Procedure : 2018/2600(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0238/2018

Indgivne tekster :

B8-0238/2018

Forhandlinger :

PV 31/05/2018 - 4
CRE 31/05/2018 - 4

Afstemninger :

PV 31/05/2018 - 7.12
CRE 31/05/2018 - 7.12
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0242

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 190kWORD 59k
25.5.2018
PE621.621v01-00
 
B8-0238/2018

på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8‑0022/2018

jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5


om svar på andragender om bekæmpelse af usikre ansættelsesforhold og misbrug af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter (2018/2600(RSP))


Cecilia Wikström, formand for Udvalget for Andragender
ÆNDRINGSFORSLAG

Europa-Parlaments beslutning om svar på andragender om bekæmpelse af usikre ansættelsesforhold og misbrug af tidsbegrænsede kontrakter (2018/2600(RSP))  
B8‑0238/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 153, stk. 1, litra a) og b), og artikel 352 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

  der henviser til artikel 4 og 30 i den europæiske socialpagt samt artikel 31 og 32 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union,

–  der henviser til foranstaltningerne til bekæmpelse af forskelsbehandling‑ og bekæmpelse af misbrug i Rådets direktiv 1997/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS -Bilag: Rammeaftale om deltidsarbejde (direktivet om deltidsarbejde)(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP‑-direktivet om tidsbegrænset ansættelse(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (arbejdstidsdirektivet)(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/38/EF af 6. maj 2009 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne (omarbejdning) (EØS-relevant tekst ) (direktivet om europæiske samarbejdsudvalg)(5),

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger og konvention nr. 175 om deltidsarbejde,

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om arbejdsvilkår og usikker ansættelse(6),

–  der henviser til undersøgelsen med titlen "Temporary contracts, precarious employment, employees’ fundamental rights and EU employment law" (Midlertidige kontrakter, usikre ansættelseskontrakter, arbejdstagernes grundlæggende rettigheder og EU's lovgivning på det arbejdsretlige område), som blev offentliggjort af Parlamentets Generaldirektorat for Unionens Interne Politikker i november 2017(7),

–  der henviser til de talrige andragender om overtrædelser af direktivet om tidsbegrænset ansættelse i den offentlige sektor(8), de usikre arbejdsvilkår for arbejdstagere på kontrakter uden et fast timeantal‑ i den private sektor(9), om fagforeningsrepræsentation og forskellene i de sociale sikringsordninger(10) og imødegåelse af den stigende anvendelse af midlertidige kontrakter(11),

–  der henviser til de nye forslag fra Kommissionen om en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed (COM(2018)0131) og om Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige (COM(2018)0132),

–  der henviser til resultatet af høringen, som er organiseret af Udvalget for Andragender den 22. november 2017 om "beskyttelse af midlertidigt ansattes og løsarbejderes rettigheder på grundlag af modtagne andragender",

–  der henviser til Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet(12),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union, ophævelse af Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 (COM(2017)0797),

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om "Svar på andragender om bekæmpelse af usikre ansættelsesforhold og misbrug af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter" (O-000054/2018 – B8‑0022/2018),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget for Andragender,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at antallet af arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter og deltidskontrakter er vokset i EU gennem de sidste 15 år som et resultat af de sparepolitikker og nedskæringer af arbejdstagerrettigheder, som blev gennemført, hvilket har ført til øget usikkerhed og ustabile arbejdsforhold; der henviser til, at der er behov for effektive politikker for at rumme de mange forskellige ansættelsesformer og samtidig beskytte arbejdstagerne tilstrækkeligt;

B.  der henviser til, at de usikre arbejdsvilkår skyldes forekomsten af væsentlige mangler i en effektiv beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder på forskellige niveauer af reguleringen, herunder EU's primære og afledte ret og medlemsstaternes lovgivning; der henviser til, at andragender om forskellige former for beskæftigelse bør anses for at være i fuld overensstemmelse med den nationale lovgivning i den respektive medlemsstat, som de stammer fra og med den relevante EU-lovgivning; der henviser til, at EU's social- og arbejdsmarkedspolitik bygger på nærhedsprincippet;

C.  der henviser til, at der er et behov for at tilpasse politiske tiltag for at afspejle, at usikkerhed er et dynamisk element, der påvirker alle deres personlige arbejdsrelationer; der henviser til, at bekæmpelse af usikre ansættelsesforhold skal forfølges gennem en integreret politik på flere niveauer, som fremmer inklusive og effektive arbejdstagerrettigheder, sammen med effektive foranstaltninger med henblik på at sikre overholdelse af princippet om ligebehandling;

