Procedure : 2017/3016(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0183/2018

Indgivne tekster :

B8-0183/2018

Forhandlinger :

PV 16/04/2018 - 23
CRE 16/04/2018 - 23

Afstemninger :

PV 17/04/2018 - 6.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0102

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 282kWORD 59k
11.4.2018
PE618.412v01-00
 
B8-0183/2018

på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8‑0010/2018

jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5


om styrkelse af kvinders og pigers position inden for den digitale sektor (2017/3016(RSP))


Agnieszka Kozłowska-Rajewicz for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

Europa-Parlamentets beslutning om styrkelse af kvinders og pigers position inden for den digitale sektor (2017/3016(RSP))  
B8‑0183/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet, som blev vedtaget på den fjerde verdenskonference om kvinder i september 1995, herunder især området "Kvinder og medier",

–  der henviser til slutdokument af 16. december 2015 fra mødet på højt plan i FN's Generalforsamling om den overordnede revision af gennemførelsen af resultaterne fra verdenstopmødet om informationssamfundet,

–  der henviser til Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 med titlen "En strategi for et digitalt indre marked i EU" (COM(2015)0192) og midtvejsevalueringen af dens gennemførelse med titlen "Et forbundet digitalt indre marked for alle" (COM(2017)0228),

–  der henviser til søjle II i Kommissionens strategi for et digitalt indre marked, som er rettet mod at skabe de rette betingelser og lige vilkår og klima for, at der kan udvikles digitale netværk og innovative tjenester, og søjle III, som støtter et inklusivt digitalt samfund, hvor borgerne besidder de rette færdigheder til at kunne gribe de muligheder, som internettet tilvejebringer, og styrke deres muligheder for at komme i beskæftigelse,

–  der henviser til 2020-rammen på uddannelsesområdet,

–  der henviser til Kommissionens undersøgelse om IKT for erhvervslivet: digitale færdigheder på arbejdspladsen og Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 med titlen "En ny dagsorden for færdigheder i Europa: En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen (COM(2016)0381),

–  der henviser til den indgående analyse med titlen "Empowering women on the Internet", som blev offentliggjort af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker i oktober 2015(1),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 1. oktober 2013 med titlen "Women active in the ICT sector",

–  der henviser til den undersøgelse, som Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) offentliggjorde den 26. januar 2017, med titlen "Gender and Digital Agenda",

–  der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 med henstillinger til Kommissionen om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi(2),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2013 om afskaffelse af kønsstereotyper i EU(3),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om den digitale dagsorden for vækst, mobilitet og beskæftigelse: tid til at skifte til et højere gear og navnlig den store koalition for digitale færdigheder og job(4),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(5),

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position i den digitale tidsalder(6),

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om styrkelse af kvinders og pigers position inden for den digitale sektor (O-000004/2018 – B8‑0010/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at digitaliseringen har revolutioneret og grundlæggende ændret den måde, hvorpå folk indhenter og formidler oplysninger, kommunikerer, indgår i sociale sammenhænge, studerer og arbejder, har skabt nye muligheder for at deltage i offentlige og politiske diskussioner, uddannelse og arbejdsmarkedet og har åbnet nye perspektiver for at leve et uafhængigt liv samt har et kolossalt økonomisk potentiale for EU og resten af verden; der henviser til, at digitaliseringen ikke blot påvirker markeder, men ligeledes samfundet som helhed;

B.  der henviser til, at informationssamfundet, som er drevet af informations- og kommunikationsteknologier (IKT'er), indebærer store muligheder for at generere og fordele velstand og viden;

C.  der henviser til, at kvinder som demografisk gruppe over hele verden er mindre tilbøjelige til at være online end mænd; der henviser til, at 68 % af alle mænd og 62 % af alle kvinder anvender computere og internettet regelmæssigt; der henviser til, at 54 % af alle mænd og 48 % af alle kvinder bruger internettet på mobile enheder; der henviser til, at 33 % af alle mænd selv installerer software på deres enheder, mens dette gælder for 18 % af alle kvinder; der henviser til, at 41 % af alle mænd gør brug af onlineradio og -fjernsynsprogrammer, mens dette gælder for 35 % af alle kvinder; der henviser til, at 47 % af alle mænd gør brug af netbank, mens dette gælder for 35 % af alle kvinder; der henviser til, at 22 % af alle mænd sælger varer på internettet, mens dette kun gælder for 17 % af alle kvinder; der henviser til, at 20 % af alle mænd køber varer på internettet, mens dette gælder for 13 % af alle kvinder;

