Procedure : 2019/2582(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0200/2019

Indgivne tekster :

B8-0200/2019

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 14/03/2019 - 11.15
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0217

<Date>{11/03/2019}11.3.2019</Date>
<NoDocSe>B8‑0200/2019</NoDocSe>
PDF 193kWORD 64k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om klimaændringer: en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi</Titre>

<DocRef>(2019/2582(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Nils Torvalds, Fredrick Federley</Depute>

<Commission>{ALDE}for ALDE-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0195/2019

B8‑0200/2019

Europa-Parlamentets beslutning om klimaændringer: en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi

(2019/2582(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2018 med titlen "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi" (COM(2018)773),

 der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol,

 der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21, til den 21. partskonference (COP21) under UNFCCC og til den 11. partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP11), som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

 der henviser til den 24. partskonference (COP24) under UNFCCC, den 14. samling af mødet for parterne i Kyotoprotokollen (CMP14) samt tredje del af den første samling i partskonferencen, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen (CMA1.3), og som afholdtes i Katowice, Polen, fra den 2.-14. december 2018,

 der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til de målene for bæredygtig udvikling,

 der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om FN's konference om klimaændringer 2018 i Katowice, Polen (COP24)[1],

 der henviser til Rådets konklusioner af 22. marts 2018,

 der henviser til særrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) med titlen "Global Warming of 1,5 °C", den femte vurderingsrapport (AR5) fra panelet samt dets sammenfattende rapport,

 der henviser til den niende udgave af FN's "Environment Emissions Gap Report" (rapport om emissionskløften), som blev vedtaget den 27. november 2018,

 der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

1. glæder sig over offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi", som understreger de muligheder og udfordringer, som omstillingen til en drivhusgasneutral økonomi medfører for de europæiske borgere og Europas økonomi, og som danner grundlaget for en bred debat med deltagelse af EU-institutionerne, de nationale parlamenter, erhvervslivet, ikke-statslige organisationer, byer og lokalsamfund samt borgerne; støtter målsætningen om drivhusgasneutralitet inden 2050 og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre det samme som led i debatten om Europas fremtid på det særlige EU-topmøde i Sibiu i maj 2019; opfordrer medlemsstaterne til at forpligte sig til det ambitionsniveau, der er nødvendigt for at nå dette mål;

2. fremhæver, at de europæiske borgere allerede oplever de direkte virkninger af klimaforandringerne; understreger, at Det Europæiske Miljøagentur anslår, at de ekstreme vejr- og klimafænomener, der har manifesteret sig i Unionen, i gennemsnit har givet anledning til årlige tab i størrelsesordenen 12,8 mia. EUR i perioden 2010 til 2016, og at de klimarelaterede skader i EU, hvis ikke der træffes yderligere modforanstaltninger, vil kunne resultere i tab på mindst 190 mia. EUR i 2080, svarende til et nettovelfærdstab på 1,8 % af det nuværende BNP; understreger, at de årlige omkostninger i forbindelser med oversvømmelser i EU med højemissionsscenarier kan stige til 1 bio. EUR i 2100, og at vejrrelaterede katastrofer kan påvirke omkring to tredjedele af de europæiske borgere i 2100 sammenlignet med 5 % i dag; understreger endvidere, at 50 % af de befolkede områder i EU ifølge Det Europæiske Miljøagentur vil lide under alvorlig vandknaphed i 2030;

3. understreger, at IPCC's særberetning om global opvarmning på 1,5 °C udgør den mest omfattende og opdaterede, videnskabelige vurdering af modvirkningsmuligheder i tråd med Parisaftalen;

4. fremhæver, at ifølge IPCC's 1,5-særrapport indebærer en målsætning om at begrænse den globale opvarmning til 1,50 °C med ingen eller begrænsede overskridelser, at opnå global drivhusgasneutralitet senest i 2067 og at nedbringe de årlige globale drivhusgasemissioner pr. 2030 til højst 2527,4 GtCO2eq pr. år; understreger i lyset af disse konklusioner, at Unionen som en førende aktør på verdensplan og med henblik på at have en god chance for at holde de globale temperaturer under 1,5° C inden år 2100 skal stræbe mod at opnå drivhusgasneutralitet snarest muligt og senest i 2050;

5. udtrykker bekymring over FN's Miljøprograms rapport om emissionskløften fra 2018, hvori det konkluderes, at de ubetingede, nationalt bestemte bidrag (NDC) langt overstiger Parisaftalens alarmgrænse på et godt stykke under 2° C, hvad der i stedet vil føre til en anslået stigning i temperaturen på 3,2° C[2] i 2100; understreger det presserende behov for, at alle parter i UNFCCC øger deres klimaambitioner inden 2020;

Veje til en europæisk nulemissionsstrategi frem til århundredets midte

6. mener, at EU kan bane vejen for klimaneutralitet ved at investere i innovative teknologiske løsninger, give borgerne større indflydelse og tilpasse indsatsen inden for centrale områder såsom energi, industripolitik og forskning, samtidig med at der sikres social retfærdighed for at opnå en retfærdig overgang;

7. noterer sig, at EU's nulemissionsstrategi præsenterer otte veje til den økonomiske, teknologiske og sociale omstilling, som EU behøver for at efterleve det langsigtede temperaturmål i Parisaftalen; noterer sig, at kun to af disse veje ville sætte Unionen i stand til at nå målet om drivhusgasneutralitet senest i 2050; fremhæver, at dette kræver en hurtig og koordineret indsats på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan, som også inddrager alle ikke-offentlige aktører; anerkender, at regionalt og lokalt fastsatte bidrag vil kunne være vigtige værktøjer til at bygge bro over emissionskløften; minder om medlemsstaternes forpligtelse til at vedtage langsigtede nationale strategier som fastsat i forvaltningsforordningen[3]; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fastsætte klare mål og politikker på kort og lang sigt, der er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen, og til at yde investeringsstøtte til nettonulemissionsveje;

