mener, at indførelse af politikker og foranstaltninger til opfyldelse og eventuel overskridelse af de nationalt bestemte bidrag bør være en central national prioritet for alle lande, og at disse bør revideres hvert femte år i overensstemmelse med ambitionsmekanismen i Parisaftalen; anerkender ikke desto mindre, at stringensen og ambitionsniveauet for indenlandske emissionsreduktionsstrategier ikke er betinget af, at der forelægges et opdateret nationalt bestemt bidrag;

15.  opfordrer alle parter til at sikre, at deres nationalt bestemte bidrag er i overensstemmelse med det langsigtede temperaturmål i Parisaftalen; understreger, at der bør tages højde for arbejdet i forbindelse med IPCC's særberetning om virkningerne af temperaturstigningen på 1,5 ºC og tilgangene hertil samt konklusionerne fra den forberedende dialog i 2018; minder i den forbindelse om G7-forpligtelsen til langt forud for den aftalte frist i 2020 at præsentere udviklingsstrategier for lave drivhusgasemissioner frem til midten af dette århundrede; udtrykker sin vilje til at deltage fuldt ud i udviklingen af EU's strategi på grundlag af Kommissionens analyse som bebudet i sin meddelelse "Vejen fra Paris" af 2. marts 2016 (COM(2016)0110);

16.  understreger det særlige ansvar for alle større økonomier, der samlet set tegner sig for tre fjerdedele af verdens emissioner, og mener, at klimaindsatsen fortsat bør være et centralt spørgsmål i G7 og G20, især inden for områder som gennemførelsen af nationalt bestemt bidrag, strategier frem til 2050, reform af fossil brændstofstøtte, udledning af kulstof, ren energi m.m.; understreger behovet for at fortsætte med inddragelsen af de større økonomier på ministerplan i fora som f.eks. Clean Energy Ministerial;

17.  opfordrer Den Europæiske Union til at forpligte sig til yderligere emissionsreduktioner i dens NDC for 2030 efter den forberedende dialog i 2018;

18.  understreger vigtigheden af at demonstrere EU's overholdelse af Parisaftalen, bl.a. ved at gennemføre aftalen med EU-lovgivning, herunder en hurtig vedtagelse af EU's klimaforordning og revisionen af EU's emissionshandelsdirektiv fra medlovgivernes side, samt en rettidig skærpelse af EU's mål og politiske instrumenter; minder om, at alle parter er blevet opfordret til senest i 2020 at forelægge UNFCCC's sekretariat langfristede udviklingsstrategier for lave drivhusgasemissioner frem til 2050; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til med henblik på at overholde aftalens forpligtelser inden COP 24 at forberede en strategi for EU med det mål at opnå kulstofneutralitet i midten af århundredet, hvori der sikres en omkostningseffektiv vej hen imod opfyldelsen af målet om kulstofneutralitet som vedtaget i Parisaftalen med henblik på at holde den globale gennemsnitlige temperaturstigning et godt stykke under 2 °C og fortsætte indsatsen for at begrænse stigningen til 1,5 °C; mener, at denne proces bør indledes så tidligt som muligt for at give mulighed for en omfattende debat, hvori Parlamentet bør spille en afgørende rolle sammen med repræsentanter for nationale, regionale og lokale myndigheder samt civilsamfundet og erhvervslivet; minder om, at indsatsen i EU alene imidlertid ikke vil være tilfredsstillende, og kræver derfor, at Kommissionen og Rådet øger deres aktiviteter for at tilskynde andre partnere til at gøre det samme;

19.  glæder sig over Parisaftalens tilsagn om at reducere de globale emissioner til nul i løbet af anden halvdel af dette århundrede; erkender, at dette betyder, at de fleste sektorer i EU skal nå målet om CO2-neutralitet betydeligt tidligere;

20.  mener, at der bør ske fremskridt i forhandlingerne om de vigtigste elementer i Parisaftalen, herunder en udvidet ramme for gennemsigtighed, oplysninger om status på verdensplan, yderligere retningslinjer for tilsigtede nationalt bestemte bidrag, forståelse for differentiering, tab og skade, klimafinansiering og kapacitetsstøtte, inklusive forvaltning på flere niveauer, samt en mekanisme til at lette gennemførelsen og fremme overholdelsen; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at overholde de forpligtelser, der blev vedtaget inden for rammerne af Parisaftalen, navnlig vedrørende EU's bidrag til afbødning og tilpasning samt støtte til finansiering, teknologioverførsel og kapacitetsopbygning;

