Procedure : 2019/2582(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0188/2019

Indgivne tekster :

B8-0188/2019

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 14/03/2019 - 11.15
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :


<Date>{11/03/2019}11.3.2019</Date>
<NoDocSe>B8‑0188/2019</NoDocSe>
PDF 193kWORD 63k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om en langsigtet EU-strategi med henblik på reduktion af drivhusgasemissioner i overensstemmelse med Parisaftalen</Titre>

<DocRef>(2019/2582(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Peter Liese, Jytte Guteland, Nils Torvalds, Bas Eickhout, Lynn Boylan, Eleonora Evi</Depute>

<Commission>{ENVI}for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed</Commission>

</RepeatBlock-By>


B8‑0188/2019

Europa-Parlamentets beslutning om en langsigtet EU-strategi med henblik på reduktion af drivhusgasemissioner i overensstemmelse med Parisaftalen

(2019/2582(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2018 med titlen "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi" (COM(2018)0773),

 der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol,

 der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21, til den 21. partskonference (COP21) under UNFCCC og til den 11. partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP11), som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

 der henviser til den 24. partskonference (COP24) under UNFCCC, den 14. samling af mødet for parterne i Kyotoprotokollen (CMP14) samt tredje del af den første samling i partskonferencen, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen (CMA1.3), og som afholdtes i Katowice, Polen, fra den 2. december til den 14. december 2018,

 der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling,

 der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om FN's konference om klimaændringer 2018 i Katowice, Polen (COP24)[1],

 der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 22. marts 2018,

 der henviser til særrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) med titlen "Global Warming of 1,5°C", den 5. vurderingsrapport (AR5) fra panelet samt dets sammenfattende rapport,

 der henviser til den niende udgave af FN's "Environment Emissions Gap Report" (rapport om emissionskløften), som blev vedtaget den 27. november 2018,

 der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

 der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A. der henviser til, at COP24 i Katowice resulterede i vedtagelsen af Katowice-regelsættet, som skaber juridisk klarhed for gennemførelsen af Parisaftalen;

1. fremhæver, at de europæiske borgere allerede oplever de direkte virkninger af klimaforandringerne; understreger, at Det Europæiske Miljøagentur anslår, at de ekstreme vejr- og klimafænomener, der har manifesteret sig i EU, i gennemsnit har givet anledning til årlige tab i størrelsesordenen 12,8 mia. EUR i tidsrummet mellem 2010 og 2016, og at de klimarelaterede skader i EU, hvis ikke der træffes yderligere modforanstaltninger, vil kunne resultere i tab på mindst 190 mia. EUR i 2080, svarende til et nettovelfærdstab på 1,8 % af det nuværende BNP; understreger, at de årlige omkostninger i forbindelser med oversvømmelser i EU med højemissionsscenarier kan stige til 1 bio. EUR i 2100, og at vejrrelaterede katastrofer kan påvirke omkring to tredjedele af de europæiske borgere i 2100 sammenlignet med 5 % i dag; understreger endvidere, at 50 % af de befolkede områder i EU ifølge Det Europæiske Miljøagentur vil lide under alvorlig vandknaphed i 2030;

2. minder om resultaterne fra Eurobarometermålingen i november 2018, som viser, at 93 % af europæerne mener, at klimaændringer skyldes menneskelig aktivitet, og at 85 % mener, at bekæmpelse af klimaændringer og en mere effektiv anvendelse af energi kan skabe økonomisk vækst og arbejdspladser i Europa; bemærker, at klimaændringer er et anliggende af høj prioritet blandt den europæiske befolkning;

3. understreger, at IPCC's særberetning om global opvarmning på 1,5 °C udgør den mest omfattende og opdaterede, videnskabelige vurdering af modvirkningsmuligheder i tråd med Parisaftalen;

4. fremhæver, at ifølge IPCC's 1,5°-særrapport betyder en målsætning om at begrænse den globale opvarmning til 1,5° C med ingen eller begrænsede overskridelser, at det er nødvendigt at nå frem til drivhusgasneutralitet globalt set senest i 2067 og at nedbringe de årlige globale drivhusgasemissioner til højst 27,4 GtCO2eq årligt senest i 2030; understreger i lyset af disse konklusioner, at Unionen som en førende aktør på verdensplan og med henblik på at have en rimelig chance for at holde de globale temperaturer under 1,5 °C inden år 2100 skal stræbe mod at opnå drivhusgasneutralitet snarest muligt og senest i 2050;

5. udtrykker bekymring over FN's Miljøprograms rapport om emissionskløften, hvori det konkluderes, at de nuværende ubetingede, nationalt bestemte bidrag (NDC) langt overstiger Parisaftalens alarmgrænse på et godt stykke under 2 °C, hvad der i stedet vil føre til en anslået stigning i temperaturen på 3,2 °C[2] i 2100; understreger det presserende behov for, at alle parter i UNFCCC øger deres klimaambitioner inden 2020;

6. glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi"; støtter målsætningen om drivhusgasneutralitet inden 2050 og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre det samme som led i debatten om Europas fremtid på det særlige EU-topmøde i Sibiu i maj 2019;

Veje for en europæisk nulemissionsstrategi for 2050

7. noterer sig, at strategien præsenterer otte veje til den økonomiske, teknologiske og sociale omstilling, som EU behøver for at efterleve det langsigtede temperaturmål i Parisaftalen; noterer sig, at kun to af disse veje ville sætte Unionen i stand til at nå målet om drivhusgasneutralitet senest i 2050; fremhæver, at dette kræver en hurtig og betydelig indsats på alle niveauer, fra lokalt, regionalt og nationalt plan til EU-plan, og inddragelse af alle ikke-offentlige aktører; anerkender, at regionalt og lokalt fastsatte bidrag vil kunne være vigtige værktøjer til at bygge bro over emissionskløften; minder om medlemsstaternes forpligtelse til at vedtage langsigtede nationale strategier som fastsat i forvaltningsforordningen[3]; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fastsætte klare mål og politikker på kort og lang sigt, der er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen, og til at yde investeringsstøtte til nettonulemissionsveje;

