Procedure : 2019/2582(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0198/2019

Indgivne tekster :

B8-0198/2019

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 14/03/2019 - 11.15
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0217

<Date>{11/03/2019}11.3.2019</Date>
<NoDocSe>B8‑0198/2019</NoDocSe>
PDF 191kWORD 62k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om klimaforandringer</Titre>

<DocRef>(2019/2582(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Bas Eickhout</Depute>

<Commission>{Verts/ALE}for Verts/ALE-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0195/2019

B8‑0198/2019

Europa-Parlamentets beslutning om klimaforandringer

(2019/2582(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2018 med titlen "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi" (COM(2018)0773),

 der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol,

 der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21, til den 21. partskonference (COP21) under UNFCCC og til den 11. partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP11), som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

 der henviser til den 24. partskonference (COP24) under UNFCCC, den 14. samling af mødet for parterne i Kyotoprotokollen (CMP14) samt tredje del af den første samling i partskonferencen, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen (CMA1.3), og som afholdtes i Katowice, Polen, fra den 2.-14. december 2018,

 der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling,

 der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om FN's konference om klimaændringer 2018 i Katowice, Polen (COP24)[1],

 der henviser til særrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) med titlen "Global Warming of 1,5°C", den 5. vurderingsrapport (AR5) fra panelet samt dets sammenfattende rapport,

 der henviser til den niende udgave af FN's "Environment Emissions Gap Report" (rapport om emissionskløften), som blev vedtaget den 27. november 2018,

 der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

1. anerkender, at de alvorlige risici, som er forbundet med klimaændringerne, står i centrum for borgernes bekymringer; støtter demonstrationer, navnlig i form af klimamarcher og skolestrejker, der øger bevidstheden om disse klimarisici; anerkender, at mennesker på tværs af Europa, navnlig den yngre generation, elever og studerende i hele Europa, er dybt bekymrede over den manglende indsats fra regeringernes side i Europa for at sikre en bæredygtig fremtid; glæder sig over disse aktivisters opfordringer til at øge klimaambitionerne og opfordrer de nationale, regionale og lokale myndigheder samt EU til at træffe konkrete og hurtige skridt til, at klimabegrænsningen på 1,5 °C ikke overskrides;

2. fremhæver, at de europæiske borgere allerede oplever de direkte virkninger af klimaforandringerne; understreger, at Det Europæiske Miljøagentur anslår, at de ekstreme vejr- og klimafænomener, der har manifesteret sig i Unionen, i gennemsnit har givet anledning til årlige tab i størrelsesordenen 12,8 mia. EUR i perioden 2010 til 2016, og at de klimarelaterede skader i EU, hvis ikke der træffes yderligere modforanstaltninger, vil kunne resultere i tab på mindst 190 mia. EUR i 2080, svarende til et nettovelfærdstab på 1,8 % af det nuværende BNP; understreger, at de årlige omkostninger i forbindelser med oversvømmelser i EU med højemissionsscenarier kan stige til 1 bio. EUR i 2100, og at vejrrelaterede katastrofer kan påvirke omkring to tredjedele af de europæiske borgere i 2100 sammenlignet med 5 % i dag; understreger endvidere, at 50 % af de befolkede områder i EU ifølge Det Europæiske Miljøagentur vil lide under alvorlig vandknaphed i 2030;

3. understreger, at IPCC's særberetning om global opvarmning på 1,5 °C udgør den mest omfattende og opdaterede, videnskabelige vurdering af afbødningsmuligheder i tråd med Parisaftalen;

4. fremhæver, at ifølge IPCC's 1,5°-særrapport betyder en målsætning om at begrænse den globale opvarmning til 1,5° C med ingen eller begrænsede overskridelser, at det er nødvendigt at opnå drivhusgasneutralitet globalt set senest i 2067 og nedbringe de årlige globale drivhusgasemissioner pr. 2030 til højst 27,4 GtCO2eq årligt; understreger i lyset af disse konklusioner, at Unionen som en global leder og med henblik på at have en god chance for at holde de globale temperaturer under 1,5° C senest i 2100 skal stræbe mod at opnå drivhusgasneutralitet snarest muligt og senest i 2050;

5. udtrykker bekymring over FN's Miljøprograms rapport om emissionskløften, hvori det konkluderes, at de ubetingede, nationalt bestemte bidrag (NDC) langt overstiger Parisaftalens alarmgrænse på et godt stykke under 2 °C, hvad der i stedet vil føre til en anslået stigning i temperaturen på 3,2 °C[2] i 2100; understreger det presserende behov for, at alle parter til UNFCCC øger deres klimaambitioner inden 2020;

6. glæder sig over offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi", der understreger de muligheder og udfordringer, som omstillingen til en drivhusgasneutral økonomi medfører for de europæiske borgere og Europas økonomi samt i form af jobskabelse, og som danner grundlaget for en bred debat med deltagelse af EU-institutionerne, de nationale parlamenter, erhvervslivet, ikkestatslige organisationer, byer og lokalsamfund samt borgerne;

7. tilslutter sig målsætningen om drivhusgasneutralitet inden 2050 og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at blive enige om en strategi med henblik på at nå dette mål som et led i debatten om Europas fremtid på det særlige EU-topmøde i Sibiu i maj 2019; opfordrer medlemsstaterne til at forpligte sig til det ambitionsniveau, der er nødvendigt for at nå dette mål;

8. mener, at Europa kan bane vejen for drivhusgasneutralitet ved at omlægge investeringer til innovative teknologiske løsninger, der giver borgerne større indflydelse, og ved at agere på centrale områder, såsom inden for energi, industripolitik, transport, landbrug og forskning, samtidig med at jobskabelse og social retfærdighed sikres med henblik på at opnå en retfærdig overgang;