D.  der henviser til, at digitale modeller for kommunikation har bidraget til skabelsen af betingelser, som medvirker til en øget udbredelse af hadefulde ytringer og trusler mod kvinder, og at 18 % af alle kvinder i Europa har været udsat for en eller anden form for chikane på internettet siden teenagealderen; der henviser til, at antallet af trusler mod kvinder, herunder dødstrusler, er steget; der henviser til, at den sociale bevidsthed om digitale former for vold fortsat ikke er tilstrækkelig; der henviser til, at den retlige ramme endnu ikke tager fuldt ud højde for forskellige former for internetbaseret vold;

E.  der henviser til, at kun 2 % af alle kvinder på arbejdsmarkedet er beskæftiget inden for tekniske, faglige og videnskabelige fag i forhold til 5 % af alle mænd; der henviser til, at kun 9 % af udviklerne i Europa og kun 19 % af cheferne i IKT- og kommunikationssektoren er kvinder (sammenlignet med 45 % i andre servicesektorer), og at kvinder blot udgør 19 % af iværksætterne i disse sektorer (sammenlignet med 54 % i andre servicesektorer);

F.  der henviser til, at der er en betydelig kønsbetinget skævhed i adgangen til erhvervs- og uddannelsesmæssige muligheder i forhold til informations- og kommunikationsteknologi og computerfærdigheder;

G.  der henviser til, at sexisme og kønsstereotyper udgør en alvorlig hindring for ligestilling mellem kvinder og mænd og uddyber den kønsbestemte forskel i den digitale sektor yderligere, hvilket gør det vanskeligt for kvinder at udvikle deres potentiale som brugere, innovatorer og skabere fuldt ud;

H.  der henviser til, at stadig flere job, ikke blot inden for IKT-sektoren, kræver en vis grad af e-færdigheder og digital kunnen, og denne tendens vil sandsynligvis blive forstærket i fremtiden, idet der bliver behov for en bredere vifte af digitale færdigheder inden for de fleste erhverv og ledige stillinger;

I.  der henviser til, at forbedringer af digitale færdigheder og IT-kunnen udgør en enestående mulighed for at skabe bedre balance mellem arbejde og privatliv ved at øge adgangen til uddannelse og lette integrationen på arbejdsmarkedet af ikke blot kvinder og piger, men også af personer med særlige behov, f.eks. personer med handicap, og indbyggere i landdistrikter og fjerntliggende områder, som ligger langt fra bycentrene; der henviser til, at digitaliseringen af arbejdspladsen kan give visse udfordringer, der skal håndteres; der henviser til, at antallet af kvinder i IKT-sektoren, som er en af de højeste betalende sektorer, kan bidrage til kvinders økonomiske selvstændighed og uafhængighed og føre til en reduktion af den samlede lønforskel mellem mænd og kvinder og en større økonomisk uafhængighed for kvinder; der henviser til, at kun ca. 16 % af de næsten otte millioner personer, der arbejder i IKT-sektoren i Europa, er kvinder;

J.  der henviser til, at digitalisering åbner nye muligheder for iværksætteri for kvinder, herunder mindre digitalt iværksætteri, som i mange tilfælde ikke kræver betydelig startkapital, og virksomheder, der drives inden for rammerne af den sociale økonomi, som styrker den sociale inklusion; der henviser til, at der er et behov for at støtte digitalt iværksætteri blandt kvinder, da det er et af de hurtigst voksende og mest succesrige sektorer i økonomien og rummer utallige muligheder for innovation og vækst, og at kvinder kun udgør 19 % af iværksætterne på dette område;

K.  der henviser til, at flere kvinder i IKT-sektoren ville være en saltvandsindsprøjtning for et marked, hvor der er udsigt til mangel på arbejdskraft, og hvor det ville betyde en gevinst på omkring 9 mia. EUR for EU's BNP på årsbasis, hvis kvinder var repræsenteret i samme omfang som mænd; der henviser til, at kvinder fortsat er stærkt underrepræsenterede på IKT-studieretninger, hvor de kun udgør omkring 20 % af alle kandidater på området, og at kun 3 % af alle kvinder med en universitetsgrad har en grad i IKT; der henviser til, at kvinder møder mange vanskeligheder med hensyn til at komme ind i og forblive i IKT-sektoren; der henviser til, at det mandsdominerede arbejdsmiljø – kvinder udgør kun 30 % af arbejdsstyrken – medvirker til tendensen til, at mange kvinder forlader IKT-sektoren inden for nogle få år efter, de har afsluttet deres universitetsuddannelse; der henviser til, at kvinders deltagelse på det digitale arbejdsmarked falder med alderen; der henviser til, at kvinder under 30 år med en grad i IKT udgør 20 % af IKT-sektoren i forhold til 15,4 % af kvinder mellem 31 og 45 år og 9 % af kvinder over 45 år;

