Procedure : 2019/2582(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0201/2019

Indgivne tekster :

B8-0201/2019

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 14/03/2019 - 11.15
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :


<Date>{11/03/2019}11.3.2019</Date>
<NoDocSe>B8‑0201/2019</NoDocSe>
PDF 178kWORD 54k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om klimaændringer: en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi</Titre>

<DocRef>(2019/2582(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Jadwiga Wiśniewska, Zdzisław Krasnodębski</Depute>

<Commission>{ECR}for ECR-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>


B8‑0201/2019

Europa-Parlamentets beslutning om klimaændringer: en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi

(2019/2582(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2018 med titlen "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi" (COM(2018)0773),

 der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol,

 der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21, til den 21. partskonference (COP21) under UNFCCC og til den 11. partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP11), som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

 der henviser til den 24. partskonference (COP24) under UNFCCC, den 14. samling af mødet for parterne i Kyotoprotokollen (CMP14) samt tredje del af den første samling i partskonferencen, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen (CMA1.3), og som afholdtes i Katowice, Polen, fra den 2. december til den 14. december 2018,

 der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til de bæredygtige udviklingsmål,

 der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om FN's konference om klimaændringer 2018 i Katowice, Polen (COP24)[1],

 der henviser til Rådets konklusioner af 22. marts 2018,

 der henviser til særrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) med titlen "Global Warming of 1,5°C", den femte vurderingsrapport (AR5) fra panelet samt dets sammenfattende rapport,

 der henviser til den niende udgave af FN's "Environment Emissions Gap Report" (rapport om emissionskløften), som blev vedtaget den 27. november 2018,

 der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A. der henviser til, at COP24 i Katowice resulterede i vedtagelsen af Katowice-regelsættet, som skaber juridisk klarhed om gennemførelsen af Parisaftalen;

B.  der henviser til, at tre år efter den historiske indgåelse af Parisaftalen var Paris vidne til alvorlig social uro i tilknytning til klimapolitik; der henviser til, at dette viser, at sociale bestemmelser er afgørende for at begrænse eventuelle negative økonomiske konsekvenser af klimalovgivning; der henviser til, at Katowice-regelsættet er et forsøg på at opbygge en klimapolitik, der ikke lader nogen i stikken;

C.  der henviser til, at EU er ansvarlig for mindre end 10 % af de globale drivhusgasemissioner og ikke kan nå målene i Parisaftalen alene; der henviser til, at kun en global indsats, der involverer de største økonomier i verden, kan føre til opfyldelse af disse mål;

D. der henviser til, at Parisaftalen kun var mulig, da parterne gav afkald på begrebet fuldstændig dekarbonisering og i stedet fremmede en balance mellem emissioner og dræn (nettonulemissioner);

E. der henviser til, at EU's langsigtede strategi for nedbringelse af drivhusgasser altid bør ledsages af en strategi for de hårdest ramte regioner, navnlig regioner med kulminedrift, for at hjælpe dem med en retfærdig omstilling og med at bevare deres arbejdspladser og opnå befolkningens støtte til klimapolitik;

F. der henviser til, at EU's langsigtede politik for reduktion af drivhusgasemissioner bør tage hensyn til medlemsstaternes forskellige infrastrukturkapacitet;

1. fremhæver, at de europæiske borgere allerede oplever de direkte virkninger af klimaforandringerne; understreger, at de gennemsnitlige årlige tab som følge af ekstreme vejr- og klimaforhold i Unionen ifølge Det Europæiske Miljøagentur beløb sig til ca. 12,8 mia. EUR mellem 2010 og 2016;

2. bemærker, at ifølge Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers (IPCC's) særrapport om den globale opvarmning vil en målsætning om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C med ingen eller begrænsede overskridelser kræve hurtige og vidtrækkende omstillinger inden for energi, arealanvendelse, byplanlægning og infrastruktur (herunder transport og bygninger) samt industrianlæg i et hidtil uset omfang og kræve omfattende emissionsreduktioner i alle sektorer, udarbejdelse af en bred vifte af afbødningsmuligheder og en betragtelig stigning i investeringerne i disse muligheder;