8. fremhæver, at den første kategori af veje, som fremlægges i strategien, kun sigter mod at reducere emissionerne med ca. 80 % inden 2050 i forhold til 1990-niveauet; bemærker med bekymring, at dette ambitionsniveau ligger i den lavere ende af skalaen, når det gælder om at holde den globale opvarmning nede under 2 °C, og derfor ikke overholder Parismålsætningen om at holde den globale temperaturstigning klart under 2 °C, endsige det supplerende mål om at holde stigningen nede på under 1,5 °C;

9. påpeger, at EU's BNP ifølge Kommissionens skøn forventes at stige mere i nulemissionsscenarierne end i scenarier med lavere emissionsreduktioner, og at indvirkningerne i begge scenarier vil fordele sig ujævnt i EU på grund af forskellene blandt medlemsstaterne, bl.a. for så vidt angår BNP pr. indbygger og kulstofintensiteten i deres energimiks; mener, at passivitet ville være det allerdyreste scenarie og ikke kun ville resultere i et massivt fald i BNP i Europa, men også ville øge de økonomiske uligheder mellem og inden for medlemsstaterne og regionerne, eftersom nogle medlemsstater forventes at blive hårdere ramt end andre, hvis der ikke skrides til handling;

10. bemærker med bekymring, at EU's afhængighed af importeret energi i dag ligger på omkring 55 %; understreger, at denne afhængighed i et scenarie med nettonulemissioner ville falde til 20 % i 2050, hvilket ville få en positiv indvirkning på EU's handelsbalance og geopolitiske position; bemærker, at de akkumulerede besparelser på omkostningerne til import af fossile brændstoffer mellem 2031 og 2050 vil beløbe sig til ca. 2-3 bio. EUR, midler som ville kunne anvendes på de europæiske borgeres øvrige prioriteter;

11. fremhæver, at reduktionen af luftforureningen i et scenarie med nettonulemissioner vil nedbringe antallet af for tidlige dødsfald forårsaget af fine partikler med mere end 40 %; bemærker, at sundhedsskader ved et sådant scenarie ville blive reduceret med omkring 200 mia. EUR om året;

12. glæder sig over, at der er medtaget to veje, som sigter mod at opnå drivhusgasneutralitet senest i 2050, og Kommissionens støtte hertil, og mener, at denne målsætning for århundredets midte er den eneste målsætning, der er forenelig med EU's langsigtede forpligtelser i henhold til Parisaftalen; beklager, at der i strategien ikke var medtaget veje, som opnår drivhusgasneutralitet før 2050;

13. bemærker, at disse veje omfatter anvendelsen af en række teknologier til at fjerne kulstof, bl.a. ved hjælp af CO2-opsamling og -lagring eller CO2-opsamling og -anvendelse samt direkte luftopsamling – teknologier, som endnu mangler at blive udbredt i stort omfang; mener imidlertid, at EU's nettonulemissionsstrategi bør prioritere direkte emissionsreduktioner og foranstaltninger, der bevarer og forbedrer EU's naturlige dræn og reservoirer, og kun bør sigte mod anvendelse af teknologier til CO2-fjernelse, såfremt der ikke er nogen mulighed for at reducere emissionerne direkte; mener, at der er brug for yderligere tiltag inden 2030, hvis EU skal undgå at gøre sig afhængig af teknologier til fjernelse af kulstof, som ville indebære væsentlige risici for økosystemerne, den biologiske mangfoldighed og fødevaresikkerheden, hvilket også bekræftes af IPCC's 1,5 °C-rapport;

14. understreger, at indtil disse teknologiers gennemførlighed er blevet dokumenteret, bør alle veje frem mod 2050 baseres på de centrale omstillingsteknologiers kommercielle tilgængelighed, samtidig med at der tages hensyn til medlemsstaternes forskellige udgangspunkter ved at støtte en retfærdig omstilling i de mest CO2-intensive regioner og reducere emissioner i alle udledende sektorer;

Sociale aspekter af klimaforandringer og en retfærdig omstilling

15. glæder sig over Kommissionens vurdering, at nettonulemissioner er mulige uden et nettotab af arbejdspladser, og bemærker med tilfredshed den detaljerede gennemgang af omstillingsprocessen i de energiintensive industrier; understreger, at en retfærdig omstilling i retning af nettonulemissioner af drivhusgasser – såfremt den håndteres med behørig støtte til de mest sårbare regioner, sektorer og borgere – har potentiale til at skabe en nettotilvækst af arbejdspladser i Unionen, idet beskæftigelsen i økonomien vil stige med 2,1 mio. nye arbejdspladser inden 2050 sammenlignet med en stigning i beskæftigelsen på 1,3 mio. nye arbejdspladser i et 80 % emissionsreduktionsscenarie; mener derfor, at Kommissionen bør udarbejde en ajourført kortlægning af færdigheder i henhold til EU-oversigten over kvalifikationer, som bør indeholde regionale oplysninger om, hvilke færdigheder der er behov for i et klimaneutralt Europa, med henblik på at støtte de mest sårbare regioner, sektorer og mennesker i deres omskoling til fremtidssikre, kvalitetsfyldte arbejdspladser i de samme regioner;

16. fremhæver, at omstillingen skal være retfærdig for alle dele af samfundet; bemærker, at dette kræver en forståelse af retfærdig omstilling, som omfatter de negative og positive indvirkninger, der er forbundet med fremskyndede klimaforanstaltninger, såsom tab af arbejdspladser og nye beskæftigelsesmuligheder samt indvirkninger forårsaget af forsinkelse af klimaforanstaltningerne;

17. understreger de talrige sidegevinster, som et klimaneutralt samfund vil have for folkesundheden både i form af sparede sundhedsomkostninger og mindsket belastning af forsikrings- og offentlige sundhedssystemer samt for de europæiske borgeres generelle trivsel som følge af øget biodiversitet, mindsket luftforurening og mindre eksponering for forurenende stoffer;