L.  der henviser til, at det i undersøgelsen med titlen "Women active in the ICT sector" anslås, at der vil være 900 000 ubesatte stillinger i IKT-sektoren i Europa i 2020; der henviser til, at IKT-sektoren vokser hurtigt og skaber omkring 120 000 nye arbejdspladser hvert år;

M.  der henviser til, at IKT-sektoren er kendetegnet ved en særlig høj grad af vertikal og horisontal opdeling og ved en kløft mellem kvindernes uddannelsesniveau og deres position i IKT-sektoren; der henviser til, at under 20 % af alle IKT-iværksættere er kvinder; der henviser til, at de fleste (54 %) af de beskæftigede kvinder i IKT-sektoren er ansat i dårligere lønnede og lavere kvalificerede stillinger, og at kun et lille mindretal blandt dem (8 %) er ansat i højt kvalificerede stillinger som softwareingeniører; der henviser til, at kvinder også er underrepræsenterede i beslutningsprocessen inden for denne sektor, idet kun 19,2 % af IKT-sektorens arbejdstagere har kvindelige chefer, mens det er tilfældet for 45,2 % af arbejdstagerne i andre sektorer;

N.  der henviser til, at kvinder på 55 år eller derover er i særlig stor fare for ledighed og inaktivitet på arbejdsmarkedet, og at den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for kvinder i alderen 55-64 år i EU kun er på 49 % i 2016, hvor den for mænd er på 62 %; der henviser til, at en ringe grad af IT-kunnen og e-færdigheder forstærker denne fare yderligere; der henviser til, at forbedringer af og investeringer i de digitale kompetencer hos kvinder på 55 år og derover ville betyde en kraftig forbedring af deres beskæftigelsesmuligheder og give dem en vis grad af beskyttelse mod udelukkelse fra arbejdsmarkedet;

O.  der henviser til, at Eurostat-data fra 2014 viser, at flere kvinder (42,3 %) end mænd (33,6 %) fortsætter på videregående uddannelser, men at der er flere kvinder inden for humaniora end videnskabelige områder; der henviser til, at kun 9,6 % af de kvindelige studerende på videregående uddannelser tager en IKT-relateret uddannelse i forhold til 30,6 % af mændene; der henviser til, at kvinder fortsat er kraftigt underrepræsenterede i initiativer som EU Code Week (programmeringsuge), IKT for bedre uddannelse, Startup Europe Leaders Club og det storstilede samarbejde om digitale job, som sigter mod at fremme e-uddannelse og e-færdigheder yderligere;

P.  der henviser til, at den lave deltagelse af kvinder og piger i IKT-relaterede uddannelser og senere deres lave andel i IKT-job er et resultat af et komplekst samspil af kønsstereotyper, der starter tidligt i livet og uddannelsen og fortsætter ind i arbejdslivet;

1.  opfordrer Kommissionen til at udnytte og bedre målrette den digitale dagsorden og strategien for et digitalt indre marked med henblik på at håndtere den alvorlige kønsrelaterede kløft i IKT-sektoren og fremme kvinders fulde integration i sektoren, især med hensyn til job i den tekniske branche og i telekommunikationsbranchen, og til at fremme uddannelse af kvinder og piger i IKT og andre områder inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM);

2.  glæder sig over de foranstaltninger til støtte for kvinders integration og deltagelse i informationssamfundet, som indgår i den strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019; opfordrer Kommissionen til at gennemføre de foranstaltninger, der sigter mod at reducere kønsbestemte løn-, indtjenings- og pensionsforskelle, og dermed bekæmpe fattigdom blandt kvinder og til at belønne fremme af beskæftigelsen af kvinder i IKT-sektoren, bekæmpelse af kønsstereotyper og fremme af ligestilling på alle uddannelsesniveauer og inden for alle typer uddannelse, herunder i forbindelse med kønsbestemte studievalg og karrierer, i overensstemmelse med de prioriteringer, der er fastsat i 2020-rammen på uddannelsesområdet;