8. fremhæver, at den første kategori af veje, som fremlægges i strategien, kun sigter mod at reducere emissionerne med ca. 80 % inden 2050 i forhold til 1990-niveauet; bemærker med bekymring, at dette ambitionsniveau ligger i den lavere ende af skalaen, når det gælder om at holde den globale opvarmning på under 2 °C, og derfor ikke overholder Parismålsætningen om at holde den globale temperaturstigning klart under 2 °C, endsige det supplerende mål om at holde stigningen nede på under 1,5 °C;

9. påpeger, at EU's BNP ifølge Kommissionens skøn forventes at stige mere i nulemissionsscenarierne end i scenarier med lavere emissionsreduktioner, og at indvirkningerne i begge scenarier vil fordele sig ujævnt i EU på grund af forskellene blandt medlemsstaterne, bl.a. for så vidt angår BNP pr. indbygger og kulstofintensiteten i deres energimiks; mener, at manglende handling ville være det allerdyreste scenarie og ikke kun ville resultere i et massivt fald i BNP i Europa, men også ville øge de økonomiske uligheder mellem og internt i medlemsstaterne og regionerne, eftersom nogle medlemsstater forventes at blive hårdere ramt end andre, hvis der ikke skrides til handling;

10. bemærker med bekymring, at EU's afhængighed af importeret energi i dag ligger på omkring 55 %; understreger, at denne afhængighed i et scenarie med nettonulemissioner ville falde til 20 % i 2050, hvilket ville få en positiv indvirkning på EU's handelsbalance og geopolitiske position; bemærker, at de akkumulerede besparelser på omkostningerne til import af fossile brændstoffer mellem 2031 og 2050 vil beløbe sig til ca. 2-3 bio. EUR, midler som ville kunne anvendes på de europæiske borgeres øvrige prioriteter;

11. fremhæver, at reduktion af luftforurening i et scenarie med nettonulemissioner ville nedbringe antallet af for tidlige dødsfald forårsaget af fine partikler med mere end 40 %; bemærker, at sundhedsskader ved et sådant scenarie ville blive reduceret med omkring 200 mia. EUR om året;

12. glæder sig over, at der er medtaget to veje, som sigter mod at opnå drivhusgasneutralitet senest i 2050, og Kommissionens støtte hertil, og mener, at denne målsætning for århundredets midte er den eneste målsætning, der er forenelig med EU's langsigtede forpligtelser i henhold til Parisaftalen; beklager, at der i strategien ikke blev overvejet eventuelle løsninger til at opnå drivhusgasneutralitet før 2050;

13. bemærker, at disse veje omfatter anvendelsen af en række teknologier til at fjerne CO2, bl.a. ved hjælp af CO2-opsamling og -lagring samt direkte luftopsamling – teknologier, som endnu mangler at blive udbredt i stort omfang; mener imidlertid, at EU's nettonulemissionsstrategi bør prioritere direkte emissionsreduktioner og foranstaltninger, der bevarer og forbedrer EU's naturlige dræn og reservoirer, og kun bør sigte mod anvendelse af teknologier til fjernelse af kulstof, hvis der ikke er nogen mulighed for at reducere emissionerne direkte; mener, at der er brug for yderligere tiltag inden 2030, hvis EU skal undgå at gøre sig afhængig af teknologier til fjernelse af kulstof, som ville indebære væsentlige risici for økosystemerne, den biologiske mangfoldighed og fødevaresikkerheden, hvilket også bekræftes af IPCC's 1,5 °C-rapport;

De sociale aspekter af klimaændringer og en retfærdig omstilling

14. glæder sig over, at Kommissionen konkluderer, at nulemissioner er mulige uden et nettotab af arbejdspladser, og bemærker med tilfredshed den detaljerede vurdering af omstillingsprocessen i den energiintensive industri; understreger, at en retfærdig omstilling i retning af nettonulemissioner af drivhusgasser – såfremt den håndteres med behørig støtte til de mest sårbare regioner, sektorer og borgere – har potentiale til at skabe en nettotilvækst af arbejdspladser i Unionen, idet beskæftigelsen i økonomien vil stige med 2,1 millioner nye arbejdspladser inden 2050 sammenlignet med en stigning i beskæftigelsen på 1,3 millioner nye arbejdspladser i et scenarie, hvor emissionerne reduceres med 80 %; mener derfor, at Kommissionen bør udvikle en ny oversigt over kvalifikationer under EU-oversigten over kvalifikationer med regionale data over kvalifikationsbehovene i et klimaneutralt Europa med henblik på at støtte de mest sårbare regioner, sektorer og mennesker med omkvalificering til fremtidssikre, kvalitetsfyldte arbejdspladser i de pågældende regioner;

15. understreger de talrige sidegevinster, som et klimaneutralt samfund vil have for folkesundheden både i form af sparede sundhedsomkostninger og mindsket belastning af forsikrings- og offentlige sundhedssystemer samt for de europæiske borgeres generelle trivsel som følge af øget biodiversitet, mindsket luftforurening og mindre eksponering for forurenende stoffer;