Veje hen imod en europæisk nulemissionsstrategi frem til århundredets midte

9. noterer sig, at EU's nulemissionsstrategi præsenterer otte veje til den økonomiske, teknologiske og sociale omstilling, som EU behøver for at efterleve det langsigtede temperaturmål i Parisaftalen; noterer sig, at kun to af dem ville sætte Unionen i stand til at nå målet om drivhusgasneutralitet senest i 2050; fremhæver, at dette kræver en hurtig og betydelig indsats på alle niveauer, fra lokalt, regionalt og nationalt plan til EU-plan, og inddragelse af alle ikkeoffentlige aktører; anerkender, at de regionalt og lokalt fastsatte bidrag vil kunne udgøre vigtige værktøjer med hensyn til at bygge bro over emissionskløften; minder om medlemsstaternes forpligtelse til at vedtage langsigtede nationale strategier som fastsat i forvaltningsforordningen[3]; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fastsætte klare mål og politikker på kort og lang sigt, der er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen, og til at yde investeringsstøtte til kulstofneutrale veje;

10. fremhæver, at den første kategori af veje, som fremlægges i strategien, kun sigter mod at reducere emissionerne med ca. 80 % inden 2050 i forhold til 1990-niveauet; bemærker med bekymring, at dette ambitionsniveau ligger i den lavere ende af skalaen, når det gælder om at holde den globale opvarmning på under 2 °C, og derfor ikke overholder Parismålsætningen om at holde den globale temperaturstigning klart under 2 °C, endsige det supplerende mål om at holde stigningen nede på under 1,5 °C;

11. understreger, at omstillingen til ren energi fortsat vil sætte skub i moderniseringen af den europæiske økonomi og medføre store samfunds- og miljømæssige fordele for EU-borgerne; påpeger, at EU's BNP ifølge Kommissionens skøn forventes at stige mere i nulemissionsscenarierne end i scenarier med lavere emissionsreduktioner; mener, at passivitet ville være det allerdyreste scenarie og ikke kun ville resultere i et massivt fald i BNP i Europa, men også ville øge de økonomiske uligheder mellem og inden for medlemsstaterne og regionerne, eftersom nogle medlemsstater forventes at blive hårdere ramt end andre, hvis der ikke skrides til handling;

12. bemærker med bekymring, at EU's afhængighed af importeret energi i dag ligger på omkring 55 %; understreger, at denne afhængighed i et scenarie med nettonulemissioner ville falde til 20 % inden 2050, hvilket ville få en positiv indvirkning på EU's handelsbalance og geopolitiske position; bemærker, at de akkumulerede besparelser på omkostningerne til import af fossile brændstoffer mellem 2031 og 2050 vil beløbe sig til ca. 2-3 bio. EUR, midler som ville kunne anvendes på de europæiske borgeres øvrige prioriteter;

13. fremhæver, at reduktion af luftforurening i et scenarie med nettonulemissioner ville nedbringe antallet af for tidlige dødsfald forårsaget af fine partikler med mere end 40 %; bemærker, at sundhedsskader ved et sådant scenarie ville blive reduceret med omkring 200 mia. EUR om året;

14. glæder sig over, at der er medtaget to veje, som sigter mod at opnå drivhusgasneutralitet senest i 2050, og Kommissionens støtte hertil, og mener, at denne målsætning for århundredets midte er den eneste målsætning, der er forenelig med EU's langsigtede forpligtelser i henhold til Parisaftalen; beklager, at der i strategien ikke blev overvejet eventuelle løsninger til at opnå drivhusgasneutralitet før 2050;

15. beklager, at der ikke findes et nulemissionsscenarie, som forudsætter et energisystem, der fuldt ud er baseret på vedvarende energi senest i 2050; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til snarest muligt at fremlægge et supplerende scenario for vedvarende energi på 100 % senest i 2050;

16. bemærker, at disse veje omfatter anvendelsen af en række teknologier til CO2-fjernelse, bl.a. ved hjælp af CO2-opsamling og -lagring (CCS) og CO2-opsamling og -anvendelse (CCU) samt direkte luftopsamling – teknologier, som endnu mangler at blive afprøvet i praksis; mener imidlertid, at EU's nettonulemissionsstrategi bør prioritere direkte emissionsreduktioner og foranstaltninger, der bevarer og forbedrer EU's naturlige dræn og reservoirer, og kun bør sigte mod anvendelse af teknologier til CO2-fjernelse, såfremt direkte emissionsreduktioner eller naturlige kulstofoptag ikke er mulige løsninger; mener, at der er brug for yderligere emissionsreduktioner inden 2030, hvis EU skal undgå at gøre sig afhængig af teknologier til CO2-fjernelse, som ville indebære væsentlige risici for økosystemer, biologisk mangfoldighed og fødevaresikkerhed, hvilket også er bekræftet i IPCC's 1,5°-rapport;