3.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde i en ånd af åbent samarbejde inden for 2020-strategirammen på uddannelsesområdet for at finde løsninger og udveksle bedste praksis vedrørende digital uddannelse i en tidlig alder, herunder e-færdigheder og kodning, der er inkluderende for piger, og på de senere uddannelsesstadier vedrørende programmer, der tager sigte på at øge andelen af kvinder, som beslutter at læse STEM-fag og dimitterer med STEM-grader, da dette vil gøre det muligt for kvinder at få fuldstændig adgang til elektroniske tjenester på lige fod med mænd og udnytte de beskæftigelsesmuligheder for ingeniører og IT-specialister, der er blevet forudsagt;

4.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at udvikle, støtte og gennemføre de initiativer, som FN og dets organer har taget, navnlig inden for rammerne af Beijingerklæringen og ‑handlingsprogrammet og verdenstopmøderne om informationssamfundet (WSIS), bl.a. i forbindelse med undervisningsplaner, med henblik på at kæmpe for en styrkelse af kvinders position i den digitale tidsalder på EU-plan og på verdensplan;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre noget ved problemet med kønsforskelle inden for IKT-sektoren ved at understrege de forretningsmæssige fordele ved diversitet og ved at skabe flere og stærkere incitamenter for både virksomheder og kvinder, f.eks. ved at tilbyde rollemodeller, mentorordninger og karrieremuligheder, med henblik på at øge kvinders synlighed; opfordrer medlemsstaterne til at støtte og træffe foranstaltninger om bl.a. udvikling af onlineindhold, der fremmer ligestilling mellem kønnene, fremme af adgang til og anvendelse af IKT som værktøjer mod kønsdiskriminering på områder såsom kønsbestemt vold og opnåelse af balance mellem arbejde og privatliv;

6.  glæder sig over EU's handlingsplan 2017-2019 om bekæmpelse af kønsbestemte lønforskelle (COM(2017)0678); fremhæver behovet for at styrke overholdelsen af det princip om lige løn for lige arbejde for kvinder og mænd, som er forankret i TEU, og opfordrer Kommissionen til at gennemføre de initiativer, der indgår i foranstaltning II i planen, og som sigter efter at tiltrække flere kvinder til STEM-fag, hvilket ifølge EIGE kunne føre til, at de kønsbestemte lønforskelle senest i 2050 ville forsvinde som følge af den højere produktivitet inden for STEM-job;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stille midler til rådighed og forbedre adgangen til eksisterende midler med henblik på at fremme og støtte kvindelige iværksættere, navnlig inden for rammerne af den digitale omstilling af industrien, og sikre, at alle virksomheder, uanset størrelse, den sektor, de opererer i, eller deres beliggenhed i Europa, kan drage nytte af digitale innovationer; understreger i denne forbindelse, at digitale innovationsknudepunkter, som er afgørende for at fremme den digitale omstilling, bør sætte særligt fokus på kvindelige iværksættere og nystartede virksomheder, der er ejet af kvinder; opfordrer Kommissionen til fuldt og helt at løse problemet med den kønsbestemte forskel inden for digitaliseringsprocessen;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte livslang læring, faglig uddannelse og ordninger, der hjælper med en bedre tilpasning eller en potentiel ændring af karriereforløbet i overensstemmelse med den voksende efterspørgsel efter e-færdigheder i mange forskellige sektorer, med særligt fokus på kvinder på 55 og derover, navnlig dem med omsorgsansvar, og kvinder, der har taget en pause fra deres karriere eller vender tilbage til arbejdspladsen, for at sikre, at de ikke sakker bagud i den stadig hurtigere overgang til digitalisering og for at sikre dem mod udelukkelse fra arbejdsmarkedet;

9.  understreger effektiviteten af at bruge internettet til kampagner, fora og øget synliggørelse af kvindelige rollemodeller, hvilket fremskynder ligestilling mellem kønnene; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme kvindenetværk på internettet, eftersom de indebærer en bottom-up-tilgang til styrkelse af kvinders indflydelse og status;

10.  opfordrer Kommissionen til at fremme etableringen af netværk blandt civilsamfundsorganisationer og mediernes faglige organisationer med henblik på at styrke kvinders mulighed for at deltage aktivt og til at anerkende deres særlige behov i mediesektoren;

11.  understreger den afgørende rolle, som civilsamfundet spiller i forvaltningen af internettet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indgå i en konstruktiv dialog med og støtte digitale civilsamfundsorganisationer;

12.  opfordrer alle myndigheder og civilsamfundsaktører til at støtte indførelse og gennemførelse af e-tjenester, e-færdigheder og digitale former for arbejde, der kan fremme balancen mellem arbejdsliv og privatliv i vores samfund, samtidig med at det sikres, at en dobbelt byrde på kvinder undgås; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at identificere digitaliseringens muligheder og udfordringer, også med hensyn til arbejdsvilkår, som f.eks. ustabile former for beskæftigelse og arbejdsrelaterede mentale sundhedsproblemer;