18. mener, at den klimapolitiske omstilling i Europa skal være økologisk, økonomisk og socialt bæredygtig; understreger, at det for at sikre alle borgeres politiske accept er vigtigt at tage hensyn til de fordelingsmæssige virkninger af de klimarelaterede politikker og dekarboniseringspolitikkerne, navnlig for personer med lav indkomst; mener derfor, at der i alle EU's og medlemsstaternes klimapolitikker bør tages fuldt hensyn til de sociale virkninger med henblik på at sikre en social og økologisk omstilling i EU; understreger i denne henseende, at det er nødvendigt på alle niveauer at udforme skræddersyede strategier med tilstrækkelig finansiering, der er baseret på inkluderende processer og udvikles i nært samarbejde med lokale og regionale offentlige myndigheder, fagforeninger, undervisningsinstitutioner, civilsamfundsorganisationer samt den private sektor for at sikre, at alle europæiske borgere får retfærdige og lige muligheder i denne omstillingsproces;

19. minder om, at ca. 50 til 125 millioner EU-borgere i øjeblikket er i fare for at komme ud i energifattigdom[4]; fremhæver, at energiomstillingen kan påvirke personer med lave indkomster i uforholdsmæssig høj grad og yderligere øge energifattigdommen; anerkender, at energipolitikker skal omfatte den sociale dimension og sikre, at ingen lades tilbage; opfordrer medlemsstaterne til at træffe fremadrettede foranstaltninger for at sikre en retfærdig energiomstilling og adgang til energi for alle EU-borgere;

20. mener, at unge mennesker i stigende grad udviser stærk social og miljømæssig bevidsthed, hvilket skaber dynamikken til at omstille vores samfund til en klimarobust fremtid, og at uddannelse af unge er et af de mest effektive værktøjer til at bekæmpe klimaændringer; understreger behovet for aktivt at inddrage de yngre generationer i opbygningen af internationale og interkulturelle forbindelser på tværs af generationerne, hvilket danner grundlag for kulturelle ændringer, der kan bidrage til den globale indsats for en mere bæredygtig fremtid;

21. glæder sig over, at mennesker i hele Europa stadig mere aktivt demonstrerer for klimaretfærdighed, navnlig gennem skolestrejker; glæder sig over disse aktivisters opfordringer til større ambitioner og mener, at nationale, regionale og lokale regeringer samt EU bør lytte til disse opfordringer;

22. understreger, at de europæiske borgeres inklusion og deltagelse er afgørende for, at EU kan opnå drivhusgasneutralitet senest i 2050; opfordrer nationale, regionale og lokale regeringer på alle niveauer til at træffe konkrete foranstaltninger, der stimulerer og fremmer borgernes deltagelse i omstillingen til et dekarboniseret samfund;

Mellemliggende mål

23. anerkender, at årtiet 2020-2030 er det vigtigste, hvis EU skal nå sit mål om nettonulemissioner senest i 2050; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte et stærkt mellemsigtet mål for 2030, da dette er nødvendigt for at skabe tilstrækkelig stabilitet i investeringerne i markedet og for fuldt ud at udnytte potentialet for teknologisk fornyelse og øge mulighederne for, at de europæiske virksomheder kan blive globale markedsledere inden for lavemissionsproduktion;

24. understreger, at det for at opnå nettonulemissioner i 2050 på den mest omkostningseffektive måde er nødvendigt at hæve og tilpasse ambitionsniveauet for 2030 i forhold til nettonulemissionsscenarierne for 2050; mener, at det er af afgørende betydning, at EU senest under FN-klimatopmødet i New York i september 2019 sender et klart signal om, at det er parat til at gennemgå sit bidrag til Parisaftalen;

25. støtter en ajourføring af EU's NDC med et mål for hele økonomien, der sigter mod en reduktion af de nationale drivhusgasemissioner med 55 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauet; opfordrer derfor EU's ledere til at støtte et tilsvarende højere ambitionsniveau for EU's NDC på det særlige EU-topmøde i Sibiu i maj 2019 som optakt til FN's klimatopmøde i september 2019;

26. påpeger de indvirkninger, som en reform af emissionshandelssystemet (ETS) har haft på priserne for EU's emissionskvoter, og at tilliden til systemet er blevet genoprettet;

27. mener således, at Kommissionen, senest under gennemgangsprocedurerne i 2022-2024 for 2030-klimapakken og anden relevant lovgivning, bør fremlægge lovforslag om at hæve ambitionsniveauet i overensstemmelse med det ajourførte NDC og nettonulemissionsmålet; mener, at et utilstrækkeligt ambitionsniveau for 2030 vil indskrænke de fremtidige valgmuligheder og muligvis begrænse adgangen til visse muligheder for omkostningseffektiv dekarbonisering; mener, at disse gennemgange udgør en vigtig milepæl i bestræbelserne på at sikre opfyldelsen af EU's klimapolitiske tilsagn;

28. mener, at det som et supplerende middel til at sikre øget stabilitet for markederne vil være gavnligt for EU også at fastsætte yderligere et mellemliggende mål for emissionsreduktioner inden 2040, som kan give ekstra stabilitet og sikre, at det langsigtede mål for 2050 bliver opfyldt;

29. mener, at det er nødvendigt at foretage en gennemgang af EU's nettonulemissionsstrategi med regelmæssige mellemrum; mener, at en sådan gennemgang bør baseres på den femårige globale statusopgørelse, jf. Parisaftalen, og tage hensyn til den teknologiske og samfundsmæssige udvikling samt input fra ikkestatslige aktører og Europa-Parlamentet;

Sektorspecifikke bidrag

30. understreger, at nettoemissionerne skal reduceres til tæt på nulpunktet inden for alle sektorer af økonomien, der alle bør bidrage til de fælles bestræbelser på at reducere emissionerne; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle veje, hvorved alle sektorer kan opnå klimaneutralitet; understreger i denne henseende princippet om at "forureneren betaler";

