Procedure : 2019/2580(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0181/2019

Indgivne tekster :

B8-0181/2019

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 14/03/2019 - 11.13
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0215

<Date>{11/03/2019}11.3.2019</Date>
<NoDocSe>B8‑0181/2019</NoDocSe>
PDF 139kWORD 52k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om en europæisk sanktionsordning for krænkelser af menneskerettighederne </Titre>

<DocRef>(2019/2580(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Elena Valenciano, Victor Boştinaru, Knut Fleckenstein, Soraya Post, Ana Gomes, Pier Antonio Panzeri</Depute>

<Commission>{S&D}for S&D-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0177/2019

B8‑0181/2019

Europa-Parlamentets beslutning om en europæisk sanktionsordning for krænkelser af menneskerettighederne

(2019/2580(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til sine tidligere beslutninger, jf. artikel 135, hvori der opfordres til at indføre målrettede sanktioner mod personer, der er involveret i grove krænkelser af menneskerettighederne, herunder beslutningerne af 19. januar 2017 om situationen i Burundi[1], af 25. oktober 2018 om drabet på journalist Jamal Khashoggi i det saudiarabiske konsulat i Istanbul[2] og af 14. februar 2019 om situationen i Tjetjenien og sagen om Ojub Titiev[3],

 der henviser til sin beslutning af 13. september 2017 om korruption og menneskerettigheder i tredjelande[4],

 der henviser til sin beslutning af 12. december 2018 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2017 og Den Europæiske Unions politik på området[5],

 der henviser til undersøgelsen med titlen "Målrettede sanktioner mod enkeltpersoner på grund af grove krænkelser af menneskerettighederne – virkning, tendenser og udsigter på EU-plan", som blev offentliggjort den 26. april 2018 af Generaldirektoratet for Eksterne Politikker[6],

 der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2018/900 af 25. juni 2018 om ændring af afgørelse 2013/184/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Myanmar/Burma[7],

 der henviser til sin henstilling af 2. februar 2012 til Rådet om en konsekvent holdning over for regimer, som EU har vedtaget restriktive foranstaltninger over for, når deres ledere forfølger personlige og erhvervsmæssige interesser inden for EU[8],

 der henviser til sin beslutning af 4. september 2008 om evaluering af EU-sanktioner som del af EU's aktioner og politikker på menneskerettighedsområdet[9],

 der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolutioner af 27. januar 2014 om afvisning af straffrihed til Sergej Magnitskijs gerningsmænd og af 22. januar 2019 om Sergej Magnitskij og andre lignende tilfælde – bekæmpelse af straffrihed ved hjælp af målrettede sanktioner,

 der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

 der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention og de tilhørende protokoller,

 der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A. der henviser til, at det i artikel 21 i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastsættes, at Unionens optræden på den internationale scene bygger på demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten;

B. der henviser til, at EU har forpligtet sig til systematisk at gennemføre sanktioner, som er vedtaget af FN's Sikkerhedsråd i henhold til kapitel VII i FN-pagten, og pålægger samtidig egne sanktioner i mangel af et mandat fra FN's Sikkerhedsråd i tilfælde, hvor Sikkerhedsrådet ikke har beføjelse til at gribe ind eller er forhindret i at gøre det på grund af manglende enighed blandt dets medlemmer;

C. der henviser til, at EU-sanktioner er blevet en integreret del af EU's værktøjskasse i forbindelse med eksterne forbindelser; der henviser til, at sanktioner over de seneste to årtier er blevet en integreret del af EU's værktøjskasse vedrørende eksterne forbindelser, med mere end 40 forskellige nugældende restriktive foranstaltninger over for 34 lande; der henviser til, at det anslås, at to tredjedele af EU's landespecifikke sanktioner er blevet pålagt til støtte for målsætningerne for menneskerettigheder og demokrati;

D. der henviser til, at eksisterende EU-sanktioner er rettet mod såvel statslige som ikkestatslige aktører såsom Islamisk Stat og al-Qaeda;

E. der henviser til, at EU er blevet kritiseret for at anvende sin sanktionspolitik inkonsekvent i tredjelande, hvor der er lignende situationer for så vidt angår krænkelser af menneskerettighederne;

F. der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har opfordret til, at der oprettes en EU-ordning for globale menneskerettighedssanktioner;

G. der henviser til, at den nederlandske regering i november 2018 indledte en drøftelse blandt EU's medlemsstater om den politiske mulighed for en målrettet ordning for menneskerettighedssanktioner på EU-plan; der henviser til, at de indledende drøftelser fortsætter i en arbejdsgruppe under Rådet;

H. der henviser til, at anvendelsen af målrettede sanktioner angiveligt er at foretrække og er mere effektiv end anvendelsen af generelle sanktioner, da den undgår de negative konsekvenser og de humanitære omkostninger for en bredere befolkning, hvilket direkte berører de ansvarlige personer og virker afskrækkende;

1. fordømmer på det kraftigste alle krænkelser af menneskerettighederne i hele verden; opfordrer til, at der oprettes en fleksibel og responderende EU-ordning for globale menneskerettighedssanktioner, som er rettet mod alle personer i et givet hierarki, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne på verdensplan;