13.  understreger vigtigheden af at sikre integrering af kønsaspektet i uddannelsessektoren ved at fremme digitale færdigheder og kvinders og pigers deltagelse i IKT-uddannelse via integration af kodning og nye medier og teknologier i læseplaner på alle uddannelsesniveauer, i undervisning uden for uddannelsessystemet, inden for uformel og ikke-formel uddannelse og inden for alle typer af uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder også for undervisere, med henblik på at mindske og udrydde forskelle med hensyn til digitale færdigheder og opmuntre piger og unge kvinder til at gå i gang med karrierer inden for naturvidenskabelige fag og IKT; påpeger betydningen af en vedvarende dialog med arbejdsmarkedets parter for at overvinde kløften mellem kønnene på dette område;

14.  tilskynder medlemsstaterne til at indføre alderstilpasset IKT-uddannelse i de tidlige skoleår med særligt fokus på at inspirere piger til at udvikle en interesse i og talenter på det digitale område og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme STEM-uddannelse for piger fra en tidlig alder, eftersom piger flytter deres fokus væk fra disse områder tidligere i deres uddannelsesforløb på grund af kønsstereotyper vedrørende disse fag, mangel på rollemodeller og opdeling af aktiviteter og legetøj, hvilket resulterer i en underrepræsentation af kvinder inden for disse fag på universitetet, hvilket igen forplanter sig til arbejdspladserne;

15.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til, navnlig ved hjælp af informations- og oplysningskampagner, at fremme kvinders deltagelse i erhvervssektorer, som stereotypt anses for at være "mandefag", som det er tilfældet med digitaliseringen; understreger, at det er nødvendigt at iværksætte oplysningskampagner, uddannelseskampagner og kampagner for integration af ligestillingsaspektet for alle de aktører, der er involveret i digitaliseringspolitikken; understreger, at det er nødvendigt at støtte kvinders tilegnelse af e-færdigheder i sektorer, der ikke er IKT-intensive, men vil kræve digitale færdigheder og kompetencer i den nærmeste fremtid;

16.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne såvel som virksomhederne til at fremme ligestilling mellem kønnene inden for IKT ved at indsamle kønsopdelte data om brug af IKT, udvikling af mål, indikatorer og benchmarks med henblik på at følge fremskridt i kvinders adgang til IKT og fremme eksempler på bedste praksis blandt IKT-virksomheder; opfordrer EIGE til at indsamle data om, hvordan digitale tjenester kan anvendes bedre til fordel for kvinder og ligestilling mellem kønnene;

17.  understreger betydningen af at identificere de udfordringer, der er forbundet med brugen af IKT og internettet til at begå kriminelle handlinger, udsende trusler eller udøve chikane eller vold mod kvinder; opfordrer de politiske beslutningstagere til at gribe ordentligt ind over for disse problemer og til at sørge for, at der findes en ramme til at sikre, at de retshåndhævende myndigheder kan håndtere digitale lovovertrædelser på en effektiv måde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at piger beskyttes mod reklamer i det digitale miljø, der kan tilskynde dem til en adfærd, som kan skade deres helbred;

18.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at gennemføre kampagner med henblik på at øge kvinders bevidsthed om fordelene ved IKT og de risici, der er forbundet hermed, og til at give dem den nødvendige uddannelse og viden om, hvordan de kan beskytte sig selv på internettet;

19.  opfordrer EU's institutioner, agenturer og organer samt medlemsstaterne og deres retshåndhævende myndigheder til at samarbejde og tage konkrete skridt til at samordne deres indsats for at imødegå anvendelse af IKT til at begå forbrydelser med tilknytning til menneskehandel, cybermobning og cyberstalking, da de ofte er af grænseoverskridende art, og at samordning på EU-plan er afgørende for at retsforfølge disse forbrydelser; opfordrer medlemsstaterne til at revidere deres strafferetlige bestemmelser for at sikre, at nye former for digital vold er defineret og anerkendt;

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

 

(1)

Dybtgående analyse – "Empowering women on the Internet", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling C – Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, oktober 2015.

(2)

EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 75.

(3)

EUT C 36 af 29.1.2016, s. 18.

(4)

EUT C 93 af 9.3.2016, s. 120.

(5)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0351.

(6)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0204.

Seneste opdatering: 13. april 2018Juridisk meddelelse