16. mener, at klimaomlægningen i Europa skal være miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtig; understreger, at det for at sikre alle borgeres politiske accept er vigtigt at tage hensyn til de fordelingsmæssige virkninger af de klimarelaterede politikker og dekarboniseringspolitikkerne, navnlig for personer med lav indkomst; mener derfor, at der i alle EU's og medlemsstaternes klimapolitikker bør tages fuldt hensyn til de sociale virkninger med henblik på at sikre en social og økologisk omstilling i Europa; understreger i denne henseende, at det er nødvendigt på alle niveauer at udforme skræddersyede strategier med tilstrækkelig finansiering, der er baseret på inkluderende processer og udvikles i nært samarbejde med lokale og regionale offentlige myndigheder, fagforeninger, undervisningsinstitutioner, civilsamfundsorganisationer samt den private sektor for at sikre, at alle europæiske borgere får retfærdige og lige muligheder i denne omstillingsproces;

17. glæder sig over den øgede miljøbevidsthed blandt unge og understreger behovet for aktiv inddragelse af de yngre generationer i opbygningen af internationale, interkulturelle og intergenerationelle forbindelser til støtte for den globale indsats for en mere bæredygtig fremtid; glæder sig over de nylige krav om klimaforanstaltninger fra offentligheden, navnlig dem der kommer fra studerende, og mener, at såvel de nationale, regionale og lokale myndigheder samt EU bør tage hensyn til opfordringerne til en skærpet indsats for at bekæmpe klimaændringerne;

Mellemliggende mål

18. anerkender, at årtiet 2020-2030 er det vigtigste, hvis EU skal nå sit mål om nettonulemission senest i 2050; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte et stærkt mellemsigtet mål for 2030, da dette er nødvendigt for at skabe tilstrækkelig stabilitet i investeringerne i markedet og for fuldt ud at udnytte potentialet for teknologisk fornyelse og øge mulighederne for, at de europæiske virksomheder kan blive globale markedsledere inden for lavemissionsproduktion;

19. understreger, at det for at opnå kulstofneutralitet i 2050 på den mest omkostningseffektive måde er nødvendigt at hæve og tilpasse ambitionsniveauet for 2030 i forhold til nettonulemissionsscenarierne for 2050; mener, at det er af afgørende betydning, at EU senest under FN-klimatopmødet i New York i september 2019 sender et klart signal om, at det er parat til at gennemgå sit bidrag til Parisaftalen;

20. støtter en ajourføring af EU's NDC med et mål for hele økonomien, der sigter mod en reduktion af de nationale drivhusgasemissioner med 55 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauet; opfordrer derfor EU's ledere til at støtte et tilsvarende højere ambitionsniveau for EU's NDC på det særlige EU-topmøde i Sibiu i maj 2019 som optakt til FN's klimatopmøde i september 2019;

21. mener, at Kommissionen senest under gennemgangsprocedurerne i 2022-2024 for 2030-klimapakken og anden relevant lovgivning bør fremlægge lovforslag om at hæve ambitionsniveauet i overensstemmelse med de ajourførte nationalt bestemte bidrag og nettonulemissionsmålet; mener, at et utilstrækkeligt ambitionsniveau for 2030 vil indskrænke de fremtidige valgmuligheder og muligvis begrænse adgangen til visse muligheder for omkostningseffektiv dekarbonisering; mener, at disse gennemgange udgør en vigtig milepæl i bestræbelserne på at sikre opfyldelsen af EU's klimapolitiske tilsagn;

22. mener, at det som et supplerende middel til at sikre øget stabilitet for markederne også vil være gavnligt for EU at fastsætte yderligere et mellemliggende mål for emissionsreduktioner inden 2040, som kan give ekstra stabilitet og sikre, at det langsigtede mål for 2050 bliver opfyldt;

23. mener, at det er nødvendigt at foretage en gennemgang af EU's nettonulemissionsstrategi med regelmæssige mellemrum; mener, at en sådan gennemgang bør baseres på den femårige globale statusopgørelse, jf. Parisaftalen, og tage hensyn til den teknologiske og samfundsmæssige udvikling samt input fra ikkestatslige aktører og Europa-Parlamentet;

Sektorspecifikke bidrag

24. understreger, at nettoemissionerne skal reduceres til tæt på nulpunktet inden for alle sektorer af økonomien, der alle bør bidrage til de fælles bestræbelser på at reducere emissionerne; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle veje, hvorved alle sektorer kan opnå klimaneutralitet; understreger i denne henseende princippet om at "forureneren betaler";

25. understreger betydningen af de forskellige klimaforanstaltninger og af den lovgivning, som er gennemført inden for forskellige politikområder, men advarer om, at en spredt tilgang kan føre til manglende konsekvens og medføre, at EU ikke opfylder målet om en drivhusgasneutral økonomi inden 2050; mener, at der er behov for en overordnet tilgang;

26. fremhæver vigtigheden af og opfordrer til innovation inden for en lang række teknologier med henblik på at dekarbonisere økonomien, såsom nulemissionstransport, den cirkulære økonomi og bioøkonomien;

27. opfordrer til at harmonisere prissætningen af CO2 i EU ved hjælp af minimumsniveauer til støtte for omstillingen til en nettonulemissionsøkonomi, navnlig i sektorer, der ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem;

28. mener, at teknologiske udviklingstendenser og løsninger, energieffektivitet inden for både udbud og efterspørgsel og bæredygtig, vedvarende energi i transport-, bygnings-, opvarmnings- og kølings- og energisektorerne samt principperne om den cirkulære økonomi alle vil være centrale elementer i at få nedbragt drivhusgasemissionerne; understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt at satse på teknologispecifikke strategier;

