Procedure : 2019/2582(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0195/2019

Indgivne tekster :

B8-0195/2019

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 14/03/2019 - 11.15
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0217

<Date>{11/03/2019}11.3.2019</Date>
<NoDocSe>B8‑0195/2019</NoDocSe>
PDF 191kWORD 67k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om klimaforandringer</Titre>

<DocRef>(2019/2582(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Eleonora Evi, Dario Tamburrano, Rosa D’Amato, Isabella Adinolfi, Piernicola Pedicini</Depute>

<Commission>{EFDD}for EFDD-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0195/2019

B8‑0195/2019

Europa-Parlamentets beslutning om klimaforandringer

(2019/2582(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2018 med titlen "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi" (COM(2018)0773),

 der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaforandringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol,

 der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21, til den 21. partskonference (COP21) under UNFCCC og til den 11. partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP11), som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

 der henviser til den 24. partskonference (COP24) under UNFCCC, den 14. samling af mødet for parterne i Kyotoprotokollen (CMP14) samt den tredje del af den første samling i partskonferencen, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen (CMA1.3), som afholdtes i Katowice, Polen, fra den 2. december til den 14. december 2018,

 der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling,

 der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om FN's konference om klimaforandringer 2018 i Katowice, Polen (COP24)[1],

 der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 22. marts 2018,

 der henviser til særberetning fra Det Mellemstatslige Panel om klimaforandringer (IPCC) med titlen "Global Warming of 1,5°C", den 5. vurderingsrapport (AR5) fra panelet samt dets sammenfattende rapport,

 der henviser til den niende udgave af FN's "Environment Emissions Gap Report" (rapport om emissionskløften), som blev vedtaget den 27. november 2018,

 der henviser til forespørgsler til mundtlig besvarelse til Rådet og til Kommissionen om en langsigtet EU-strategi med henblik på reduktion af drivhusgasemissioner i overensstemmelse med Parisaftalen (O-000008/2019 – B8‑0000/2019 and O-000007/2019 – B8‑0000/2019),

 der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

 der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A. der henviser til, at COP24 i Katowice resulterede i vedtagelsen af Katowice-regelsættet, som skaber juridisk klarhed for gennemførelsen af Parisaftalen;

1. fremhæver, at de europæiske borgere allerede er konfronteret med direkte indvirkninger af klimaforandringer; understreger, at Det Europæiske Miljøagentur anslår, at de ekstreme vejr- og klimafænomener, der har manifesteret sig i EU, i gennemsnit har givet anledning til årlige tab i størrelsesordenen 12,8 mia. EUR i tidsrummet mellem 2010 og 2016, og at de klimarelaterede skader i EU, hvis ikke der træffes yderligere modforanstaltninger, vil kunne resultere i tab på mindst 190 mia. EUR i 2080, svarende til et nettovelfærdstab på 1,8 % af det nuværende BNP; understreger, at de årlige omkostninger i forbindelser med oversvømmelser i EU med højemissionsscenarier kan stige til 1 bio. EUR i 2100, og at vejrrelaterede katastrofer kan påvirke omkring to tredjedele af de europæiske borgere i 2100 sammenlignet med 5 % i dag; understreger endvidere, at 50 % af de befolkede områder i EU ifølge Det Europæiske Miljøagentur vil lide under alvorlig vandknaphed i 2030;

2. minder om resultaterne fra Eurobarometermålingen i november 2018, som viser, at 93 % af europæerne mener, at klimaforandringer skyldes menneskelig aktivitet, og at 85 % mener, at bekæmpelse af klimaforandringer og en mere effektiv anvendelse af energi kan skabe økonomisk vækst og arbejdspladser i Europa; bemærker, at klimaforandringer er et anliggende af høj prioritet blandt den europæiske befolkning;

3. understreger, at IPCC's særberetning om global opvarmning på 1,5 °C udgør den mest omfattende og opdaterede, videnskabelige vurdering af afbødningstilgangene i tråd med Parisaftalen;

4. fremhæver, at ifølge IPCC's 1,5-særberetning indebærer en målsætning om at begrænse den globale opvarmning til 1,50 °C med ingen eller begrænsede overskridelser, at opnås global drivhusgasneutralitet senest i 2067 og at årlige globale drivhusgasemissioner nedbringes pr. 2030 til højst 2527,4 GtCO2eq pr. år; understreger i lyset af disse konklusioner, at Unionen som en førende aktør på verdensplan og med henblik på at have en rimelig chance for at holde de globale temperaturer under 1,5 °C inden år 2100 skal stræbe mod at opnå drivhusgasneutralitet snarest muligt og senest i 2050;

5. udtrykker bekymring over FN's Miljøprograms rapport om emissionskløften, hvori det konkluderes, at de ubetingede, nationalt bestemte bidrag (NDC) langt overstiger Parisaftalens alarmgrænse på et godt stykke under 2 °C, hvad der i stedet vil føre til en anslået stigning i temperaturen på 3,2 °C i 2100[2]; understreger det presserende behov for, at alle parter til UNFCCC øger deres klimaambitioner inden 2020;

6. glæder sig over offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi", som understreger de muligheder og udfordringer, som omstillingen til en økonomi med nulemission af drivhusgasser medfører for de europæiske borgere og Europas økonomi, og som danner grundlaget for en bred debat med deltagelse af EU-institutionerne, de nationale parlamenter, erhvervslivet, ikke-statslige organisationer, byer og lokalsamfund samt borgerne;

7. tilslutter sig målsætningen om drivhusgasneutralitet inden 2050 og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre det samme som led i den fremtidige debat om Europa på det særlige EU-topmøde i Sibiu i maj 2019; opfordrer medlemsstaterne til at forpligte sig til det ambitionsniveau, der er nødvendigt for at nå dette mål;

8. mener, at EU kan bane vejen for klimaneutralitet ved at investere i innovative teknologiske løsninger, give borgerne større indflydelse og tilpasse indsatsen inden for centrale områder såsom energi, industripolitik og forskning, samtidig med at der sikres social retfærdighed for at opnå en retfærdig overgang;

9. er enig i de strategiske områder, som Kommissionen har indkredset, hvor der er behov for en fælles indsats, og støtter energieffektivitet, anvendelse af vedvarende energikilder og EU-industriens globale konkurrenceevne;

