Procedure : 2018/2858(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0484/2018

Indgivne tekster :

B8-0484/2018

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 25/10/2018 - 13.13
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0429

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 293kWORD 55k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0484/2018
17.10.2018
PE624.175v01-00
 
B8-0484/2018

på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8‑0410/2018

jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5


om dyrevelfærd, antimikrobiel anvendelse og den miljømæssige indvirkning af industrielt opdræt af slagtekyllinger (2018/2858(RSP))


Anja Hazekamp, Stefan Eck, Kateřina Konečná, Patrick Le Hyaric, Dimitrios Papadimoulis, Merja Kyllönen, Stelios Kouloglou, Marisa Matias, Maria Lidia Senra Rodríguez, Paloma López Bermejo for GUE/NGL-Gruppen
Keith Taylor, Thomas Waitz, Maria Heubuch, Martin Häusling, Yannick Jadot, Marco Affronte, Michèle Rivasi, Pascal Durand, Philippe Lamberts, Karima Delli, Eva Joly, Linnéa Engström, Jakop Dalunde, Margrete Auken, Sven Giegold, Ska Keller, Igor Šoltes, Florent Marcellesi, Bart Staes, Tilly Metz, Bronis Ropė, Ana Miranda, Jordi Solé, Heidi Hautala, Bodil Valero, Julia Reda, Judith Sargentini, Molly Scott Cato, Michel Reimon, Klaus Buchner, Bas Eickhout for Verts/ALE-Gruppen
Karin Kadenbach, Pavel Poc, Jytte Guteland, Maria Noichl, Miriam Dalli, Jeppe Kofod, David Martin, Julie Ward, Kathleen Van Brempt, Miltiadis Kyrkos for S&D-Gruppen
Eleonora Evi, Marco Zullo, Piernicola Pedicini, Rosa D’Amato, Isabella Adinolfi, Laura Agea for EFDD-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om dyrevelfærd, antimikrobiel anvendelse og den miljømæssige indvirkning af industrielt opdræt af slagtekyllinger (2018/2858(RSP))  
B8‑0484/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger ("direktivet om slagtekyllinger")(2),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 543/2008 af 16. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår handelsnormer for fjerkrækød(3),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 7. april 2016 til Europa-Parlamentet og Rådet om virkningen af genetisk udvælgelse på slagtekyllingers velfærd (COM(2016)0182),

–  der henviser til Kommissionens undersøgelse af 21. november 2017 om anvendelsen af Rådets direktiv 2007/43/EF og udvikling af velfærdsindikatorer,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 13. april 2018 til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af direktiv 2007/43/EF og dets betydning for slagtekyllingers velfærd samt udvikling af velfærdsindikatorer (COM(2018)0181),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet(4),

–  der henviser til sin beslutnign af 13. september 2018 om en europæisk One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens (AMR)(5),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 19. december 2013 til Europa-Parlamentet og Rådet om de forskellige bedøvelsesmetoder for fjerkræ (COM(2013)0915),

–  der henviser til Kommissionens undersøgelse af 9. november 2017 om udformning af bedste praksis til beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet,

–  der henviser til Kommissionens feasibilityundersøgelse af 26. januar 2009 om dyrevelfærdsmærkning og om oprettelse af et fællesskabsreferencecenter for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (Del 1: Dyrevelfærdsmærkning),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 28. oktober 2009 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om mulighederne for dyrevelfærdsmærkning og etablering af et europæisk netværk af referencecentre til dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (COM(2009)0584),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 28. oktober 2009 med en konsekvensanalyserapport, der ledsager Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om mulighederne for dyrevelfærdsmærkning og etablering af et europæisk netværk af referencecentre til dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (SEC(2009)1432),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed ("dyresundhedsloven")(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler "forordningen om officiel kontrol")(7),

–  der henviser til Eurobarometer-specialundersøgelse 270 og 450 om EU-borgernes holdning til dyrevelfærd og EU-forbrugernes holdning til mærkning af animalske produkter efter produktionsmetode,

–  der henviser til de videnskabelige udtalelser og rapporter om de sundheds- og velfærdsmæssige følger af genetisk udvælgelse, avl og opstaldning af slagtekyllinger og rugeægshøner samt dyrebaserede indikatorer for slagtekyllingers velfærd og modstandskraft over for stress, der er udgivet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) som svar på spørgsmål EFSA-Q-2012-01002(8), EFSA-Q-2012-00670(9), EFSA-Q-2011-00915(10), EFSA-Q-2009-00798(11), EFSA-Q-2009-00504(12), EFSA-Q-2009-00505(13), EFSA-Q-2009-00796(14), EFSA-Q-2009-00797(15),