29. anerkender den rolle, som CO2-opsamling og -lagring (CCS) spiller i de fleste 1,5 °C-scenarier i IPCC's særrapport om 1,5 °C; understreger behovet for, at EU har større ambitioner på dette område; fremhæver, at strategien bør afspejle de af medlemsstaterne i henhold til den strategiske energiteknologiplan (SET-planen) fastsatte målsætninger med hensyn til at gennemføre CCS i den europæiske energi- og industrisektor i kommerciel skala i 2020'erne; mener, at det er nødvendigt at øge brugen af miljømæssigt sikker CO2-opsamling og -anvendelse (CCU) og CCS i industriprocesser for at sikre en nettoreduktion i emissioner ved undgå emissioner eller permanent lagring; bemærker med bekymring, at mange CCU-teknologier ikke i øjeblikket giver permanente emissionsreduktioner; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle tekniske kriterier, der kun sikrer støtte til de teknologier, der giver kontrollerbare resultater;

Energipolitik

30. fremhæver den centrale rolle, som energi spiller i omstillingen til en drivhusgasneutral økonomi; minder om, at det er lykkedes Unionen at afkoble drivhusgasemissionerne fra den økonomiske vækst i de seneste årtier, og at den har reduceret emissionerne, navnlig gennem energieffektivitet og udbredelse af vedvarende energi; understreger, at omstillingen til ren energi fortsat bør sætte skub i moderniseringen af den europæiske økonomi, fremme bæredygtig økonomisk vækst og medføre store samfunds- og miljøfordele for europæiske borgere;

31. mener, at EU's lederskab inden for vedvarende energi og energieffektivitet viser andre dele af verden, at en omstilling til ren energi både er mulig og gavnlig for andet og mere end bekæmpelsen af klimaændringerne;

32. påpeger, at opnåelse af målet om en drivhusgasneutral økonomi vil kræve betydelige yderligere investeringer i EU's energisystem og tilhørende infrastruktur i forhold til det nuværende referencescenarie i størrelsesordenen 175-290 mia. EUR om året;

33. understreger, at bestræbelserne på at mindske drivhusgasemissionerne for at opnå klimaneutralitet på EU-plan som følge af de forskellige udgangspunkter for energiomstillingen kan være ulige fordelt i EU;

34. opfordrer medlemsstaterne til straks at gennemføre pakken om ren energi; minder om medlemsstaternes kompetence til at træffe afgørelse om deres energimiks inden for EU's klima- og energiramme;

35. understreger vigtigheden af at anvende en integreret, tværsektoriel tilgang med det formål at befordre en nemmere dekarboniseringsindsats i hele energisystemet og andre hermed forbundne sektorer og at drage nytte af øgede effektivitetsfordele; anerkender, at energisystemintegration kan medføre større fleksibilitet, bedre systemeffektivitet, større udbredelse af vedvarende energi på tværs af energibærere og i sidste ende en omkostningseffektiv energiomstilling;

36. ser gerne et yderst energieffektivt energisystem, der er baseret på vedvarende energi; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe alle nødvendige foranstaltninger i denne henseende, eftersom det vil få afsmittende virkninger på tværs af alle økonomiske sektorer; fremhæver, at alle de af Kommissionen fremlagte veje baserer sig på en fuldstændig dekarbonisering af energisektoren senest i 2050, en drastisk reduktion af fossile brændstoffer og en kraftig stigning i vedvarende energiformer;

37. fremhæver bidraget fra energieffektivitet til forsyningssikkerhed, økonomisk konkurrenceevne, miljøbeskyttelse samt til reduktion af energiregninger og forbedring af boligkvaliteten; bekræfter den vigtige rolle, som energieffektivitet spiller med hensyn til at skabe forretningsmuligheder og beskæftigelse samt dens globale og regionale fordele; minder i denne forbindelse om indførelsen af princippet om "energieffektivitet først" i henhold til forvaltningsforordningen, og at dens anvendelse bør udnyttes fuldt ud i hele energikæden og betragtes som grundlag for alle veje til at nå målet om nettonulemission i 2050;

38. understreger, at direktivet om miljøvenligt design[4] i væsentlig grad har bidraget til EU's klimamål ved at reducere drivhusgasemissioner med 320 mio. ton CO2-ækvivalenter årligt, og at det skønnes, at de europæiske forbrugere som følge af direktivet samlet set vil have sparet op til 112 mia. EUR senest i 2020 eller omkring 490 EUR om året pr. husholdning; opfordrer til, at der i direktivet om miljøvenligt design medtages flere produkter, herunder tabletcomputere og smartphones, og at de gældende standarder ajourføres med henblik på at afspejle den teknologiske udvikling;

39. understreger behovet for at sikre yderligere integration af det europæiske energimarked med henblik på at dekarbonisere energisektoren så effektivt som muligt, lette investeringer der hvor det er muligt at opnå den størst mulige produktion af vedvarende energi, og tilskynde til aktiv deltagelse af borgerne med henblik på at fremskynde energiomstillingen hen imod en CO2-neutral og bæredygtig økonomi; mener, at det er afgørende at hæve niveauet for medlemsstaternes indbyrdes sammenkobling, herunder tilskynde til flere støtteordninger på tværs af grænserne;

40. bemærker, at EU's bygge- og anlægssektor på nuværende tidspunkt tegner sig for 40 % af Europas energiforbrug og for 36 % af dets CO2-emissioner[5]; opfordrer til, at bygningsmassens potentiale for energibesparelse frigøres i overensstemmelse med målsætningen i bygningsdirektivet[6] om at opnå et højt niveau af energieffektivitet og dekarbonisering for bygningsmassen inden 2050; understreger, at et mere effektivt energiforbrug i bygninger udgør et væsentligt potentiale for yderligere reduktion af EU's drivhusgasemissioner; mener endvidere, at bygninger med lavt energiforbrug, der alene forsynes med vedvarende energi, er en absolut forudsætning for Parisaftalen og en EU-dagsorden for vækst, lokale arbejdspladser og bedre levevilkår for borgere i hele Europa;