10. understreger betydningen af de forskellige klimaforanstaltninger og -lovtiltag, som er truffet inden for forskellige politikområder, men advarer om, at en spredt tilgang kan føre til manglende overensstemmelse og forhindre, at EU indfrier målet om en økonomi med drivhusgasneutralitet inden 2050; mener, at der er behov for en overordnet tilgang;

Tilgange til en europæisk nulemissionsstrategi frem til århundredets midte

11. noterer sig, at EU's nulemissionsstrategi præsenterer otte tilgange til den økonomiske, teknologiske og sociale omstilling, som EU behøver for at efterleve det langsigtede temperaturmål i Parisaftalen; noterer sig, at kun to af disse tilgange vil sætte Unionen i stand til at nå målet om drivhusgasneutralitet senest i 2050; fremhæver, at dette kræver en hurtig og betydelig indsats på alle niveauer, fra lokalt, regionalt og nationalt plan til EU-plan, og inddragelse af alle ikke-offentlige aktører; anerkender, at de regionalt og lokalt fastsatte bidrag vil kunne udgøre vigtige værktøjer med hensyn til at bygge bro over emissionskløften; minder om medlemsstaternes forpligtelse til at vedtage langsigtede nationale strategier som fastsat i forvaltningsforordningen[3]; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fastsætte klare mål og politikker på kort og lang sigt, der er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen, og til at yde investeringsstøtte til kulstofneutrale tilgange;

12. fremhæver, at den første kategori af tilgange, som fremlægges i strategien, kun sigter mod at reducere emissionerne med ca. 80 % inden 2050 i forhold til 1990-niveauet; bemærker med bekymring, at dette ambitionsniveau ligger i den lavere ende af skalaen, når det gælder om at holde den globale opvarmning nede under 2 °C, og derfor ikke overholder Parismålsætningen om at holde den globale temperaturstigning klart under 2 °C, endsige det supplerende mål om at holde stigningen nede på under 1,5 °C;

13. understreger, at omstillingen til ren energi fortsat bør sætte skub i moderniseringen af den europæiske økonomi, fremme bæredygtig økonomisk vækst og medføre store samfunds- og miljøfordele for europæiske borgere; påpeger, at EU's BNP ifølge Kommissionens skøn forventes at stige mere i nulemissionsscenarierne end i scenarier med lavere emissionsreduktioner, og at indvirkningerne i begge scenarier vil fordele sig ujævnt i EU på grund af forskellene blandt medlemsstaterne, bl.a. for så vidt angår BNP pr. indbygger og kulstofintensiteten i deres energimiks; mener, at passivitet ville være det allerdyreste scenarie og ikke kun ville resultere i et massivt fald i BNP i Europa, men også ville øge de økonomiske uligheder mellem og inden for medlemsstaterne og regionerne, eftersom nogle medlemsstater forventes at blive hårdere ramt end andre, hvis der ikke skrides til handling;

14. bemærker med bekymring, at EU's afhængighed af importeret energi i dag ligger på omkring 55 %; understreger, at denne afhængighed i et scenarie med nettonulemissioner ville falde til 20 % inden 2050, hvilket ville få en positiv indvirkning på EU's handelsbalance og geopolitiske position; bemærker, at de akkumulerede besparelser på omkostningerne til import af fossile brændstoffer mellem 2031 og 2050 vil beløbe sig til ca. 2-3 bio. EUR, midler som ville kunne anvendes på de europæiske borgeres øvrige prioriteter;

15. fremhæver, at reduktionen af luftforureningen i et scenarie med nettonulemissioner vil nedbringe antallet af for tidlige dødsfald forårsaget af fine partikler med mere end 40 %; bemærker, at sundhedsskader ved et sådant scenarie ville blive reduceret med omkring 200 mia. EUR om året;

16. glæder sig over, at der er medtaget to tilgange, som sigter mod at nå frem til nulemissioner inden 2050, og Kommissionens støtte hertil, og mener, at denne målsætning for århundredets midte er den eneste målsætning, der er forenelig med EU's langsigtede forpligtelser i henhold til Parisaftalen; beklager, at der i strategien ikke var medtaget tilgange, som sigter mod drivhusgasneutralitet før 2050;

17. bemærker, at disse tilgange omfatter anvendelsen af en række teknologier til at fjerne CO2, bl.a. ved hjælp af CO2-opsamling og -lagring samt direkte luftopsamling – teknologier, som endnu mangler at blive udbredt i stort omfang; mener imidlertid, at EU's nulemissionsstrategi bør prioritere direkte emissionsreduktioner og foranstaltninger, der bevarer og forbedrer EU's naturlige dræn og reservoirer, og kun bør sigte mod anvendelse af teknologier til CO2-fjernelse, såfremt der ikke er nogen mulighed for at reducere emissionerne direkte; mener, at der er brug for yderligere tiltag inden 2030, hvis EU skal undgå at gøre sig afhængig af teknologier til CO2-fjernelse, som ville indebære væsentlige risici for økosystemerne, den biologiske mangfoldighed og fødevaresikkerheden, hvilket også bekræftes af IPCC's 1,5 °C-rapport;

18. bemærker med bekymring, at ingen af scenarierne udelukker fossile brændstoffer helt fra energimikset;

De sociale aspekter af klimaforandringer og en retfærdig omstilling

19. glæder sig over, at Kommissionen konkluderer, at nulemissioner er mulige uden et nettotab af arbejdspladser, og bemærker med tilfredshed den detaljerede vurdering af omstillingsprocessen i den energiintensive industri; understreger, at en retfærdig omstilling i retning af nulemission – såfremt den håndteres med behørig støtte til de mest sårbare regioner, sektorer og borgere – har potentiale til at skabe en nettotilvækst af arbejdspladser i Unionen, idet beskæftigelsen i økonomien vil stige med 2,1 mio. nye arbejdspladser inden 2050 sammenlignet med en stigning i beskæftigelsen på 1,3 mio. nye arbejdspladser i et 80 % emissionsreduktionsscenarie; mener derfor, at Kommissionen bør udarbejde en ajourført kortlægning af færdigheder i henhold til EU-oversigten over kvalifikationer med indarbejdelse af regionale data om, hvilke færdigheder der er behov for i et klimaneutralt Europa, med henblik på at tilsikre en retfærdig overgang for EU-borgerne og på at støtte de mest sårbare regioner, hvis økonomier afhænger af aktiviteter knyttet til sektorer eller teknologier, som forventes at ville opleve nedgang eller som vil skulle omstille sig i fremtiden, og på at støtte omskoling af arbejdstagere til fremtidssikrede arbejdspladser i samme regioner;

