Forslag til beslutning - B8-0566/2017Forslag til beslutning
B8-0566/2017

FORSLAG TIL BESLUTNING Om udvikling af differentierede og à la carte-former for samarbejde

11.10.2017

jf. forretningsordenens artikel 133

Morten Messerschmidt

B8‑0566/2017

Forslag til Europa-Parlamentets beslutning om udvikling af differentierede og à la carte-former for samarbejde

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 133,

A.  der henviser til, at borgere over hele Europa i mange år har brugt en række folkeafstemninger - især folkeafstemningen om Brexit - på at udtrykke deres dybe mistillid til overstatsligheden, og at det nu er klart, at der er behov for en ny løsning for at bygge fremtidens Europa;

B.  der henviser til, at det bør stå hver enkel nation frit at vælge sin levevis, sine partnere og sine former for samarbejde på demokratisk vis;

1.  opfordrer til indførelse og udvikling af differentierede former for samarbejde, som:

–  er fleksible med hensyn til geografiske grænser, kompetenceområder og mål

–  opererer på grundlag af principperne om enstemmighed, konsensus og konstruktiv afståelse

–  ikke har nogen faste regler for oprettelse og drift

–  er støttet af Kommissionen, der vil være ansvarlig for at sikre, at de forvaltes og fungerer korrekt, heriblandt via koordinering og nøje tilpasning, og også vil fungere som en kilde til stimulering og information

–  frit kan oprette deres egne alternative ad hoc-institutioner, der er tilknyttet EU via et sekretariat

–  er åbne for tredjelande med det formål at fremme fælles værdier og interesser på et bredere grundlag;

2.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.