41. påpeger, at elektrificering på bygningsområdet og i industri- og transportsektorerne vil spille en central rolle med hensyn til at reducere emissionerne fra disse sektorer og vil kræve, at forsyningen med el øges betragteligt; understreger i denne henseende vigtigheden af de politikker, der gør det muligt for energiindustrien at levere tilstrækkelig, pålidelig og kulstofneutral elektricitet til konkurrencedygtige priser; opfordrer indtrængende Kommissionen til at samle alle interessenter med henblik på at gøre denne omstilling mulig;

42. opfordrer til, at der på alle forvaltningsniveauer samt på nationalt, regionalt og lokalt plan træffes foranstaltninger til at fremme borgernes deltagelse i energiomstillingen og fremme udvekslingen af bedste praksis;

Industripolitik

43. mener, at økonomisk velstand, global industriel konkurrenceevne og klimapolitik styrker hinanden gensidigt; gentager, at omstillingen til en drivhusgasneutral økonomi medfører udfordringer og muligheder for EU, og at investeringer i industriel innovation, herunder digitale teknologier og ren teknologi vil være nødvendige for at fremme vækst, forbedre konkurrenceevnen, fremme fremtidens færdigheder og skabe millioner af arbejdspladser, f.eks. i en voksende cirkulær økonomi og bioøkonomi;

44. understreger, at en stabil og forudsigelig ramme for energi- og klimapolitik er nøglen til at skabe en meget tiltrængt tillid blandt investorerne og sætte de europæiske industrier i stand til at træffe langsigtede investeringsbeslutninger i Europa, idet de fleste industrielle anlægs levetid overstiger 20 år;

45. fremhæver den vigtige rolle, som de energiintensive industrier udfylder i indfrielsen af EU's langsigtede drivhusgasreduktioner; mener, at opretholdelse af EU's førerposition inden for kulstoffattig industri og industriproduktion i EU, bevarelse af den europæiske industris konkurrenceevne, reduktion af afhængigheden af fossile brændstoffer og eksponeringen for fluktuerende og stigende brændstofimportpriser til et minimum og afværgelse af risikoen for kulstoflækage kræver intelligente og målrettede politiske rammer; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ny og integreret klimastrategi for de energiintensive industrier i EU til støtte for en konkurrencedygtig, drivhusgasneutral omstilling for sværindustrien;

46. opfordrer Kommissionen til at formulere en industristrategi med foranstaltninger, der vil gøre det muligt for EU's industri at konkurrere på globalt plan på lige vilkår; mener, at Kommissionen som led i denne politik bør undersøge effektiviteten og WTO-foreneligheden af yderligere foranstaltninger med henblik på at beskytte industrier med risiko for kulstoflækage i forbindelse med import af produkter, som vil skulle erstatte, tilpasse eller supplere eventuelle eksisterende foranstaltninger vedrørende kulstoflækage;

47. minder om, at EU ved at være den første store økonomi, som stræber mod klimaneutralitet, vil give de europæiske virksomheder mulighed for at udnytte pionerfordelene på de internationale markeder og blive førende på verdensplan inden for bæredygtig og ressourceeffektiv produktion understreger, at forsinkede eller utilstrækkelige tiltag i relation til at opnå drivhusgasneutralitet inden 2050 vil resultere i økologiske, økonomiske og sociale omkostninger, som ikke kan retfærdiggøres, og effektivt hæmme den europæiske industrisektors fremtidige konkurrenceevne;

48. bemærker, at en række nye markeder er i færd med at positionere sig, så de kan spille en vigtig rolle med hensyn til at imødekomme det globale markeds behov under omstillingen til en drivhusgasneutral økonomi, eksempelvis inden for nulemissionstransport og vedvarende energi; understreger, at EU skal vedblive at være den førende økonomi inden for grøn innovation og investeringer i grøn teknologi;

49. bemærker, at Kommissionen i sin 2018-rapport om energipriser og -omkostninger i Europa fremhæver EU's vedvarende høje eksponeringer for ustabile og stigende priser på fossile brændstoffer, og at omkostningerne i forbindelse med den fremtidige elektricitetsproduktion forventes at stige for elektricitet, der er baseret på fossile brændstoffer, og falde for elektricitet, der er baseret på vedvarende energi; understreger, at EU's omkostninger til energiimport er steget med 26 % til 266 mia. EUR i 2017, hvilket primært skyldes stigende oliepriser; bemærker endvidere, at det i rapporten skønnes, at stigningerne i oliepriserne har haft en negativ indvirkning på EU's vækst (BNP faldt med 0,4 % i 2017) og på inflationen (+0,6 %);

Bidrag fra andre sektorer

50. påpeger, at strategien bekræfter, at drivhusgasemissioner fra transportsektoren stadig stiger, og at de nuværende politikker ikke vil være tilstrækkelige til at sikre en dekarbonisering af transportsektoren inden 2050; understreger vigtigheden af at sikre et modalskift fra luft- til jernbanetransport og over mod offentlig transport og fælles mobilitet; bemærker, at vejtransport bidrager til ca. en femtedel af EU's samlede CO2-emissioner; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at tage afgørende skridt til at give forbrugere i alle medlemsstater adgang til nul- og lavemissionskøretøjer og samtidig undgå en øget anvendelse af gamle og meget forurenende køretøjer i lavindkomstmedlemsstater; understreger endvidere den rolle, som de intelligente teknologier, såsom intelligent opladningsinfrastruktur, spiller med hensyn til at skabe synergier mellem elektrificering af transporten og udbrede vedvarende energikilder;