2. mener, at ordningen bør gøre det muligt at målrette enkeltpersoner, både statslige og ikkestatslige aktører;

3. understreger, at denne mekanisme vil forstærke EU's udenrigspolitik og styrke den eksisterende værktøjskasse vedrørende menneskerettigheder med hensyn til at imødegå og forebygge krænkelser af menneskerettighederne; gentager sin opfordring til Rådet om at fortsætte sit arbejde på dette område uden unødig forsinkelse;

4. opfordrer til, at en sådan ordning er omfattende, og til, at den hænger sammen med og supplerer eksisterende menneskerettighedspolitikker og andre restriktive foranstaltninger;

5. understreger behovet for, at alle EU-medlemsstater fortolker anvendelsen af sanktioner på samme konsekvente måde; mener, at enhver passivitet med hensyn til at træffe passende foranstaltninger i situationer, der er præget af vedvarende krænkelser af menneskerettighederne, vil undergrave EU's menneskerettighedsstrategi, sanktionspolitik og troværdighed; er overbevist om, at en fælles EU-ordning for globale menneskerettighedssanktioner vil mindske de nuværende forskelle inden for EU's sanktionspolitik, øge gennemsigtigheden og styrke EU's rolle som global menneskerettighedsaktør;

6. understreger, at alvorlige krænkelser af menneskerettighederne bør udgøre et grundlag for at anvende individuelle målrettede sanktioner; opfordrer Rådet og Kommissionen til at afdække og klart specificere alvorlige krænkelser af menneskerettighederne ved fastlæggelsen af ordningens anvendelsesområde, herunder grænseoverskridende krænkelser og krænkelser, der vedrører omfattende forsætlige og uoprettelige miljøskader; fremhæver i denne henseende de menneskerettighedstraktater, der kræves for at opnå GSP+-status, Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol og de grundlæggende Genèvekonventioner;

7. understreger, at målrettede sanktioner bør omfatte visumforbud og indefrysning af aktiver for gerningsmændene bag alvorlige krænkelser af menneskerettighederne samt alle involverede bagmænd, tilskyndende parter, medhjælpere og/eller anstiftere, og deres nære familiemedlemmer, hvor det er nødvendigt;

8. understreger, at de kriterier, der muliggør sortlistning med henblik på at iværksætte målrettede sanktioner, bør være juridisk velfunderede, klare og gennemsigtige og baseret på veldokumenteret og overbevisende dokumentation, konstaterede faktiske omstændigheder og bekræftede oplysninger fra gennemsigtige, velansete, uafhængige kilder; understreger endvidere, at retten til en retfærdig rettergang, domstolsprøvelse og klagemuligheder for alle målgrupper bør beskyttes i højeste grad; opfordrer til, at der systematisk medtages klare og specifikke benchmarks og en metodologi for ophævelse af sanktioner og fjernelse fra listerne;

9. understreger, at målrettede sanktioner skal tage sigte på at opnå effektive og varige resultater; opfordrer Kommissionen til at gennemføre regelmæssige konsekvensanalyser og vurderinger, når ordningen er på plads, samt til nøje at overvåge, hvem der opføres på og fjernes fra listerne; insisterer på, at Parlamentet udøver grundig kontrol i denne henseende;

10. opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelig ekspertise til at håndhæve og overvåge denne ordning, når den er på plads, samt til at være særlig opmærksom på offentlig kommunikation om listerne, både i EU og i de berørte lande;

11. støtter civilsamfundsaktivisters indsats for at oprette en sådan ordning og tilskynder til drøftelse af forslaget om nedsættelse af et eventuelt uafhængigt rådgivende udvalg på EU-plan;

12. bemærker, at flere af Europarådets medlemsstater, herunder Estland, Letland, Litauen, Det Forenede Kongerige, Canada og USA har vedtaget instrumenter, der gør det muligt for deres regeringer at pålægge målrettede sanktioner i tilfælde, hvor der har fundet alvorlige krænkelser af menneskerettighederne sted;

13. opfordrer til, at det overvejes at udvide mandatet for EU's ombudsmand til at omfatte EU's ordning for globale menneskerettighedssanktioner;

14. understreger behovet for et multilateralt samarbejde og en koordineret indsats sammen med FN for at forhindre, at sanktioner undgås, og for at maksimere gennemførelsen af ordningen i overensstemmelse med folkeretten;

15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær og Europarådets generalsekretær.

[1] EUT C 242 af 10.7.2018, s. 10.

[2] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0434.

[3] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0115.

[4] EUT C 337 af 20.9.2018, s. 82.

[5] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0515.

[6] Undersøgelse: "Målrettede sanktioner mod enkeltpersoner på grund af grove krænkelser af menneskerettighederne – virkning, tendenser og udsigter på EU-plan", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Unionens Eksterne Politikker, Temaafdelingen for Eksterne Forbindelser, den 26. april 2018.

[7] EUT L 160I af 25.6.2018, s. 9.

[8] EUT C 239 E af 20.8.2013, s. 11.

[9] EUT C 295 E af 4.12.2009, s. 49.

Seneste opdatering: 13. marts 2019Juridisk meddelelse