20. fremhæver, at omstillingen skal være retfærdig for alle dele af samfundet; bemærker, at dette kræver en forståelse af retfærdig omstilling, som omfatter de negative og positive indvirkninger, der er forbundet med fremskyndede klimaforanstaltninger, såsom tab af arbejdspladser og nye beskæftigelsesmuligheder samt indvirkninger forårsaget af forsinkelse af klimaforanstaltningerne;

21. understreger de talrige sidegevinster, som et klimaneutralt samfund vil have for folkesundheden både i form af sparede sundhedsomkostninger og mindsket belastning af forsikrings- og offentlige sundhedssystemer samt for de europæiske borgeres generelle trivsel som følge af øget biodiversitet, mindsket luftforurening og mindre eksponering for forurenende stoffer;

22. mener, at den klimapolitiske omstilling i Europa skal være økologisk, økonomisk og socialt bæredygtig; understreger, at det for at sikre alle borgeres politiske accept er vigtigt at tage hensyn til de fordelingsmæssige virkninger af de klimarelaterede politikker og dekarboniseringspolitikkerne, navnlig for personer med lav indkomst; mener derfor, at der i alle EU's og medlemsstaternes klimapolitikker bør tages fuldt hensyn til sociale virkninger med henblik på at sikre en social og økologisk omstilling i EU; understreger i denne henseende, at det er nødvendigt på alle niveauer at udforme skræddersyede strategier med tilstrækkelig finansiering, der er baseret på inkluderende processer og udvikles i nært samarbejde med lokale og regionale offentlige myndigheder, fagforeninger, undervisningsinstitutioner, civilsamfundsorganisationer samt den private sektor for at sikre, at alle europæiske borgere får retfærdige og lige muligheder i denne omstillingsproces;

23. minder om, at ca. 50 til 125 millioner EU-borgere i øjeblikket er i fare for at komme til at lide af energifattigdom[4]; fremhæver, at energiomstillingen kan påvirke personer med lave indkomster i uforholdsmæssig høj grad og yderligere øge energifattigdommen; anerkender, at energipolitikker skal omfatte den sociale dimension og sikre, at der ikke er nogen, der bliver ladt tilbage; opfordrer medlemsstaterne til at træffe fremadrettede foranstaltninger for at sikre en retfærdig energiomstilling og adgang til energi for alle EU-borgere;

24. mener, at unge mennesker i stigende grad udviser stærk social og miljømæssig bevidsthed, hvilket skaber dynamikken til at omstille vores samfund til en klimaneutral fremtid, og at uddannelse af unge er et af de mest effektive værktøjer til at bekæmpe klimaforandringer; understreger behovet for aktivt at inddrage de yngre generationer i opbygningen af internationale og interkulturelle forhold på tværs af generationerne, hvilket danner grundlag for kulturelle ændringer, der kan bidrage til den globale indsats for en mere bæredygtig fremtid;

25. glæder sig over, at mennesker i hele Europa i stadig større grad demonstrerer for klimaretfærdighed, navnlig gennem skolestrejker; glæder sig over disse aktivisters opfordringer til større ambitioner og mener, at nationale, regionale og lokale regeringer samt EU bør lytte til disse opfordringer;

26. understreger, at de europæiske borgeres inklusion og deltagelse er afgørende for, at EU kan opnå drivhusgasneutralitet senest i 2050; opfordrer alle niveauer af nationale, regionale og lokale myndigheder til at træffe konkrete foranstaltninger, der stimulerer og fremmer borgernes deltagelse og udveksling af bedste praksis i energiomstillingen hen imod et klimaneutralt samfund;

Mellemliggende mål

27. anerkender, at årtiet 2020-2030 er det vigtigste, såfremt EU skal nå sit mål om nettonulemission inden 2050; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte et stærkt mellemsigtet mål for 2030, da dette er nødvendigt for at skabe tilstrækkelig stabilitet i investeringerne i markedet og for fuldt ud at udnytte potentialet for teknologisk fornyelse og øge mulighederne for, at de europæiske virksomheder kan blive globale markedsledere inden for lavemissionsproduktion;

28. understreger, at det er nødvendigt for at opnå nettonulemissioner pr. 2050 på den mest omkostningseffektive måde at hæve og tilpasse ambitionsniveauet for 2030 i forhold til nettonulemissionsscenarierne for 2050; mener, at det er af afgørende betydning, at EU senest under FN-klimatopmødet i New York i september 2019 sender et klart signal om, at det er parat til at gennemgå sit bidrag til Parisaftalen;

29. støtter en ajourføring af EU's NDC med et mål for hele økonomien, der sigter mod en reduktion af de nationale drivhusgasemissioner med 55 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauet; opfordrer derfor EU's ledere til at støtte et tilsvarende højere ambitionsniveau for EU's NDC på det særlige EU-topmøde i Sibiu i maj 2019 som optakt til FN's klimatopmøde i september 2019;

30. mener således, at Kommissionen, senest under gennemgangsprocedurerne i 2022-2024 for 2030-klimapakken og anden relevant lovgivning, bør fremlægge lovforslag om at hæve ambitionsniveauet i overensstemmelse med det ajourførte NDC og nettonulemissionsmålet; mener, at et utilstrækkeligt ambitionsniveau for 2030 vil indskrænke de fremtidige valgmuligheder og muligvis indskrænke adgangen til visse valgmuligheder med hensyn til omkostningseffektiv dekarbonisering; mener, at disse gennemgange udgør en vigtig milepæl i bestræbelserne på at sikre opfyldelsen af EU's klimapolitiske tilsagn;

31. mener, at det som et supplerende middel til at sikre øget stabilitet for markederne vil være gavnligt for EU også at fastsætte yderligere et mellemliggende mål for emissionsreduktioner inden 2040, som kan give ekstra stabilitet og sikre, at det langsigtede mål for 2050 bliver opfyldt;