21.  understreger, at tiden er en afgørende faktor for så vidt angår den fælles indsats for at bekæmpe klimaændringer og opfylde Parisaftalen; understreger, at EU både har kapaciteten til og ansvaret for at gå forrest med et godt eksempel og straks påbegynde arbejdet med at bringe sine klima- og energimål i overensstemmelse med det internationalt aftalte mål om at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til under 2 °C, samtidig med at der fortsat gøres en indsats for at begrænse denne stigning til 1,5 °C;

22.  minder om, at tidlig dekarbonisering er nødvendig, hvis dette globale gennemsnitstemperaturmål skal nås, og at globale drivhusgasemissioner skal toppe så hurtigt som muligt; minder om, at globale emissioner skal udfases senest i 2050 eller kort derefter for at holde verden på en omkostningseffektiv emissionsrute, der er forenelig med temperaturmålene i Parisaftalen; opfordrer alle de parter, der er i stand til det, til at forfølge deres nationale dekarboniseringsmål og -strategier ved at prioritere udfasningen af emissioner fra kul, som er den mest forurenende energikilde, og opfordrer EU til at arbejde sammen med sine internationale partnere med dette for øje og vise et godt eksempel på god praksis;

23.  opfordrer alle medlemsstater til at ratificere Dohatillægget til Kyotoprotokollen;

COP 23 i Bonn

24.  glæder sig over det tilsagn, der blev givet i Marrakesh, om at færdiggøre arbejdsprogrammet med henblik på at udarbejde detaljerede gennemførelsesbestemmelser til Parisaftalen senest i 2018; mener, at COP 23 er en vigtig milepæl i dette tekniske arbejde;

25.  ser frem til at opnå præcisering af strukturen af den forberedende dialog i 2018 under COP 23, som vil være en vigtig lejlighed til at gøre status over fremskridtene i forhold til aftalens begrænsningsmål og som grundlag for forberedelsen og revisionen af parternes nationalt bestemte bidrag for 2030 senest i 2020 for at nå aftalens mål; mener, at EU bør spille en proaktiv rolle i denne første forberedende dialog for at gøre status over den fælles ambition og fremskridtene med opfyldelsen af forpligtelserne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i god tid forud for den forberedende dialog at fremlægge yderligere forpligtelser om drivhusgasreduktioner, der går ud over de nuværende forpligtelser i henhold til Parisaftalen og bidrager behørigt til at lukke afbødningshullet i overensstemmelse med EU's evner;

26.  minder om, at en øget afbødningsindsats i perioden før 2020 er en absolut forudsætning for at nå de langsigtede mål i Parisaftalen, og kræver, at EU sikrer, at handling på mellemkort sigt fortsat er på dagsordenen for COP 23;

Klimafinansiering og andre gennemførelsesmidler

27.  glæder sig over "Roadmap to $100 Billion" (køreplan for 100 mia. USD) til at nå målet om at mobilisere 100 mia. USD inden udgangen af 2020 til klimaindsatsen i udviklingslandene; understreger, at mobiliseringsmålene er blevet videreført indtil 2025 som vedtaget af COP 21;

28.  glæder sig over parternes forpligtelse i Parisaftalen til at gøre al økonomisk bistand afhængig af en stræben mod lave drivhusgasemissioner og klimabestandig udvikling; mener derfor, at EU omgående skal sætte ind over for de finansielle strømme til fossile brændstoffer og kulstofintensiv infrastruktur;

29.  anerkender, at det er vigtigt at se på mekanismen for tab og skade i Parisaftalen og støtter kraftigt, at mekanismen drøftes som en særskilt søjle for klimaindsatsen under COP 23 i Bonn;