De sociale aspekter af klimaforandringer og en retfærdig omstilling

17. glæder sig over Kommissionens vurdering om, at nettonulemissioner er mulige uden et nettotab af arbejdspladser, og bemærker med tilfredshed den detaljerede vurdering af omstillingsprocessen i de energiintensive industrier; understreger, at en retfærdig omstilling i retning af drivhusgasneutralitet – såfremt den håndteres med behørig støtte til de mest sårbare regioner, sektorer og borgere – har potentiale til at skabe en nettotilvækst af arbejdspladser i Unionen, idet beskæftigelsen i økonomien vil stige med 2,1 mio. nye arbejdspladser inden 2050 sammenlignet med en stigning i beskæftigelsen på 1,3 mio. nye arbejdspladser i et 80 % emissionsreduktionsscenarie; mener derfor, at Kommissionen bør udarbejde en ajourført kortlægning af færdigheder i henhold til EU-oversigten over kvalifikationer med indarbejdelse af regionale data om, hvilke færdigheder der er behov for i et klimaneutralt Europa, med henblik på at tilsikre en retfærdig overgang for EU-borgerne og på at støtte de mest sårbare regioner, hvis økonomier afhænger af aktiviteter knyttet til sektorer eller teknologier, som forventes at ville opleve nedgang eller som vil skulle omstille sig i fremtiden, og på at støtte omskoling af arbejdstagere til fremtidssikrede arbejdspladser i samme regioner;

18. fremhæver, at omstillingen skal være retfærdig for alle dele af samfundet; bemærker, at dette kræver en forståelse af retfærdig omstilling, som omfatter de negative og positive indvirkninger, der er forbundet med fremskyndede klimaforanstaltninger, såsom tab af arbejdspladser og nye beskæftigelsesmuligheder, samt indvirkninger forårsaget af en forsinket iværksættelse af klimaforanstaltningerne;

19. understreger i denne henseende, at det er nødvendigt på alle niveauer at udforme skræddersyede strategier med tilstrækkelig finansiering, der er baseret på inkluderende processer og udvikles i nært samarbejde med lokale og regionale offentlige myndigheder, fagforeninger, uddannelsesinstitutioner, civilsamfundsorganisationer samt den private sektor for at sikre, at alle europæiske borgere får retfærdige og lige muligheder i denne omstillingsproces;

20. understreger nødvendigheden af, at alle EU-politikker bidrager til sociale fremskridt og social retfærdighed; understreger navnlig det presserende behov for at sikre rimelige bidrag fra de største forurenere, herunder gennem bekæmpelse af selskabers skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning; understreger, at det for at sikre alle borgeres politiske accept er vigtigt at tage hensyn til de fordelingsmæssige virkninger af de klimarelaterede politikker og dekarboniseringspolitikkerne, navnlig for personer med lav indkomst;

21. understreger de talrige sidegevinster, som et klimaneutralt samfund vil have for folkesundheden både i form af sparede sundhedsomkostninger og mindsket belastning af forsikrings- og offentlige sundhedssystemer samt for de europæiske borgeres generelle trivsel som følge af øget biodiversitet, mindsket luftforurening og mindre eksponering for forurenende stoffer;

22. minder om, at ca. 50 til 125 millioner EU-borgere i øjeblikket er i fare for at komme til at lide af energifattigdom[4]; fremhæver, at energiomstillingen kan påvirke personer med lave indkomster i uforholdsmæssig høj grad og yderligere øge energifattigdommen; anerkender, at energipolitikker skal omfatte en social dimension og sikre, at der ikke er nogen, der bliver ladt tilbage; opfordrer medlemsstaterne til at træffe fremadrettede foranstaltninger for at sikre en retfærdig energiomstilling og adgang til energi for alle EU-borgere;

23. mener, at unge mennesker i stigende grad udviser stærk social og miljømæssig bevidsthed, hvilket skaber dynamikken til at omstille vores samfund til en klimaneutral fremtid, og at uddannelse af unge er et af de mest effektive værktøjer til at bekæmpe klimaændringer; understreger behovet for aktivt at inddrage de yngre generationer i opbygningen af internationale og interkulturelle forhold på tværs af generationerne, hvilket danner grundlag for kulturelle ændringer, der kan bidrage til den globale indsats for en mere bæredygtig fremtid;

24. understreger, at de europæiske borgeres inklusion og deltagelse er afgørende for, at EU kan opnå drivhusgasneutralitet senest i 2050; anmoder nationale, regionale og lokale regeringer på alle niveauer om at træffe konkrete foranstaltninger til at stimulere og lette borgernes deltagelse i og udvekslingen af bedste praksis i forbindelse med omstillingen til en drivhusgasneutral økonomi;

Mellemliggende mål

25. anerkender, at årtiet 2020-2030 er det vigtigste, hvis EU skal nå sit mål om nettonulemissioner senest i 2050; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte et stærkt mellemsigtet mål for 2030, da dette er nødvendigt for at skabe tilstrækkelig investeringsstabilitet på markedet med henblik på at udnytte potentialet for teknologisk fornyelse fuldt ud og øge mulighederne for, at de europæiske virksomheder kan blive globale markedsledere;

26. understreger, at det med henblik på at opnå drivhusgasneutralitet senest i 2050 på den mest omkostningseffektive måde er nødvendigt at hæve og tilpasse ambitionsniveauet for 2030 betydeligt; mener, at det er af afgørende betydning, at EU senest under FN-klimatopmødet i New York i september 2019 sender et klart signal om, at det er parat til at tage sit bidrag til Parisaftalen op til fornyet overvejelse;

27. støtter en ajourføring af EU's nationalt bestemte bidrag med et mål for hele økonomien, der sigter mod at reducere de nationale drivhusgasemissioner med mindst 60 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauerne; opfordrer derfor Rådet til at nå til enighed om en fælles holdning, således at Unionen kan hæve ambitionsniveauet for EU's nationalt bestemte bidrag tilsvarende på det særlige EU-topmøde i Sibiu i maj 2019 som optakt til FN's klimatopmøde i september 2019;

