FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen for rohingya-folket
6.12.2017 - (2017/2973(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Ryszard Czarnecki, Charles Tannock, Jadwiga Wiśniewska for ECR-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0668/2017
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Myanmar og situationen for rohingya-muslimerne, navnlig af 7. juli 2016[1] og 15. december 2016[2], og beslutningen af 16. marts 2017 om EU's prioriteter for samlingerne i FN's Menneskerettighedsråd i 2017[3] og af 13. juni 2017[4] om statsløshed i Syd- og Sydøstasien,
– der henviser til Rådets konklusioner om Myanmar af 16. oktober 2017 og om en EU-strategi med Myanmar/Burma af 20. juni 2016,
– der henviser til erklæringen af 6. september 2017 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, om situationen i delstaten Rakhine,
– der henviser til erklæringen af 14. marts 2017 fra FN's særlige rapportør, Yanghee Lee, om volden i delstaten Rakhine,
– der henviser til resultatet af donorkonferencen den 23. oktober 2017 i Genève, arrangeret i samarbejde med Den Europæiske Union, Kuwaits regering, De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) og Den Internationale Organisation for Migration (IOM),
– der henviser til årsberetningen af 15. april 2017 fra FN's generalsekretær om konfliktrelateret seksuel vold,
– der henviser til FN-erklæringen af 25. november 1981 om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,
– der henviser til FN's erklæring af 18. december 1992 om rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse eller sproglige minoriteter,
– der henviser til aftalen om delingen af magten mellem militæret og den civile regering i Myanmar, hvorefter 25 % af pladserne i parlamentet udpeges af militære myndigheder, og at indre anliggender, grænseanliggender og forsvarsstyrkerne er underlagt de militære myndigheder,
– der henviser til ophævelsen af den burmesiske lov om undtagelsesbestemmelser, der tillod de militære myndigheder at tilbageholde personer af interesse uden sigtelser,
– der henviser til erklæringen af 22. november 2017 fra den amerikanske udenrigsminister om situationen i delstaten Rakhine, i hvilken han navnlig opfordrede til at gennemføre en international efterforskning af de ansvarlige for forbrydelser mod menneskeheden,
– der henviser til udtalelsen af 22. november 2017 fra De Forenede Nationers særlige repræsentant for seksuel vold i konflikter, Pramila Patten, om, at de seksuelle angreb på rohingyaerne kan udgøre krigsforbrydelser,
– der henviser til den aftale, der blev undertegnet af Myanmar og Bangladesh den 23. november 2017, om potentiel hjemsendelse af hundredtusindvis af rohingya-flygtninge til delstaten Rakhine,
– der henviser til FN's konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),
– der henviser til De Forenede Nationers erklæring om at sætte en stopper for seksuel vold i konflikter af 13. juni 2014,
– der henviser til den internationale konvention om civile og politiske rettigheder af 16. december 1966,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne af 10. december 1948,
– der henviser til konventionen af 18. september 1997 om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at situationen for rohingya-folket er blevet drastisk forværret siden voldsudbruddet mellem rohingya-krigere og Burmas sikkerhedsstyrker den 25. august 2017 med påstande om omfattende drab, afbrænding af rohingya-landsbyer, plyndringer, massevoldtægter, tortur og målrettet vold mod rohingya-folket i delstaten Rakhine i Myanmar, herunder fordrivelse af rohingyaerne til flygtningelejre;
B. der henviser til, at disse påstande, der i henhold til folkeretten kan betragtes som forbrydelser mod menneskeheden, er blevet bekræftet af beretninger fra en lang række internationale menneskerettighedsorganisationer (bl.a. Human Rights Watch og Amnesty International) samt af rapporter fra De Forenede Nationers Sikkerhedsråd og De Forenede Staters regering, i hvilke det erklæres, at der finder en målrettet statslig forfølgelse af rohingya-folket sted, som angiveligt begås af Myanmars sikkerhedsstyrker;
