Procedure : 2018/2929(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0548/2018

Indgivne tekster :

B8-0548/2018

Forhandlinger :

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0474

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 291kWORD 75k
21.11.2018
PE631.540v01-00
 
B8-0548/2018

jf. forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3


om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om udstedelse af godkendelse til visse anvendelser af natriumdichromat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (Ilario Ormezzano Sai S.R.L.) (D058762/01 – 2018/2929(RSP))


Bas Eickhout, Pavel Poc, Fredrick Federley for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

 


Europa-Parlamentets beslutning om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om udstedelse af godkendelse til visse anvendelser af natriumdichromat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (Ilario Ormezzano Sai S.R.L.) (D058762/01 – 2018/2929(RSP))  
B8‑0548/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om udstedelse af godkendelse til visse anvendelser af natriumdichromat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (Ilario Ormezzano Sai S.R.L.) (D058762/01),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF(1) (REACH-forordningen), særlig artikel 64, stk. 8,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget for Risikovurdering (RAC) og Udvalget for Socioøkonomisk Analyse (SEAC)(2), jf. artikel 64, stk. 5, tredje afsnit, i REACH-forordningen,

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(3),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.  der henviser til, at natriumdichromat er medtaget i bilag XIV til REACH-forordningen på grund af tre iboende egenskaber: carcinogenicitet, mutagenicitet og reproduktionstoksicitet (kategori 1B); der henviser til, at natriumdichromat blev tilføjet til REACH-forordningens kandidatliste i 2008(4) på grund af dets klassificering som kræftfremkaldende, mutagent og reproduktionstoksisk (kategori 1B) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008(5);

B.  der henviser til, at den molekylære enhed, der er kræftfremkaldende for natriumdichromat, er chrom (VI) indeholdende ion, som frigives, når natriumdichromat opløses og dissocierer; der henviser til, at chrom (VI) forårsager lungesvulster hos mennesker og dyr ved indånding og tumorer i mave-tarmkanalen hos dyr ad oral vej;

C.  der henviser til, at natriumdichromat allerede i 1997 blev udpeget som prioriteret stof i forbindelse med Rådets forordning (EØF) nr. 793/93(6) i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 143/97(7); der henviser til, at Kommissionen i 2008 fremsatte en henstilling om at reducere risikoen ved eksponering for natriumdichromat(8);

D.  der henviser til, at Ilario Ormezzano Sai S.R.L ("ansøgeren") indgav en ansøgning om godkendelse til at anvende natriumdichromat til farvning af uld; der henviser til, at ansøgningen er beskrevet i udtalelserne fra Udvalget for Risikovurdering (RAC) og Udvalget for Socioøkonomisk Analyse (SEAC) som en "forudgående led"-ansøgning; der henviser til, at ansøgeren er leverandør af natriumdichromat til 11 brugere i efterfølgende produktionsled, som enten fremstiller farvestofferne eller selv er farvere;

E.  der henviser til, at formålet med REACH-forordningen er at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet, herunder fremme af alternative metoder til vurdering af stoffers farlighed, fri bevægelighed for stoffer på det indre marked og samtidig at styrke konkurrenceevne og innovation; der henviser til, at REACH-forordningens primære formål er det første af disse tre formål, som det fremgår af forordningens betragtning 16 i lyset af Domstolens fortolkning(9);

F.  der henviser til, at REACH-forordningen ikke indeholder bestemmelser om en særlig godkendelsesordning for såkaldte "forudgående led"-ansøgninger; der henviser til, at enhver, der ansøger om godkendelse, uanset deres rolle eller niveau i forsyningskæden, skal fremlægge de oplysninger, der er anført i artikel 62 i REACH-forordningen;

G.  der henviser til, at RAC bekræftede, at det ikke er muligt at fastsætte en DNEL-værdi for de kræftfremkaldende egenskaber af natriumdichromat, hvorfor stoffet betragtes som et stof uden nedre grænse i henhold til artikel 60, stk. 3, litra a), i REACH-forordningen; der henviser til, at dette betyder, at der ikke kan fastsættes et teoretisk "sikkert niveau for eksponering" for dette stof , som vil kunne anvendes som benchmark til at vurdere, om risikoen ved at anvende det er tilstrækkeligt kontrolleret;