30.  understreger betydningen af fortsat at sætte menneskerettighederne i centrum for klimaindsatsen og kræver, at Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at man under forhandlingerne om tilpasningstiltag erkender nødvendigheden af at respektere, beskytte og fremme menneskerettighederne, herunder bl.a. ligestilling, kvinders fuldgyldige og ligeværdige medvirken og aktiv fremme af en retfærdig omskoling af arbejdskraften, som fremmer ordentlige arbejdsforhold og kvalitetsarbejdspladser for alle;

31.  glæder sig over det stadigt stigende niveau af EU-klimafinansiering, men understreger, at det er nødvendigt med en yderligere indsats; understreger, at det er afgørende at sikre, at andre udviklede parter yder deres bidrag til målet om de 100 mia. USD; efterlyser konkrete EU-tilsagn og internationale tilsagn om at skaffe yderligere finansieringskilder;

32.  kræver et ambitiøst engagement fra regeringer og offentlige og private finansielle institutioner, herunder banker, pensionsfonde og forsikringsselskaber, i at tilpasse udlåns- og investeringspraksis til det globale gennemsnitstemperaturmål på et godt stykke under 2° C på linje med artikel 2, stk. 1, litra c), i Parisaftalen, og frigøre sig fra fossile brændstoffer, ved bl.a. at udfase eksportkreditter til investeringer i fossile brændstoffer; opfordrer til, at der indføres særlige offentlige garantier for at fremme grønne investeringer, miljømærker og skattefordele for grønne investeringsfonde og i forbindelse med udstedelse af grønne obligationer;

33.  erkender, at ændringer af de nationale og internationale skatte- og afgiftssystemer, herunder overførsel af skattebyrden fra arbejde til kapital, princippet om, at forureneren betaler, udfasning af investeringer i fossile energikilder og en passende kulstofpris, er afgørende for at skabe et økonomisk miljø, der fremmer offentlige og private investeringer, som vil gøre det muligt at opfylde målene for bæredygtig udvikling under industripolitikkerne;

34.  tilskynder til øget samarbejde mellem udviklede lande og udviklingslande, bl.a. inden for rammerne af NDC-partnerskabet, således at landene får mere effektiv adgang til den tekniske viden og den økonomiske støtte, der er nødvendig for at indføre politikker for at opfylde og overstige deres nationalt bestemte bidrag;

35.  opfordrer Kommissionen til at foretage en fuldstændig evaluering af Parisaftalens eventuelle konsekvenser for EU-budgettet og til at udvikle en specifik og automatisk EU-finansieringsmekanisme, som yder supplerende og tilstrækkelige midler for at sikre, at EU bidrager med sin rimelige andel af det internationale klimafinansieringsmål på 100 mia. USD;

36.  opfordrer til konkrete tilsagn om at skabe yderligere kilder til klimafinansiering, bl.a. ved at indføre en afgift på finansielle transaktioner, henlæggelse af visse af EU's ETS-emissionskvoter i perioden 2021-2030 samt afsættelse af indtægter fra EU-indgreb og andre internationale indgreb over for emissioner fra luft- og skibsfarten til internationale klimafinansieringsformål og den grønne klimafond;

Ikkestatslige aktørers rolle

37.  understreger indsatsen fra et stadig bredere udvalg af ikkestatslige aktører for at dekarbonisere og blive mere modstandsdygtige over for klimaændringer; understreger derfor vigtigheden af en struktureret og konstruktiv dialog mellem regeringer, erhvervslivet, byer, regioner, internationale organisationer, civilsamfundet og højere læreanstalter og af at sikre, at de bliver inddraget i planlægningen og gennemførelsen af skalerbare klimaforanstaltninger med henblik på at fremme en solid global indsats for at skabe et samfund, der har lave CO2-emissioner og er modstandsdygtige, og vise fremskridt hen imod opfyldelsen af målene i Parisaftalen;

38.  opfordrer EU og dens medlemsstater til sammen med andre parter i UNFCCC at fremme en proces, der aktivt involverer ikkestatslige aktører i forhandlingerne om gennemførelsen af Parisaftalen, og støtter deres bestræbelser på at bidrage til opfyldelsen af en stats NDC på trods af nationale politiske forandringer og sætter dem i stand til at udforske nye former for deltagelse og associering inden for rammerne af UNFCCC;

