Procedure : 2019/2574(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0133/2019

Indgivne tekster :

B8-0133/2019

Forhandlinger :

PV 13/02/2019 - 20
CRE 13/02/2019 - 20

Afstemninger :

PV 14/02/2019 - 10.16

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0130

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 146kWORD 48k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0128/2019
12.2.2019
PE635.358v01-00
 
B8-0133/2019

på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2


om INF-traktatens fremtid og konsekvenserne for EU (2019/2574(RSP))


Klaus Buchner, Bodil Valero, Ska Keller, Philippe Lamberts, Reinhard Bütikofer, Jordi Solé, Michèle Rivasi for Verts/ALE-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om INF-traktatens fremtid og konsekvenserne for EU (2019/2574(RSP))  
B8‑0133/2019

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om afskaffelse af mellemdistanceraketter (i det følgende benævnt "INF") af 8. december 1987 mellem Amerikas Forenede Stater og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker (USSR),

–  er henviser til erklæringen fra Det Hvide Hus af 1. februar 2019 om, at præsident Donald Trump som reaktion på Ruslands påståede krænkelse af INF-traktaten havde besluttet, at USA ville suspendere sin deltagelse i INF-traktaten fra den 2. februar og gå videre med udviklingen af et system for jordbaserede konventionelt bevæbnede mellemdistancemissiler,

–  der henviser til de bekymringer, som USA og NATO har givet udtryk for med hensyn til Ruslands manglende overholdelse af INF-traktaten, navnlig med hensyn til dets nye missilsystem, 9M729, og som senest kom til udtryk i erklæringen af 1. februar 2019 fra Det Nordatlantiske Råd,

–  der henviser til erklæringen af 2. februar fra præsident Vladimir Putin om, at Den Russiske Føderation i lyset af suspensionen af USA's deltagelse i INF-traktaten også vil suspendere sin deltagelse i INF-traktaten,

–  der henviser til Ruslands bekymringer om, at USA's Aegis Ashore-missiler og MK41-løfteraketterne er opstillet på visse europæiske områder samtidig med, at missilforsvarssystemerne har en forbudt rækkevidde og kan tilpasses til at true russiske byer i fremtiden, hvilket er i strid med forpligtelserne i INF-traktaten;

–  der henviser til vigtigheden af en fuldstændig overholdelse af traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT) fra 1968, som forpligter alle stater til i god tro at arbejde for nuklear nedrustning og til at standse kernevåbenkapløbet,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 13. december 2011 om oprettelse af en kernevåbenfri zone i Mellemøstregionen (A/RES/66/61),

–  der henviser til traktaten om forbud mod kernevåben, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 7. juli 2017,

–  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2010 om traktaten om ikkespredning af kernevåben(1),

–  der henviser til sin beslutning af 17. januar 2013 om henstillingerne fra gennemgangskonferencen for ikkespredningstraktaten vedrørende skabelsen af et Mellemøsten uden masseødelæggelsesvåben(2),

–  der henviser til sin beslutning af 27. oktober 2016 om nuklear sikkerhed og ikkespredning(3),

–  der henviser til EU's seminarer om ikkespredning og nedrustning samt til de regelmæssige møder i EU's konsortium for ikkespredning,

–  der henviser til EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, der vedtoges af Det Europæiske Råd den 12. december 2003,

–  der henviser til Rådets konklusioner om den niende gennemgangskonference mellem parterne i traktaten om ikkespredning af kernevåben (8079/15),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2012/422/FUSP af 23. juli 2012 til støtte for en proces, der fører til oprettelse i Mellemøsten af en zone, som er fri for kernevåben og alle andre masseødelæggelsesvåben(4),

–  der henviser til Basel-appellen om nedrustning og bæredygtig sikkerhed (Basel Appeal on Disarmament and Sustainable Security) af 29. januar 2019, der blev underskrevet af borgmestre, parlamentarikere og repræsentanter for tænketanke og civilsamfundet,

–  der henviser til den fælles erklæring fra syv franske fredsorganisationer af 24. januar 2019 til minde om 73-årsdagen for den første resolution fra FN's Generalforsamling, resolution 1 (1), der blev vedtaget den 24. januar 1946, og som opfordrede til fjernelse af kernevåben,

–  der henviser til, at Nobels Fredspris 2017 blev tildelt Den Internationale Kampagne om Forbud mod Atomvåben (ICAN),

