Procedure : 2018/2527(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0084/2018

Indgivne tekster :

B8-0084/2018

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 08/02/2018 - 12.10
CRE 08/02/2018 - 12.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0040

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 343kWORD 55k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0082/2018
5.2.2018
PE614.393v01-00
 
B8-0084/2018

på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2


om den aktuelle menneskerettighedssituation i Tyrkiet (2018/2527(RSP))


Bodil Valero, Rebecca Harms, Jordi Solé, Barbara Lochbihler, Ska Keller, Igor Šoltes, Josep-Maria Terricabras for Verts/ALE-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om den aktuelle menneskerettighedssituation i Tyrkiet (2018/2527(RSP))  
B8‑0084/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, særlig beslutning af 24. november 2016 om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet(1), af 27. oktober 2016 om situationen for journalister i Tyrkiet(2) og af 14. april 2016 om 2015-rapporten om Tyrkiet(3),

–  der henviser til de fælles erklæringer fra næstformand/den højtstående repræsentant Federica Mogherini og kommissær Johannes Hahn, navnlig erklæringen af 2. februar 2018 om annullationen af retsafgørelsen om løsladelse af lederen af Amnesty International i Tyrkiet, Taner Kılıҫ, og tilbageholdelsen af medlemmerne af den tyrkiske lægeforenings hovedbestyrelse og erklæringen af 13. marts 2017 om Venedigkommissionens udtalelse om ændringerne af Tyrkiets forfatning og de seneste begivenheder,

–  der henviser til den syvende årsrapport om Tyrkiet, som Kommissionen offentliggjorde den 6. september 2017,

–  der henviser til FN's Højkommissariat for Menneskerettigheders rapport af 10. marts 2017 om menneskerettighedssituationen i det sydøstlige Tyrkiet,

–  der henviser til EU's forhandlingsramme for Tyrkiet af 3. oktober 2005,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. juli 2016 om Tyrkiet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II)(4),

–  der henviser til, at retten til ytringsfrihed er nedfældet i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Tyrkiet er part i,

–  der henviser til memorandaene fra Europarådets menneskerettighedskommissær,

–  der henviser til erklæringen af 26. juli 2016 fra Europarådets menneskerettighedskommissær om de foranstaltninger, der er truffet under undtagelsestilstanden i Tyrkiet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at situationen i Tyrkiet med hensyn til demokrati og retsstatsprincipper er blevet forværret dramatisk siden det mislykkede kupforsøg i juli 2016 og erklæringen af undtagelsestilstanden, der forbyder offentlige forsamlinger og gør det muligt for præsidenten at regere ved hjælp af dekreter;

B.  der henviser til, at man fortsat oplever chikane fra politiets og domstolenes side, vilkårlig tilbageholdelse, rejseforbud og mange andre restriktive foranstaltninger rettet mod personer, der mistænkes for at tilhøre den såkaldte Hizmet/Gülen-bevægelse (embedsmænd og militært personale, akademikere og lærere, forretningsfolk og almindelige borgere) eller for at støtte kurdiske bevægelser, og stemmer og aktivister fra civilsamfundsorganisationer, der er kritiske over for den siddende regering (journalister, advokater, akademikere, forfattere, kunstnere og repræsentanter for NGO'er);

C.  der henviser til, at over 6 mio. borgere siden 2016 har været genstand for retslig eller politimæssig efterforskning alene baseret på mistanke, ofte som følge af bemærkninger eller deling af opslag på de sociale medier; der henviser til, at over 107 000 mennesker er blevet afskediget fra deres job uden en ordentlig procedure, og at der et år efter oprettelsen af et klagenævn på syv personer er blevet behandlet mindre end 100 klager, som næsten alle er blevet afvist;

D.  der henviser til, at straffedomstolene i Istanbul den 12. januar 2018 besluttede fortsat at tilbageholde to fængslede journalister, Mehmet Altan og Şahin Alpay, blot få timer efter, at forfatningsdomstolen havde fastslået, at deres rettigheder var blevet tilsidesat under varetægtsfængslingen, og bestemt, at de skulle løslades, hvilket beviser, at domstolenes uafhængighed i Tyrkiet er truet;