31. understreger vigtigheden af at anvende en integreret, tværsektoriel tilgang med det formål at befordre en nemmere dekarboniseringsindsats i hele energisystemet og andre hermed forbundne sektorer og at drage nytte af øgede effektivitetsfordele; anerkender, at energisystemintegration kan medføre større fleksibilitet, forbedre systemeffektiviteten, større udbredelse af vedvarende energi på tværs af energibærere og i sidste ende en omkostningseffektiv, energiomstilling;

32. fremhæver den vigtige rolle, som de energiintensive industrier udfylder i indfrielsen af EU's langsigtede drivhusgasreduktioner; mener, at opretholdelse af EU's førerposition inden for kulstoffattig industri og produktion, bevarelse af den europæiske industris konkurrenceevne og afværgelse af risikoen for kulstoflækage kræver intelligente og målrettede politiske rammer; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ny og integreret klimastrategi for de energiintensive industrier i EU til støtte for en konkurrencedygtig, drivhusgasneutral omstilling for sværindustrien;

33. opfordrer Kommissionen til at formulere en industristrategi med foranstaltninger, der vil gøre det muligt for EU's industri at konkurrere på globalt plan på lige vilkår; mener, at Kommissionen som led i denne politik bør undersøge effektiviteten og WTO-foreneligheden af yderligere foranstaltninger med henblik på at beskytte industrier med risiko for kulstoflækage i forbindelse med import af produkter, som vil skulle erstatte, tilpasse eller supplere eventuelle eksisterende foranstaltninger vedrørende kulstoflækage;

34. minder om, at EU ved at være den første store økonomi, som stræber mod klimaneutralitet, vil give de europæiske virksomheder mulighed for at udnytte pionerfordelene på de internationale markeder og blive verdens førende inden for bæredygtig og ressourceeffektiv produktion; understreger, at forsinkede eller utilstrækkelige tiltag i relation til at opnå drivhusgasneutralitet inden 2050 vil resultere i uberettigede økologiske, økonomiske og sociale omkostninger og effektivt hæmme den europæiske industrisektors fremtidige konkurrenceevne;

35. bemærker, at en række nye markeder er i færd med at positionere sig, så de kan spille en vigtig rolle med hensyn til at imødekomme det globale markeds behov under omstillingen til en nettonulemissionsøkonomi, eksempelvis inden for nulemissionstransport og vedvarende energi; understreger, at EU skal vedblive at være den førende økonomi inden for grøn innovation og investeringer i grøn teknologi;

36. bemærker, at Kommissionen i sin 2018-rapport om energipriser og -omkostninger i Europa fremhæver EU's vedvarende høje eksponering for ustabile og stigende priser på fossile brændstoffer, og at omkostningerne i forbindelse med den fremtidige elektricitetsproduktion forventes at stige for elektricitet, der er baseret på fossile brændstoffer, og falde for elektricitet, der er baseret på vedvarende energi; understreger, at EU's omkostninger til energiimport er steget med 26 % til 266 mia. EUR i 2017, hvilket primært skyldes stigende oliepriser; bemærker, at det i rapporten skønnes, at stigningerne i oliepriserne har haft en negativ indvirkning på EU's vækst (-0,4 % i BNP i 2017) og på inflationen (+0,6 %);

37. fremhæver vigtigheden af og opfordrer til innovation inden for en lang række teknologier med henblik på at dekarbonisere økonomien, såsom nulemissionstransport, den cirkulære økonomi og bioøkonomien;

38. minder om, at 71 % af al energi alene anvendes til rumopvarmning; er enig med Kommissionen i, at energieffektive boliger vil blive standarden i et klimaneutralt EU og vil medføre bedre sundhed og større velbefindende for alle borgere i EU;

39. opfordrer til, at priserne for kulstof og energi i EU harmoniseres til støtte for omstillingen til en økonomi med nettonulemissioner, navnlig i de sektorer, der ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem;

40. fremhæver vedvarende energikilders centrale rolle i omstillingen til en drivhusgasneutral økonomi, da energi på nuværende tidspunkt er ansvarlig for 75 % af drivhusgasemissionerne i Europa;

41. mener, at teknologiske udviklingstendenser og løsninger, energieffektivitet inden for både udbud og efterspørgsel og bæredygtig vedvarende energi i transport-, bygnings-, opvarmnings- og afkølings- samt energisektorerne, og kredsløbsøkonomi-principper alle vil være centrale elementer i at få nedbragt drivhusgasemissionerne; understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt at satse på teknologispecifikke strategier;

42. understreger, at emissioner fra industriprocesser skal håndteres i et meget større omfang; påpeger, at CO2-emissionsreduktioner fra industrien i henhold til IPCC's 1,5°C-særrapport skal være 65 til 90 % lavere i 2050 i forhold til 2010, og at en sådan reduktion alene kan opnås ved at kombinere nye og eksisterende teknologier, herunder opsamling, anvendelse og lagring af CO2;

43. ser gerne et yderst energieffektivt energisystem, der er baseret på vedvarende energi; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe alle nødvendige foranstaltninger i denne henseende, eftersom der vil kunne konstateres spillovereffekter på tværs af alle økonomiske sektorer; fremhæver, at alle veje baserer sig på en fuldstændig dekarbonisering af energisektoren senest inden 2050, en drastisk reduktion af fossile brændstoffer og en kraftig stigning i vedvarende energiformer;

44. fremhæver bidraget fra energieffektivitet til forsyningssikkerhed, økonomisk konkurrenceevne, miljøbeskyttelse samt til reduktion af energiregninger og forbedring af boligkvaliteten; bekræfter den vigtige rolle, som energieffektivitet spiller med hensyn til at skabe forretningsmuligheder og beskæftigelse samt dens globale og regionale fordele; minder i denne forbindelse om indførelsen af princippet om "energieffektivitet først" i henhold til forvaltningsforordningen, og at dens anvendelse bør udnyttes fuldt ud i hele energikæden og betragtes som grundlag for alle veje til at nå målet om nettonulemission i 2050;