39.  understreger den vigtige rolle, som platformen for ikkestatslige aktørers klimaindsats (NAZCA) spiller for at fremme og spore ikkestatslige aktørers indsats, såsom den globale borgmesteraftale, Mission Innovation, InsuResilience, Sustainable Energy for All og NDC-partnerskabet;

40.  glæder sig over indsatsen fra klimaforkæmpere under Marrakesh-partnerskabet for klimaindsats;

41.  opfordrer EU og medlemsstaterne til i samarbejde med alle civilsamfundets aktører (institutioner, den private sektor, NGO'er og lokalsamfund) at udvikle nedbringelsesinitiativer inden for nøglesektorer (energi, teknologier, byer, transport) samt initiativer vedrørende tilpasning og modstandsdygtighed, navnlig for adgang til vand, fødevaresikkerhed eller risikoforebyggelse; opfordrer alle regeringer og alle civilsamfundsaktører til at støtte og styrke denne handlingsdagsorden;

42.  minder FN og parterne i UNFCCC om, at individuelle tiltag er lige så vigtige som regeringernes og institutionernes tiltag; opfordrer derfor til, at der udvises større handlingskraft med hensyn til at gennemføre oplysningskampagner og aktiviteter for at øge bevidstheden og informere offentligheden om små og store tiltag, der kan bidrage til at bekæmpe klimaændringerne i de udviklede lande samt i udviklingslandene;

Samlet indsats fra alle sektorer

43.  bifalder udviklingen af emissionshandelssystemer på verdensplan, herunder 18 emissionshandelssystemer, der opererer på tværs af fire kontinenter og tegner sig for 40 % af verdens samlede BNP; tilskynder Kommissionen til at fremme sammenkoblinger mellem EU's emissionshandelssystem og andre emissionshandelssystemer for at etablere internationale kulstofmarkedsmekanismer med henblik på at øge klimaambitionerne og samtidig bidrage til at mindske risikoen for kulstoflækage ved at skabe lige vilkår; opfordrer Kommissionen til at indføre sikkerhedsmekanismer med henblik på at sikre, at en sammenkobling af EU's emissionshandelssystem (ETS) fører til permanente reduktioner og ikke undergraver EU's egne mål for drivhusgasemissioner;

44.  understreger behovet for et højere ambitionsniveau og en større indsats for at sikre et tilstrækkeligt incitament til de reduktioner af drivhusgasemissionerne, der er nødvendige for at nå EU's klima- og energimål for 2050; understreger, at der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt i forbindelse med reduktionen af drivhusgasemissionerne i transport- og landbrugssektoren i forhold til 2020-målene, og at indsatsen skal øges, hvis disse sektorer skal opfylde deres mål for emissionsreduktionsbidrag frem til 2030;

45.  understreger vigtigheden af miljømæssig integritet i fremtidige markedstilgange, både inden for og uden for Parisaftalen, idet der tages hensyn til risici som smuthuller, der muliggør dobbelttælling, problemer med hensyn til bestandighed og additionaliteten af emissionsreduktioner, potentielle negative virkninger for bæredygtig udvikling og uhensigtsmæssige incitamenter til at sænke ambitionsniveauet for nationalt bestemte bidrag;

46.  understreger, at 20-20-20-målene for drivhusgasemissioner, vedvarende energi og energibesparelser har spillet en central rolle med hensyn til at drive denne proces fremad og bevare beskæftigelsen for mere end 4,2 millioner mennesker i forskellige miljøbrancher med konstant vækst under den økonomiske krise;

47.  noterer sig ICAO-Forsamlingens beslutning i 2016 om oprettelse af kulstofreduktionsprogrammet for international luftfart (Carbon Offsetting and Reduction Scheme for International Aviation (CORSIA));

48.  udtrykker imidlertid sin skuffelse over, at ICAO med indførelsen af CORSIA ikke nåede til enighed om en reduktion af emissionerne og i stedet hovedsageligt fokuserer på udligninger; beklager, at kvaliteten af​ udligningerne slet ikke er garanteret, at anvendelsen af CORSIA kun er retligt bindende fra 2027, og at de store medlemmer af ICAO endnu ikke har forpligtet sig til at deltage i den frivillige fase, mens andre større udledere ikke har forpligtet sig til CO2-neutral vækst, hvilket rejser en lang række spørgsmål om den virkelige effekt for klimaet, da resultatet ikke lever op til de forventninger, som EU havde, da den besluttede at sætte EU's emissionshandelsordning i bero; kræver en hurtig gennemførelse af et robust regelsæt for operationaliseringen af CORSIA, dets rettidige gennemførelse på nationalt og regionalt plan og korrekte håndhævelse af alle parter; opfordrer desuden til en forbedring af al teknologisk innovation inden for motorydelse og brændstofkvalitet;