32. mener, at det er nødvendigt at foretage en gennemgang af EU's nettonulemission-strategi med regelmæssige mellemrum; mener, at en sådan gennemgang bør baseres på den femårige globale statusopgørelse, jf. Parisaftalen, og tage hensyn til den teknologiske og samfundsmæssige udvikling samt input fra ikkestatslige aktører og Europa-Parlamentet;

Sektorspecifikt bidrag

33. understreger, at nettoemissionerne skal reduceres til tæt på nulpunktet inden for alle sektorer af økonomien, der alle bør bidrage til de fælles bestræbelser på at reducere emissionerne; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle tilgange, hvorved alle sektorer kan opnå klimaneutralitet; understreger vigtigheden af "forureneren betaler"-princippet i denne henseende;

34. fremhæver den centrale rolle, som energi spiller i omstillingen til en drivhusgasneutral økonomi;

35. understreger vigtigheden af at anvende en integreret, tværsektoriel tilgang med det formål at befordre en nemmere dekarboniseringsindsats i hele energisystemet og andre hermed forbundne sektorer og at drage nytte af øgede effektivitetsfordele; anerkender, at energisystemintegration kan medføre større fleksibilitet, forbedre systemeffektiviteten, større udbredelse af vedvarende energi på tværs af energibærere og i sidste ende en omkostningseffektiv, energiomstilling;

36. fremhæver den vigtige rolle, som de energiintensive industrier udfylder i indfrielsen af EU's langsigtede drivhusgasreduktioner; mener, at opretholdelse af EU's førerposition inden for kulstoffattig industri og produktion, bevarelse af den europæiske industris konkurrenceevne og afværgelse af risikoen for kulstoflækage kræver intelligente og målrettede politiske rammer; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ny og integreret klimastrategi for de energiintensive industrier i EU til støtte for en konkurrencedygtig, drivhusgasneutral omstilling for sværindustrien;

37. gentager, at overgangen til en økonomi med nulemission af drivhusgasser rummer udfordringer og muligheder for EU, og at investeringer i industriel innovation, herunder digitale teknologier og ren teknologi vil være nødvendige for at fremme velstand og forbedre konkurrenceevnen, fremme fremtidens færdigheder og skabe millioner af arbejdspladser, f.eks. i en voksende cirkulær økonomi og bioøkonomi;

38. opfordrer Kommissionen til at formulere en industristrategi med foranstaltninger, der vil gøre det muligt for EU's industri at konkurrere på globalt plan på lige vilkår; mener, at Kommissionen som led i denne politik bør undersøge effektiviteten og WTO-foreneligheden af yderligere foranstaltninger med henblik på at beskytte industrier med risiko for kulstoflækage i forbindelse med import af produkter, som vil skulle erstatte, tilpasse eller supplere eventuelle eksisterende foranstaltninger vedrørende kulstoflækage;

39. mener, at økonomisk velstand, global industriel konkurrenceevne og klimapolitik styrker hinanden gensidigt; minder om, at EU ved at være den første store økonomi, som stræber mod klimaneutralitet, vil give de europæiske virksomheder mulighed for at udnytte pionerfordelene på de internationale markeder og blive verdens førende inden for bæredygtig og ressourceeffektiv produktion; understreger, at forsinkede eller utilstrækkelige tiltag i relation til at opnå drivhusgasneutralitet inden 2050 vil resultere i uberettigede økologiske, økonomiske og sociale omkostninger og effektivt hæmme den europæiske industrisektors fremtidige konkurrenceevne;

40. bemærker, at en række nye markeder er i færd med at positionere sig, så de kan spille en vigtig rolle med hensyn til at imødekomme det globale markeds behov under omstillingen til en drivhusgasneutral økonomi, eksempelvis inden for nulemissionstransport og vedvarende energi; understreger, at EU skal vedblive at være den førende økonomi inden for grøn innovation og investeringer i grøn teknologi; mener, at EU's lederskab inden for vedvarende energi og energieffektivitet viser over for andre dele af verden, at en omstilling til ren energi både er mulig og gavnlig for andet og mere end bekæmpelsen af klimaforandringerne;

41. bemærker, at Kommissionen i sin 2018-rapport om energipriser og -omkostninger i Europa fremhæver EU's vedvarende høje eksponeringer for ustabile og stigende priser på fossile brændstoffer, og at omkostningerne i forbindelse med den fremtidige elektricitetsproduktion forventes at stige for elektricitet, der er baseret på fossile brændstoffer, og falde for elektricitet, der er baseret på vedvarende energi; understreger, at EU's omkostninger til energiimport er steget med 26 % til 266 mia. EUR i 2017, hvilket primært skyldes stigende oliepriser; bemærker, at det i rapporten skønnes, at stigningerne i oliepriserne har haft en negativ indvirkning på EU's vækst (-0,4 % i BNP i 2017) og på inflationen (+0,6 %);

42. minder om, at 71 % af al energi alene anvendes til rumopvarmning; er enig med Kommissionen i, at energieffektive boliger vil blive standarden i et klimaneutralt EU og vil medføre bedre sundhed og større velbefindende for alle borgere i EU;

43. opfordrer til, at der indføres en EU-ordning eller -mekanisme, der har til formål at foretage en tydelig mærkning og fremme kulstofneutrale produkter, der integrerer de nuværende søjler i EU's klima- og energiramme;

44. mener, at teknologiske udviklingstendenser og løsninger, energieffektivitet inden for både udbud og efterspørgsel og bæredygtig, vedvarende energi i transport-, bygnings-, opvarmnings- og afkølings- samt energisektorerne, og kredsløbsøkonomi-principper alle vil være centrale elementer i at få nedbragt drivhusgasemissionerne; understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt at satse på teknologispecifikke strategier;

45. understreger, at emissioner fra industriprocesser skal håndteres i et meget større omfang; påpeger, at CO2-emissionsreduktioner fra industrien i henhold til IPCC's 1,5 °C-særberetning skal være 65-90 % lavere i 2050 i forhold til 2010;