28. mener, at Kommissionen, senest under gennemgangsprocedurerne i 2022-2024 for 2030-klimapakken og anden relevant lovgivning, bør fremlægge lovforslag om at hæve ambitionsniveauet i overensstemmelse med de ajourførte nationalt bestemte bidrag og nettonulemissionsmålet; mener, at et utilstrækkeligt ambitionsniveau for 2030 vil indskrænke de fremtidige valgmuligheder og muligvis indskrænke adgangen til visse valgmuligheder med hensyn til omkostningseffektiv dekarbonisering; mener, at disse gennemgange udgør en vigtig milepæl i bestræbelserne på at sikre opfyldelsen af EU's klimapolitiske tilsagn;

29. mener, at det som et middel til at sikre øget stabilitet og synlighed for investorer også vil være en fordel for EU at fastsætte et yderligere delmål for emissionsreduktioner senest i 2040;

30. mener, at det er nødvendigt at foretage en gennemgang af EU's nettonulemissionsstrategi med regelmæssige mellemrum; mener, at en sådan gennemgang bør baseres på den femårige globale statusopgørelse, jf. Parisaftalen, og tage hensyn til den teknologiske og samfundsmæssige udvikling samt input fra ikkestatslige aktører og Europa-Parlamentet;

Sektorspecifikke bidrag

31. understreger, at nettoemissionerne skal reduceres til tæt på nulpunktet inden for alle sektorer af økonomien, der alle bør bidrage til de fælles bestræbelser på at reducere emissionerne; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle veje, hvorved alle sektorer kan opnå klimaneutralitet; understreger vigtigheden af "forureneren betaler"-princippet i denne henseende;

32. understreger vigtigheden af at anvende en integreret, tværsektoriel tilgang med det formål at lette dekarboniseringsindsatsen i hele energisystemet og andre hermed forbundne sektorer og at drage nytte af øgede effektivitetsfordele; fremhæver den centrale rolle, som energieffektivitet og vedvarende energikilder spiller i forbindelse med omstillingen til en drivhusgasneutral økonomi; anerkender, at energisystemintegration kan medføre større fleksibilitet, forbedre systemeffektiviteten, større udbredelse af vedvarende energi på tværs af alle energibærere og i sidste ende en omkostningseffektiv energiomstilling;

33. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ambitiøs sektorspecifik EU-strategi, der tager hensyn til vores planets økologiske grænser og støtter en retfærdig omstilling til drivhusgasneutralitet i alle sektorer, herunder i energiintensive industrier; er enig i de strategiske områder, som Kommissionen har identificeret, hvor der er behov for en fælles indsats;

34. mener, at EU bør erstatte de eksisterende foranstaltninger vedrørende kulstoflækage ved hjælp af politikker, der internaliserer alle omkostninger i forbindelse med drivhusgasemissioner; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at undersøge effektiviteten af og foreneligheden med Verdenshandelsorganisationens regler og af at indføre en mekanisme til CO2-afgiftsjustering ved grænsen for både import og eksport samt til hurtigst muligt at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag;

35. mener, at økonomisk velstand, global industriel konkurrenceevne og klimapolitik styrker hinanden gensidigt; minder om, at EU ved at være den første store økonomi, som stræber mod klimaneutralitet, vil give de europæiske virksomheder mulighed for at udnytte pionerfordelene på de internationale markeder og blive verdens førende inden for bæredygtig og ressourceeffektiv produktion; understreger, at forsinkede eller utilstrækkelige tiltag i relation til at opnå drivhusgasneutralitet inden 2050 vil resultere i uberettigede økologiske, økonomiske og sociale omkostninger og effektivt hæmme den europæiske industrisektors fremtidige konkurrenceevne;

36. bemærker, at der er ved at blive etableret en række nye markeder, som ønsker at spille en vigtig rolle i relation til at opfylde det globale markeds behov under omstillingen til en drivhusgasneutral økonomi, eksempelvis med hensyn til nulemissionstransport og vedvarende energi; understreger, at EU skal vedblive at være den førende økonomi inden for grøn innovation og investeringer i grøn teknologi; mener, at EU's lederskab inden for vedvarende energi og energieffektivitet viser over for andre dele af verden, at en omstilling til ren energi både er mulig og gavnlig for andet og mere end bekæmpelsen af klimaforandringerne;

37. bemærker, at Kommissionen i sin 2018-rapport om energipriser og -omkostninger i Europa fremhæver EU's vedvarende høje eksponeringer for ustabile og stigende priser på fossile brændstoffer, og at omkostningerne i forbindelse med den fremtidige elektricitetsproduktion forventes at stige for elektricitet, der er baseret på fossile brændstoffer, og falde for elektricitet, der er baseret på vedvarende energi; understreger, at EU's omkostninger til energiimport er steget med 26 % til 266 mia. EUR i 2017, hvilket primært skyldes stigende oliepriser; bemærker, at det i rapporten skønnes, at stigningerne i oliepriserne har haft en negativ indvirkning på EU's vækst (-0,4 % i BNP i 2017) og på inflationen (+0,6 %);

38. minder om, at 71 % af al energi alene anvendes til rumopvarmning; er enig med Kommissionen i, at energieffektive boliger vil blive standarden i et klimaneutralt EU og vil medføre bedre sundhed og større velbefindende for alle borgere i EU;

39. mener, at teknologiske udviklingstendenser og løsninger, energieffektivitet inden for både udbud og efterspørgsel, bæredygtig, vedvarende energi inden for transport-, bygnings-, opvarmnings- og afkølings- og energisektorerne, samt principperne om cirkulær økonomi alle vil være centrale elementer i forbindelse med reduktionen af drivhusgasemissioner; understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt at satse på teknologispecifikke strategier;