49.  minder om, at flyvninger inden for Europa fortsat vil være omfattet af EU's emissionshandelsordning, og at enhver ændring af den eksisterende lovgivning og den planlagte ibrugtagning af CORSIA kun kan komme i betragtning i takt med systemets ambitionsniveau og gennemførelsesforanstaltninger, som endnu ikke udviklet;

50.  noterer sig den køreplan for udvikling af en "omfattende IMO-strategi for nedbringelse af drivhusgasemissioner fra skibe", der blev vedtaget på det 70. møde i Havmiljøbeskyttelsesudvalget under Den Internationale Søfartsorganisation (IMO); opfordrer indtrængende IMO til at udvikle en global mekanisme i overensstemmelse med Parisaftalens mål ved at opstille et ambitiøst emissionsreduktionsmål og en konkret tidsplan som en del af IMO's første drivhusgasstrategi, der skal vedtages i foråret 2018;

51.  glæder sig over Kigali-ændringen om en global udfasning af hydrofluorcarbon (HFC), der bidrager til klimaopvarmning; mener, at den udgør et konkret skridt hen imod gennemførelsen af Parisaftalen, som kunne forhindre emissioner på godt 70 milliarder ton CO2-ækvivalenter inden 2050, hvilket svarer til 11 gange USA's årlige emissioner, og opfordrer derfor alle parter i Montreal-protokollen til at tage alle nødvendige skridt hen imod hurtig ratificering; minder om, at EU har vedtaget en ambitiøs lovgivning med henblik på at udfase 79 % af alle HFC'er senest i 2030, idet klimavenlige alternativer er nemt tilgængelige, og deres potentiale bør udnyttes fuldt ud;

Modstandsdygtighed over for klimaændringer gennem tilpasning

52.  bemærker, at prioriteterne for Fiji-formandskabet for COP 23 omfatter områder, hvor tilpasnings- og modstandsdygtighedstiltag indtager en fremtrædende plads; minder om, at tilpasningstiltag er en uundgåelig nødvendighed for alle lande, hvis de skal mindske de negative konsekvenser mest muligt og fuldt ud udnytte mulighederne for klimarobust vækst og bæredygtig udvikling;

53.  opfordrer til, at der på denne baggrund fastsættes langsigtede tilpasningsmål; minder om, at udviklingslandene, særligt de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater, har bidraget mindst til klimaændringerne, men er de mest sårbare over for de negative konsekvenser af klimaændringerne og er dårligst i stand til at tilpasse sig;

54.  understreger, at der er behov for fuldt ud at integrere tilpasning til klimaændringer i nationale udviklingsstrategier, herunder finansiel planlægning, og samtidig forbedre koordineringskanalerne mellem forskellige forvaltningsniveauer og interessenter; mener ligeledes, at det er vigtigt at have sammenhæng med strategier og planer til mindskelse af katastroferisici;

55.  understreger vigtigheden af specifikt at vurdere klimaændringernes indvirkning på byer og deres unikke udfordringer og muligheder for tilpasning og modvirkning; mener, at en styrkelse af byernes og de lokale myndigheders evne til at engagere sig i og arbejde hen imod at gøre deres samfund modstandsdygtige er afgørende med henblik på at håndtere den lokale dimension af klimaændringerne;

56.  mener, at klimapolitikkerne kan få tilstrækkelig opbakning, forudsat at de ledsages af sociale foranstaltninger, herunder en fond for retfærdig omstilling, for at sammenkæde de nuværende problemer med bekæmpelsen af klimaforandringer med bekæmpelsen af arbejdsløshed og usikre ansættelsesforhold;