E.  der henviser til, at Tyrkiet har givet ordrer til at blokere eller lukke websteder, der opfattes som kritiske; der henviser til, at snesevis af medieforetagender er blevet lukket, tusindvis af journalister og mediefolk har mistet deres job, og mange flere har fået deres aktiver beslaglagt og/eller fået forbud mod at forlade landet; der henviser til, at over 300 journalister og mediefolk ifølge Journalister uden Grænser sidder bag tremmer, "hvilket gør Tyrkiet til verdens største fængsel for mediefolk"; der henviser til, at udenlandske journalister ikke er blevet skånet, som det fremgår af eksemplet med den tyske journalist Deniz Yücel fra Die Welt, som har tilbragt næsten et år i fængsel, uden at der er rejst tiltale; der henviser til, at der nærmest ikke længere findes uafhængig nyhedsformidling og uafhængige medier i Tyrkiet;

F.  der henviser til, at den kurdiske Sakharov-prismodtager Leyla Zana den 11. januar 2018 blev frataget sin status som parlamentsmedlem ved en afstemning i det tyrkiske parlament; der henviser til, at fem andre medlemmer fra Folkets Demokratiske Parti (HDP) tidligere var blevet frataget deres mandater; der henviser til, at den parlamentariske immunitet for 55 ud af 59 parlamentsmedlemmer fra HDP i maj 2016 blev ophævet, så de kunne retsforfølges, sammen med immuniteten for andre parlamentsmedlemmer fra oppositionen - næsten en tredjedel af Tyrkiets nationalforsamling;

G.  der henviser til, at HDP-medformand Selahattin Demirtaş, som allerede havde været tilbageholdt i over et år sammen med den anden medformand Figen Yüksekdağ, den 8. december 2017 ikke fik lov til at give møde i retten af sikkerhedsårsager, og at dommeren besluttede, at han fortsat skulle tilbageholdes indtil det næste retsmøde den 14. februar 2018;

H.  der henviser til, at hundredvis af kurdiske politikere i det sydøstlige Tyrkiet, herunder borgmestre og lokale partiledere, siden juli 2016 er blevet arresteret og/eller fjernet fra deres hverv og erstattet af folk udpeget af indenrigsministeriet;

I.  der henviser til, at over 300 tyrkiske statsborgere er blevet tilbageholdt på grund af opslag på de sociale medier, der kritiserer det tyrkiske militære fremstød mod kurderne i Syrien; der henviser til, at Tyrkiets angreb på Afrin og den syriske regerings offensiv i Idlib får hundredtusindvis af internt fordrevne syriske borgere til at flygte mod den tyrkiske grænse, hvilket traumatiser dem yderligere;

J.  der henviser til, at mere end 300 NGO'er og civilsamfundsorganisationer er blevet lukket i Tyrkiet, herunder den førende NGO for børns rettigheder Gündem Çocuk, kvinderettigheds-NGO'er og NGO'er, der yder bistand til internt fordrevne og flygtninge, og at mange medlemmer bliver anholdt, såsom fredsaktivisten Osman Kavala, der stiftede "International Peace and Reconciliation Initiative", og advokaterne Selçuk Kozağaçlı og Engin Gökoğlu fra "People's Law Office", en anerkendt organisation, der repræsenterer ofre for politisk vold og andre menneskerettighedskrænkelser udført af statslige embedsmænd; der henviser til, at Engin Gökoğlu også er advokat for de to kendte lærere Nuriye Gülmen og Semih Özakça, som har sultestrejket i næsten et år for at protestere mod deres afskedigelse, og hvis helbred har lidt uoprettelig skade; der henviser til, at en domstol i Istanbul den 22. november 2017 også besluttede at forlænge varetægtsfængslingen af Taner Kılıç, formand for Amnesty International i Tyrkiet, sammen med en række andre menneskerettighedsforkæmpere;