3. bemærker, at FN's Miljøprograms 2018-rapport om emissionskløften konkluderer, at de nuværende ubetingede, nationalt bestemte bidrag (NDC) langt overstiger Parisaftalens alarmgrænse på et godt stykke under 2 °C og vil føre til en anslået stigning i temperaturen på 3,2 °C[2] i 2100; understreger det presserende behov for, at alle parter til UNFCCC øger deres klimatilsagn snarest muligt;

4. bemærker Kommissionens meddelelse om den langsigtede strategi med titlen "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi", som understreger de muligheder og udfordringer, som omstillingen til en økonomi uden nettodrivhusgasemissioner medfører for de europæiske borgere og Europas økonomi, og som udgør et grundlag for en bred debat med deltagelse af EU-institutionerne, de nationale parlamenter, erhvervslivet, ikke-statslige organisationer, byer og lokalsamfund samt borgere; opfordrer Rådet til at nå til enighed om en omkostningseffektiv måde, hvorpå der kan opnås balance mellem emissioner og dræn i overensstemmelse med Parisaftalen og under hensyntagen til medlemsstaternes forskellige kapaciteter;

Veje til en europæisk nulemissionsstrategi for 2050

5. bemærker, at den langsigtede strategi præsenterer otte veje til den økonomiske, teknologiske og sociale omstilling, der er nødvendig, hvis EU skal leve op til det langsigtede temperaturmål i Parisaftalen; understreger, at kun to af dem vil sætte Unionen i stand til at nå til nettonulemissioner af drivhusgasser i 2050; fremhæver, at dette kræver en hurtig og betydelig indsats på alle niveauer, fra lokalt, regionalt og nationalt plan til EU-plan, og inddragelse af alle ikke-offentlige aktører; anerkender, at regionalt og lokalt fastsatte bidrag vil kunne være vigtige værktøjer til at bygge bro over emissionskløften; minder om medlemsstaternes forpligtelse til at vedtage langsigtede nationale strategier som fastsat i forvaltningsforordningen[3], som EU's indsats bør følge; understreger betydningen af en teknologineutral tilgang for at kunne opnå en drivhusgasreduktion i overensstemmelse med Parisaftalen;

6. minder om, at EU's BNP ifølge Kommissionens skøn forventes at stige mere i nulemissionsscenarierne end i scenarier med lavere emissionsreduktioner, og at virkningerne i begge scenarier vil fordele sig ujævnt i EU på grund af forskelle mellem medlemsstaterne, bl.a. i BNP pr. indbygger og kulstofintensiteten i deres energimiks;

7. bemærker med bekymring, at EU's afhængighed af importeret energi i dag ligger på omkring 55 %; understreger, at denne afhængighed i et scenarie med nettonulemissioner ville falde til 20 % i 2050, hvilket ville få en positiv indvirkning på EU's handelsbalance og geopolitiske position;

8. bemærker, at vejene til at nå til nettonulemissioner omfatter anvendelsen af en række teknologier til CO2-fjernelse, bl.a. ved hjælp af CO2-opsamling og -lagring samt direkte luftopsamling - teknologier, som endnu ikke blive udbredt i stort omfang; mener imidlertid, at EU's nulemissionsstrategi bør prioritere direkte emissionsreduktioner og foranstaltninger, der bevarer og forbedrer EU's naturlige dræn og reservoirer, og kun bør sigte mod anvendelse af teknologier til CO2-fjernelse, såfremt der ikke er nogen mulighed for at reducere emissionerne direkte;

9. understreger, at indtil det er blevet dokumenteret, at disse teknologier er gennemførlige, bør alle veje frem mod 2050 og sidste halvdel af århundredet baseres på den kommercielle tilgængelighed af de centrale omstillingsteknologier, samtidig med at der tages hensyn til medlemsstaternes forskellige udgangspunkter gennem støtte til en retfærdig omstilling i de mest CO2-intensive regioner og emissionsreduktion i alle udledende sektorer;