C. der henviser til, at regeringen i Myanmar og Myanmars militær og sikkerhedsstyrker gentagne gange har benægtet, at de har angrebet civile rohingyaer og rohingya-bebyggelser, og i stedet tilskrevet tilfældene af vold dets kampagne imod et rohingya-oprør eller interne stridigheder mellem militante rohingya-grupper;
D. der henviser til, at det aktuelle skøn over antallet af rohingya-flygtninge, der flygter fra delstaten Rakhine, som er knudepunktet for rohingya-befolkningen i Myanmar, menes at overstige 623 000 ud af en anslået samlet befolkning på én million rohingyaer i Myanmar, hvoraf de fleste er flygtet til nabolandet Bangladesh;
E. der henviser til, at det samlede antal flygtninge, der er flygtet til Bangladesh, menes at omfatte et ubekræftet antal hinduflygtninge fra Myanmar, der hævder fejlagtigt at have været et mål for buddhister fra Rakhine som følge af deres etniske lighed med rohingya-folket;
F. der henviser til, at volden mod rohingya-folket bærer ethvert præg af statssanktioneret, systematisk etnisk udrensning, herunder mord på mænd, kvinder og børn, massevoldtægt af rohingya-kvinder begået af Burmas sikkerhedsstyrker, vold og tortur af mandlige og kvindelige rohingyaer i alle aldre, total ødelæggelse af rohingyaernes ejendom og brug af misinformation, herunder iscenesatte fotografier fra Myanmars medier, som har til formål at placere ansvaret for denne vold hos rohingya-muslimerne mod deres eget folk;
G. der henviser til, at De Forenede Nationer og Human Rights Watch har advaret om, at forfølgelsen af rohingyaerne udgør etnisk udrensning, og at der, hvis dette ikke undersøges nærmere, er en alvorlig risiko for, at den udvikler sig til folkedrab;
H. der henviser til, at Human Rights Watch bemærker, at social stigmatisering og frygt for yderligere offentlig forfølgelse i forbindelse med massevoldtægterne mod rohingyaerne betyder, at det rapporterede antal af voldtægter muligvis kun udgør en tredjedel af det faktiske antal, som rent faktisk finder sted;
I. der henviser til, at etnisk motiveret vold mod rohingyaerne også har en seksuel dimension, der er præget af historiske tilfælde af etnisk udrensning og folkedrab;
J. der henviser til, at udenlandske undersøgende journalister er under skarpt statsligt tilsyn, når de er aktive i Myanmar, især i områder, hvor der fortsat er muslimske befolkninger, og at de er udsat for strenge udgangsforbud samt minimal og forhåndsgodkendt adgang til lokalbefolkningen, og som følge heraf forhindres i at rapportere om begivenheder, som berører rohingya-folket, på en fair og upartisk måde;
K. der henviser til, at donorkonferencen, som blev afholdt i Genève mellem UNHCR, OCHA, IOM, Den Europæiske Union og Kuwaits regering, fik 36 individuelle tilsagn om støtte til Bangladesh og Myanmar på i alt 344 mio. USD, herunder penge, som der blev givet tilsagn om, og som man har forpligtet sig til siden udbruddet af vold den 25. august samt nye forpligtelser, hvor adskillige flere private donorer har forpligtet sig til at yde yderligere bistand til en værdi af over 50 mio. USD;
L. der henviser til, at tilbagetagelsesaftalen af 23. november 2017 mellem Myanmar og Bangladesh – i modsætning til tidligere erklæringer fra Myanmars militære talsmand – ikke pålægger begrænsninger på antallet af, hvor mange rohingyaer der skal have mulighed for frivilligt at vende tilbage til delstaten Rakhine, bortset for flygtninge, der har været involveret i terrorisme;
M. der henviser til, at vilkårene i denne aftale vil gøre det muligt at hjemsende de rohingyaer, som er blevet godkendt hertil af Myanmars regering, og der henviser til, at de, der vender tilbage, vil være forpligtet til at være i besiddelse af et identitetskort, som dokumenterer tidligere ophold i Myanmar; der henviser til, at mange af rohingyaernes tidligere hjem og landsbyer er blevet ødelagt som følge af konflikten; der henviser til, at rohingya-mænd, -kvinder og -børn er blevet frataget deres statsborgerskabsrettigheder siden 1982, og at langt størstedelen af disse er papirløse;