K.  der henviser til, at Europarådets Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf i august 2016 besøgte nogle tilbageholdelsesfaciliteter i Tyrkiet og aflagde rapport om resultaterne til de tyrkiske myndigheder i november 2016; der henviser til, at den tyrkiske regering imidlertid til dato ikke har offentliggjort denne rapport eller nogen oplysninger om antallet af klager eller undersøgelser af beskyldninger om tortur eller mishandling;

L.  der henviser til, at der den dag i dag stadig er talrige ubesvarede spørgsmål vedrørende det nøjagtige hændelsesforløb den 15. juli 2016, og at der i de mange tusinde sager med tyrkiske borgere, der er genstand for efterforskning, ikke er blevet fremlagt nogen beviser for en forbindelse til det mislykkede kupforsøg;

M.  der henviser til, at indførelse af en undtagelsestilstand i et begrænset tidsrum efter et statskupforsøg kan være berettiget for at sikre de demokratiske institutioner, genskabe stabilitet og sikkerhed i landet og retsforfølge kupmagerne; der henviser til, at de restriktioner, der er indført i Tyrkiet, imidlertid rækker langt ud over de tilladte i henhold til international menneskerettighedslovgivning og udgør et åbenlyst misbrug af lovgivningen om undtagelsestilstand;

1.  udtrykker dyb bekymring over den fortsatte forværring af situationen med hensyn til grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet i Tyrkiet; fordømmer brugen af vilkårlig tilbageholdelse og retslig og administrativ chikane til at retsforfølge titusindvis af tyrkiske borgere, der opfattes som kritiske over for Erdoğan-regeringen og beskyldes for at have forbindelser til Hizmet/Gülen-bevægelsen, som den tyrkiske regering holder ansvarlig for kupforsøget, eller til kurdiske politiske grupper, hvilket summarisk klassificeres som udførelse af "terrorvirksomhed";

2.  ser stadig flere tegn på, at magtdelingen i Tyrkiet ikke længere eksisterer;

3.  beklager dybt, at det tyrkiske parlament den 18. januar 2018 forlængede undtagelsestilstanden for sjette gang, og opfordrer til, at den bliver ophævet;

4.  kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle personer, der bliver vilkårligt tilbageholdt og beskyldt for terroraktiviteter, uden at der er troværdige beviser for kriminelle handlinger; er særlig forfærdet over den fornyede anholdelse af Amnesty International-formanden Taner Kılıҫ den 1. februar 2018, som blev anordnet af den samme domstol, som havde anordnet hans prøveløsladelse dagen før – efter at en anden domstol havde ændret afgørelsen – og således viser, i hvor høj grad det tyrkiske retssystem ikke længere fungerer;

5.  minder Tyrkiet om, at der for EU-kandidatlandene bør gælde de samme grundlæggende normer som for medlemsstaterne, navnlig overholdelse af retsstatsprincippet og menneskerettighederne, herunder retten til en retfærdig rettergang, og opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at vende tilbage til princippet om "uskyldsformodningen"; minder ligeledes om princippet om forbud mod forskelsbehandling af mindretal, navnlig kurderne og romaerne, som har samme ret til at udtrykke deres kultur og få adgang til social velfærd;

6.  fordømmer den nylige beslutning om at fratage Leyla Zana hendes status som parlamentsmedlem og tidligere lignende beslutninger angående HDP-parlamentsmedlemmer og opfordrer til, at de omgående bliver genindsat; udtrykker sin solidaritet med de lovligt valgte parlamentarikere, der bliver tilbageholdt og intimideret, og kræver, at deres mandat og deres ret til et ordentligt forsvar ved domstolene bliver respekteret, og at de bliver løsladt;

7.  kritiserer den vilkårlige udskiftning af lokale folkevalgte repræsentanter, som yderligere undergraver Tyrkiets demokratiske struktur;