D.  der henviser til, at målet med effektivt at bekæmpe urimelige ansættelsesforhold, der fører til usikre ansættelsesforhold, også bør forfølges på grundlag af ILO's dagsorden vedrørende anstændigt arbejde, som ser på jobskabelse, rettigheder på arbejdet, social beskyttelse og social dialog, med ligestilling mellem kønnene som et tværgående‑ mål;

E.  der henviser til, at data fra Eurostat og Eurofound om forekomsten af ufrivillig tidsbegrænset ansættelse, om køns- og aldersuoverensstemmelser i midlertidig beskæftigelse samt om underbeskæftigelse af en betydelig andel af deltidsansatte viser et voksende antal atypiske former for beskæftigelse; der henviser til, at data om arbejdsløshed efter køn og alder viser, at deres satser er på sit laveste siden 2009;

F.  der henviser til, at adskillige medlemsstater gennem årene har oplevet en betydelig stigning i atypiske og midlertidige ansættelseskontrakter i både den offentlige og den private sektor i en lovgivningsmæssig ramme, hvor et stort antal på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter hverken kunne forhindres ej heller straffes på grund af manglen på effektive og forholdsmæssigt afpassede retsmidler; der henviser til, at dette har undergravet integriteten af europæisk arbejdsmarkedslovgivning og Den Europæiske Unions Domstols retspraksis;

G.  der henviser til, at der er en omfattende ramme af gældende EU-lovgivning, der har til formål at begrænse risikoen for usikkerhed af visse typer af ansættelsesforhold, såsom direktivet om tidsbegrænsede‑ kontrakter, direktivet om deltidsarbejde, direktivet om midlertidigt arbejde, arbejdstidsdirektivet, direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, direktivet om ligebehandling mellem personer og direktivet om lige muligheder og ligebehandling;

H.  der henviser til, at Kommissionens akkumulerede forsinkelser i behandlingen af overtrædelsesprocedurer vedrørende overtrædelse af EU's arbejdsmarkedslovgivning i visse medlemsstater, der tillader, at misbrug af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter og krænkelser af arbejdstagernes rettigheder fortsætter i årevis;

I.  der henviser til, at de seneste oplysninger i forbindelse med andragender om misbrug af tidsbegrænsede kontrakter i den offentlige sektor har understreget situationen for visse midlertidige arbejdstagere, som var blevet afskediget af det offentlige organ, som de arbejdede for, ifølge afgørelser, hvori det erklæredes, at de havde været udsat for en urimelig brug af tidsbegrænsede kontrakter, i strid med direktiv 1999/70/EF om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af ETUC, UNICE and CEEP(13);

J.  der henviser til, at arbejdsvilkårene varierer fra en medlemsstat til en anden, som hver har sin egen specifikke lovgivning vedrørende ansættelseskontrakter;

K.  der henviser til, at Udvalget for Andragender har solid dokumentation for stigningen i misbrugen af usikre ansættelsesforhold;

L.  der henviser til, at hvad angår et betydeligt antal nye andragender, har Udvalget for Andragender ikke modtaget et svar fra Kommissionen, da de blev forelagt i 2017;

M.  der henviser til, at arbejdstagere med kontrakter uden fast timeantal skal betragtes som arbejdstagere i henhold til EU-lovgivningen, eftersom de arbejder under ledelse af en anden og modtager vederlag for dette arbejde, og derfor skal EU's sociale bestemmelser finder anvendelse;

N.  der henviser til, at usikre ansættelsesforhold, herunder kontrakter uden et fast timeantal‑ resulterer i en utilstrækkelig adgang til social beskyttelse og undergraver retten til kollektive forhandlinger, navnlig i form af ydelser og beskyttelse mod urimelig afskedigelse, samtidig med, at de også indvirker på karriereudvikling og uddannelse; der henviser til, at usikre ansættelsesforhold fører til overordnet usikkerhed i livet;

O.  der henviser til, at kvinder er mere tilbøjelige til at arbejde på deltid eller på tidsbegrænsede eller lavtlønnede kontrakter, og derfor er mere udsatte for usikkerhed, der skyldes forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, og det bremser fremskridt i bekæmpelse og eliminering af kønsbestemte løn- og pensionsforskelle;

1.  forstår ved usikker beskæftigelse en ansættelsesform, som opstår som følge af bl.a. misbrug af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter i strid med internationale standarder vedrørende arbejdsvilkår, arbejdstagerrettigheder og EU-ret; understreger, at usikre ansættelsesforhold medfører større eksponering for socioøkonomisk sårbarhed, utilstrækkelige ressourcer til et anstændigt liv og utilstrækkelig social beskyttelse;