H.  der henviser til, at det i betragtning 70 til REACH-forordningen hedder, at "for ethvert andet stof, for hvilket det ikke er muligt at fastlægge et sikkert eksponeringsniveau, bør der altid træffes foranstaltninger til, så vidt det er teknisk og praktisk muligt, at minimere eksponering og emissioner og nedbringe risikoen for negative virkninger til den lavest mulige";

I.  der henviser til, at RAC konkluderede, at de driftsmæssige betingelser og de risikostyringsforanstaltninger, der er beskrevet i ansøgningen, ikke var hensigtsmæssige og effektive med hensyn til at begrænse risikoen(10);

J.  der henviser til, at det i artikel 55 i REACH-forordningen fastsættes, at substitution af særligt problematiske stoffer med sikrere alternative stoffer eller teknologier udgør kernemålet med autorisationskapitlet;

K.  der henviser til, at artikel 64, stk. 4, i REACH-forordningen definerer SEAC's mandat som at vurdere "om der findes disponible, hensigtsmæssige og teknisk gennemførlige alternativer i forbindelse med anvendelsen/anvendelserne af stoffet som beskrevet i ansøgningen (...) og af eventuelle oplysninger indsendt af tredjepart i henhold til denne artikels stk. 2";

L.  der henviser til, at ansøgeren om godkendelse i henhold til artikel 62, stk. 4, litra e), i REACH-forordning er forpligtet til at fremlægge "en analyse af alternativer, der tager hensyn til risiciene i forbindelse hermed, samt til de tekniske og økonomiske muligheder for en substitution";

M.  der henviser til, at artikel 60, stk. 4, i REACH-forordningen foreskriver, at der kun kan gives godkendelse til at anvende et stof, for hvilket risici ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, hvis der ikke findes egnede alternative stoffer eller teknologier;

N.  der henviser til, at SEAC konstaterede mange mangler ved ansøgningen om godkendelse for så vidt angår analyse af alternativer; der henviser til, at ansøgeren ifølge SEAC havde forsømt at behandle centrale spørgsmål i en sådan grad, at dette var "hindrende for udvalgets vurdering af den tekniske gennemførlighed", og at visse aspekter af så central betydning som den økonomiske gennemførlighed af alternativer kun blev "berørt i korthed" af ansøgeren(11);

O.  der henviser til, at ansøgerens primære argument til støtte for sin konklusion om, at der ikke var nogen passende alternativer, var, at kunderne (dvs. producenter/forhandlere af tøj) ikke ville acceptere kvaliteten af tekstilets farvning, når det farves med et alternativ;

P.  der imidlertid henviser til, at disse angivelige krav fra kundernes side ikke var underbygget af nogen form for dokumentation, og det ikke fremgår klart, om henvisningen til "kundernes præferencer" blev gjort med fuldt kendskab til risiciene ved natriumdichromat(12);

Q.  der henviser til, at SEAC til trods for yderligere forespørgsler hos ansøgeren desuden konstaterede, at "hvorvidt et alternativt produkt i sidste ende vil blive accepteret af brugere i efterfølgende produktionsled fortsat er et temmelig subjektivt og usikkert"(13), og at SEAC i sin konklusion skriver, at "efter en tiltrængt afklaring fra ansøgerens side finder udvalget stadig, at analysen er behæftet med en række usikkerhedsmomenter";

R.  der henviser til, at SEAC på trods af disse mangler og usikkerheder i ansøgningen ikke desto mindre konkluderede, at der ikke fandtes egnede alternativer, og blot fremsatte en generel erklæring om, at disse usikkerhedsmomenter "er uløseligt forbundet med denne form for brug (idet overvejelser om produktkvalitet kan blive skæmmet af den subjektivitet, der er forbundet med modeluner og forbrugernes æstetiske smag)"(14);