8.  udtrykker sin alvorlige bekymring over og fordømmelse af Tyrkiets intervention i Afrin, Syrien, der havde været forskånet for den voldelige konflikt indtil da og havde givet husly til hundredtusindvis af internt fordrevne personer fra andre områder i Syrien; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at standse offensiven;

9.  udtrykker sin medfølelse med de over 100 000 embedsmænd, der er blevet bortvist fra offentlig tjeneste, bemærker, at de eksisterende klagemekanismer i Tyrkiet ikke udgør en effektiv national klagemulighed, og forventer, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil tage stilling til dette spørgsmål i nær fremtid;

10.  beklager de nylige forbud mod arrangementer organiseret af LGBTI-organisationer og fordømmer navnlig det generelle forbud mod alle LGBTI-arrangementer i Ankara; fordømmer politiets og domstolenes chikane, retsforfølgning og vilkårlige tilbageholdelse af LGBTI-aktivister; er derfor dybt foruroliget over Diren Coşkuns sultestrejke og opfordrer de kompetente institutioner til at sikre hendes sundhed og velbefindende; fordømmer på det kraftigste den nylige tilbageholdelse af Ali Erol, medstifter af Kaos GL, m.fl.; fremhæver, at dette er i strid med retten til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, som nedfældet i artikel 26, 33 og 34 i den tyrkiske forfatning og artikel 19 og 21 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; opfordrer de tyrkiske myndigheder til straks at ophæve forbuddet og genetablere retten til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed; insisterer på, at alle, der er involveret i hadforbrydelser, som f.eks. hadmord på transkvinder, skal drages til ansvar for deres forbrydelser og modtage en passende straf i overensstemmelse med loven;

11.  opfordrer den tyrkiske regering til at offentliggøre rapporten fra november 2016 fra Europarådets Komité for Forebyggelse af Tortur;

12.  opfordrer EU-delegationen i Ankara til sammen med medlemsstaternes ambassader at gå forrest med at yde koordinerende støtte og, om nødvendigt, give offentlig opbakning til tyrkiske statsborgere, der bliver tilbageholdt i henhold til lovgivningen om undtagelsestilstand uden bevis på lovovertrædelser, navnlig menneskerettighedsforkæmpere, parlamentsmedlemmer og journalister, men også personer, der bliver beskyldt for at have været direkte involveret i kupforsøget, ved at overvåge og observere retssager, anmode om tilladelse til fængselsbesøg og fremsætte erklæringer rettet til de tyrkiske myndigheder på alle niveauer;

13.  opfordrer til, at Tyrkiets nationalforsamlings deltagelse i EU's parlamentariske støtteaktiviteter bliver lagt på is, så længe immuniteten for så godt som alle parlamentsmedlemmer fra oppositionspartiet HDP er ophævet, og den deraf følgende retsforfølgning af dem fortsætter;

14.  mener, at moderniseringen af toldunionen mellem EU og Tyrkiet vil stå over for uoverstigelige vanskeligheder, så længe retsstatsprincippet og domstolenes uafhængighed og upartiskhed i Tyrkiet er truet;

15.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at tage hensyn til udviklingstendenserne i Tyrkiet i forbindelse med revisionen af IPA-midlerne og vurdere de konkrete løsninger på, hvordan støtten til det tyrkiske civilsamfund kan forbedres; understreger, at ingen midler bør gå til projekter, der forvaltes af de tyrkiske ministerier, der er direkte involveret i eller ansvarlige for afviklingen af retsstaten, såsom justitsministeriet;

16.  gentager sin opfordring til, at tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet formelt indstilles, hvis de forfatningsmæssige reformer, som regeringen har foreslået, og som er godkendt ved en folkeafstemning, gennemføres uændret, eftersom den nye forfatning ikke er i overensstemmelse med Københavnskriterierne, og det således ville være underforstået, at de tyrkiske lovgivere ikke længere sigter mod integration i Den Europæiske Union;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Tyrkiets regering og parlament.

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0450.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0423.

(3)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0133.

(4)

EUT L 77 af 15.3.2014, s. 11.

Seneste opdatering: 7. februar 2018Juridisk meddelelse