2.  fremhæver, at det er vigtigt at skelne mellem atypisk arbejde og usikre ansættelsesforhold; understreger, at begreberne ”atypisk” og ”usikker” ikke kan anvendes som synonymer;

3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe usikre ansættelsesforhold såsom kontrakter uden fast timeantal‑ ved at sikre udviklingen af nye instrumenter og sammenhængende overholdelse af Den Europæiske Unions Domstols retspraksis samt den konkrete håndhævelse af EU-lovgivning og national lovgivning på nationalt plan med henblik på at løse det anstændige arbejdsunderskud og gennemføre en rettighedsbaseret tilgang; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med alle arbejdsmarkedets parter, navnlig fagforeningerne - og relevante interesseparter, fremme kvalitativ, sikker og vellønnet beskæftigelse, bl.a. at styrke arbejdsinspektoraterne;

4.  opfordrer indtrængende Kommissionen til omgående at skride til handling i sin lovgivning for effektivt at imødegå de praksisser, der fører til usikre ansættelsesforhold;

5.  er bekendt med Kommissionens forslag om en europæisk arbejdsmyndighed og opfordrer til, at en sådan myndighed modtager et tilstrækkeligt eget budget, uden at ressourcer overføres til den fra andre vigtige organer; opfordrer Kommissionen til at intensivere sin indsats for at sætte en stopper for urimelige kontraktvilkår i ansættelseskontrakter ved at håndtere al misbrug og alle smuthuller; anerkender det nye forslag til et direktiv om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår, der har til formål at skabe nye rettigheder for alle arbejdstagere, navnlig for at forbedre arbejdsvilkårene for arbejdstagere inden for nye beskæftigelsesformer og atypisk beskæftigelse, samtidig med at den begrænser byrderne for arbejdsgiverne og arbejdsmarkedets tilpasningsevne;

6.  bifalder specifikt bestemmelserne om retten til at ansøge om en supplerende beskæftigelse, med et forbud mod eneretsklausuler og begrænsninger uforenelighedsklausuler og en ret til at blive underrettet om datoen for påbegyndelse af arbejdet med en rimelig frist forud for denne dato;

7.  understreger, at arbejdstidsdirektivet kan og skal anvendes på arbejdstagere med kontrakter uden fast timeantal, og at de derfor er omfattet af reglerne om minimumshvileperioder og et loft for arbejdstid;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til ILO's indikatorer, når de afgør, om der findes et ansættelsesforhold, som et middel til at håndtere den manglende beskyttelse af usikre ansættelsesforhold;

9.  bemærker, at adgang til social beskyttelse er afgørende både for den økonomiske og sociale sikkerhed hos arbejdsstyrken og for at kunne have velfungerende arbejdsmarkeder, der skaber arbejdspladser og bæredygtig vækst.

10.  understreger, at inspektioner skal sikres, således at personer, der er omfattet af midlertidige eller fleksible kontraktordninger, nyder mindst samme beskyttelse som alle andre arbejdstagere; påpeger, at en målrettet indsats for at anvende eksisterende ILO-instrumenter i en særlig kampagne mod usikre ansættelsesforhold er nødvendig, og at man alvorligt bør overveje behovet for nye bindende instrumenter og retlige foranstaltninger, der vil begrænse og reducere usikre ansættelsesforhold og gøre usikre arbejdskontrakter mindre attraktive for arbejdsgiverne;

11.  er fast overbevist om, at en samlet vurdering af omstændighederne omkring fornyelsen af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter skal udføres, at de tjenesteydelser, der kræves af arbejdstageren, ikke blot i stand til at opfylde midlertidige behov, hvilket er ensbetydende med, at der foreligger et misbrug i strid med klausul 5 i rammeaftalen i direktiv 1999/70/EF;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at sikre lige løn for lige arbejde på den samme arbejdsplads;

13.  insisterer på, at Kommissionen og medlemsstaterne vurderer lovgivning om usikre ansættelsesforhold i forhold til indvirkningen på kønsfordelingen; mener, at det er nødvendigt at fokusere på de forskellige eksisterende foranstaltninger vedrørende behovene hos kvinder i usikre ansættelsesforhold, som allerede er en overrepræsenteret gruppe, der fortsat vil blive berørt i for høj grad;

14.  minder om, at direktiv 1999/70/EF om den forudsætning, hvorpå rammeaftalen om tidsbegrænsede kontrakter hviller, er, at tidsubegrænsede ansættelseskontrakter er den ansættelsesform, der sædvanligvis anvendes, mens tidsbegrænsede ansættelseskontrakter kun er et element i visse sektorer eller visse erhverv og aktiviteter;

15.  fordømmer fornyelsen af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter med henblik på at dække behov, der ikke har midlertidig karakter, men som er faste og varige, da dette udgør en overtrædelse af direktiv 1999/70/EF.

