Procedure : 2019/2580(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0180/2019

Indgivne tekster :

B8-0180/2019

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 14/03/2019 - 11.13
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0215

<Date>{11/03/2019}11.3.2019</Date>
<NoDocSe>B8‑0180/2019</NoDocSe>
PDF 147kWORD 55k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om en europæisk sanktionsordning for krænkelser af menneskerettighederne</Titre>

<DocRef>(2019/2580(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Marietje Schaake, Petras Auštrevičius, Beatriz Becerra Basterrechea, Izaskun Bilbao Barandica, Gérard Deprez, Marian Harkin, Ivan Jakovčić, Ilhan Kyuchyuk, Louis Michel, Javier Nart, Urmas Paet, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Carolina Punset, Jozo Radoš, Frédérique Ries, Jasenko Selimovic, Pavel Telička, Ivo Vajgl, Matthijs van Miltenburg, Hilde Vautmans</Depute>

<Commission>{ALDE}for ALDE-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0177/2019

B8‑0180/2019

Europa-Parlamentets beslutning om en europæisk sanktionsordning for krænkelser af menneskerettighederne

(2019/2580(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori det efterlyste en EU-dækkende mekanisme til at indføre målrettede sanktioner mod enkeltpersoner, der er involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder sin henstilling til Rådet af 2. april 2014 om fastsættelse af fælles visumrestriktioner for russiske embedsmænd, der er indblandet i Sergei Magnitsky-sagen[1],

 der henviser til kapitel 2 i afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) om vedtagelse af sanktioner som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP),

 der henviser til artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om vedtagelse af sanktioner over for både tredjelande og enkeltpersoner, grupper og ikkestatslige enheder,

 der henviser til erklæringen i anledning af Kommissionens formand Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand den 12. september 2018, hvori det foreslås, at medlemsstaterne skal gøre brug af de eksisterende EU-regler for at gå fra enstemmighed til kvalificeret flertal inden for visse områder af EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, f.eks. når det gælder fælles reaktion på krænkelser af menneskerettighederne og anvendelse af effektive sanktioner,

 der henviser til erklæringen fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 10. december 2018 efter Rådet for Udenrigsanliggender,

 der henviser til resolution af 22. januar 2019 fra Europarådets Parlamentariske Forsamling om Sergej Magnitskij og andre efter ham – bekæmpelse af straffrihed ved hjælp af målrettede sanktioner;

 der henviser til undersøgelsen med titlen "Målrettede sanktioner mod enkeltpersoner på grund af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne – virkninger, tendenser og udsigter på EU-plan", som blev offentliggjort den 26. april 2018 af Generaldirektoratet for Eksterne Politikker[2],

 der henviser til forslag af 14. november 2018 om et europæisk udvalg for indrejseforbud med relation til menneskerettigheder,

 der henviser til mødet den 20. november 2018 i Nederlandene om EU's ordning for globale menneskerettighedssanktioner,

 der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A. der henviser til, at EU-sanktionerne (også kendt som restriktive foranstaltninger) over de seneste to årtier er blevet en integreret del af EU's værktøjskasse for eksterne forbindelser med over 40 forskellige restriktive foranstaltninger, der er truffet over for 34 lande; der henviser til, at det anslås, at to tredjedele af EU's landespecifikke sanktioner er blevet iværksat til støtte for målene for menneskerettigheder og demokrati;

B. der henviser til, at EU ud over de landespecifikke sanktioner, der sigter mod at ændre staters adfærd, for nylig har indført restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben og cyberangreb samt specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme;

C. der henviser til, at de eksisterende EU-sanktioner er rettet mod både statslige og ikkestatslige aktører såsom terrorister og terrorgrupper;

D. der henviser til, at der i løbet af de seneste par måneder har været adskillige tilfælde, hvor europæiske virksomheder eller endog EU-medlemsstater har overtrådt EU's sanktioner; der henviser til, at disse overtrædelser omfatter den sanktionerede syriske sikkerhedsansvarlige embedsmand Ali Mamlouks besøg i Italien, belgiske virksomheder, der fragter giftgaskomponenter til Syrien, nederlandske virksomheder, der bistår med opførelsen af den omstridte Kertjbro, tyskproducerede propeller, der ender på russiske militærdroner, og den nederlandske virksomhed Damen, der leverer patruljebåde til den libyske kystvagt;

E. der henviser til, at disse eksempler illustrerer behovet for yderligere at præcisere omfanget og rækkevidden af de gældende sanktioner samt for en præcisering af, i hvilket omfang landene og virksomhederne er ansvarlige for at sikre, at deres varers og tjenesteydelsers endelige anvendelsesformål eller bestemmelsessted ikke er omfattet af sanktioner;

F. der henviser til, at de relevante myndigheder i EU's medlemsstater er ansvarlige for at håndhæve sanktionerne, hvorimod foranstaltningerne vedtages på europæisk plan; der henviser til, at øget samarbejde og udveksling af oplysninger mellem disse myndigheder samt en europæisk håndhævelsesmekanisme er afgørende for at sikre en ensartet håndhævelse og fortolkning af EU's gældende restriktive foranstaltninger og for, at de europæiske virksomheder kan udøve deres aktivitet på lige vilkår;