51. understreger, at alle sektorer skal bidrage, herunder den internationale luft- og søtransport, for at den europæiske økonomi som helhed kan opnå klimaneutralitet; bemærker, at Kommissionens analyse viser, at de nuværende globale mål og foranstaltninger, som henholdsvis Den Internationale Søfartsorganisation og Organisationen for International Civil Luftfart påtænker at indføre, ikke lever op til den krævede emissionsreduktion, selv hvis de gennemføres fuldt ud, og at der er behov for yderligere, betydelige tiltag, der stemmer overens med målsætningen for hele økonomien om nettonulemissioner; fremhæver behovet for at investere i kulstoffrie og kulstoffattige teknologier og brændstoffer i disse sektorer; opfordrer Kommissionen til at tage princippet om, at forureneren betaler, i brug i praksis i de pågældende sektorer, navnlig med hensyn til beskatning af petroleum og billetpriser på området for luftfart; minder om, at drivhusgasemissioner fra international søtransport forventes at stige med helt op til 250 % i 2050; glæder sig over, at sektoren for international søtransport selv har fastsat et absolut reduktionsmål for drivhusgasemissioner; bemærker med bekymring den manglende fremgang med hensyn til at omsætte dette mål til kort- og mellemsigtede foranstaltninger samt andre konkrete tiltag;

52. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremsætte forslag om en europæisk jernbanedagsorden, herunder en ramme for fjernelse af hindringer for en hurtig realisering af et interoperabelt højhastighedsjernbanenet inden for EU og for mobilisering af øgede investeringer i højhastighedsjernbaneforbindelser;

53. bemærker, at ca. 60 % af den metan, der på nuværende tidspunkt udledes på verdensplan, stammer fra kilder som eksempelvis landbrug, deponeringsanlæg og spildevand samt produktion og rørledningstransport af fossile brændstoffer; minder om, at metan er en stærk drivhusgas med et 100-årigt opvarmningspotentiale, der er 28 gange større end for CO2[7], og at reduktionen af metanemissioner har vigtige sidegevinster med hensyn til at nedbringe ozonkoncentrationen ved jordoverfladen og de negative indvirkninger heraf på luftkvaliteten og menneskers sundhed; insisterer derfor på vigtigheden af at reducere metanemissionerne i de pågældende sektorer og af at fremme reduktion af metanemissionerne på internationalt plan;

54. gentager sin opfordring til Kommissionen om snarest muligt at undersøge de politiske muligheder for en hurtig bekæmpelse af metanemissioner som led i EU's strategiske plan for metan og om at forelægge lovgivningsmæssige forslag til Europa-Parlamentet og Rådet i så henseende; understreger, at landbruget vil blive en af de vigtigste tilbageværende kilder til drivhusgasemissioner i EU i 2050, navnlig på grund af metan- og dinitrogenoxidemissioner; understreger landbrugssektorens potentiale med hensyn til at håndtere udfordringer fra klimaforandringer, eksempelvis ved hjælp af økologisk og teknologisk innovation samt CO2-opsamling i jord;

55. opfordrer til en fælles landbrugspolitik, der bidrager til at reducere drivhusgasemissioner i tråd med omstillingen til en klimaneutral økonomi; opfordrer Kommissionen til at sikre, at landbrugspolitikker, navnlig EU-fonde og nationale fonde, er forenelige med målsætningerne og målene i Parisaftalen;

56. fremhæver, at der på verdensplan er mere kulstof bundet i jorden end i biosfæren og atmosfæren tilsammen; understreger derfor vigtigheden af at bremse jordforringelsen i EU og sikre fælles EU-foranstaltninger til at bevare og forbedre jordkvaliteten og dens kapacitet til at lagre kulstof;

57. beklager, at muligheden for at styrke EU's tiltag mod fluorholdige drivhusgasser, herunder foranstaltninger, der forhindrer ulovlig handel med hydrofluorcarbon (HFC) ved at vedtage en licensordning for HFC, ikke er medtaget i Kommissionens strategi;

58. understreger behovet for at integrere klimaambitionsaspektet i alle EU's politikker, herunder handelspolitikker; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle de af EU indgåede handelsaftaler er fuldt ud forenelige med Parisaftalen, da dette ikke alene vil øge den globale indsats mod klimaforandringer, men også garantere lige vilkår for de berørte sektorer;

59. understreger, at EU bør støtte regioners og byers klimatiltag og sætte dem i stand til at spille en rolle som katalysatorer for yderligere omstilling;

Bedst mulig udnyttelse af skovenes klimapotentiale i forbindelse med en bæredygtig bioøkonomi

60. støtter en aktiv og bæredygtig skovforvaltning på nationalt plan sammen med konkrete foranstaltninger til at stimulere EU's effektive og bæredygtige bioøkonomi, eftersom skovene har et stort potentiale for at kunne bidrage til at styrke Europas klimapolitiske indsats (via binding, lagring og substitution) og nå målet om nul emissioner senest i 2050; anerkender behovet for tilpasning til klimaændringer og for at standse tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemtjenester i EU inden 2020 og behovet for at udvikle evidensbaserede politikker, der bidrager til at gennemføre og finansiere EU's foranstaltninger til bevarelse af biodiversiteten;