S.  der henviser til, at SEAC's udtalelse i denne forbindelse viser, at ansøgeren ikke har fremlagt en omfattende analyse af alternativer tilgængelige på markedet til substitution for anvendelse af natriumdichromat til de formål, der er ansøgt om, men undlader at drage de heraf følgende konklusioner;

T.  der henviser til, at et sådant resultat ikke kan forenes med, at der i mange år har fandtes velkendte, tilgængelige alternativer(15), at førende modemærker bidrager til ZDHC-programmet Roadmap to Zero, der ikke tillader anvendelse af chrom (VI) i tekstilfremstilling(16), og at individuelle tekstilvirksomheder har indført eksplicitte politikker om forbud mod anvendelse af chrom (VI) (f.eks. H&M)(17), herunder også virksomheder der forhandler eksklusive mærkevarer (Armani(18) og Lanficio Ermenegildo Zegna(19));

U.  der henviser til, at Gruppo Colle og Ormezzano kun har ansøgt om godkendelse i henhold til REACH-forordningen for chromfarvestoffer;

V.  der henviser til, at REACH-forordningen placerer bevisbyrden for påvisning af, at betingelserne for godkendelse er opfyldt, på ansøgeren; der henviser til, at SEAC har pligt til at yde "videnskabelig rådgivning, der er baseret på principperne om kompetence, åbenhed og uafhængighed", der "udgør en vigtig garanti for sagsbehandlingen med henblik på at sikre, at foranstaltningerne er videnskabeligt objektive, og undgå, at der træffes vilkårlige foranstaltninger"(20);

W.  der henviser til, at det ikke står klart, hvorfor SEAC trods de konstaterede mangler eller usikkerhedsmomenter vedrørende analysen af alternativer konkluderede, at der forelå tilstrækkelige oplysninger til at nå frem til en konklusion om egnetheden af alternativer; der henviser til, at det heller ikke står klart, hvorfor påstande om subjektive præferencer ikke blev afvist, selv om der ikke forelå detaljerede, objektive og verificerbare beviser, eller hvorfor disse påstande ikke blev vurderet i forhold til bedste markedspraksis;

X.  der henviser til, at det er uacceptabelt at skulle tolerere potentielt talrige tilfælde af sterilitet, kræft og mutagene virkninger, selv om der findes alternativer til natriumchromat, ud fra en antagelse om at tøjfabrikanter ikke vil acceptere alternativer på grund af deres subjektive "smag";

Y.  der henviser til, at en sådan fortolkning af begrebet alternativer og det niveau af bevisførelse, der kræves af ansøgeren, hverken stemmer overens med målsætningen om at erstatte særligt problematiske stoffer med alternativer eller med REACH-forordningens primære formål om at tilsikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet;

Z.  der henviser til, at Kommissionen er velunderrettet om tilgængeligheden af egnede alternativer, navnlig takket være oplysninger fremlagt under den offentlige høring og trilog(21), der blev organiseret af Det Europæiske Kemikalieagentur i forbindelse med Gruppo Colle-sagen(22);

AA  der henviser til, at det ikke er hensigtsmæssigt, at Kommissionen ignorerer væsentlige oplysninger fra denne parallelle sag, som viser, at der skam findes egnede alternativer;

BB.  der henviser til, at REACH-forordningens artikel 61, stk. 2, litra b), tillægger Kommissionen beføjelse til på ethvert tidspunkt at tage en godkendelse op til revision, hvis "der fremkommer nye oplysninger om mulige substitutter";

CC.  der henviser til, at det ikke er i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i REACH-forordningen, at der gives godkendelse til anvendelse af et ikke-tærskelstof til formål, hvor almindeligt kendte alternativer er til rådighed, og at en sådan fremgangsmåde ville betyde en urimelig honorering af "smølehoveder" blandt producenter og skabe en farlig præcedens for fremtidige godkendelsesbeslutninger under REACH-forordningen;

1.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1907/2006, idet de ikke overholder de betingelser for udstedelse af godkendelse, der er opstillet i denne forordning;

2.  opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage og til at forelægge et nyt udkast, der giver afslag på ansøgningen om godkendelse af visse anvendelser af natriumdichromat (Ilario Ormezzano Sai S.R.L.);

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

(2)

Udtalelse om anvendelse af natriumdichromat som bejdsemiddel til farvning af uld som sliver og/eller garn med mørke farver i industrimiljøer (EF-nr. 234-190-3);
Udtalelse om Ompakning af natriumdichromat som bejdsemiddel til farvning af uld som sliver og/eller garn med mørke farver i industrimiljøer (EF-nr. 234-190-3).