45. er enig i den rolle, som CO2-opsamling og -lagring (CCS) spiller i de fleste 1,5 °C-scenarier i IPCC's særrapport om 1,5 °C; understreger behovet for, at EU har større ambitioner på dette område; fremhæver, at strategien bør afspejle de af medlemsstaterne i henhold til den strategiske energiteknologiplan (SET-planen) fastsatte målsætninger i relation til at gennemføre CCS i den europæiske energi- og industrisektor i kommerciel skala i 2020'erne; mener, at det er nødvendigt at øge brugen af miljømæssigt sikker CO2-opsamling og ‑anvendelse (CCU) og CCS i industriprocesser for at sikre en nettoreduktion i emissioner ved at undgå emissioner eller permanent oplagring af CO2; bemærker med bekymring, at mange CCU-teknologier ikke i øjeblikket giver permanente emissionsreduktioner; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle tekniske kriterier, der kun sikrer støtte til de teknologier, der giver kontrollerbare resultater;

46. understreger, at direktivet om miljøvenligt design[5] i væsentlig grad har bidraget til EU's klimamål ved at reducere drivhusgasemissioner med 320 mio. ton CO2-ækvivalenter årligt, og at det skønnes, at de europæiske forbrugere som følge af direktivet samlet set vil have sparet op til 112 mia. EUR senest i 2020 eller omkring 490 EUR om året pr. husholdning; opfordrer til, at der i direktivet om miljøvenligt design medtages flere produkter, herunder tabletcomputere og smartphones, og at de gældende standarder ajourføres med henblik på at afspejle den teknologiske udvikling;

47. påpeger, at elektrificering på bygningsområdet og i industri- og transportsektorerne vil spille en central rolle i relation til at reducere emissionerne fra disse sektorer og vil kræve enorme mængder af elektricitet; understreger i denne henseende vigtigheden af de politikker, der gør det muligt for energiindustrien at levere tilstrækkelig, pålidelig og kulstofneutral elektricitet til konkurrencedygtige priser; opfordrer indtrængende Kommissionen til at samle alle interessenter med henblik på at gøre denne omstilling mulig;

48. understreger behovet for at gennemføre energiunionen og pakken om ren energi hurtigst muligt og sikre yderligere integration af det europæiske energimarked med henblik på at opnå den mest effektive dekarbonisering af energisektoren, fremme lettere investeringer, hvor størstedelen af produktionen af vedvarende energi kan opnås, og tilskynde til aktiv deltagelse af borgerne med henblik på at fremskynde energiomstillingen hen imod en CO2-neutral og bæredygtig økonomi og samtidig mindske energifattigdommen; mener, at det er afgørende at hæve graden af medlemsstaternes indbyrdes sammenkobling, herunder tilskynde til flere støtteordninger på tværs af grænser;

49. påpeger, at strategien bekræfter, at drivhusgasemissioner fra transportsektoren stadig stiger, og at de nuværende politikker ikke vil forslå til at sikre en dekarbonisering af transportsektoren senest i 2050; understreger vigtigheden af at sikre et modalskift fra luft- til jernbanetransport og over mod offentlig transport og fælles mobilitet; bemærker, at vejtransport bidrager til ca. en femtedel af EU's samlede CO2-emissioner; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at tage afgørende skridt til at give forbrugere i alle medlemsstater adgang til nul- og lavemissionskøretøjer og samtidig undgå en stigning i anvendelsen af gamle og meget forurenende køretøjer i lavindkomstmedlemsstater; understreger endvidere den rolle, som intelligente teknologier såsom intelligente opladningsinfrastrukturer spiller i relation til at skabe synergier mellem elektrificering af transporten og udbrede vedvarende energikilder;

50. understreger, at alle sektorer skal bidrage, herunder den internationale luft- og søtransport, for at den europæiske økonomi som helhed kan opnå klimaneutralitet; bemærker, at Kommissionens analyse viser, at de nuværende globale mål og foranstaltninger, som henholdsvis Den Internationale Søfartsorganisation og Organisationen for International Civil Luftfart påtænker at indføre, ikke lever op til den krævede emissionsreduktion, selv hvis de gennemføres fuldt ud, og at der er behov for yderligere, betydelige tiltag, der stemmer overens med målsætning for hele økonomien om nettonulemissioner; fremhæver behovet for at investere i kulstoffrie og kulstoffattige teknologier og brændstoffer i disse sektorer; opfordrer Kommissionen til at tage "forureneren betaler"-princippet i brug i praksis inden for de pågældende sektorer, navnlig i relation til beskatning af petroleum og flybilletpriser; minder om, at drivhusgasemissioner fra den internationale søtransport forventes at stige med op til 250 % pr. 2050; glæder sig over, at sektoren for international søtransport selv har fastsat et absolut mål for drivhusgasemissioner; bemærker med bekymring den manglende fremgang i relation til at omsætte dette mål til kort- og mellemsigtede foranstaltninger samt andre konkrete tiltag;

51. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremsætte forslag om en dagsorden for den europæiske jernbane, herunder en ramme for fjernelse af hindringer for en hurtig realisering af et interoperabelt højhastighedsjernbanenet inden for EU og for mobilisering af yderligere investeringer i højhastighedsjernbaneforbindelser;

52. bemærker, at ca. 60 % af den metan, der på nuværende tidspunkt udledes på verdensplan, stammer fra kilder som eksempelvis landbrug, deponeringsanlæg og spildevand samt produktion og rørledningstransport af fossile brændstoffer; minder om, at metan er en stærk drivhusgas med et 100-årigt opvarmningspotentiale, der er 28 gange større end CO2[6], og at reduceringen af metanemissioner kan spille en vigtig rolle i relation til at nedbringe koncentrationen af ozon ved jordoverfladen og de negative indvirkninger herfra på luftkvaliteten og menneskers sundhed; glæder sig over Kommissionens intention om at reducere metanemissionerne i de berørte sektorer, hvilket kan medføre yderligere reduktioner i ozonkoncentrationen i EU, og om at fremme reduktionen af metan på internationalt plan;