40. understreger, at emissioner fra industriprocesser skal håndteres i et meget større omfang; påpeger, at CO2-emissionsreduktioner fra industrien i henhold til IPCC's 1,5 °C-særrapport skal være 65-90 % lavere i 2050 i forhold til 2010;

41. opfordrer til et yderst energieffektivt energisystem, der fuldt ud er baseret på vedvarende energi, og anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe alle nødvendige foranstaltninger i så henseende, eftersom dette vil have afsmittende virkninger på tværs af alle økonomiske sektorer;

42. fremhæver bidraget fra energieffektivitet til forsyningssikkerhed, økonomisk konkurrenceevne, miljøbeskyttelse samt til reduktion af energiregninger og forbedring af boligkvaliteten; bekræfter den vigtige rolle, som energieffektivitet spiller med hensyn til at skabe forretningsmuligheder og beskæftigelse samt de hermed forbundne globale og regionale fordele; minder i denne forbindelse om indførelsen af princippet om "energieffektivitet først" i henhold til forvaltningsforordningen, og om, at dette princip bør anvendes fuldt ud i hele energikæden og betragtes som grundlaget for alle veje hen imod nettonulemissionsmålet i 2050;

43. understreger, at 1,5 °C-vejene uden eller med begrænset overskridelse, der er analyseret i IPCC's 1,5 °C-rapport, tillægger anvendelsen af CCS/CCU en meget anderledes rolle, der varierer fra nul og op til 300 kumulative Gt CO2 lagret senest i 2050; mener, at CO2-lagring ikke bør finde anvendelse på sektorer, hvor der findes tilstrækkelige emissionsreduktionsalternativer, således som det er tilfældet i energisektoren; anerkender den rolle, som CCU kan spille med hensyn til at reducere emissioner i visse industriprocesser, men bemærker med bekymring, at mange CCU-teknologier på nuværende tidspunkt ikke giver permanente emissionsreduktioner;

44. understreger, at direktivet om miljøvenligt design[5] i væsentlig grad har bidraget til EU's klimamål ved at reducere drivhusgasemissioner med 320 mio. ton CO2-ækvivalenter årligt, og at det skønnes, at de europæiske forbrugere som følge af direktivet samlet set vil have sparet op til 112 mia. EUR senest i 2020 eller omkring 490 EUR om året pr. husholdning; opfordrer til, at der i direktivet om miljøvenligt design medtages flere produkter, herunder tabletcomputere og smartphones, og at de gældende standarder ajourføres med henblik på at afspejle den teknologiske udvikling;

45. understreger behovet for at gennemføre energiunionen og pakken om ren energi hurtigst muligt med henblik på at fremme investeringer, hvor der kan produceres mest vedvarende energi, og for at tilskynde til aktiv deltagelse af borgerne med henblik på at fremskynde energiomstillingen hen imod en CO2-neutral og bæredygtig økonomi og samtidig mindske energifattigdommen; mener, at det er afgørende at hæve niveauet for medlemsstaternes indbyrdes sammenkobling, herunder tilskynde til flere støtteordninger på tværs af grænser;

46. påpeger, at strategien bekræfter, at drivhusgasemissioner fra transportsektoren stadig stiger, og at de nuværende politikker ikke vil være tilstrækkelige til at sikre en dekarbonisering af transportsektoren senest i 2050; understreger behovet for at opbygge et bæredygtigt transportsystem i EU, som hviler på tre hovedsøjler: trafikforebyggelse, omlægning og effektivitetsforbedringer; understreger navnlig vigtigheden af at sikre et skift i transportform fra luft- til jernbanetransport og hen imod offentlig transport og fælles mobilitet; bemærker, at vejtransport bidrager til ca. en femtedel af EU's samlede CO2-emissioner; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at tage afgørende skridt til at give adgang til nul- og lavemissionskøretøjer i alle medlemsstater og til samtidig at undgå en øget anvendelse af gamle og meget forurenende køretøjer i lavindkomstmedlemsstater; opfordrer til at udfase salget af personbiler og lette erhvervskøretøjer med forbrændingsmotorer i EU med henblik på at afvikle sådanne senest i 2035; understreger endvidere den rolle, som de intelligente teknologier, såsom intelligente opladningsinfrastrukturer, spiller i relation til at skabe synergier mellem elektrificeringen af transporten og anvendelsen af vedvarende energikilder;

47. understreger, at alle sektorer skal bidrage, herunder den internationale luft- og søtransport, for at den europæiske økonomi som helhed kan opnå klimaneutralitet; bemærker, at Kommissionens analyse viser, at de nuværende globale mål og foranstaltninger, som henholdsvis Den Internationale Søfartsorganisation og Organisationen for International Civil Luftfart påtænker at indføre, ikke lever op til den krævede emissionsreduktion, selv hvis de gennemføres fuldt ud, og at der er behov for yderligere, betydelige tiltag, der stemmer overens med målsætningen om nettonulemissioner for hele økonomien som helhed; fremhæver behovet for at investere i teknologier med lav eller ingen CO2-udledning inden for disse sektorer; opfordrer Kommissionen til at tage princippet om, at forureneren betaler, i brug i praksis inden for de pågældende sektorer, navnlig i relation til beskatning af petroleum og billetpriser på området for luftfart; minder om, at drivhusgasemissioner fra den internationale søtransport forventes at stige med op til 250 % i 2050; glæder sig over, at sektoren for international søtransport selv har fastsat et absolut reduktionsmål for drivhusgasemissioner; bemærker med bekymring den manglende fremgang i relation til at omsætte dette mål til kort- og mellemsigtede foranstaltninger og andre konkrete tiltag;

48. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremsætte en omfattende europæisk jernbanedagsorden, herunder en hurtig realisering af et interoperabelt jernbanenet inden for EU og mobilisering af yderligere investeringer, navnlig med henblik på at opgradere eksisterende strækninger, afhjælpe manglende forbindelser og sikre passagerrettigheder og gennemgående billetter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme politikker, investeringer og incitamenter, der sikrer, at jernbanerejser i Europa på op til 1 000 km bliver mere attraktive for borgerne end tilsvarende rejser med luft- eller vejtransport, når dette er muligt og praktisk gennemførligt;

49. bemærker, at EU's bygge- og anlægssektor på nuværende tidspunkt er ansvarlig for 40 % af Europas energiforbrug og for 36 % af dets CO2-emissioner[6]; opfordrer til at frigøre sektorens potentiale for energibesparelse og reduktion af CO2-fodaftrykket i overensstemmelse med målsætningen i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne[7] om at opnå en dekarboniseret bygningsmasse med et højt niveau af energieffektivitet inden 2050; understreger, at et mere effektivt energiforbrug i bygninger udgør et væsentligt potentiale for yderligere reduktion af EU's drivhusgasemissioner; mener endvidere, at bygninger med lavt energiforbrug, der alene forsynes med vedvarende energi, er en absolut forudsætning for Parisaftalen og for EU's dagsorden for vækst, lokale arbejdspladser og bedre levevilkår for borgere i hele Europa;

50. bemærker, at ca. 60 % af den metan, der på nuværende tidspunkt udledes på verdensplan, stammer fra kilder som eksempelvis landbrug, deponeringsanlæg og spildevand samt produktion og rørledningstransport af fossile brændstoffer; minder om, at metan er en stærk drivhusgas med et 100-årigt opvarmningspotentiale, der er 28 gange større end CO2[8], og at reduceringen af metanemissioner kan spille en vigtig rolle i relation til at nedbringe koncentrationen af ozon ved jordoverfladen og de negative indvirkninger herfra på luftkvaliteten og menneskers sundhed; minder Kommissionen om sin forpligtelse til snarest muligt at undersøge de politiske muligheder for en hurtig bekæmpelse af metanemissioner som led i EU's strategiske plan for metan og om at forelægge lovgivningsmæssige forslag til Parlamentet og Rådet i så henseende; understreger landbrugssektorens potentiale i relation til at håndtere udfordringer fra klimaændringer, eksempelvis ved hjælp af økologisk og teknologisk innovation samt CO2-opsamling i jord;

51. opfordrer til en fælles landbrugspolitik, der bidrager til at reducere drivhusgasemissioner i overensstemmelse med målet om at opnå drivhusgasneutralitet senest i 2050; understreger, at det er nødvendigt at reducere antallet af husdyrhold i EU betydeligt, først og fremmest i områder med høj husdyrtæthed og ved at sætte en stopper for intensivt dyrehold; understreger, at ændringer i kostvaner, navnlig væsentlige reduktioner i forbruget af animalske produkter, er afgørende for at mindske drivhusgasemissionerne fra landbrugssektoren markant; opfordrer Kommissionen til at sikre, at landbrugspolitikker, navnlig EU-fonde og nationale fonde, er forenelige med målsætningerne og målene i Parisaftalen;

52. understreger behovet for at integrere klimaambitionsaspektet i alle EU's politikker, herunder i handelspolitikken; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle de af EU indgåede handelsaftaler er fuldt ud forenelige med Parisaftalen, da dette ikke alene øger den globale indsats mod klimaændringer, men også garanterer lige vilkår for de berørte sektorer;

53. understreger, at EU bør fremme regionernes, borgernes og byernes rolle og indsats; opfordrer Kommissionen til at bygge videre på borgmesterpagtens arbejde, der repræsenterer 200 millioner europæiske borgere, og gøre det muligt for dem at spille en rolle som katalysator for yderligere omstilling;

54. beklager, at muligheden for at styrke EU's tiltag mod fluorholdige drivhusgasser ikke er medtaget i Kommissionens strategi; understreger, at forebyggelse af illegal handel med hydrofluorcarboner (HFC) ved at vedtage en licensordning for HFC, indføre forbud mod anvendelse af HFC i de sektorer, der ikke længere har brug for det, tildele HFC-kvoter på grundlag af et auktionssystem og gennemføre forordningen om F-gasser[9] fuldt ud ved at forbyde enhver unødvendig anvendelse af SF6 alle er muligheder, der klart kan hjælpe EU med at nå de i Parisaftalen fastsatte målsætninger;

Bedst mulig udnyttelse af arealanvendelsers, ændringer i arealanvendelsers og skovbrugssektorens klimapotentiale

55. gentager konklusionerne fra IPCC, som fastslår, at miljøvirkningerne, herunder skovbrande og forringelse af tundraen og boreale skove, vil blive forværret med de stigende globale temperaturer;

56. anerkender skovenes væsentlige potentiale til at bidrage til at styrke Europas klimamæssige indsats (via CO2-binding, -lagring og -substitution) og nå målet om nulemissioner senest i 2050; minder om målet om at standse tabet af biodiversitet og nedbrydningen af økosystemtjenester i EU senest i 2020; støtter i denne forbindelse bæredygtig skovforvaltning sammen med konkrete midler til at skabe incitamenter til en effektiv bæredygtig bioøkonomi i EU;