46. opfordrer til et yderst energieffektivt energisystem, der er baseret på 100% vedvarende energi, og anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe alle nødvendige foranstaltninger i så henseende, eftersom dette vil have afsmittende virkninger på tværs af alle økonomiske sektorer; fremhæver, at alle tilgange baserer sig på en fuldstændig dekarbonisering af energisektoren senest inden 2050, en drastisk reduktion af fossile brændstoffer og en kraftig stigning i vedvarende energiformer;

47. fremhæver bidraget fra energieffektivitet til forsyningssikkerhed, økonomisk konkurrenceevne, miljøbeskyttelse samt til reduktion af energiregninger og forbedring af boligkvaliteten; bekræfter den vigtige rolle, som energieffektivitet spiller med hensyn til at skabe forretningsmuligheder og beskæftigelse samt dens globale og regionale fordele; minder i denne forbindelse om indførelsen af princippet om "energieffektivitet først" i henhold til forvaltningsforordningen, og at dens anvendelse bør udnyttes fuldt ud i hele energikæden og betragtes som grundlag for alle tilgange til at nå målet om nulemission i 2050;

48. anerkender den rolle, som er tillagt CO2-opsamling og -lagring (CCS) i nedbringelsen af nettoemissioner, som det fremgår af IPCC 1,5 °C-særberetningen, og behovet for yderligere at afsøge mulighederne for anvendelse af miljøsikre CO2-opsamlings- og anvendelses- (CCU) og CCS-teknologier for at tilsikre en nettoreduktion i emissioner og undgå eller permanent oplagre CO2-emissioner inden for industriprocesser; bemærker med bekymring, at mange CCU-teknologier ikke i øjeblikket giver permanente emissionsreduktioner; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle tekniske kriterier, der kun sikrer støtte til de teknologier, der giver kontrollerbare resultater;

49. understreger, at direktivet om miljøvenligt design[5] i væsentlig grad har bidraget til EU's klimamål ved at reducere drivhusgasemissioner med 320 mio. ton CO2-ækvivalenter årligt, og at det skønnes, at de europæiske forbrugere som følge af direktivet samlet set sparer op til 112 mia. EUR i 2020 eller omkring 490 EUR om året pr. husholdning; opfordrer til, at der i direktivet om miljøvenligt design medtages flere produkter, herunder tabletcomputere og smartphones, og at de gældende standarder ajourføres med henblik på at afspejle den teknologiske udvikling;

50. påpeger, at elektrificering af bygnings-, industri- og transportsektorerne kun kan udvirke en reel reduktion af disses emissioner og miljøpåvirkning, hvis den deraf følgende stigning i energiefterspørgslen modsvares af en tilsvarende forøgelse af kapaciteten for vedvarende energi;

51. understreger behovet for at gennemføre energiunionen og pakken om ren energi hurtigst muligt og sikre yderligere integration af det europæiske energimarked med henblik på at opnå den mest effektive dekarbonisering af energisektoren, fremme lettere investeringer, hvor størstedelen af produktionen af vedvarende energi kan opnås, og tilskynde til aktiv deltagelse af borgerne med henblik på at fremskynde energiomstillingen hen imod en CO2-neutral og bæredygtig økonomi og samtidig mindske energifattigdommen;

52. understreger i denne henseende, at inddragelsen af borgerne i energisystemet gennem decentraliseret egenproduktion af vedvarende energi, elektricitetslagring samt deltagelse i efterspørgselsreaktion og energieffektivitetsordninger vil være afgørende for overgangen til drivhusgasneutralitet; opfordrer derfor til fuldstændig indarbejdelse af aktivt borgerengagement i emissionsreduktionstilgangene, herunder ikke mindst på efterspørgselssiden;

53. påpeger, at strategien bekræfter, at drivhusgasemissioner fra transportsektoren stadig stiger, og at de nuværende politikker ikke vil forslå til at sikre en dekarbonisering af transportsektoren pr. 2050; understreger vigtigheden af at sikre et modalskift fra luft- til jernbanetransport og over mod offentlig transport og fælles mobilitet; bemærker, at vejtransport bidrager til ca. en femtedel af EU's samlede CO2-emissioner; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at tage afgørende skridt til at give forbrugere i alle medlemsstater adgang til nul- og lavemissionskøretøjer og samtidig undgå en øget anvendelse af gamle og meget forurenende køretøjer i lavindkomstmedlemsstater; understreger endvidere den rolle, som de intelligente teknologier, såsom intelligente opladningsinfrastrukturer, spiller i relation til at skabe synergier mellem elektrificering af transporten og udbrede vedvarende energikilder;

54. understreger, at alle sektorer skal bidrage, herunder den internationale luft- og søtransport, for at den europæiske økonomi som helhed kan opnå klimaneutralitet; bemærker, at Kommissionens analyse viser, at de nuværende globale mål og foranstaltninger, som henholdsvis Den Internationale Søfartsorganisation og Organisationen for International Civil Luftfart påtænker at indføre, ikke lever op til den krævede emissionsreduktion, selv hvis de gennemføres fuldt ud, og at der er behov for yderligere, betydelige tiltag, der stemmer overens med målsætning for hele økonomien om nettonulemissioner; fremhæver behovet for at investere i kulstoffrie og kulstoffattige teknologier og brændstoffer i disse sektorer; opfordrer Kommissionen til at tage "forureneren betaler"-princippet i brug i praksis inden for de pågældende sektorer, navnlig i relation til beskatning af petroleum og flybilletpriser; minder om, at drivhusgasemissioner fra den internationale søtransport forventes at stige med op til 250 % pr. 2050; glæder sig over, at sektoren for international søtransport selv har fastsat et absolut mål for drivhusgasemissioner; bemærker med bekymring den manglende fremgang i relation til at omsætte dette mål til kort- og mellemsigtede foranstaltninger samt andre konkrete tiltag;

55. bemærker, at ca. 60 % af den metan, der på nuværende tidspunkt udledes på verdensplan, stammer fra kilder som eksempelvis landbrug, deponeringsanlæg og spildevand samt produktion og rørledningstransport af fossile brændstoffer; minder om, at metan er en stærk drivhusgas med et 100-årigt opvarmningspotentiale, der er 28 gange større end CO2[6], og at reduceringen af metanemissioner kan spille en vigtig rolle i relation til at nedbringe koncentrationen af ozon ved jordoverfladen og de negative indvirkninger herfra på luftkvaliteten og menneskers sundhed; glæder sig over Kommissionens intention om at reducere metanemissionerne i de berørte sektorer, hvilket kan medføre yderligere reduktioner i ozonkoncentrationen i EU, og om at fremme reduktionen af metan på internationalt plan;