–  der henviser til de videnskabelige udtalelser og rapporter om de sundheds- og velfærdsmæssige risici knyttet til forekomsten af Campylobacter spp. ogSalmonella spp. i produktionen af kød fra slagtekyllinger, der er udgivet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) som svar på spørgsmål EFSA-Q-2008-293(16), EFSA-Q-2009-00233(17), EFSA-Q-2010-00687(18), EFSA-Q-2008-416A(19), EFSA-Q-2008-416B(20), EFSA-Q-2008-469(21), EFSA-Q-2006-040(22), EFSA-Q-2006-046(23),

–  der henviser til Den Europæiske Unions sammenfattende rapport om antimikrobiel resistens hos zoonotiske bakterier og indikatorbakterier fra mennesker, dyr og fødevarer i 2016, udgivet af EFSA og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) som svar på spørgsmål EFSA-Q-2015-00088(24), EFSA-Q-2016-00622(25),

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om dyrevelfærd, antimikrobiel anvendelse og den miljømæssige indvirkning af industrielt opdræt af slagtekyllinger (O-000095/2018 – B8‑0410/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at der hvert år slagtes omkring syv mia. slagtekyllinger i Den Europæiske Union til fødevareformål(26);

B.  der henviser til, at langt de fleste slagtekyllinger opdrættes i konventionelle industrielle produktionssystemer, hvor titusindvis(27) af fugle opbevares under trange forhold i stalde uden adgang til berigede omgivelser, udearealer eller naturligt lys og med høje koncentrationer af skadelige gasser; der henviser til, at sådanne forhold er skadelige for dyrs og menneskers sundhed og forurener miljøet;

C.  der henviser til, at EFSA har udpeget genetisk udvælgelse af slagtekyllinger med henblik på hurtig vækst som en væsentlig risikofaktor disse dyrs sundhed og trivsel og som årsag til halten, hjertesvigt og høj dødelighed;

D.  der henviser til, at under 5 % af alle slagtekyllinger i EU tilhører racer med langsommere vækst, som er forbundet med en bedre livskvalitet og bedre sundhed; der henviser til, at belægningsgraden for 40 % af slagtekyllingerne er 34-39 kg/m2, medens den for 26 % andre er helt op til 42 kg/m2, selv om belægningsgraden i henhold til direktiv 2007/43/EF skal være under 33 kg/m2;

E.  der henviser til, at de indikatorer for dyrevelfærd på slagtetidspunktet, der er fastsat i direktivet om slagtekyllinger, ofte anvendes på utilstrækkelig og inkonsekvent vis i de forskellige medlemsstater;

F.  der henviser til, at de solide, dyrebaserede mål for slagtekyllingers trivsel, som EFSA har fastlagt(28), kan bidrage til at forbedre velfærden for disse dyr på bedriften, under transport og på aflivningstidspunktet;

G.  der påpeger, at bedøvelse i vandbad, hvor kyllingerne ophænges i benene, mens de er i live, indebærer alvorlige og undgåelige risici for dyrenes velfærd samt sundhedsrisici for personalet; der henviser til, at de strømstyrkeparametre, der på nuværende tidspunkt er tilladt, kan medføre, at et betydeligt antal dyr bedøves forkert(29);

H.  der henviser til, at staldbrande er blevet mere og mere udbredte i Den Europæiske Union;

I.  der henviser til, at anvendelsen af opdrætssystemer og slagtekyllingeracer, der giver mulighed for større velfærd, kan forbedre dyrenes sundhed og trivsel og derved bidrage til en reduktion af behovet for antimikrobielle stoffer, samtidig med at der fortsat opnås en høj produktkvalitet;

J.  der henviser til, at dårlig trivsel som følge af høje belægningsgrader(30) og varmestress(31) kan påføre slagtekyllinger et hormonalt, fysiologisk og immunologisk underskud, som gør dem mere modtagelige over for sygdomme;

K.  der henviser til, at sammenhængen mellem dårlige dyrevelfærdsforhold, fødevaresikkerhed og virkningerne på menneskers og dyrs sundhed er en væsentlig grund til at tage dyrevelfærd alvorligt;

L.  der henviser til, at forekomsten af multiresistente zoonotiske stammer af Campylobacter spp. og Salmonella spp. på slagtekyllingebedrifter og i kyllingekød udgør en voksende trussel mod folkesundheden, som rapporteret af EFSA og ECDC(32);

M.  der henviser til, at metoden med udtynding, hvor en del af flokken fjernes inden opdrætsperiodens ophør for at øge de resterende kyllingers vægt, ifølge EFSA(33) kan kædes sammen med en 25 % højere risiko for forurening af kyllingekød med Campylobacter spp.;

N.  der henviser til, at rugerier og forældredyr ikke er omfattet af direktivet om slagtekyllinger, hvorfor de pågældende dyrs sundhed og trivsel ikke overvåges, selv om forholdene i rugerier og blandt forældredyr har indflydelse på sundhedstilstanden og dødeligheden på slagtekyllingebedrifter;