–  der henviser til ICAN's administrerende direktørs tale til Europa-Parlamentets plenarforsamling den 7. februar 2018,

–  der henviser til meddelelsen af 24. januar 2019 fra tidskriftet Bulletin for the Atomic Scientists om, at dommedagsuret stadig er to minutter i midnat på grund af de risici, som kernevåben og klimaændringer udgør for menneskeheden og civilisationen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at INF-traktaten, der blev undertegnet i 1987 af USA og Sovjetunionen, krævede, at begge parter skulle tilintetgøre deres lagre af jordbaserede nukleare og konventionelt bevæbnede ballistiske missiler og krydsermissiler med en rækkevidde på mellem 500 og 5 500 km, samtidig med at den forbød parterne at besidde, producere og afprøve sådanne missiler;

B.  der henviser til, at INF-traktaten var med til at opbygge og styrke stabiliteten under den kolde krig ved kraftigt at reducere antallet af missiler i Europa, således at det først og fremmest var Europa, der nød godt af INF-traktatens succes; der henviser til, at de Forenede Stater og Sovjetunionen som følge af INF-traktaten tilintetgjorde i alt 2 692 kort- og mellemdistancemissiler inden fristen for traktatens gennemførelse den 1. juni 1991;

C.  der henviser til, at USA den 1. februar 2019 erklærede, at de ville trække sig ud af INF-traktaten om seks måneder, fordi de mener, at Rusland i væsentlig grad har overtrådt aftalen;

D.  der henviser til, at præsidenten for Den Russiske Føderation den 2. februar 2019 meddelte, at Rusland ville suspendere INF-traktaten og udvikle nye typer missiler; der henviser til, at de russiske myndigheder gentagne gange har udtrykt bekymring over NATO's missilforsvarsanlæg;

E.  der henviser til, at Rusland har opstillet kortdistancemissiler af Iskander-typen, som kan bære kernevåben, i Kaliningrad og gennemfører øvelser og overflyvninger med systemer, der kan bære kernevåben, og til, at russiske politiske og militære lederes udtalelser har forværret bekymringerne over Ruslands øgede anvendelse af kernevåben;

F.  der henviser til, at der allerede er etableret en række kernevåbenfrie zoner i visse dele af verden, nemlig Latinamerika og Caribien, Det Sydlige Stillehav, Sydøstasien, Afrika og Centralasien;

G.  der henviser til, at FN's traktat om forbud mod kernevåben blev åbnet for undertegnelse af FN's generalsekretær den 20. september 2017 og hidtil er blevet undertegnet af 70 stater, hvoraf 21 er blevet statslige parter gennem ratificering, og der henviser til, at en af disse er en EU-medlemsstat, Østrig, mens Irland sandsynligvis vil levere sine ratifikationsinstrumenter til FN's generalsekretær inden for de nærmeste måneder;

H.  der henviser til, at et større antal opstillede kernevåben skaber en større risiko for utilsigtede nukleare detonationer og navnlig utilsigtet affyring af våben;

1.  understreger, at INF-traktatens ophør vil udgøre en trussel mod en af Europas mest vitale sikkerhedsinteresser; understreger, at INF-traktaten har ydet et afgørende bidrag til Europas sikkerhed i mere end 30 år, og at traktatens sammenbrud vil have alvorlige og negative konsekvenser, herunder en tilbagevenden til destabiliserende kernevåbenkapløb, underminering af Europas sikkerhed og institutioner, som er afgørende for fred og stabilitet, og udhuling af de internationale regelbaserede retlige institutioner og normer på dette område; understreger, at INF-traktatens sammenbrud vil kunne føre til øgede nukleare og militære trusler og risici, som potentielt kan føre til fejlagtig, utilsigtet eller uforsætlig anvendelse af kernevåben;

2.  udtrykker dyb bekymring over de amerikanske og russiske meddelelser om, at de vil suspendere deres forpligtelser i henhold til INF-traktaten, og mener, at trusler om at trække sig ud af denne traktat om seks måneder vil udløse et nyt våbenkapløb;

3.  opfordrer både Rusland og USA til at indlede drøftelser for hurtigst muligt at finde en løsning på de respektive påstande om manglende overholdelse inden for rammerne af FN's Sikkerhedsråds særlige kontrolkommission eller andre relevante fora med henblik på at undersøge påstandene og fastlægge de næste skridt, der skal sikre, at parterne overholder traktaten fuldt ud, og på at styrke INF-traktaten ved at genoprette overholdelsen af reglerne gennem øget gennemsigtighed, gensidig overvågning, kontrol og andre passende skridt til at give sikkerhed og opbygge tillid til, at traktaten ikke længere vil blive overtrådt eller undermineret;