Sociale aspekter af klimaforandringer og en retfærdig omstilling

10. glæder sig over Kommissionens vurdering, at nettonulemissioner er muligt uden et nettotab af arbejdspladser, og bemærker med tilfredshed den detaljerede gennemgang af omstillingsprocessen i de energiintensive industrier; fremhæver, at en retfærdig omstilling til nettonulemissioner af drivhusgasser, såfremt den håndteres godt, og der ydes en passende støtte til de mest sårbare regioner, sektorer og borgere, rummet er potentiale for en beskæftigelsesmæssig nettogevinst i Unionen: mener derfor, at Kommissionen bør udvikle en ny oversigt over kvalifikationer under EU-oversigten over kvalifikationer med regionale data over kvalifikationsbehovene i et klimaneutralt Europa med henblik på at støtte de mest sårbare regioner, sektorer og mennesker med omkvalificering til fremtidssikre, kvalitetsfyldte arbejdspladser i de pågældende regioner;

11. fremhæver, at omstillingen skal være retfærdig for alle dele af samfundet; bemærker, at dette kræver en forståelse af retfærdig omstilling, som omfatter de negative og positive indvirkninger, der er forbundet med fremskyndede klimaforanstaltninger, såsom tab af arbejdspladser og nye beskæftigelsesmuligheder;

12. mener, at den klimapolitiske omstilling i Europa skal være økologisk, økonomisk og socialt bæredygtig; understreger, at det for at sikre alle borgeres politiske accept er vigtigt at tage hensyn til de fordelingsmæssige virkninger af de klimarelaterede politikker og dekarboniseringspolitikkerne, navnlig for personer med lav indkomst; mener derfor, at der i alle EU's og medlemsstaternes klimapolitikker bør tages fuldt hensyn til de sociale virkninger med henblik på at sikre en social og økologisk omstilling i EU;

13. gentager, at en vis grad af fleksibilitet i forbindelse med opnåelsen af en klimaneutral økonomi vil mindske de sociale omkostninger, navnlig i regioner, der er afhængige af kul, og vil kunne bidrage til deres omstilling;

14. minder om, at omkring 50 til 125 millioner EU-borgere i øjeblikket er truet af energifattigdom[4]; fremhæver, at energiomstillingen kan påvirke personer med lave indkomster i uforholdsmæssig høj grad og yderligere øge energifattigdommen; er enig i, at energipolitikken skal rumme en social dimension og sikre, at ingen bliver ladt i stikken; opfordrer medlemsstaterne til at træffe fremadrettede foranstaltninger for at sikre en retfærdig energiomstilling og adgang til energi for alle EU-borgere;

15. understreger, at de europæiske borgeres inklusion og deltagelse er afgørende for, at EU kan opnå nettonulemissioner af drivhusgasser; opfordrer nationale, regionale og lokale regeringer på alle niveauer til at træffe konkrete foranstaltninger, der stimulerer og fremmer borgernes deltagelse i omstillingen til et dekarboniseret samfund;

Sektorspecifikke bidrag

16. understreger, at nettoemissionerne på sigt vil skulle reduceres til tæt på nul inden for alle økonomiske sektorer, som alle bør bidrage til de fælles bestræbelser på at reducere emissionerne; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle løsninger for, hvordan der kan opnås klimaneutralitet i alle sektorer;

17. påpeger imidlertid, at opnåelse af målet om en økonomi med nettonulemissioner af drivhusgasser vil kræve betydelige ekstra investeringer i EU's energisystem og den tilhørende infrastruktur i forhold til det nuværende referencescenarie, i størrelsesordenen 175-290 mia. EUR om året;

18. understreger, at der er forskellige måder at nå frem til en klimaneutral økonomi på, og mener, at medlemsstaterne bør have mulighed for at vælge deres egne omstillingsveje til en reduktion af drivhusgasemissionerne på grundlag af deres strategiske energi- og klimaplaner;