O.  der henviser til, at den seneste Eurobarometer-specialundersøgelse om dyrevelfærd viser, at over 50 % af Europas borgere søger information om produktionsmetoden, når de køber animalske produkter, og er villige til at betale mere for dyrevelfærd; der henviser til, at mere end 80 % af EU's borgere ønsker en forbedring af velfærden for opdrættede dyr i EU;

P.  der henviser til, at en forøgelse af forbrugerinformationen om, hvordan husdyr opdrættes, i henhold til Kommissionens rapport af 28. oktober 2009 (COM (2009) 0584) vil øge gennemsigtigheden af landbrugsmetoderne og derigennem kunne give større velfærd;

Q.  der påpeger, at den terminologi til mærkning af fjerkrækød, som er tilladt i de gældende markedsføringsregler for fjerkræ, er frivillig og ikke giver forbrugerne fuld gennemsigtighed med hensyn til produktionsmetoden;

R.  der henviser til, at såvel EU-landbrugere som ngo'er har udtrykt bekymring over de sociale og miljømæssige konsekvenser af importen af meget billigt produceret kyllingekød og vildledende mærkning af kyllingekød, som er forarbejdet i Den Europæiske Union, men stammer fra tredjelande såsom Ukraine;

1.  er bekymret over stigningen i multiresistente zoonotiske agenser, der typisk optræder i slagtekyllingeopdræt, såsom Campylobacter spp. , Salmonella spp. og E. coli(34);

2.  opfordrer Kommissionen til at udvikle politikker, der kan fremme udbredelsen af alternative produktionssystemer for slagtekyllinger, herunder navnlig dem, der anvender traditionelle slagtekyllingeracer og/eller racer, der giver mulighed for større velfærd;

3.  finder det betænkeligt, at Kommissionens rapport om slagtekyllingedirektivets indvirkning på dyrevelfærden viste, at belægningsgraderne i de fleste tilfælde overstiger hovedreglen på 33 kg/m2 , og at der ikke er sket nogen forbedring i de overvågede parametre, herunder velfærdsindikatorerne, som ofte anvendes på utilstrækkelig og inkonsekvent vis i de forskellige medlemsstater;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at forbedre gennemførelsen og håndhævelsen af de gældende velfærdsregler for slagtekyllinger;

5.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle solide og validerede indikatorer for slagtekyllingers og forældredyrs trivsel, herunder vejledning om bedste tilgængelige praksis for rugerier på grundlag af EFSA's udtalelser og dertil knyttet videnskabelig og teknisk dokumentation;

6.  opfordrer Kommissionen til at udfase opdræt af ekstremt hurtigtvoksende kyllingeracer, som udgør en trussel mod slagtekyllingernes velfærd;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge mulighederne for at udvide andelen af fritgående fjerkræ med henblik på i det mindste at give hvert enkelt dyr regelmæssig adgang til dagslys og mulighed for at udvise artsspecifik adfærd;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tackle problemet med staldbrande ved at fremme bedste praksis og indføre brandsikringskrav, som garanterer, at dyrene kan slippe ud af deres stalde i tilfælde af brand;

9.  opfordrer Kommissionen til at fastsætte regler, der tager sigte på udfasning af ophængning af levende slagtekyllinger i benene og el-bedøvelse i vandbad og i stedet fremme udbredelsen af effektive humane og sundhedsmæssigt forsvarlige bedøvelsesmetoder;

10.  opfordrer EFSA til at udarbejde en udtalelse om prævalensen af og risikofaktorerne for antimikrobielt resistente Campylobacter spp., Salmonella spp. og E. coli med zoonotisk potentiale;

11.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en køreplan for alternative slagtekyllingsopdrætssystemer i mindre skala, som sikrer højere velfærd og/eller benytter traditionelle slagtekyllingeracer, med særlig vægt på at mindske forekomsten og spredningen af antimikrobielt resistente zoonotiske agenser og reducere anvendelsen af antimikrobielle stoffer, som er vigtige for menneskers sundhed, i overensstemmelse med One Health-handlingsplanen mod antimikrobiel resistens og forordningen om veterinærlægemidler;

12.  opfordrer Kommissionen til at revidere markedsføringsstandarderne for fjerkrækød og til, af hensyn til gennemsigtigheden for forbrugerne, inden for en passende frist at indføre obligatorisk mærkning af kyllingekød, kødprodukter og tilberedt kyllingekød med oplysninger om produktionsmetode (i lighed med ægmærkningssystemet), oprindelsesland, dyrevelfærd, sundhedsvirkninger og økologisk fodaftryk;

13.  understreger, at importen af kyllingekød fra lande med lavere miljømæssige, sociale, fødevaresikkerheds- og dyrevelfærdsmæssige standarder er steget; opfordrer Kommissionen til at sikre, at kyllingekød, kødprodukter og tilberedt kyllingekød importeret fra tredjelande er i overensstemmelse med EU's standarder for miljø, sociale forhold, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd;

