Procedure : 2018/2758(DEA)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0313/2018

Indgivne tekster :

B8-0313/2018

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 04/07/2018 - 6.12

Vedtagne tekster :


FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 261kWORD 52k
28.6.2018
PE621.730v01-00
 
B8-0313/2018

jf. forretningsordenens artikel 105, stk. 3


om Kommissionens delegerede afgørelse (EU) .../... af 6. juni 2018 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen, for så vidt angår Iran (C(2018)03730 – 2018/2758(DEA))


Jonathan Bullock for EFDD-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens delegerede forordning (EU) .../... af 6. juni 2018 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen, for så vidt angår Iran (C(2018)03730 – 2018/2758(DEA))  
B8‑0313/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede afgørelse (C(2018)03730),

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU af 16. april 2014 om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen(1), særlig artikel 4, stk. 2, og artikel 18, stk. 5,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Budgetudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 3,

A.  der henviser til, at ikrafttrædelsen af Kommissionens delegerede afgørelse af 6. juni 2018 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen, for så vidt angår Iran, vil udsætte EU for væsentlig finansiel risiko og samtidig føre til en yderst begrænset operationel aktivitet hos EIB på grund af en meget knap resterende margen i finansieringsrammerne under de eksterne mandater, det kvalificerede flertal i styrelsesrådet, behovet for at forhandle en rammeaftale på plads med Iran for at fastsætte de finansielle og retlige rettigheder og immuniteter, som EIB kræver for at kunne udføre disse aktiviteter, og den omstændighed, at Iran i øjeblikket befinder sig blandt de højrisikotredjelande, der har strategiske mangler inden for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme;

B.  der henviser til, at Iran fortsat er en væsentlig statslig sponsor af terrorisme;

C.  der henviser til, at Iran er en forbudt jurisdiktion (sammen med Nordkorea) på EIB's liste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner;

D.  der henviser til, at tilladelsen til, at EIB kan give lån til Iran, er i strid med USA's sanktioner og sandsynligvis vil underminere investorernes tillid til EIB;

E.  der henviser til, at denne beslutning vil øge forventningerne blandt de internationale finansielle institutioner og investorer om, at EIB bliver et muligt mål for USA's sanktioner (primære og sekundære sanktioner), og til at den således ikke blot ville kunne øge den omdømmemæssige risiko for EIB, men også kunne fremme beslutninger fra investorer, der selv er underlagt amerikansk jurisdiktion, om at indstille køb af EIB's obligationer og afvikle al risiko fra EIB på deres balancer; der henviser til, at finansiering i amerikanske dollars for EIB udgør en væsentlig kilde til diversificering af finansieringer og til markedsadgang (en tredjedel af det samlede finansieringsvolumen i 2017), samtidig med at investorer, der er baseret i USA, står for en fjerdedel af EIB-obligationskøbene (ca. 15 mia. EUR i finansiering under programmet på 60 mia. EUR om året);

F.  der henviser til, at långivningen til Iran vil gøre det vanskeligere for EIB at rejse kapital på de internationale finansielle markeder, fordi USA's handelssanktioner mod Iran (som træder i kraft den 6. august 2018) vil begrænse EIB's mulighed for at anvende betalingssystemet i amerikanske dollars, hvilket gør det sandsynligt, at EIB ikke ville kunne opfylde sine finansielle forpligtelser til at betale investorer og kreditorer i fremmed valuta, hvilket igen ville føre til en generel misligholdelse af hensættelser i andre af EIB's finansieringsordninger;

G.  der henviser til, at den blotte udsigt til EIB's misligholdelse er tilstrækkelig til at gøre visse investorer tilbageholdende med at finansiere EIB, og at det følgelig vil øge låneomkostningerne for EIB og derved mindske EIB's evne til at yde lån;

H.  der henviser til, at EIB efter meddelelsen af Kommissionens afgørelse allerede er blevet forhindret i at udstede et lån i dollars, og at det kommercielle "window" for at bevilge dette lån hidtil ikke er blevet genåbnet;

I.  der henviser til, at godkendelse af den delegerede afgørelse på nuværende tidspunkt sandsynligvis vil føre til en politisk og diplomatisk modreaktion fra USA;

J.  der henviser til, at EIB og Den Europæiske Union kunne blive underlagt gengældelseshandlinger fra de amerikanske myndigheder;

K.  der henviser til, at hvis EIB efter en afgørelse truffet af EIB's styrelsesråd reelt skulle indgå långivningstransaktioner med Iran (herunder via instrumenter uden for Iran), ville EIB være afskåret fra at få adgang til USA's finansielle system, og kunne eventuelle sanktioner, som USA har pålagt EIB, få meget alvorlige konsekvenser, såsom misligholdelse af obligationer udstedt i dollars, hvilket ville føre til EIB's misligholdelse af bankens andre udestående obligationer, herunder dem i euro, og følgelig til en alvorligt svækket evne hos EIB til at fortsætte lånoptagelse og långivning inden for dens lovbestemte opgave;

L.  der henviser til, at artikel 4 i afgørelse nr. 466/2014/EU kræver, at Kommissionen vedtager sin afgørelse "på grundlag af en overordnet vurdering, der omfatter økonomiske, sociale, miljømæssige og politiske aspekter, navnlig vedrørende demokrati, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt de relevante beslutninger fra Europa-Parlamentet og Rådets afgørelser og konklusioner"; der henviser til, at Kommissionen i sin delegerede afgørelse understreger, at "situationen med hensyn til menneskerettigheder og demokrati i Iran fortsat vækker bekymring for EU, navnlig for så vidt angår udøvelse af dødsstraf, religiøse og etniske mindretals rettigheder samt kvinders og pigers rettigheder", og at "Iran tilbageholder flere europæiske personer med dobbelt statsborgerskab og afviser konsulær adgang, idet landet ikke anerkender dobbelt statsborgerskab";

M.  der henviser til, at der forekommer tiltagende og systematiske krænkelser af menneskerettighederne i Iran, og at de grundlæggende borgerlige frihedsrettigheder er underlagt strenge begrænsninger af staten;

N.  der henviser til, at Iran er en teokratisk og centraliseret stat med størst magtkoncentration i ikke-folkevalgte institutioner;

O.  der henviser til, at Iran konsekvent har overtrådt sine internationale forpligtelser med hensyn til landets nukleare afskrækkelsesvåben, og at det er blevet indrapporteret, at landet forbereder sig på en opløsning af den fælles omfattende handlingsplan;

P.  der henviser til, at Iran udøver en aggressiv udenrigspolitik, der undergraver freden og sikkerheden i Mellemøsten og er i strid med vestlige interesser;

Q.  der henviser til, at EU i det mindste burde vente og se, hvad de politiske og praktiske resultater bliver af genindførelsen af USA's sanktioner, før der træffes yderligere beslutninger om dette spørgsmål;

R.  der henviser til, at det vil være uforsigtigt og skadeligt, hvis der stilles EU-garanti for EIB's långivning i Iran, uden at der gennemføres en omfattende risikovurdering af de mulige konsekvenser for EIB's lånoptagelse og långivning inden for dens lovbestemte opgave;

1.  gør indsigelse mod Kommissionens delegerede afgørelse;

2.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og underrette den om, at den delegerede afgørelse ikke kan træde i kraft;

3.  opfordrer til, at der foretages en konsekvensanalyse for at vurdere de risici, som EIB og EU-budgettet ville kunne blive udsat for;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

 

(1)

  EUT L 135 af 8.5.2014, s. 1.

Seneste opdatering: 9. juli 2018Juridisk meddelelse