G. der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til, at der indføres en EU-ordning for globale menneskerettighedssanktioner, som kan sikre sammenhæng og effektivitet i forbindelse med indefrysning af private aktiver, visumforbud og andre sanktioner, som enkeltpersoner og enheder pålægges af medlemsstaterne og på EU-plan;

H. der henviser til, at der ved indførelse af en sanktionsordning skal tages hensyn til en gennemsigtig proces med at opføre de sanktionerede personer og enheder på en liste, gennemgå denne og fjerne disse derfra;

I. der henviser til, at der i nogle få lande, herunder USA, Canada, Estland, Litauen og Det Forenede Kongerige, er blevet indført lovgivning af Magnitskijtypen, der er baseret på ordninger for menneskerettighedsspecifikke sanktioner;

J. der henviser til, at en række civilsamfundsaktivister har bidraget aktivt til indførelsen af sådanne ordninger, navnlig den amerikanskfødte forretningsmand William Browder i kølvandet på drabet på hans advokat Sergej Magnitskij, mens denne var tilbageholdt i Rusland;

K. der henviser til, at den nederlandske regering i november 2018 indledte en drøftelse blandt EU's medlemsstater om den politiske mulighed for en ordning for målrettede menneskerettighedssanktioner på EU-plan; der henviser til, at de indledende drøftelser fortsætter på rådsgruppeplan;

1. fordømmer på det kraftigste alle krænkelser af menneskerettighederne i hele verden; opfordrer Rådet til hurtigt at indføre en selvstændig, fleksibel og reaktionsdygtig EU-dækkende sanktionsordning, der vil gøre det muligt at målrette indsatsen mod individuelle, statslige og ikkestatslige aktører og andre enheder, der er ansvarlige for eller er involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og systemisk korruption; er af den faste overbevisning, at en sådan ordning er et afgørende element i EU's eksisterende værktøjskasse for menneskerettigheder og udenrigspolitik, og at den vil styrke EU's rolle som global menneskerettighedsaktør, navnlig i dets kamp mod straffrihed og dets støtte til ofre for misbrug og til menneskerettighedsforkæmpere i hele verden;

2. noterer sig den globale Magnitskijlov, der blev vedtaget af den amerikanske kongres i 2016, og som fulgte efter Sergej Magnitskij-loven om retsstatens ansvarlighed fra 2012, der havde til hensigt at sanktionere de personer, der var ansvarlige for, at den korruptionsbekæmpende advokat Sergej Magnitskij døde under varetægtsfængsling i et russisk fængsel efter at have udstået umenneskelige forhold, bevidst forsømmelse og tortur;

3. understreger, at en EU-sanktionsordning for krænkelser af menneskerettighederne bør bygge videre på Parlamentets Magnitskij-beslutning af 2. april 2014, hvori Rådet blev opfordret til at udarbejde en fælles EU-liste over de embedsmænd, der var ansvarlige for Sergej Magnitskijs død og de efterfølgende retslige dækmanøvrer og chikane af hans familie; understreger behovet for en EU-ordning for menneskerettighedssanktioner for at gøre det muligt at straffe personer, der er involveret i menneskerettighedskrænkelser overalt i verden, og behovet for, at den udtrykkeligt og symbolsk bærer Sergej Magnitskijs navn; glæder sig over, at der på tværs af Atlanten er vedtaget lignende lovgivning, der er rettet mod personer overalt i verden, der har krænket menneskerettighederne; understreger, at der er behov for et transatlantisk samarbejde for at holde menneskerettighedsovertrædere ansvarlige; opfordrer andre demokratiske lande til at udvikle lignende instrumenter;

4. understreger, at denne ordning bør gøre det muligt at indføre restriktive foranstaltninger, navnlig indefrysning af aktiver og forbud mod indrejse i EU, over for en person eller en enhed, der er ansvarlig for, er involveret i, bistår med, finansierer eller bidrager til planlægningen, beordringen eller gennemførelsen af grove menneskerettighedskrænkelser, misbrug og systemisk korruption; understreger behovet for præcist at kortlægge omfanget af overtrædelserne, der blandt andet kan omfatte medvirken til tortur, tvungen forsvinding, menneskehandel, politisk fængsling og korruption, samt behovet for at etablere passende lovlige veje, hvorigennem der kan gøres indsigelse mod en opførelse på listen;

5. er overbevist om den virkning, denne nye ordning vil have på de pågældende personers og enheders adfærd, og dens afskrækkende virkning; understreger i denne henseende behovet for, at alle EU-medlemsstater fortolker, forklarer og håndhæver anvendelsen af sanktioner på samme konsekvente måde; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at intensivere deres samarbejde og deres udveksling af oplysninger og til at udvikle en europæisk tilsyns- og håndhævelsesmekanisme i form af et uafhængigt organ som f.eks. en sanktionsret eller -domstol som et middel til at afhjælpe den nuværende situation, hvor der fortsat overtrædes sanktioner, hvilket undergraver EU's udenrigspolitiske troværdighed;