56. bemærker, at EU's bygge- og anlægssektor på nuværende tidspunkt er ansvarlig for 40 % af Europas energiforbrug og for 36 % af dets CO2-emissioner[7]; opfordrer til, at bygningsmassens potentiale for energibesparelse frigøres i overensstemmelse med målsætningen i bygningsdirektivet[8] om at opnå et højt niveau af energieffektivitet og dekarbonisering for bygningsmassen inden 2050; understreger, at et mere effektivt energiforbrug i bygninger udgør et væsentligt potentiale for yderligere reduktion af EU's drivhusgasemissioner; mener endvidere, at bygninger med lavt energiforbrug, der alene forsynes med vedvarende energi, er en forudsætning i Parisaftalen og i EU's dagsorden for vækst, lokale arbejdspladser og bedre levevilkår for borgere i hele Europa;

57. gentager sin opfordring til Kommissionen om snarest muligt at undersøge de politiske muligheder for en hurtig bekæmpelse af metan-emissioner som led i EU's strategiske plan for metan og om at forelægge lovgivningsmæssige forslag til Europa-Parlamentet og Rådet i denne henseende; understreger, at landbruget er og i stigende grad vil være en af de vigtigste resterende kilder til drivhusgasemissioner i Unionen i 2050, navnlig på grund af metan- og nitrogenoxidemissioner samt emissioner fra indirekte ændringer i arealanvendelsen; understreger landbrugssektorens potentiale i relation til at håndtere udfordringer fra klimaforandringer, eksempelvis ved hjælp af økologisk og teknologisk innovation samt CO2-opsamling i jord;  

58. opfordrer til en fælles landbrugspolitik, der bidrager til at reducere drivhusgasemissioner i tråd med omstillingen til en klimaneutral økonomi; opfordrer Kommissionen til at sikre, at landbrugspolitikker, navnlig EU-fonde og nationale fonde, er forenelige med målsætningerne og målene i Parisaftalen;

59. understreger behovet for at integrere klimaambitionsaspektet i alle EU's politikker, herunder handelspolitikker; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle de af EU indgåede handelsaftaler er fuldt ud forenelige med Parisaftalen, da dette ikke alene vil øge den globale indsats mod klimaforandringer, men også garantere lige vilkår for de berørte sektorer;

60. understreger, at EU bør fremme regionernes, borgernes og byernes rolle og indsats; opfordrer Kommissionen til at bygge videre på borgmesterpagtens arbejde, der repræsenterer 200 millioner europæiske borgere, og gøre det muligt for dem at spille en rolle som katalysator for yderligere omstilling;

61. beklager, at muligheden for at styrke EU's tiltag mod fluorholdige drivhusgasser ikke er medtaget i Kommissionens strategi; understreger, at forebyggelse af illegal handel med hydrofluorcarboner (HFC) ved at vedtage en licensordning for HFC, indføre forbud mod anvendelse af HFC i de sektorer, der ikke længere har brug for det, tildele HFC-kvoter på grundlag af et auktionssystem og gennemføre forordningen om F-gasser[9] fuldt ud ved at forbyde enhver unødvendig anvendelse af SF6 alle er muligheder, der klart kan hjælpe EU med at nå de i Parisaftalen fastsatte målsætninger;

Bedst mulig udnyttelse af skovenes klimapotentiale i forbindelse med en bæredygtig bioøkonomi

62. støtter bæredygtig skovforvaltning på nationalt plan sammen med konkrete foranstaltninger til at stimulere EU's effektive og bæredygtige bioøkonomi, eftersom skovene har et stort potentiale til at bidrage til at styrke Europas klimapolitiske indsats (via CO2-binding, -lagring og -substitution) og nå målet om nul emissioner senest inden 2050; anerkender behovet for tilpasning til klimaforandringer og for at standse tabet af biodiversitet og nedbrydningen af økosystemtjenester i EU i 2020; understreger behovet for at udvikle evidensbaserede politikker, der bidrager til at gennemføre og finansiere EU's foranstaltninger til bevarelse af biodiversiteten;

63. anbefaler, at en stor del af indsatsen rettes mod skovlandbrug og de meget betydelige fordele, der kan opnås – økologisk og i henseende til biodiversitet – ved at inddrage træer og forskellig vegetation i aktive landbrugsområder;

64. anerkender, at der er et positivt, men i sidste instans begrænset potentiale for skovplantning i Europa; mener derfor, at skovplantningsinitiativer skal være ledsaget af konkrete initiativer og incitamenter, der har til formål at øge potentialet for CO2-binding og samtidig sikre og forbedre de eksisterende skovarealers tilstand for at gavne klimaet, den bæredygtige bioøkonomi og biodiversiteten; støtter derfor skovplantning på opgivne og marginalt produktive landbrugsarealer, skovlandbrug og begrænsning af omlægning af skovområder til andre arealanvendelser;

65. påpeger, at EU's tiltag og politikker også har en indvirkning på naturlige dræn, jord og skove uden for Europa, og at EU's strategi for nettonulemission bør sikre, at EU's tiltag ikke har skadelige klimarelaterede konsekvenser for tredjelande; opfordrer i den henseende Kommissionen og medlemsstaterne til at slå til lyd for, at der inden for Paris-regelsættets rammer, navnlig i relation til Parisaftalens artikel 6, fastsættes solide internationale regler med henblik på at undgå smuthuller i regnskaber samt dobbelttælling af skovplantningsforanstaltninger, der ville kunne udvande effekten af de globale klimabestræbelser;

66. mener, at den langsigtede strategi ikke lægger tilstrækkelig vægt på økonomiens primærsektorer, og at skovbrugs- og landbrugssektorerne samt de respektive samfund i uforholdsmæssig grad udsættes for uønskede konsekvenser som følge af klimaforandringerne; anbefaler, at strategien tydeligt indikerer den vej, som disse sektorer skal følge for at øge deres modstandsdygtighed, forbedre deres risikoforebyggelse og bibeholde de økosystemer og -tjenester, som økonomien afhænger af;