16.  noterer sig, at Den Europæiske Unions Domstol har fastslået, at konvertering af en tidsbegrænset kontrakt til en tidsubegrænset kontrakt, udgør en foranstaltning, der er forenelig med de krav, der følger af EU-retten, idet den forhindrer misbrug af tidsbegrænsede kontrakter og resulterer i en endelig fjernelse af følgerne af misbrug(14);

17.  fremhæver, at konvertering af en tidsbegrænset kontrakt til en tidsubegrænset kontrakt skal betragtes som en foranstaltning for effektivt at forhindre og sanktionere misbrug af tidsbegrænsede kontrakter i både den offentlige og den private sektor og tydeligt og konsekvent skal medtages af alle medlemsstater i deres relevante retlige rammer for arbejdsretten;

18.  fremhæver, at konvertering af en tidsbegrænset kontrakt til en tidsubegrænset kontrakt for en arbejdstager, der har været udsat for misbrug af tidsbegrænsede kontrakter, hvilket er en overtrædelse af direktiv 1999/70/EF, ikke fritager en medlemsstat fra forpligtelsen til at straffe misbrug, herunder desuden den berørte arbejdstagers mulighed for at opnå erstatning for skader, der er lidt tidligere;

19.  understreger, at hvis en medlemsstat vælger at sanktionere forskelsbehandling eller overgreb mod en midlertidigt ansat i strid med EU-retten ved at yde kompensation til den berørte arbejdstager, skal denne i hvert fald være passende og effektiv og fuldt ud yde erstatning for alle lidte skader;

20.  understreger, at de budgetmæssige overvejelser, der ligger bag en medlemsstats socialpolitiske valg, ikke kan begrunde manglende effektive foranstaltninger med henblik på at forebygge og straffe misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter; understreger, at vedtagelsen af sådanne foranstaltninger, der er i fuld overensstemmelse med EU-retten, er nødvendig for at eliminere følgerne af et brud på arbejdstagernes rettigheder;

21.  fordømmer den omstændighed, at arbejdstagere, som var blevet anerkendt af de kompetente retslige myndigheder som ofre for misbrug af tidsbegrænsede kontrakter, der er en overtrædelse af direktiv 1999/70/EF, er blevet afskediget; er fast overbevist om, at hvis et misbrug af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter har fundet sted, skal en foranstaltning, der på effektiv og tilsvarende vis sikrer beskyttelsen af arbejdstagerne, anvendes for at straffe misbrug og ophæve konsekvenserne af tilsidesættelsen af overtrædelsen af EU-retten samt for at beskytte de berørte arbejdstageres stillinger;

22.  opfordrer medlemsstaterne til at forbedre jobstandarderne i ikkestandardmæssige job ved i det mindste at fastsætte en række minimumsstandarder for socialsikring, mindsteløn og adgang til uddannelse og kompetenceudvikling;

23.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at overholde, fremme og konkretisere de grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen, der vedrører dem, der arbejder i den uformelle økonomi, samt til at indføre passende mekanismer eller revidere eksisterende standarder med henblik på at sikre overholdelse af nationale love og bestemmelser og til at anerkende og fuldbyrde ansættelsesforhold med henblik på at lette arbejdstagernes overgang til den formelle økonomi.

(1)

EFT L 14 af 20.1.1998, s. 9.

(2)

EFT L 175 af 10.7.1999, s. 43.

(3)

EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9.

(4)

EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9.

(5)

EUT L 122 af 16.5.2009, s. 28.

(6)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0290.

(7)

http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2017/596823/IPOL_STU(2017)596823_EN.pdf

(8)

Andragende nr. 0389/2015, 1328/2015, 0044/2016, 0988/2016, 1108/2016, 1202/2016, 1310/2016, 0188/2017, 0268/2017, 0283/2017, 0640/2017, 0701/2017.

(9)

Andragende nr. 0019/2016, 0020/2016, 0021/2016, 0099/2017, 1162/2017.

(10)

Andragende nr. 0019/2016, 0442/2017.

(11)

Andragende nr. 1043/2017.

(12)

EFT L 288 af 18.10.1991, s. 32.

(13)

EFT L 175 af 10.7.1999, s. 43.

(14)

Domstolens dom af 26. november 2014, Mascolo, C-22/13, ECLI:EU:C:2014:2401, præmis 55, http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?docid=160109&doclang=EN

Seneste opdatering: 30. maj 2018Juridisk meddelelse