53. bemærker, at EU's bygge- og anlægssektor på nuværende tidspunkt er ansvarlig for 40 % af Europas energiforbrug og for 36 % af dets CO2-emissioner[7]; opfordrer til, at bygge- og anlægssektorens potentiale for energibesparelse frigøres i overensstemmelse med målsætningen i bygningsdirektivet[8] om at opnå et højt niveau af energieffektivitet og dekarbonisering for bygningsmassen inden 2050; understreger, at et mere effektivt energiforbrug i bygninger udgør et væsentligt potentiale for yderligere reduktion af EU's drivhusgasemissioner; mener endvidere, at bygninger med lavt energiforbrug, der alene forsynes med vedvarende energi, er en forudsætning i Parisaftalen og i EU's dagsorden for vækst, lokale arbejdspladser og bedre levevilkår for borgere i hele Europa;

54. gentager sin opfordring til Kommissionen om snarest muligt at undersøge de politiske muligheder for en hurtig bekæmpelse af metan-emissioner som led i EU's strategiske plan for metan og om at forelægge lovgivningsmæssige forslag til Europa-Parlamentet og Rådet i denne henseende; understreger, at landbruget bliver en af de sidste vigtige kilder til EU's drichusgasemissioner i 2050, navnlig på grund af metanemissioner og dinitrogenoxidemissioner; understreger landbrugssektorens potentiale i relation til at håndtere udfordringer fra klimaændringer, eksempelvis ved hjælp af økologisk og teknologisk innovation samt CO2-opsamling i jord;

55. understreger de energiintensive industriers rolle som både aktører og katalysatorer for omstillingen; opfordrer Kommissionen til at udvikle en ramme for omstillingen i den europæiske industri med henblik på at tiltrække investeringer i kulstoffattige teknologier og produktudvikling samt fremme de fornødne industrielle pilotprojekter vedrørende banebrydende teknologier til kommerciel udnyttelse;

56. opfordrer til en fælles landbrugspolitik, der bidrager til at reducere drivhusgasemissioner i tråd med omstillingen til en klimaneutral økonomi; opfordrer Kommissionen til at sikre, at landbrugspolitikker, navnlig EU-fonde og nationale fonde, er forenelige med målsætningerne og målene i Parisaftalen;

57. understreger behovet for at integrere klimaambitionsaspektet i alle EU's politikker, herunder handelspolitikker; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle de af EU indgåede handelsaftaler er fuldt ud forenelige med Parisaftalen, da dette ikke alene vil øge den globale indsats mod klimaændringer, men også garantere lige vilkår for de berørte sektorer;

58. understreger, at EU bør fremme regionernes, borgernes og byernes rolle og indsats; opfordrer Kommissionen til at bygge videre på borgmesterpagtens arbejde, der repræsenterer 200 millioner europæiske borgere, og gøre det muligt for dem at spille en rolle som katalysator for yderligere omstilling;

59. beklager, at muligheden for at styrke EU's tiltag mod fluorholdige drivhusgasser ikke er medtaget i Kommissionens strategi; understreger, at forebyggelse af illegal handel med hydrofluorcarboner (HFC) ved at vedtage en licensordning for HFC, indføre forbud mod anvendelse af HFC i de sektorer, der ikke længere har brug for det, tildele HFC-kvoter på grundlag af et auktionssystem og gennemføre forordningen om F-gasser[9] fuldt ud ved at forbyde enhver unødvendig anvendelse af SF6 alle er muligheder, der klart kan hjælpe EU med at nå de i Parisaftalen fastsatte målsætninger;

Bedst mulig udnyttelse af skovenes klimapotentiale i forbindelse med en bæredygtig bioøkonomi

60. støtter en aktiv og bæredygtig skovforvaltning på nationalt plan sammen med konkrete foranstaltninger til at stimulere EU's effektive og bæredygtige bioøkonomi, eftersom skovene har et stort potentiale for at kunne bidrage til at styrke Europas klimapolitiske indsats (via binding, -lagring og -substitution) og nå målet om nul emissioner senest i 2050; anerkender behovet for tilpasning til klimaændringer og for at standse tabet af biodiversitet og nedbrydningen af økosystemtjenester i EU i 2020; understreger behovet for at udvikle evidensbaserede politikker, der bidrager til at gennemføre og finansiere EU's foranstaltninger til bevarelse af biodiversiteten;

61. fremhæver behovet for at gøre bæredygtig skovforvaltning mere kommercielt konkurrencedygtig og for at støtte praktiske foranstaltninger med væsentlige egenskaber i form af lagring og binding, såsom anvendelse af tømmer som byggemateriale i både byer og landdistrikter, som erstatning for fossile brændstoffer og som et redskab, der har bedre vandbindingsegenskaber;

62. anbefaler, at en stor del af indsatsen bør rettes mod skovlandbrug og de meget betydelige fordele, der kan opnås – økologisk og i henseende til biodiversitet – ved at inddrage træer og forskellig vegetation i aktive landbrugsområder;

63. anerkender, at der er et positivt, men i sidste instans begrænset potentiale for skovplantning i Europa; mener derfor, at skovplantningsinitiativer skal være ledsaget af konkrete initiativer og incitamenter, der har til formål at øge potentialet for CO2-binding og samtidig sikre og forbedre de eksisterende skovarealers tilstand for at gavne klimaet, den bæredygtige bioøkonomi og biodiversiteten; støtter derfor skovplantning på opgivne og marginalt produktive landbrugsarealer, skovlandbrug og begrænsning af omlægning af skovområder til andre arealanvendelser;

64. påpeger, at EU's tiltag og politikker også har en indvirkning på naturlige dræn, jord og skove uden for Europa, og at EU's strategi for nettonulemission bør sikre, at EU's tiltag ikke har skadelige klimarelaterede konsekvenser for tredjelande; opfordrer i den henseende Kommissionen og medlemsstaterne til at anbefale, at der i rammen for Paris-regelsættet fastsættes solide internationale regler, navnlig i relation til artikel 6 i Parisaftalen, med henblik på at undgå smuthuller i opgørelser samt dobbelttælling af foranstaltninger til skovplantning, der kan mindske effekten af de globale klimaindsatser;