61. anerkender, at der er et positivt, men i sidste instans begrænset potentiale for skovplantning i Europa; mener derfor, at skovplantningsinitiativer skal være ledsaget af konkrete initiativer og incitamenter, der har til formål at øge potentialet for CO2-binding og samtidig sikre og forbedre de eksisterende skovarealers tilstand for at gavne klimaet, den bæredygtige bioøkonomi og biodiversiteten; støtter derfor skovplantning på opgivne og marginalt produktive landbrugsarealer, skovlandbrug og begrænsning af omlægning af skovområder til andre arealanvendelser;

62. påpeger, at EU's tiltag og politikker også har en indvirkning på naturlige dræn, jord og skove uden for Europa, og at EU's strategi for nettonulemission bør sikre, at EU's tiltag ikke har skadelige klimarelaterede konsekvenser for tredjelande; opfordrer i den henseende Kommissionen og medlemsstaterne til at slå til lyd for, at der inden for Paris-regelsættets rammer, navnlig i relation til Parisaftalens artikel 6, fastsættes solide internationale regler med henblik på at undgå smuthuller i regnskaber samt dobbelttælling af skovplantningsforanstaltninger, der ville kunne udvande effekten af de globale klimabestræbelser;

Forskning og innovation

63. Understreger, at Unionens og de nationale forsknings- og innovationsprogrammer er afgørende for at støtte Den Europæiske Union i dens førende rolle i kampen mod klimaændringer, og mener, at integration af klimaændringer på passende vis bør indgå i forberedelsen og gennemførelsen af forsknings- og innovationsprogrammer;

64. henleder opmærksomheden på rapporten fra panelet på højt niveau om dekarboniseringstilgange (HLP)[8] om den rolle, som forskning og innovation spiller for at nå målene i Parisaftalen, og samtidig give EU en konkurrencefordel i forbindelse med dekarboniseringen; noterer sig de tematiske og tværgående henstillinger, der er udarbejdet af HLP, navnlig med hensyn til orienteringen af det nye EU-rammeprogram for forskning og innovation 2021-2027, Horisont Europa;

65. mener, at der er behov for en betydelig forsknings- og innovationsindsats inden for de næste to årtier for at gøre lav- og nulkulstofløsninger tilgængelige for alle, gøre dem samfundsmæssigt og økonomisk rentable og skabe nye løsninger til opnåelse af en drivhusgasneutral økonomi;

66. understreger sin holdning om, at Horisont Europa skal bidrage med mindst 35 % af sine udgifter til at støtte klimamålene, hvor det er relevant og som led i Unionens generelle målsætning om at integrere klimaindsatsen;

Finansiering

67. opfordrer til hurtig implementering af EU's innovationsfond for emissionshandelssystemet (ETS) og iværksættelse af den første indkaldelse af forslag i 2019 med henblik på at fremme investeringer i demonstrationen af banebrydende kulstoffattige industrielle teknologier inden for en lang række sektorer – ikke blot elproduktion, men også fjernvarme og industrielle processer; opfordrer til, at den flerårige finansielle ramme (FFM) for 2021-2027 og alle dens programmer skal være fuldt forenelige med Parisaftalen;

68. understreger de energiintensive industriers rolle som både aktører og katalysatorer for omstillingen; opfordrer Kommissionen til at udvikle en ramme for omstillingen i den europæiske industri med henblik på at tiltrække investeringer i kulstoffattige teknologier og produktudvikling samt fremme de fornødne industrielle pilotprojekter vedrørende banebrydende teknologier i en kommerciel størrelsesorden;

69. mener, at det bliver nødvendigt at mobilisere væsentlige private investeringer for at sikre, at EU kan gennemføre målsætningen om nettonulemissioner senest i 2050; mener, at dette kræver langsigtet planlægning og et stabilt og forudsigeligt regelværk for investorer, og at fremtidige EU-retsakter skal tage behørigt højde for dette; understreger derfor, at gennemførelsen af handlingsplanen for bæredygtig finansiering, der blev vedtaget i marts 2018, bør prioriteres, herunder en kalibrering af kapitalkrav til banker og en tilsynsmæssig behandling af aktiver med høje kulstofemissioner, tilsynsregler for forsikringsselskaber og en ajourføring af institutionelle investorers og formueforvalteres opgaver;

70. mener, at den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 forud for sin vedtagelse bør vurderes på grundlag af målsætningen om at nå en klimaneutral økonomi i 2050, og at der skal udarbejdes en standardtest med henblik på at sikre, at udgifterne i EU's budget er klimasikret;

71. beklager, at tilskud til fossile brændstoffer fortsat er stigende og beløber sig til omkring 55 mia. EUR om året[9]; opfordrer EU og medlemsstaterne til omgående at udfase alle europæiske og nationale tilskud til fossile brændstoffer;

72. understreger, at det er vigtigt at sikre en retfærdig omstilling til en CO2-neutral økonomi, og opfordrer medlemsstaterne til at indføre passende politikker og finansiering med henblik herpå; understreger, at EU-midler fra relevante fonde også kan støtte en retfærdig omstilling, såfremt det er hensigtsmæssigt; fremhæver i denne henseende, at moderniseringsfonden for ETS vil støtte investeringer i en retfærdig omstilling i kulstofafhængige regioner;

Forbrugernes rolle og den cirkulære økonomi

73. fremhæver, at det er vigtigt at satse på en adfærdsændring for at opnå en reduktion af drivhusgasemissioner, herunder i hele fødevarekæden, inden for transportsektoren og især inden for luftfartsektoren; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at undersøge de politikløsninger, der findes for at fremme en adfærdsændring, herunder indførelsen af en miljøskat; understreger vigtigheden af bottom-up-initiativer, som f.eks. borgmesterpagten, med hensyn til at fremme adfærdsændringer;