N. der henviser til, at det er uklart, hvor mange potentielle hjemsendte rohingyaer, der vil blive anbragt i lejre og på midlertidige opholdssteder, men at risikoen for, at mange tilbagevendte flygtninge ender med at leve under utilstrækkelige forhold uden en klar tidsplan for, hvornår de vil kunne vende tilbage til en sikker bolig, er enorm, i betragtning af at et betydeligt antal rohingya-landsbyer i delstaten Rakhine er blevet ødelagt under konflikten;
1. fordømmer på det kraftigste den stigende vold i delstaten Rakhine i Myanmar, især de tilfælde, hvor sikkerhedsstyrker har været involveret i grove menneskerettighedskrænkelser, herunder massevoldtægter, målrettede drab og ødelæggelse af civil ejendom, og opfordrer til, at volden øjeblikkeligt indstilles, uanset om den begås af Burmas sikkerhedsstyrker eller af militante rohingya-grupper i delstaten Rakhine;
2. minder om, at regeringen i Myanmar har pligt til at samarbejde med det internationale samfund for så vidt angår beskyttelse af alle civile uden forskelsbehandling imod misbrug og til i overensstemmelse med menneskerettighedsnormer og -forpligtelser at efterforske og sætte en stopper for de menneskerettighedskrænkelser, som begås i Myanmar;
3. gentager sin opfordring til Myanmars myndigheder om at give øjeblikkelig, uhindret og ubetinget adgang til uafhængige observatører, internationale menneskerettighedsorganisationer, journalister og andre internationale observatører, herunder FN, navnlig FN's undersøgelsesmission, som blev nedsat af FN's Menneskerettighedsråd i marts 2017, med henblik på at sikre uafhængige og upartiske undersøgelser af påstande om alvorlige menneskerettighedskrænkelser begået af såvel Myanmars sikkerhedsstyrker som af militante rohingya-grupper;
4. gentager endvidere sin opfordring til humanitære hjælpeorganisationer om at få adgang til alle konfliktområder, både inden for delstaten Rakhine og i de omkringliggende regioner, samt til internt fordrevne uden forskelsbehandling med henblik på at yde hjælp til mennesker i fare;
5. minder om, at vold mod en civilbefolkning, navnlig når dette omfatter ødelæggelser af civil ejendom, drab på civile samt massevoldtægter, historisk set har vist sig at skabe vrede og uro, som i sidste ende giver næring til terrorgrupper som dem der er blevet fordømt af Myanmars militær;
6. anerkender, at situationen for rohingyaerne ikke længere kan betragtes som blot et spørgsmål om at yde mere og bedre humanitær bistand i flygtningelejre, og at deres status som statsløse har forværret en allerede meget alvorlig humanitær nødsituation; opfordrer det internationale samfund til at fortsætte med at lægge diplomatisk pres på regeringen i Myanmar, sikre sikkerheden og værdigheden for rohingya-flygtningene, sætte en stopper for og forebygge yderligere vold mod dem samt til at sørge for, at de kan vende sikkert tilbage til delstaten Rakhine;
7. anser hjemsendelsesaftalen af 23. november 2017 mellem regeringerne i Bangladesh og Myanmar for at være en positiv udvikling og håber, at den vil føre til, at hver eneste rohingya, som er vendt tilbage til delstaten Rakhine i Myanmar, reintegreres og tilbagegives sine fulde borgerrettigheder;
8. støtter kravet fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid bin Ra'ad, om at anerkende de seneste angreb på og diskriminationen imod rohingyaerne i Myanmar for at være etnisk udrensning;
9. glæder sig over Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters øgede støtte til bistandsindsatsen i Bangladesh og Myanmar som reaktion på rohingya-krisen; glæder sig endvidere over de forpligtelser, som det internationale samfund påtog sig på donorkonferencen, der blev afholdt i Genève den 23. oktober 2017 som reaktion på krisen;
10. opfordrer EU til at gå i spidsen for den internationale indsats ved hjælp af et mellemstatsligt topmøde; foreslår, at dette topmøde gennemgår fremskridtene med hensyn til rohingya-hjemvendelsesprocessen og tilbagegivelsen af borgerrettigheder, og at det indleder proceduren for en uafhængig efterforskning af forbrydelser mod menneskeheden, koordinerer fremtidige investeringer både i Bangladesh og Myanmar, som vil bidrage til at genopbygge hele regionen og ikke kun livet for rohingyaere i flygtningelejre, samt fremmer og tilskynder til reformer med særlig vægt på retsstatsprincippet, god demokratisk praksis og et uafhængigt og upartisk retsvæsen;