57.  opfordrer Kommissionen til at revurdere EU-tilpasningsstrategien fra 2013 for at sætte mere fokus på og skabe merværdi i tilpasningsarbejdet på overordnet EU-plan ved at styrke forbindelserne med Parisaftalen og støtte en yderligere udvikling af en effektiv udveksling af god praksis, eksempler og oplysninger om tilpasningsarbejdet; understreger, at der er behov for at udvikle systemer og værktøjer til overvågning af fremskridtene i og effektiviteten af nationale tilpasningsplaner og -tiltag;

58.  minder om, at landbrugsjord, vådområder og skov, der dækker mere end 90 % af EU's areal, vil blive hårdt ramt af klimaændringer; understreger, at denne sektor, der går under betegnelsen LULUCF (arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug) både er et dræn for og en kilde til emissioner og er afgørende for afbødning og fremme af modstandsdygtighed;

59.  fremhæver de alvorlige negative og ofte uoprettelige konsekvenser af manglende handling, i betragtning af at klimaændringerne påvirker samtlige regioner i hele verden på forskellige, men stærkt skadelige, måder, hvilket fører til migrationsstrømme og tab af menneskeliv såvel som økonomiske, miljømæssige og sociale tab; understreger, at et fælles globalt politisk og økonomisk skub for at fremme innovation inden for ren og vedvarende energi er afgørende for at opfylde vores klimamål og fremme væksten;

60.  anerkender de mange vanskeligheder, der er forbundet med at etablere en accepteret universel definition af klimaflygtning, men opfordrer til, at arten og omfanget af klimafremkaldt fordrivelse og migration som følge af katastrofer forårsaget af den globale opvarmning tages alvorligt; bemærker med bekymring, at 166 millioner mennesker mellem 2008 og 2013 er blevet tvunget til at forlade deres hjem på grund af naturkatastrofer, stigende havniveauer, ekstreme vejrfænomener, ørkendannelse, vandmangel og spredning af tropiske og vektorbårne sygdomme; minder navnlig om, at klimarelateret udvikling i dele af Afrika og Mellemøsten kan bidrage til politisk ustabilitet, økonomisk modgang og optrapning af flygtningekrisen i Middelhavsområdet;

61.  bemærker, at skovrydning og skovforringelse bærer ansvaret for 20 % af de samlede drivhusgasemissioner i verden, og understreger skovenes og en aktiv bæredygtig skovforvaltnings betydning for modvirkning af klimaændringer og behovet for at styrke skovenes tilpasningsevner og modstandsdygtighed over for klimaændringer; understreger behovet for en afbødningsindsats med fokus på tropeskovsektoren (REDD +); understreger, at målet om at begrænse den globale opvarmning til under 2 °C sandsynligvis vil være umuligt uden denne afbødningsindsats; opfordrer endvidere EU til at øge den internationale finansiering til nedbringelse af skovrydning i udviklingslande;

Støtte til udviklingslande

62.  understreger den vigtige rolle, som udviklingslandene også spiller for at opfylde målene i Parisaftalen og behovet for at hjælpe disse lande med at gennemføre deres klimaplaner ved at udnytte synergierne med de relative mål for bæredygtig udvikling fuldt ud og de allerede gennemførte klimaforanstaltninger, Addis Ababa-handlingsplanen og Agenda 2030;

63.  understreger, at det er nødvendigt at fremme universel adgang til bæredygtig energi i udviklingslandene, især i Afrika, gennem øget anvendelse af vedvarende energi; påpeger, at Afrika har enorme naturressourcer, som kan sikre dets energisikkerhed; understreger, at en del af EU's energi i sidste ende ville kunne komme fra Afrika, hvis der sker en vellykket etablering af elsammenkoblingerne;

64.  understreger, at EU har erfaringen, kapaciteten og den globale formåen til at blive førende i opbygningen af den mere intelligente, renere og mere modstandsdygtige infrastruktur, der er nødvendig for at tilvejebringe den globale overgang, som blev sat i gang med Parisaftalen; opfordrer EU til at understøtte udviklingslandenes bestræbelser med henblik på overgangen til lavemissionssamfund, som er mere inklusive, socialt og miljømæssigt bæredygtige, velstående og sikre;