57. anerkender, at der er et positivt, men i sidste instans begrænset potentiale for skovplantning i Europa; mener derfor, at skovplantningsinitiativer skal være ledsaget af konkrete initiativer og incitamenter, der har til formål at øge potentialet for CO2-binding og samtidig sikre og forbedre de eksisterende skovarealers tilstand for at gavne klimaet, den bæredygtige bioøkonomi og biodiversiteten; går ind for, at en stor del af indsatsen rettes mod skovlandbrug og de meget reelle fordele, der kan opnås herved – økologisk og i relation til biodiversitet – ved at inddrage træer og forskellig vegetation i aktive landbrugsområder; understreger, at ud af det samlede tekniske potentiale for praksisser, der har til formål at forbedre kulstofbinding i landbrugsområder i EU, har skovbrug det største potentiale[10];

58. påpeger, at EU's tiltag og politikker også har en indvirkning på naturlige dræn, jord og skove uden for Europa, og at EU's strategi for nettonulemissioner bør sikre, at EU's tiltag ikke har skadelige klimarelaterede konsekvenser for tredjelande; minder om EU's internationale forpligtelse til at standse skovrydning senest i 2020 og fremhæver nødvendigheden af konkrete tiltag i denne henseende, herunder i form af ny lovgivning og regulering; opfordrer navnlig EU til at kappe forbindelsen mellem tabet af naturlige skove og det europæiske forbrug; opfordrer endvidere til en øjeblikkelig udfasning af fødevare- og foderbaserede biobrændstoffer, herunder palmeolie og soja;

59. understreger, at kun 15 % af skovhabitaterne i de europæiske skove, der har beskyttet status, er i god tilstand; understreger behovet for, at beskyttelsen og genopretningen af skovområder og vådområder maksimeres, da disse områder fungerer som naturlige kulstofoptag;

60. fremhæver, at der på verdensplan er mere kulstof bundet i jorden, end der er i biosfæren og atmosfæren tilsammen; understreger derfor vigtigheden af at bremse jordforringelse i EU og sikre fælles EU-foranstaltninger til at bevare og forbedre jordkvaliteten og dens kapacitet til at lagre kulstof;

61. fremhæver betydningen af høstede træprodukter med lang levetid og deres rolle i LULUCF (sektorerne inden for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug) frem til 2030; understreger, at fremtidige rammer også bør tage de bidrag i betragtning, der stammer fra de forskellige kategorier af landbrugsarealer og ikke blot fra skovforvaltning og arealer med skovrejsning;

62. understreger vigtigheden af at strømline landbrugsmodeller, som støtter de landbrugssystemer, der er modstandsdygtige over for ekstreme vejrforhold og skadedyrsangreb, og som forbedrer kulstofbinding i jorden, vandbinding og agrobiodiversitet;

Finansiering og forskning

63. mener, at det bliver nødvendigt at mobilisere væsentlige offentlige og private investeringer for at sikre, at EU realiserer målsætningen om nettonulemissioner senest i 2050; understreger, at en stabil og forudsigelig ramme for energi- og klimapolitik er nøglen til at skabe en meget tiltrængt tillid blandt investorerne og sætte de europæiske industrier i stand til at træffe langsigtede investeringsbeslutninger i Europa;

64. mener, at den største udfordring er at omdirigere pengestrømme fra brune til grønne investeringer, og at det først og fremmest er et spørgsmål om politisk vilje, at der tilvejebringes tilstrækkelige finansielle ressourcer til at tackle den største af de udfordringer, som menneskeheden i øjeblikket står over for; understreger derfor, at gennemførelsen af handlingsplanen for bæredygtig finansiering, der blev vedtaget i marts 2018, bør prioriteres, herunder en kalibrering af kapitalkrav til banker og en tilsynsmæssig behandling af aktiver med høje kulstofemissioner, tilsynsregler for forsikringsselskaber og en ajourføring af institutionelle investorers og formueforvalteres opgaver;

65. mener, at den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 forud for sin vedtagelse bør vurderes i lyset af målsætningen om at opnå drivhusgasneutralitet senest i 2050, og at der skal udarbejdes en standardtest med henblik på at klimasikre udgifterne i EU's budget;

66. opfordrer til hurtig implementering af EU's innovationsfond for emissionshandelssystemet (ETS) og iværksættelse af den første indkaldelse af forslag i 2019 med henblik på at fremme investeringer i demonstrationen af banebrydende kulstoffattige industrielle teknologier inden for en lang række sektorer – ikke blot elproduktion, men også fjernvarme og industrielle processer;

67. bemærker, at EU-skovstrategien anser politikken vedrørende udvikling i landdistrikter i den fælles landbrugspolitik for at være den vigtigste støttekilde i relation til beskyttelse og bæredygtig forvaltning af EU's skove;

68. beklager, at tilskud til fossile brændstoffer fortsat er stigende og beløber sig til omkring 55 mia. EUR om året; opfordrer EU og medlemsstaterne[11] til omgående at udfase alle europæiske og nationale tilskud til fossile brændstoffer;

69. understreger vigtigheden af at oprette en fond for en retfærdig omstilling, navnlig for de regioner og lokalsamfund, som er hårdest ramt af dekarbonisering;

70. understreger, at Unionens og de nationale forsknings- og innovationsprogrammer er afgørende for at støtte Den Europæiske Union i dens førende rolle i kampen mod klimaændringer;

71. understreger, at klimamainstreaming skal integreres fuldt ud i forsknings- og innovationsprogrammer og anvendes i alle faser af forskningscyklussen som et af principperne bag EU-finansiering;