11. opfordrer næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant til at samarbejde med medlemsstaterne om at fremme en regeringskonference på højt niveau med henblik på at tilvejebringe langsigtede løsninger til støtte for rohingya-folket, herunder på områder som infrastruktur og samfundsmæssig sanering, borgerrettigheder, adgang til sundhedspleje og uddannelse samt til hygiejneforanstaltninger og rent vand;
12. opfordrer til hurtig, vedvarende og uhindret levering af humanitær bistand til de mest trængende i samarbejde med internationale hjælpeorganisationer og FN;
13. opfordrer til international mægling i forbindelse med den politiske dialog mellem Myanmars regering og lederne af rohingya-samfundet i overensstemmelse med konklusionerne fra FN's Menneskerettighedsråds resolution fra marts 2017;
14. insisterer på, at samtlige henstillinger i den endelige rapport fra august 2017 fra det rådgivende udvalg om delstaten Rakhine vedtages fuldt ud med henblik på forebyggelse af yderligere vold, opretholdelse af fred og fremme af forsoning;
15. insisterer på, at regeringen i Myanmar fortsætter sit samarbejde med De Forenede Nationer, herunder med FN's særlige rapportør, Yanghee Lee, og den uafhængige undersøgelsesmission om Myanmar;
16. opfordrer til en styrkelse af menneskerettighedsdialogen mellem Myanmar og EU med henblik på specifikt at drøfte spørgsmål vedrørende rohingya-befolkningen;
17. opfordrer regeringen i Myanmar til omgående at fjerne alle landminer langs grænsen til Bangladesh og til at samarbejde fuldt ud med FN's observatører og internationale observatører under denne proces; understreger behovet for, at det internationale samfund tilbyder teknisk og finansiel bistand, hvis det skønnes nødvendigt, således at denne opgave kan udføres på en rettidig og effektiv måde;
18. anerkender og glæder sig over indsatsen fra regeringen og befolkningen i Bangladesh i kølvandet på denne humanitære katastrofe med henblik på at yde beskyttelse til hundredetusindvis af rohingya-flygtninge og opfordrer kraftigt myndighederne i Bangladesh og i de øvrige nabolande til at respektere nonrefoulementprincippet;
19. opfordrer indtrængende Myanmars regering og navnlig statsrådgiveren Aung San Suu Kyi til utvetydigt at fordømme al tilskyndelse til racebaseret eller religiøst had og til at bekæmpe social diskrimination af og fjendtligheder mod rohingya-mindretallet; opfordrer endvidere indtrængende Myanmars regering til at opretholde den universelle ret til religions- og trosfrihed; minder statsrådgiveren om, at hun skal insistere på gennemførelse af henstillingerne i den endelige rapport fra det rådgivende udvalg om delstaten Rakhine, som blev udarbejdet efter hendes eget ønske; beklager den kraftige forværring af situationen siden erklæringen af 18. maj 2015 fra talspersonen for Aung San Suu Kyis parti om, at regeringen i Myanmar bør give rohingya-mindretallet statsborgerskab;
20. støtter bestræbelserne på at forstærke en politisk proces baseret på gennemførelsen af Kofi Annans anbefalinger; opfordrer FN's Sikkerhedsråd og Generalforsamling til at vedtage effektive diplomatiske og politiske foranstaltninger for at sikre, at Myanmars regering overholder sine forpligtelser over for rohingya-mindretallet, navnlig ved at beskytte dem imod overgreb og sikre dem uhindret adgang til støtte;
21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Myanmars regering og parlament, Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, EU-medlemsstaternes regeringer og parlamenter, ASEAN's generalsekretær, ASEAN's Mellemstatslige Menneskerettighedskommission, FN's særlige rapportør for menneskerettighedssituationen i Myanmar, FN's højkommissær for flygtninge og FN's Menneskerettighedsråd.
- [1] Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0316.
- [2] Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0506.
- [3] Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0089.
- [4] Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0247.