4.  opfordrer indtrængende næstformanden/den højtstående repræsentant og medlemsstaterne til at anvende alle de politiske og diplomatiske midler, de har til rådighed i løbet af de næste seks måneder til at overbevise Rusland og USA om fortsat at overholde INF-traktaten og styrke overholdelsen af bestemmelserne heri; understreger, at disse kortsigtede bestræbelser fra EU's side navnlig bør fokusere på at gøre det muligt for Rusland og USA at afklare spørgsmål vedrørende fakta og beviser og fastslå, om der er sket tekniske eller materielle overtrædelser, herunder gennem inspektioner på stedet med hensyn til både de russiske 9M729-missiler og USA's Aegis Ashore missilforsvarssystem, og at gøre det muligt at løse disse problemer på en måde, der styrker INF-traktaten og ikke-spredningsordningen samt europæisk og international sikkerhed;

5.  er af den opfattelse, at Europas sikkerhed fortsat bør være udelelig; opfordrer alle EU-medlemsstater, som også er NATO-medlemmer, til at handle i overensstemmelse hermed;

6.  opfordrer alle kernevåbenstater til at træffe foreløbige foranstaltninger til at mindske risikoen for kernevåbensprængninger bl.a. ved at reducere kernevåbnenes operationelle status og flytte dem væk fra opstillingsstederne og ind på lagre, formindske kernevåbnenes rolle i de militære doktriner og hurtigt reducere alle typer af kernevåben;

7.  understreger det presserende behov for at forhindre regionale kerneåbenkapløb og opstilling af nye kernevåben mellem Atlanterhavet og Ural-bjergene;

8.  glæder sig over ikrafttrædelsen af FN's traktat om forbud mod kernevåben, den universelle anvendelse af ikke-spredningstraktaten og etableringen af yderligere kernevåbenfrie zoner; mener, at Europa bør foregå med et godt eksempel for at være troværdig og fremme en kernevåbenfri verden, som alle europæiske stater ønsker;

9.  opfordrer indtrængende Unionen til at fungere som en proaktiv og troværdig sikkerhedsgarant ved at iværksætte initiativer, der tager sigte på at genoplive multilateral og regelbaseret nuklear nedrustning og våbenkontrol; opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant og medlemsstaterne, også i lyset af udfasningen af den nye START-traktat i 2021 og den kommende NPT-gennemgangskonference i 2020, til at udvikle en troværdig og ambitiøs nuklear nedrustningsstrategi baseret på effektiv multilateralisme, der har til formål at nå målet om et Europa uden masseødelæggelsesvåben; opfordrer i denne forbindelse næstformanden/den højtstående repræsentant og medlemsstaterne til hurtigst muligt at overveje:

i)  en dybdegående gennemgang og opdatering af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben fra 2003 med stærkt fokus på multilateral nedrustning

ii)  at undertegne og ratificere FN's traktat om forbud mod kernevåben så hurtigt som muligt

iii)  foranstaltninger til at reducere og eliminere alle kortrækkende og taktiske kernevåben, der betragtes som substrategiske eller ikke-strategiske, navnlig fra europæisk jord, herunder den vestlige del af Rusland

iv)  et EU-initiativ med henblik på at inddrage Kina i fremtidige multilaterale foranstaltninger, der har til formål at reducere og eliminere mellemdistancekernevåben;

10.  gentager sin holdning af 12. december 2018, for så vidt angår den fremtidige europæiske forsvarsfond, nemlig at masseødelæggelsesvåben og dertil hørende sprænghovedteknologi og fremføringsmidler ikke er støtteberettigede i forbindelse med de igangværende interinstitutionelle forhandlinger med Rådet og Kommissionen;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, medlemsstaterne, NATO, den amerikanske kongres, det russiske parlament samt De Forenede Nationer.

 

 

(1)

EUT C 349 E af 22.12.2010, s. 77.

(2)

EUT C 440 af 30.12.2015, s. 97.

(3)

EUT C 215 af 19.6.2018, s. 202.

(4)

EUT L 196 af 24.7.2012, s. 67.

Seneste opdatering: 13. februar 2019Juridisk meddelelse