65. mener, at den langsigtede strategi ikke lægger tilstrækkelig vægt på økonomiens primære fremstillingssektorer, og at skovbrugs- og landbrugssektorerne samt de respektive samfund i uforholdsmæssig grad udsættes for uønskede konsekvenser som følge af klimaændringerne; anbefaler, at strategien tydeligt indikerer vejen, som disse sektorer skal følge for at øge deres modstandsdygtighed, forbedre deres risikoforebyggelse og bibeholde de økosystemer og -tjenester, som økonomien afhænger af;

66. understreger behovet for, at beskyttelsen og genopretningen af skovområder og vådområder maksimeres, da disse områder fungerer som naturlige kulstofoptag;

67. fremhæver, at der på verdensplan er mere kulstof bundet i jorden, end der er i biosfæren og atmosfæren tilsammen; understreger derfor vigtigheden af at bremse jordforringelse i EU og sikre fælles EU-foranstaltninger til at bevare og forbedre jordkvaliteten og dens kapacitet til at lagre kulstof;

68. betoner, at ud af det samlede tekniske potentiale for praksisser, der har til formål at forbedre kulstofbinding i landbrugsområder i EU, har skovbrug det største potentiale[10];

69. fremhæver betydningen af høstede træprodukter med lang levetid og deres rolle i LULUCF (sektorerne for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug) frem til 2030; understreger, at fremtidige rammer også bør tage de bidrag i betragtning, der stammer fra de forskellige kategorier af landbrugsarealer og ikke blot fra skovforvaltning og arealer med skovrejsning;

70. understreger vigtigheden af at rationalisere landbrugsmodeller, som støtter de landbrugssystemer, der er modstandsdygtige over for ekstreme vejrforhold og skadedyrsangreb, og som forbedrer kulstofbinding i jorden, vandbinding og agrobiodiversitet;

Finansiering og forskning

71. opfordrer til hurtig implementering af EU's innovationsfond for emissionshandelssystemet (ETS) og iværksættelse af den første ansøgningsrunde i 2019 med henblik på at fremme investeringer i demonstrationen af banebrydende kulstoffattige industrielle teknologier inden for en lang række sektorer – ikke blot i relation til elektricitetsproduktion, men også på området for fjernvarme og industriprocesser; opfordrer til, at den flerårige finansielle ramme (FFM) for 2021-2027 og alle dens programmer skal være fuldt ud forenelige med Parisaftalen;

72. mener, at det bliver nødvendigt at mobilisere væsentlige private investeringer for at sikre, at EU kan gennemføre målsætningen om nettonulemissioner senest i 2050; mener, at dette kræver langsigtet planlægning og et stabilt og forudsigeligt regelværk for investorer, og at fremtidige EU-retsakter skal tage behørigt højde for dette; understreger derfor, at gennemførelsen af handlingsplanen for bæredygtig finansiering, der blev vedtaget i marts 2018, bør prioriteres, herunder en kalibrering af kapitalkrav til banker og en tilsynsmæssig behandling af aktiver med høje kulstofemissioner, tilsynsregler for forsikringsselskaber og en ajourføring af institutionelle investorers og formueforvalteres opgaver;

73. mener, at den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 forud for sin vedtagelse bør vurderes på grundlag af målsætningen om at nå en klimaneutral økonomi i 2050, og at der skal udarbejdes en standardtest med henblik på at sikre, at udgifterne i EU's budget er klimasikret;

74. bemærker, at EU-skovstrategien anser politikken vedrørende udvikling i landdistrikter i den fælles landbrugspolitik for at være den vigtigste støttekilde i relation til beskyttelse og bæredygtig forvaltning af EU's skove, og at den bioøkonomiske strategi fremhæver den fælles landbrugspolitiks rolle i relation til at støtte bioøkonomien både finansielt og gennem levering af råmaterialer;

75. beklager, at tilskud til fossile brændstoffer fortsat er stigende og beløber sig til omkring 55 mia. EUR om året; opfordrer EU og medlemsstaterne[11] til omgående at udfase alle europæiske og nationale tilskud til fossile brændstoffer;

76. understreger betydningen af at oprette en retfærdig overgangsfond, navnlig for de regioner, der er mest berørt af dekarbonisering, i bl.a. kulmineregioner, kombineret med en generel hensyntagen til de sociale konsekvenser i den eksisterende klimafinansiering; fremhæver i denne forbindelse behovet for bred offentlig accept af den langsigtede strategi i betragtning af de ændringer, der er behov for i nogle sektorer;

77. understreger, at klimamainstreaming skal integreres fuldt ud i forsknings- og innovationsindhold og anvendes i alle faser af forskningscyklussen som et af principperne bag EU-finansiering;

Forbrugernes rolle og den cirkulære økonomi

78. fremhæver, at det er vigtigt at satse på en adfærdsændring for at opnå en reduktion af drivhusgasemissioner, herunder i hele fødevarekæden og inden for transportsektoren samt især inden for luftfartsektoren; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at undersøge de politiske muligheder for at fremme en adfærdsændring, herunder indførelsen af en miljøskat; understreger vigtigheden af bottom-up-initiativer, som f.eks. borgmesterpagten, med hensyn til at fremme adfærdsændringer;

79. bemærker, at det fremgår af statistikker fra FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO), at det samlede forbrug af kød og animalske produkter pr. indbygger i EU-28 er faldet siden 1990'erne, og at støtte til denne tendens kombineret med tekniske afbødende foranstaltninger på forsyningssiden vil kunne nedbringe emissionerne fra landbrugsproduktionen betydeligt;

80. understreger, at det er vigtigt, at EU ikke udelukkende opnår energisubstitution, men i lige så høj grad en produkt- og materialesubstitution, dvs. at produkter og materialer, der er baseret på fossile brændstoffer, eller hvis produktion genererer høje emissioner, erstattes med produkter baseret på vedvarende ressourcer;