Forbrugernes rolle og den cirkulære økonomi

72. fremhæver, at det er vigtigt at satse på en adfærdsændring for at opnå en reduktion af drivhusgasemissioner, herunder i hele fødevarekæden og inden for transportsektoren samt især inden for luftfartsektoren; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at undersøge de politiske muligheder for at fremme en adfærdsændring, herunder indførelsen af en miljøskat; understreger vigtigheden af bottom-up-initiativer, som f.eks. borgmesterpagten, med hensyn til at fremme adfærdsændringer;

73. bemærker, at det fremgår af statistikker fra FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO), at det samlede forbrug af kød og animalske produkter pr. indbygger i EU-28 er faldet siden 1990'erne, og at støtte til denne tendens kombineret med tekniske afbødende foranstaltninger på forsyningssiden vil kunne nedbringe emissionerne fra landbrugsproduktionen betydeligt;

74. understreger, at det er vigtigt, at EU ikke udelukkende opnår energisubstitution, men i lige så høj grad en produkt- og materialesubstitution, dvs. at produkter og materialer, der er baseret på fossile brændstoffer, eller hvis produktion genererer høje emissioner, erstattes med produkter baseret på vedvarende ressourcer;

75. understreger, at en meget stor del af energiforbruget og dermed af drivhusgasemissionerne er direkte forbundet med erhvervelse, forarbejdning, transport, omdannelse, brug og bortskaffelse af ressourcer; understreger, at det er muligt at opnå særdeles betydelige besparelser i ressourceforvaltningskæden; fremhæver derfor, at en forøgelse af ressourceproduktiviteten gennem forbedret effektivitet og nedbringelse af ressourcespildet ved hjælp af foranstaltninger som genbrug, genanvendelse og genfremstilling kan mindske både ressourceforbruget og drivhusgasemissionerne væsentligt og samtidig forbedre konkurrenceevnen og skabe forretningsmuligheder og beskæftigelse; fremhæver omkostningseffektiviteten af foranstaltninger til fremme af den cirkulære økonomi; understreger, at forbedret ressourceeffektivitet og tilgange til cirkulær økonomi samt cirkulær produktudformning vil bidrage til at fremme en omstilling i produktions- og forbrugsmønstrene og reducere mængden af affald;

76. understreger, at det er vigtigt at fremme produktpolitikken, som f.eks. grønne offentlige udbud og økodesign, som kan bidrage væsentligt til energibesparelser og til at reducere produkternes CO2-fodaftryk og samtidig nedbringe deres materialefodaftryk og samlede miljøpåvirkning; fremhæver, at der er behov for at indføre krav til en cirkulær økonomi som en del af EU's økodesignstandarder og at udvide den aktuelle økodesignmetode til ligeledes at omfatte andre produktkategorier end energirelaterede produkter;

77. mener, at arbejdet på en troværdig model til måling af klimapåvirkningen baseret på forbrug bør videreføres; noterer sig, at konklusionen på en dybdegående analyse baseret på de eksisterende modeller var, at EU's indsats for at nedbringe emissionerne fra produktion inden for EU til en vis grad udjævnes af import af varer med højere kulstoffodaftryk;

EU og den globale klimaindsats

78. understreger, at det er vigtigt at satse på flere initiativer og vedvarende dialog i de relevante internationale fora og på et effektivt klimadiplomati med det formål at styrke et globalt og multilateralt samarbejde og ambitionsniveau og anspore til tilsvarende politiske beslutninger, som kan styrke de klimapolitiske ambitioner i andre regioner og tredjelande; opfordrer EU til at styrke sin egen finansiering af klimapolitikken og arbejde aktivt for at anspore medlemsstaterne til at øge deres klimastøtte (udviklingsbistand snarere end lån) til tredjelande, som bør lægges oven i udviklingsbistanden til oversøiske lande og ikke bør tælles med som både udviklingsbistand og klimastøtte;

79. fremhæver, at FN's klimatopmøde i september 2019 er det rette øjeblik for lederne til at tilkendegive et øget klimaambitionsniveau for de nationalt bestemte bidrag; mener, at EU bør vedtage en holdning om ajourføring af de nationalt bestemte bidrag i god tid i forvejen med henblik på at ankomme til topmødet velforberedt og i et tæt samarbejde med en international koalition af parter til støtte for et øget klimaambitionsniveau;

80. fremhæver fordelen ved at styrke interoperabiliteten mellem EU's politiske instrumenter og de tilsvarende instrumenter i tredjelande, navnlig med hensyn til CO2-prissætningsmekanismer; understreger betydningen af at indføre miljøbeskyttelsesforanstaltninger for at sikre en faktisk og yderligere reduktion af drivhusgasser; opfordrer derfor Kommissionen til at slå til lyd for strenge og solide internationale regler vedrørende artikel 6 i Parisaftalen for at forhindre smuthuller i den regnskabsmæssige behandling eller dobbelttælling af emissionsreduktioner;

 

°

° °

81. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

 

[1] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0430.

[2] FN's Miljøprogram, "The Emissions Gap Report 2018", s. 10.

[3] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

[5] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

[7] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 75).

[8] Van Dingenen, R., Crippa, M., Maenhout, G., Guizzardi, D., Dentener, F., Global trends of methane emissions and their impacts on ozone concentrations, EUR 29394 EN, Publications Office of the European Union, Luxembourg, 2018, ISBN 978-92-79-96550-0, doi:10.2760/820175, JRC113210.

[9] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195).

[10] Joris Aertsens, Leo De Nocker, Anne Gobin, 2011: "Valuing the carbon sequestration potential for European agriculture".

[11] "Energipriser og -omkostninger i Europa", COM(2019)0001, s. 10-11.

Seneste opdatering: 13. marts 2019Juridisk meddelelse