14.  opfordrer Kommissionen til inden for en passende tidsramme at revidere Rådets direktiv 2007/43/EF med henblik på at indføre specifikke dyrevelfærdsindikatorer for rugerier og for beskyttelse af forældredyr, at fastlægge et komplet sæt obligatoriske og validerede velfærdsindikatorer for overvågning af de enkelte kyllingers trivsel på bedriften (herunder forældredyr) og ved slagtning i overensstemmelse med artikel 21, stk. 8, litra e), og artikel 96, litra b), i forordning (EU) 2017/625 og at vedtage forbedrede miljø- og opdrætsnormer (herunder anvendelse af racer, der giver mulighed for højere velfærd, lavere belægningsgrader uden undtagelser, et forbud mod mere end én udtynding pr. flok, tilstrækkelig berigelse, tilstrækkeligt naturligt lys, tilstrækkelig siddeplads samt strengere luftkvalitetsparametre);

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

 

(1)

EUT L 221 af 8.8.1998, s. 23.

(2)

EUT L 182 af 12.7.2007, s. 19.

(3)

EUT L 157 af 17.6.2008, s. 46.

(4)

EUT L 303 af 18.11.2009, s. 1.

(5)

Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0354.

(6)

EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.

(7)

EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1.

(8)

EFSA Journal 2013;11(7):3299.

(9)

EFSA Supporting Publications 2012:EN-341.

(10)

EFSA Supporting Publications 2012:EN-295.

(11)

EFSA Journal 2010; 8(7):1670.

(12)

EFSA Journal 2010; 8 (7):1666.

(13)

EFSA Journal 2010; 8(7):1667.

(14)

Teknisk rapport indgivet til EFSA af Institut National de la Recherche Agronomique, the Animal Sciences Group of Wageningen UR og Agence Française de Sécurité Sanitaire des Aliments, ‘Toward an Information System on Broiler Welfare: Genetic selection Aspects’, 11. maj 2010.

(15)

EFSA Journal 2009; 7(12):1439.

(16)

EFSA Journal 2011; 9(7):2106.

(17)

EFSA Journal 2011; 9(4):2105.

(18)

EFSA Journal 2011; 9(2):2017.

(19)

EFSA Journal 2010; 8(03):1503.

(20)

EFSA Journal 2010; 8(8):1522.

(21)

EFSA Journal 2010; 8(1):1437.

(22)

Rapport fra EFSA's taskforce for indsamling af data om zoonoser den 28. marts 2007 med titlen "Report on the Analysis of the baseline survey on the prevalence of salmonella in broiler flocks of Gallus gallus in the EU, 2005-2006, Part A", The EFSA Journal (2007) 98, 1-85.

(23)

Rapport indeholdende et forslag til en harmoniseret overvågningsordning vedrørende antimikrobiel resistens hos salmonella i fjerkræ (Gallus gallus), kalkuner og svin samt hos Campylobacter jejuni og C. coli i slagtekyllinger, The EFSA Journal (2007) 96, 1-46.

(24)

EFSA Journal 2016; 14(2):4380.

(25)

EFSA Journal 2018;16(2):5182.

(26)

Eurostat, statistics on slaughtering, all species, by country, 2014.

(27)

Germán Giner Santonja, Konstantinos Georgitzikis, Bianca Maria Scalet, Paolo Montobbio, Serge Roudier, Luis Delgado Sancho, Best Available Techniques (BAT) Reference Document for the Intensive Rearing of Poultry or Pigs, 2017.

(28)

EFSA Journal 2012; 10(6):2767.

(29)

European Commission, Overview report of FVO audits to evaluate the official controls of animal welfare at slaughter, carried out in Member States in 2016-2015.

(30)

Özcan Cengiz, Bekir Hakan Köksal, Onur Tatlı, Eren Kuter, Umair Ahsan, Gülşen Güven, Ömer Sevim, Sacit F Bilgili, Ahmet Gökhan Önol, ‘Supplemental boric acid does not prevent the development of footpad dermatitis in broilers subjected to high stocking density’, Poultry Science, pey337, 14 August 2018.

(31)

Lara, L.J., Rostagno, M.H., Impact of Heat Stress on Poultry Production, Animals, 2013, 3, 356-369.

(32)

EFSA Journal 2018;16(2):5182.\\tradstudiopproj\PPROJ_WF$\WF_VE\Unit Projects\@REs\Project 5\en-GB\EFSA Journal 2018;16(2):5182.

(33)

EFSA Journal 2010; 8(03):1503.

(34)

EFSA Journal (2018);16(2):5182.

 

Seneste opdatering: 22. oktober 2018Juridisk meddelelse