67. understreger behovet for, at beskyttelsen og genopretningen af skovområder og vådområder maksimeres, da disse områder fungerer som naturlige kulstofoptag;

68. fremhæver, at der på verdensplan er mere kulstof bundet i jorden, end der er i biosfæren og atmosfæren tilsammen; understreger derfor vigtigheden af at bremse jordforringelse i EU og sikre fælles EU-foranstaltninger til at bevare og forbedre jordkvaliteten og dens kapacitet til at lagre kulstof;

69. betoner, at ud af det samlede tekniske potentiale for praksisser, der har til formål at forbedre kulstofbinding i landbrugsområder i EU, har skovbrug det største potentiale[10];

70. fremhæver betydningen af høstede træprodukter med lang levetid og deres rolle i LULUCF (sektorerne for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug) frem til 2030; understreger, at fremtidige rammer også bør tage de bidrag i betragtning, der stammer fra de forskellige kategorier af landbrugsarealer og ikke blot fra skovforvaltning og arealer med skovrejsning;

71. understreger vigtigheden af at rationalisere landbrugsmodeller, som støtter de landbrugssystemer, der er modstandsdygtige over for ekstreme vejrforhold og skadedyrsangreb, og som forbedrer kulstofbinding i jorden, vandbinding og agrobiodiversitet;

Finansiering og forskning

72. opfordrer til hurtig implementering af EU's innovationsfond for emissionshandelssystemet (ETS) og iværksættelse af den første ansøgningsrunde i 2019 med henblik på at fremme investeringer i demonstrationen af banebrydende kulstoffattige industrielle teknologier inden for en lang række sektorer – ikke blot i relation til elektricitetsproduktion, men også på området for fjernvarme og industriprocesser; opfordrer til, at den flerårige finansielle ramme (FFM) for 2021-2027 og alle dens programmer skal være fuldt ud forenelige med Parisaftalen;

73. påpeger, at opnåelse af målet om en drivhusgasneutral økonomi vil kræve betydelige yderligere investeringer i EU's energisystem og tilhørende infrastruktur i forhold til det nuværende referencescenarie i størrelsesordenen 175-290 mia. EUR om året; understreger, at en stabil og forudsigelig ramme for energi- og klimapolitik er nøglen til at skabe en meget tiltrængt tillid blandt investorerne og sætte de europæiske industrier i stand til at træffe langsigtede investeringsbeslutninger i Europa; understreger derfor, at gennemførelsen af handlingsplanen for bæredygtig finansiering, der blev vedtaget i marts 2018, bør prioriteres, herunder en kalibrering af kapitalkrav til banker og en tilsynsmæssig behandling af aktiver med høje kulstofemissioner, tilsynsregler for forsikringsselskaber og en ajourføring af institutionelle investorers og formueforvalteres opgaver;

74. mener, at den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 forud for sin vedtagelse bør vurderes på grundlag af målsætningen om at nå en klimaneutral økonomi i 2050, og at der skal udarbejdes en standardtest med henblik på at sikre, at udgifterne i EU's budget er klimasikret;

75. bemærker, at EU-skovstrategien anser politikken vedrørende udvikling i landdistrikter i den fælles landbrugspolitik for at være den vigtigste støttekilde i relation til beskyttelse og bæredygtig forvaltning af EU's skove, og at den bioøkonomiske strategi fremhæver den fælles landbrugspolitiks rolle i relation til at støtte bioøkonomien både finansielt og gennem levering af råmaterialer;

76. beklager, at tilskud til fossile brændstoffer fortsat er stigende og beløber sig til omkring 55 mia. EUR om året; opfordrer EU og medlemsstaterne[11] til omgående at udfase alle europæiske og nationale tilskud til fossile brændstoffer;

77. understreger betydningen af at oprette en retfærdig overgangsfond, navnlig for de regioner, der er mest berørt af dekarbonisering, i bl.a. kulmineregioner, kombineret med en generel hensyntagen til de sociale konsekvenser i den eksisterende klimafinansiering; fremhæver i denne forbindelse behovet for bred offentlig accept af den langsigtede strategi i betragtning af de ændringer, der er behov for i nogle sektorer;

78. understreger, at EU's og de nationale forsknings- og innovationsprogrammer er afgørende for at støtte Unionen i dens førende rolle i kampen mod klimaforandringer;

79. understreger, at integration af klimaaspektet skalindarbejdes fuldt ud i forsknings- og innovationsprogrammer og anvendes i alle faser af forskningscyklussen som et af principperne bag EU-finansiering;

80. henleder opmærksomheden på rapporten fra panelet på højt niveau om dekarboniseringstilgange (HLP)[12] om den rolle, som forskning og innovation spiller for at nå målene i Parisaftalen, og samtidig give EU en konkurrencefordel i forbindelse med dekarboniseringen; noterer sig de tematiske og tværgående henstillinger, der er udarbejdet af HLP, navnlig med hensyn til orienteringen af det nye EU-rammeprogram for forskning og innovation 2021-2027, Horisont Europa;

81. mener, at der er behov for en betydelig forsknings- og innovationsindsats i de næste to årtier for at gøre lav- og nul-kulstofløsninger tilgængelige for alle, gøre dem socialt og økonomisk rentable samt skabe nye løsninger til opnåelse af en drivhusgasneutral økonomi;

82. understreger sin holdning om, at Horisont Europa skal bidrage med mindst 35 % af sine udgifter til at støtte klimamålene, hvor det er relevant og som led i Unionens generelle målsætning om at integrere klimaindsatsen;

Forbrugernes rolle og den cirkulære økonomi

83. fremhæver, at det er vigtigt at satse på en adfærdsændring for at opnå en reduktion af drivhusgasemissioner, herunder i hele fødevarekæden og inden for transportsektoren samt især inden for luftfartsektoren; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at undersøge de politik-løsninger, der findes for at fremme en adfærdsændring, herunder indførelsen af en miljøskat; understreger vigtigheden af bottom-up-initiativer, som f.eks. borgmesterpagten, med hensyn til at fremme adfærdsændringer;