74. bemærker, at statistikker fra FAO peger på, at det samlede forbrug af kød og animalske produkter pr. indbygger i EU28 er faldet siden 1990'erne, og at støtte til denne tendens kombineret med tekniske afbødende foranstaltninger på forsyningssiden vil kunne nedbringe emissionerne fra landbrugsproduktionen betydeligt;

75. understreger, at det er vigtigt, at EU ikke udelukkende opnår energisubstitution, men også produkt- og materialesubstitution, dvs. at produkter og materialer, der er baseret på fossile brændstoffer, eller hvis produktion genererer høje emissioner, erstattes med produkter baseret på vedvarende ressourcer;

76. understreger, at en meget stor del af energiforbruget og dermed af drivhusgasemissionerne er direkte forbundet med erhvervelse, forarbejdning, transport, omdannelse, brug og bortskaffelse af ressourcer; understreger, at det er muligt at opnå særdeles betydelige besparelser i hver af ressourceforvaltningskædens faser; fremhæver derfor, at en forøgelse af ressourceproduktiviteten gennem forbedret effektivitet og nedbringelse af ressourcespildet ved hjælp af foranstaltninger som genbrug, genanvendelse og genfremstilling kan mindske både ressourceforbruget og drivhusgasemissionerne væsentligt og samtidig forbedre konkurrenceevnen og skabe forretningsmuligheder og beskæftigelse; fremhæver omkostningseffektiviteten ved foranstaltninger under den cirkulære økonomi; understreger, at forbedret ressourceeffektivitet og tilgange, der bygger på cirkulær økonomi, samt cirkulær produktudformning vil bidrage til en omstilling i produktions- og forbrugsmønstrene og reducere mængden af affald;

77. understreger, at det er vigtigt at fremme produktpolitikken, som f.eks. grønne offentlige udbud og økodesign, der kan bidrage væsentligt til energibesparelser og til at reducere produkternes CO2-fodaftryk og samtidig nedbringe deres materialefodaftryk og samlede miljøpåvirkning; fremhæver, at der er behov for at indføre krav til en cirkulær økonomi som en del af EU's økodesignstandarder og at udvide den aktuelle økodesignmetode til ligeledes at omfatte andre produktkategorier end energirelaterede produkter;

78. bemærker, at en vellykket omstilling til et klimaneutralt EU vil afhænge af borgernes deltagelse og engagement, som kan fremmes gennem energieffektivitet og vedvarende energikilder på stedet eller vedvarende teknologier i nærheden;

79. mener, at arbejdet på en troværdig model for måling af klimapåvirkningen baseret på forbrug bør videreføres; noterer sig, at Kommissionen i sin dybdegående analyse konkluderede, at EU's bestræbelser på at nedbringe emissionerne fra produktion i EU til en vis grad ophæves af importen af varer med et højere kulstoffodaftryk, men at EU ikke desto mindre har bidraget væsentligt til emissionsreduktioner i andre lande på grund af de øgede handelsstrømme og de eksporterede varers forbedrede kulstofeffektivitet;

EU og den globale klimaindsats

80. understreger, at det er vigtigt at satse på flere initiativer og vedvarende dialog i de relevante internationale fora og på et effektivt klimadiplomati med det formål at give et incitament til tilsvarende politiske beslutninger, som kan styrke de klimapolitiske ambitioner i andre regioner og tredjelande; opfordrer EU til at styrke sin egen finansiering af klimapolitikken og arbejde aktivt for at anspore medlemsstaterne til at øge deres klimastøtte (udviklingsbistand snarere end lån) til tredjelande, som bør lægges oven i udviklingsbistanden til oversøiske lande og ikke bør tælles med som både udviklingsbistand og klimastøtte;

81. fremhæver, at FN's klimatopmøde i september 2019 er det rette øjeblik for lederne til at tilkendegive et øget ambitionsniveau for NDC'er; mener, at EU bør vedtage en holdning om ajourføring af NDC i god tid i forvejen med henblik på at ankomme til topmødet velforberedt og i et tæt samarbejde med en international koalition af parter, der støtter et øget klimaambitionsniveau;

82. fremhæver det formålstjenlige ved at styrke interoperabiliteten mellem EU's politiske instrumenter og de tilsvarende instrumenter i tredjelande, navnlig med hensyn til kulstofprissætningsmekanismer; opfordrer Kommissionen til at fortsætte og intensivere samarbejdet og støtten i forbindelse med udviklingen af kulstofprissætningsmekanismer uden for Europa med henblik på at tilstræbe øgede emissionsreduktioner og mere ensartede vilkår på globalt plan; understreger betydningen af at indføre miljøbeskyttelsesforanstaltninger med henblik på at sikre en reel og yderligere reduktion af drivhusgasser; opfordrer derfor Kommissionen til at slå til lyd for strenge og solide internationale regler for så vidt angår artikel 6 i Parisaftalen for at forhindre smuthuller i den regnskabsmæssige behandling eller dobbelttælling af emissionsreduktioner;

°

° °

83. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

 

[1] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0430.

[2] FN's miljøprogram, "The Emissions Gap Report 2018", s. 10.

[3] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

[4] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

[6] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 75).

[7] Van Dingenen, R., Crippa, M., Maenhout, G., Guizzardi, D., Dentener, F., "Global trends of methane emissions and their impacts on ozone concentrations", EUR 29394 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2018, ISBN 978-92-79-96550-0, doi: 10.2760/820175, JRC 113210.

[8] "Final Report of the High-Level Panel of the European Decarbonisation Pathways Initiative", Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovation, november 2018.

[9] "Energipriser og -omkostninger i Europa", COM(2019)0001, s. 10-11.

Seneste opdatering: 13. marts 2019Juridisk meddelelse