81. understreger, at en meget stor del af energiforbruget og dermed af drivhusgasemissionerne er direkte forbundet med erhvervelse, forarbejdning, transport, omdannelse, brug og bortskaffelse af ressourcer; understreger, at det er muligt at opnå særdeles betydelige besparelser i hver af ressourceforvaltningskædens faser; fremhæver derfor, at en forøgelse af ressourceproduktiviteten gennem forbedret effektivitet og nedbringelse af ressourcespildet ved hjælp af foranstaltninger som genbrug, genanvendelse og genfremstilling kan mindske både ressourceforbruget og drivhusgasemissionerne væsentligt og samtidig forbedre konkurrenceevnen og skabe forretningsmuligheder og beskæftigelse; fremhæver omkostningseffektiviteten ved foranstaltninger under den cirkulære økonomi; understreger, at forbedret ressourceeffektivitet og tilgange, der bygger på cirkulær økonomi, samt cirkulær produktudformning vil bidrage til en omstilling i produktions- og forbrugsmønstrene og reducere mængden af affald;

82. understreger, at det er vigtigt at fremme produktpolitikken, som f.eks. grønne offentlige udbud og økodesign, som kan bidrage væsentligt til energibesparelser og til at reducere produkternes kulstoffodaftryk og samtidig nedbringe deres materialefodaftryk og samlede miljøpåvirkning; fremhæver, at der er behov for at indføre krav til en cirkulær økonomi som en del af EU's økodesignstandarder og at udvide den aktuelle økodesignmetode til ligeledes at omfatte andre produktkategorier end energirelaterede produkter;

83. bemærker, at en vellykket omstilling til et klimaneutralt EU vil afhænge af borgernes deltagelse og engagement, som kan fremmes gennem energieffektivitet og vedvarende energikilder på stedet eller vedvarende teknologier i nærheden;

84. mener, at arbejdet på en troværdig model for måling af klimapåvirkningen baseret på forbrug bør videreføres; noterer sig, at konklusionen på en dybdegående analyse baseret på de eksisterende modeller var, at EU's indsats for at nedbringe emissionerne fra produktion inden for EU til en vis grad udjævnes af importen af varer med et højere kulstoffodaftryk; fremhæver den konklusion, at EU allerede i 2016 havde bidraget væsentligt til emissionsreduktioner i andre lande på grund af de øgede handelsstrømme og de eksporterede varers forbedrede kulstofeffektivitet;

EU og den globale klimaindsats

85. understreger, at det er vigtigt at satse på flere initiativer og vedvarende dialog i de relevante internationale fora og på et effektivt klimadiplomati med det formål at give et incitament til tilsvarende politiske beslutninger, som kan styrke de klimapolitiske ambitioner i andre regioner og tredjelande; opfordrer EU til at styrke sin egen finansiering af klimapolitikken og arbejde aktivt for at anspore medlemsstaterne til at øge deres klimastøtte (udviklingsbistand snarere end lån) til tredjelande, som bør lægges oven i udviklingsbistanden til oversøiske lande og ikke bør tælles med som både udviklingsbistand og klimastøtte;

86. beklager, at mange andre store økonomier endnu ikke arbejder på 2050-strategier, og at en forøgelse af de nationalt bestemte bidrag (NDC) med henblik på at bringe dem i overensstemmelse med det globale mål i henhold til Parisaftalen næsten ikke drøftes i andre store økonomier; opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at intensivere klimadiplomatiet og træffe andre passende foranstaltninger til at tilskynde andre store økonomier, så vi sammen kan nå de langsigtede mål i Parisaftalen;

87. fremhæver, at det er vigtigt med et stærkt EU-klima- og energidiplomati og lederskab med henblik på at styrke globale, multilaterale partnerskaber og ambitioner i kampen mod klimaændringer og for en bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at slå til lyd for fælles rammer og en fælles indsats i FN-fora;

88. fremhæver, at FN's klimatopmøde i september 2019 er det rette øjeblik for lederne til at tilkendegive et øget klimaambitionsniveau for NDC'er; mener, at EU bør vedtage en holdning om ajourføring af NDC i god tid i forvejen med henblik på at ankomme til topmødet velforberedt og i et tæt samarbejde med en international koalition af parter til støtte for et øget klimaambitionsniveau;

89. fremhæver det formålstjenlige ved at styrke interoperabiliteten mellem EU's politiske instrumenter og de tilsvarende instrumenter i tredjelande, navnlig med hensyn til kulstofprissætningsmekanismer; opfordrer Kommissionen til at fortsætte og intensivere samarbejdet og støtten i forbindelse med udviklingen af kulstofprissætningsmekanismer uden for Europa med henblik på at tilstræbe øgede emissionsreduktioner og mere ensartede vilkår på globalt plan; understreger betydningen af at indføre miljøbeskyttelsesforanstaltninger for at sikre en faktisk og yderligere reduktion af drivhusgasser; opfordrer derfor Kommissionen til at slå til lyd for strenge og solide internationale regler vedrørende artikel 6 i Parisaftalen for at forhindre smuthuller i forbindelse med beregninger eller dobbelttælling af emissionsreduktioner;

°

° °

90. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

 

[1] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0430.

[2] FN's miljøprogram, "The Emissions Gap Report 2018", s. 10.

[3]Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

[4] http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2015/563472/IPOL_STU(2015)563472_EN.pdf

[5] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

[6] Van Dingenen, R., Crippa, M., Maenhout, G., Guizzardi, D., Dentener, F., "Global trends of methane emissions and their impacts on ozone concentrations", EUR 29394 EN, Publications Office of the European Union, Luxembourg, 2018, ISBN 978-92-79-96550-0, doi:10.2760/820175, JRC113210.

[7] https://ec.europa.eu/energy/en/topics/energy-efficiency/buildings

[8]Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 75).

[9]Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195).

[10] Joris Aertsens, Leo De Nocker, Anne Gobin, 2011: Valuing the carbon sequestration potential for European agriculture.

[11] "Energipriser og -omkostninger i Europa", COM(2019)0001, s. 10-11.

Seneste opdatering: 13. marts 2019Juridisk meddelelse