84. bemærker, at selv om forbruget af mættet fedt og rødt kød i Unionen fortsat ligger et godt stykke over de anbefalede ernæringsværdier, viser statistikkerne fra FAO, at det samlede forbrug af kød og animalske produkter pr. indbygger i EU-28 er faldet siden 1990'erne; minder om, at det er afgørende at fremskynde denne igangværende tendens for at reducere emissionerne af drivhusgasser og kvælstof betydeligt fra fødevareindustrien og landbruget;

85. understreger, at det er vigtigt, at EU ikke udelukkende opnår energisubstitution, men i lige så høj grad en produkt- og materialesubstitution, dvs. at produkter og materialer, der er baseret på fossile brændstoffer, eller hvis produktion genererer høje emissioner, erstattes med produkter baseret på vedvarende ressourcer;

86. understreger, at en meget stor del af energiforbruget og dermed af drivhusgasemissionerne er direkte forbundet med erhvervelse, forarbejdning, transport, omdannelse, brug og bortskaffelse af ressourcer; understreger, at det er muligt at opnå særdeles betydelige besparelser i hver af ressourceforvaltningskædens faser; fremhæver derfor, at en forøgelse af ressourceproduktiviteten gennem forbedret effektivitet og nedbringelse af ressourcespildet ved hjælp af foranstaltninger som genbrug, genanvendelse og genfremstilling kan mindske både ressourceforbruget og drivhusgasemissionerne væsentligt og samtidig forbedre konkurrenceevnen og skabe forretningsmuligheder og beskæftigelse; fremhæver omkostningseffektiviteten ved foranstaltninger under den cirkulære økonomi; understreger, at forbedret ressourceeffektivitet og tilgange, der bygger på cirkulær økonomi, samt cirkulær produktudformning vil bidrage til en omstilling i produktions- og forbrugsmønstrene og reducere mængden af affald;

87. understreger, at det er vigtigt at fremme produktpolitikken som f.eks. grønne offentlige udbud og økodesign, som kan bidrage væsentligt til energibesparelser og til at reducere produkternes CO2-fodaftryk og samtidig nedbringe deres materialefodaftryk og samlede miljøpåvirkning; fremhæver, at der er behov for at indføre krav til en cirkulær økonomi som en del af EU's økodesignstandarder og at udvide den aktuelle økodesignmetode til ligeledes at omfatte andre produktkategorier end energirelaterede produkter;

88. mener, at arbejdet på en troværdig model for måling af klimapåvirkningen baseret på forbrug bør videreføres; noterer sig, at konklusionen på en dybdegående analyse baseret på de eksisterende modeller var, at EU's indsats for at nedbringe emissionerne fra produktion inden for EU til en vis grad udjævnes af importen af varer med et højere kulstoffodaftryk; fremhæver den konklusion, at EU allerede i 2016 havde bidraget væsentligt til emissionsreduktioner i andre lande på grund af de øgede handelsstrømme og de eksporterede varers forbedrede kulstofeffektivitet;

EU og den globale klimaindsats

89. understreger, at det er vigtigt at satse på flere initiativer og vedvarende dialog i de relevante internationale fora og på et effektivt klimadiplomati med det formål at give et incitament til tilsvarende politiske beslutninger, som kan styrke de klimapolitiske ambitioner i andre regioner og tredjelande; opfordrer EU til at styrke sin egen finansiering af klimapolitikken og arbejde aktivt for at anspore medlemsstaterne til at øge deres klimastøtte (udviklingsbistand snarere end lån) til tredjelande, som bør lægges oven i udviklingsbistanden til oversøiske lande og ikke bør tælles med som både udviklingsbistand og klimastøtte;

90. fremhæver, at det er vigtigt med et stærkt EU-klima- og energidiplomati og lederskab med henblik på at styrke globale, multilaterale partnerskaber og ambitioner i kampen mod klimaforandringer og for en bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at slå til lyd for fælles rammer og en fælles indsats i FN-fora;

91. fremhæver, at FN's klimatopmøde i september 2019 er det rette øjeblik for lederne til at tilkendegive et øget klimaambitionsniveau for NDC'er; mener, at EU bør vedtage en holdning om ajourføring af NDC i god tid i forvejen med henblik på at ankomme til topmødet velforberedt og i et tæt samarbejde med en international koalition af parter til støtte for et øget klimaambitionsniveau;

92. fremhæver det formålstjenlige ved at styrke interoperabiliteten mellem EU's politiske instrumenter og de tilsvarende instrumenter i tredjelande, navnlig med hensyn til kulstofprissætningsmekanismer; opfordrer Kommissionen til at fortsætte og intensivere samarbejdet og støtten i forbindelse med udviklingen af kulstofprissætningsmekanismer uden for Europa med henblik på at tilstræbe øgede emissionsreduktioner og mere ensartede vilkår på globalt plan; understreger betydningen af at indføre miljøbeskyttelsesforanstaltninger for at sikre en faktisk og yderligere reduktion af drivhusgasser; opfordrer derfor Kommissionen til at slå til lyd for strenge og solide internationale regler vedrørende artikel 6 i Parisaftalen for at forhindre smuthuller i forbindelse med beregninger eller dobbelttælling af emissionsreduktioner;

°

° °

93. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

 

[1] Vedtagne tekster, P8_TA-PROV(2018)0430.

[2] FN's miljøprogram, "The Emissions Gap Report 2018", s. 10.

[3] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

[4] http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2015/563472/IPOL_STU(2015)563472_EN.pdf

[5] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

[6] Van Dingenen, R., Crippa, M., Maenhout, G., Guizzardi, D., Dentener, F., "Global trends of methane emissions and their impacts on ozone concentrations", EUR 29394 EN, Publications Office of the European Union, Luxembourg, 2018, ISBN 978-92-79-96550-0, doi:10.2760/820175, JRC113210.

[7] https://ec.europa.eu/energy/en/topics/energy-efficiency/buildings

[8] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 75).

[9] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195).

[10] Joris Aertsens, Leo De Nocker, Anne Gobin, 2011: "Valuing the carbon sequestration potential for European agriculture".

[11] "Energipriser og -omkostninger i Europa", COM(2019)0001, s. 10-11.

[12] "Final Report of the High-Level Panel of the European Decarbonisation Pathways Initiative", Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovation, november 2018.

Seneste opdatering: 13. marts 2019Juridisk meddelelse