(3)

EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(4)

Det Europæiske Kemikalieagentur Afgørelse af den administrerende direktør af 28. oktober 2008 om medtagelse af særligt problematiske stoffer på kandidatlisten.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

(6)

Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 af 23. marts 1993 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer (EFT L 84 af 5.4.1993, s. 1).

(7)

Kommissionens forordning (EF) nr. 143/97 af 27. januar 1997 om tredje liste over prioriterede stoffer i medfør af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 (EFT L 25 af 28.1.1997, s. 13).

(8)

Kommissionens henstilling af 30. maj 2008 om risikobegrænsende foranstaltninger for stofferne natriumchromat, natriumdichromat og 2,2′,6,6′-tetrabrom-4,4′-isopropylidendiphenol (tetrabrombisphenol A) (EUT L 158 af 18.6.2008, s. 62).

(9)

Sag C-558/07, S.P.C.M. SA m.fl. mod Secretary of State for the Environment, Food and Rural Affairs, ECLI:EU:C:2009:430, præmis 45.

(10)

Udtalelse om Anvendelse af natriumdichromat som bejdsemiddel til farvning af uld som sliver og/eller garn med mørke farver i industrimiljøer (EF-nr. 234-190-3), s. 19, spørgsmål 6.

(11)

Udtalelse om Anvendelse af natriumdichromat som bejdsemiddel til farvning af uld som sliver og/eller garn med mørke farver i industrimiljøer (EF-nr. 234-190-3), s. 24-25.

(12)

Ansøgerens analyse af alternativer kan findes på: https://echa.europa.eu/documents/10162/88b2f393-17cf-465e-95eb-ba07282ba400

(13)

Udtalelse om Anvendelse af natriumdichromat som bejdsemiddel til farvning af uld som sliver og/eller garn med mørke farver i industrimiljøer (EF-nr. 234-190-3), s. 24.

(14)

Udtalelse om Anvendelse af natriumdichromat som bejdsemiddel til farvning af uld som sliver og/eller garn med mørke farver i industrimiljøer (EF-nr. 234-190-3), s. 26.

(15)

Se https://marketplace.chemsec.org/Alternative/LANASOL-CE-pioneering-replacement-of-chrome-dyes-since-20-years-44

(16)

Se https://www.roadmaptozero.com/mrsl_online/

(17)

Se H&M Group Chemical Restrictions 2018 Manufacturing Restricted Substances List (MRSL).

(18)

Se Armani’s Restricted Substances List Version 9 - Effective as of the Season SS 18.

(19)

Se Huntsman's præsentation "Turning risks into opportunities - How to dye wool sustainably", (s. 18).

(20)

Dom afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) den 11. september 2002.
Pfizer Animal Health SA mod Rådet for Den Europæiske Union, sag T-13/99, ECLI:EU:T:2002:209.

(21)

Som det fremgår af udtalelsen fra RAC og SEAC i Gruppo Colle-sagen: Anvendelse af natriumdichromat som bejdsemiddel til farvning af uld (EF-nr. 234-190-3) (s. 21, der henviser til to alternative stoffer: Lanasol og Realan).

(22)

ECHA's vedtagne udtalelser og tidligere høringer om ansøgninger om godkendelse – Gruppo Colle S.r.l. – Anvendelse af natriumdichromat som bejdsemiddel til farvning af uld (EF-nr. 234-190-3).

Seneste opdatering: 27. november 2018Juridisk meddelelse