Industri og konkurrenceevne

65.  glæder sig over de fortsatte bestræbelser og fremskridt, som den europæiske industri har gjort i opfyldelsen af sine forpligtelser og udnyttelsen af de muligheder, som Parisaftalen giver, hvilket kan resultere i en vellykket og omkostningseffektiv klimaindsats;

66.  understreger, at bekæmpelse af klimaændringer er en global prioritet og bør forfølges som en virkelig verdensomspændende indsats, samtidig med at energisikkerheden og en bæredygtig økonomi sikres;

67.  understreger, at en stabil og forudsigelig retlig ramme og klare politiske signaler både på EU-plan og globalt plan vil lette og øge de klimarelaterede investeringer;

68.  understreger, at fortsat engagement, især fra de vigtigste globale udledere, er afgørende for klimaforanstaltninger og Parisaftalen; beklager dybt budskabet fra den amerikanske regering om dennes holdning til Parisaftalen; bifalder imidlertid i høj grad den fortsatte støtte fra store amerikanske virksomheder, der klart forstår de risici, der er forbundet med klimaændringer, og de mulighederne, der er forbundet med klimaindsatsen;

69.  mener, at det, hvis andre store økonomier undlader at afgive tilsagn om nedbringelse af drivhusgasemissioner, der er sammenlignelige med EU's, vil være nødvendigt at opretholde bestemmelser om kulstoflækage, navnlig dem der er rettet mod sektorer, der både er udsat for en høj handelsintensitet og en høj andel af kulstofomkostninger i produktionen, for at sikre den europæiske industris globale konkurrenceevne;

70.  glæder sig over, at Kina og andre store konkurrenter til EU's energiintensive industrier indfører emissionshandelsmekanismer eller andre prisfastsættelsesmekanismer; mener, at EU, indtil der er opnået lige konkurrencevilkår, bør opretholde passende og forholdsmæssige foranstaltninger for at sikre industriens konkurrenceevne og forebygge kulstoflækage, hvor det er nødvendigt, idet der tages hensyn til, at energi, industri og klimapolitik går hånd i hånd;

71.  understreger vigtigheden af at øge antallet af kvalificerede arbejdstagere i industrien og fremme kendskabet og bedste praksis for at stimulere skabelsen af kvalitetsjob, samtidig med at arbejdskraftens mobilitet understøttes, hvor dette er nødvendigt;

Energipolitik

72.  opfordrer EU til at lægge pres på det internationale samfund for hurtigst muligt af få vedtaget konkrete foranstaltninger, herunder en tidsplan, for gradvis udfasning af miljømæssigt eller økonomisk skadelige subsidier, som omfatter fossile brændstoffer, der forvrider konkurrencen, modvirker internationalt samarbejde og forhindrer innovation;

73.  understreger vigtigheden af den rolle, som energispareforanstaltninger, energieffektivitet og vedvarende energi spiller med hensyn til at reducere emissioner, foretage økonomiske besparelser, sikre energiforsyningen og forebygge og afbøde energifattigdom med sigte på at beskytte og hjælpe sårbare og fattige husholdninger; opfordrer til global fremme af energieffektivitets og energispareforanstaltninger og udvikling af vedvarende energi (f.eks. ved at stimulere egenproduktion og forbrug af vedvarende energikilder) samt deres effektive indførelse; minder om, at prioriteringen af energieffektivitet og globalt lederskab inden for vedvarende energi er to af de vigtigste mål i EU's energiunion;

74.  understreger betydningen af at udvikle energioplagringsteknologier, intelligente net og en styring af efterspørgslen, som vil bidrage til at styrke en effektiv anvendelse af vedvarende energi i elproduktion og opvarmning og køling af husholdninger;

Forskning, innovation og digitale teknologier

75.  understreger, at en fortsat og styrket forskning og innovation inden for modvirkning af klimaændringer, tilpasningspolitikker, ressourceeffektivitet, lavemissionsteknologier og bæredygtig anvendelse af sekundære råstoffer ("cirkulær økonomi") er nøglen til at bekæmpe klimaændringerne på en omkostningseffektiv måde og reducere afhængigheden af fossile brændstoffer; opfordrer derfor til et globalt engagement for at fremme og koncentrere investeringerne på dette område;