6. glæder sig over det forslag, som Kommissionens formand har fremsat om at bevæge sig væk fra enstemmighed i forbindelse med Rådets beslutningstagning på FUSP-området, og opfordrer indtrængende Rådet til at vedtage dette nye sanktionsinstrument, således at der i Rådet kan vedtages indførelse af menneskerettighedssanktioner med kvalificeret flertal;

7. støtter de indledende drøftelser i Rådet om oprettelsen af et sådant sanktionsinstrument; opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant og hendes tjenestegrene til at benytte en konstruktiv og proaktiv tilgang til at få afsluttet disse drøftelser på vellykket vis og forventer, at hun rapporterer tilbage til Parlamentet; understreger betydningen af Parlamentets kontrolfunktion for så vidt angår denne fremtidige ordning, navnlig med hensyn til omfanget og bestemmelsen af kriterierne for opførelse på listen samt mulighederne for retslig prøvelse;

8. opfordrer alle medlemsstater til at sikre, at både deres myndigheder og de virksomheder, der er registreret på deres område, fuldt ud overholder Rådets afgørelser om restriktive foranstaltninger over for enkeltpersoner og enheder, navnlig for så vidt angår indefrysning af aktiver, der tilhører personer, der er opført på listen, og restriktioner for adgang til medlemsstaternes respektive områder som følge af krænkelser af menneskerettighederne; udtrykker bekymring over de seneste rapporter om overtrædelser af disse afgørelser og minder medlemsstaterne om deres forpligtelse i henhold til folkeretten til at sikre anholdelse og tilbageholdelse af personer, der mistænkes for at have begået forbrydelser, der indebærer grusomheder, og som befinder sig på deres område;

9. opfordrer til en mere konsekvent anvendelse af sanktioner inden for rammerne af EU's eksterne forbindelser, herunder til større gennemsigtighed i Rådet og Kommissionen i processen frem til vedtagelsen af sanktioner, for at sikre større troværdighed for de pålagte sanktioner;

10. understreger betydningen af, at EU's fremtidige sanktionsordning for menneskerettigheder er i overensstemmelse med og supplerer eksisterende EU-politikker og eksisterende landespecifikke og horisontale restriktive foranstaltninger; insisterer i denne forbindelse på, at den nye ordning ikke bør erstatte de nuværende landespecifikke foranstaltningers anvendelsesområde for så vidt angår menneskerettigheder; mener endvidere, at en eventuel fremtidig ordning fuldt ud skal supplere og være i overensstemmelse med den eksisterende internationale ramme for sanktioner, navnlig i forbindelse med FN's Sikkerhedsråd;

11. advarer om, at denne ordnings politiske legitimitet i høj grad vil afhænge af Rådets evne til at vedtage opførelser på listen, der udelukkende er baseret på rettigheder;

12. understreger nødvendigheden af, at ordningen er juridisk sund og i fuld overensstemmelse med de højest mulige standarder for beskyttelse og overholdelse af retten til en retfærdig rettergang for de pågældende personer eller enheder; insisterer i den henseende på, at afgørelser om at opføre enkeltpersoner eller enheder på en liste eller tage dem af listen bør være baseret på klare og tydelige kriterier og stå i direkte forbindelse med den begåede kriminalitet for at sikre en grundig juridisk prøvelse;

13. understreger, at strafferetlig forfølgelse inden for rammerne af nationale eller internationale jurisdiktioner af gerningsmænd til grove menneskerettighedskrænkelser fortsat bør være det primære mål for alle EU's og dets medlemsstaters bestræbelser på at bekæmpe straffrihed; minder i den forbindelse om princippet om universel jurisdiktion; opfordrer Rådet til at medtage grænseoverskridende krænkelser i denne ordnings anvendelsesområde;

14. opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelig ekspertise til at håndhæve og overvåge denne ordning, når den er på plads, samt til at være særlig opmærksom på offentlig kommunikation om opførelser på listen, både i EU og i de berørte lande;

15. hylder den utrættelige indsats, som civilsamfundets aktivister gør for at støtte indførelsen af sanktioner rettet mod de enkelte gerningsmænd; anbefaler, at der nedsættes et rådgivende udvalg på EU-plan bestående af eksperter og civilsamfundsrepræsentanter, som kan bidrage til de igangværende drøftelser i Rådet om en fremtidig sanktionsordning for menneskerettigheder;

16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær og Europarådets generalsekretær.

 

[1] EUT C 408 af 30.11.2017, s. 43.

[2] Undersøgelse: "Målrettede sanktioner mod enkeltpersoner på grund af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne – virkninger, tendenser og udsigter på EU-plan", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Unionens Eksterne Politikker, Temaafdelingen for Eksterne Forbindelser, den 26. april 2018.

Seneste opdatering: 13. marts 2019Juridisk meddelelse