76.  understreger, at fremskridt inden for de teknologier, der er nødvendige for dekarbonisering vil kræve klare politiske signaler, herunder nedbringelse af markedsmæssige og reguleringsmæssige barrierer for nye teknologier og forretningsmodeller samt målrettede offentlige udgifter;

77.  minder om, at forskning, innovation og konkurrenceevne er blandt de fem søjler i EU's strategi for en energiunion; bemærker, at EU er fast besluttet på fortsat at være førende på verdensplan på disse områder, idet det samtidig udvikler et tæt videnskabeligt samarbejde med internationale partnere; understreger betydningen af at opbygge og fastholde en stærk innovationskapacitet både i udviklede lande og nye vækstlande til udvikling af rene og bæredygtige energiteknologier;

78.  minder om de digitale teknologiers fundamentale rolle i at fremme energiomstillingen, skabe nye bæredygtige forretningsmodeller og forbedre energieffektivitet og -besparelser; understreger de miljømæssige fordele, som digitaliseringen af den europæiske industri kan medføre gennem effektiv ressourceudnyttelse og reduktion af materialeintensitet;

79.  understreger betydningen af at gøre fuld brug af de eksisterende EU-programmer og -instrumenter, såsom Horisont 2020, der er åbne for tredjelandes deltagelse, især på områderne for energi, klimaændringer og bæredygtig udvikling;

80.  slår til lyd for en bedre anvendelse af teknologier, såsom rumsatellitter, til nøjagtig indsamling af data om emissioner, temperatur og klimaændringer; fremhæver især bidraget fra Copernicusprogrammet; opfordrer også til et åbent samarbejde og udveksling af oplysninger mellem lande og til, at forskere får uhindret adgang til data;

Klimadiplomati

81.  støtter kraftigt EU's fortsatte fokus på klimadiplomati, der er af afgørende betydning for at øge opmærksomheden om klimaforanstaltninger i partnerlande og i den globale offentlighed; understreger, at der er behov for at fastholde klimaændringer som en strategisk prioritet i diplomatiske dialoger og tage højde for den seneste udvikling og det skiftende geopolitiske landskab; understreger det faktum, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og medlemsstaterne har en enorm udenrigspolitisk kapacitet og må udvise lederskab i klimafora; understreger, at ambitiøse og presserende klimatiltag og gennemførelsen af COP 21-forpligtelser fortsat skal være en særlig prioritet i EU's bilaterale og biregionale dialoger på højt plan med partnerlande, G7, G20, FN og andre internationale fora;

82.   gentager, at klimapolitiske mål skal være centrale i EU's udenrigspolitiske indsats og globale dagsorden; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at vise lederskab i den globale indsats mod klimaændringerne ved fortsat engagement i Parisaftalen og ved aktivt at række ud til strategiske partnere på både nationalt og subnationalt plan med henblik på at danne eller styrke klimaalliancer for at holde tempoet hen imod en ambitiøs klimabeskyttelsesstrategi;

83.  opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at arbejde hen imod at opnå en større opmærksomhed, analyse og forvaltning af klimarisici og støtte EU's partnere rundt om i verden i deres bestræbelser på bedre at forstå, integrere, foregribe og håndtere klimaændringernes indvirkning på den indenlandske stabilitet, den internationale sikkerhed og den interne fordrivelse af mennesker;

84.  forpligter sig til at bruge sin internationale rolle og sit medlemskab af internationale parlamentariske netværk til konsekvent at søge fremskridt hen imod en hurtig gennemførelse af Parisaftalen;

Europa-Parlamentets rolle

85.  mener, da Europa-Parlamentet skal give sit samtykke til internationale aftaler og spiller en central rolle i den indenlandske gennemførelse af Parisaftalen som medlovgiver, at Parlamentet skal være godt integreret i EU's delegation; forventer derfor, at det får mulighed for at deltage i EU's koordineringsmøder i Bonn, og at det garanteres adgang til alle forberedende dokumenter fra det øjeblik, forhandlingerne begynder;

°

°  °

86.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og UNFCCC's sekretariat med anmodning om, at den bliver fremsendt til alle parter uden for EU.

 

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0383.

Juridisk meddelelse