19. fremhæver den vigtige rolle, som de energiintensive industrier spiller for opnåelsen af en langsigtet reduktion af drivhusgasemissioner i EU; mener, at opretholdelse af EU's førerposition inden for kulstoffattig industri og produktion, bevarelse af den europæiske industris konkurrenceevne og afværgelse af risikoen for kulstoflækage kræver intelligente og målrettede politiske rammer; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ny og integreret klimastrategi for de energiintensive industrier i EU til støtte for en konkurrencedygtig, drivhusgasneutral omstilling i sværindustrien;

20. opfordrer Kommissionen til at udvikle en industristrategi med foranstaltninger, der vil gøre det muligt for EU's industri at konkurrere på globalt plan på lige vilkår; mener, at Kommissionen som led i denne politik bør undersøge effektiviteten og WTO-foreneligheden af yderligere foranstaltninger med henblik på at beskytte industrier med risiko for kulstoflækage i forbindelse med import af produkter, som vil skulle erstatte, tilpasse eller supplere eventuelle eksisterende foranstaltninger vedrørende kulstoflækage;

21. understreger, at bestræbelserne på at mindske drivhusgasemissionerne for at opnå klimaneutralitet på EU-plan som følge af de forskellige udgangspunkter for energiomstillingen kan være ulige fordelt i EU;

22. opfordrer medlemsstaterne til straks at gennemføre pakken om ren energi; minder om medlemsstaternes kompetence til at træffe afgørelse om deres energimiks inden for EU's klima- og energiramme;

23. bemærker, at Kommissionen i sin 2018-rapport om energipriser og -omkostninger i Europa[5] fremhæver EU's vedvarende høje eksponering for ustabile og stigende priser på fossile brændstoffer, og at omkostningerne i forbindelse med den fremtidige elektricitetsproduktion forventes at stige for elektricitet, der er baseret på fossile brændstoffer, og falde for elektricitet, der er baseret på vedvarende energi; understreger, at EU's omkostninger til energiimport er steget med 26 % til 266 mia. EUR i 2017, hvilket primært skyldes stigende oliepriser; bemærker, at det i rapporten skønnes, at stigningerne i oliepriserne har haft en negativ indvirkning på EU's vækst (-0,4 % i BNP i 2017) og på inflationen (+0,6 %);

24. minder om, at 71 % af al energi alene anvendes til rumopvarmning; er enig med Kommissionen i, at energieffektive boliger vil blive standarden i et klimaneutralt EU og vil medføre bedre sundhed og større velbefindende for alle borgere i EU;

25. fremhæver vedvarende energikilders og andre lavemissionsenergikilders centrale rolle i omstillingen til en drivhusgasneutral økonomi, da energi på nuværende tidspunkt er ansvarlig for 75 % af drivhusgasemissionerne i Europa;

26. slår til lyd for et yderst energieffektivt energisystem baseret på lavemissionskilder, som ikke bringer energisikkerheden i fare; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik herpå, da det vil få spillovereffekter på tværs af alle økonomiske sektorer;

27. er enig i den rolle, som CO2-opsamling og -lagring (CCS) spiller i de fleste 1,5 °C-scenarier i IPCC's særrapport om 1,5 °C; understreger behovet for, at EU har større ambitioner på dette område; bemærker desuden de mål, som medlemsstaterne har opstillet i henhold til den strategiske energiteknologiplan for EU (SET-planen) med henblik på gennemførelse af CCS i den europæiske energi- og industrisektor i kommerciel skala i 2020'erne; mener, at det er nødvendigt at øge anvendelsen af miljømæssigt sikker CO2-opsamling og -anvendelse (CCU) og CCS i industriprocesser for at sikre en nettoreduktion i emissioner ved undgå emissioner eller gennem permanent lagring af CO2;

28. påpeger, at elektrificering på bygningsområdet og i industri- og transportsektorerne vil spille en central rolle i relation til at reducere emissionerne fra disse sektorer og vil kræve en pålidelig fremtidig elektricitetsforsyning og bedre lagringskapacitet;

29. understreger vigtigheden af at sikre et modalskift fra luft- til jernbanetransport og over mod offentlig transport og fælles mobilitet; bemærker, at vejtransport bidrager til ca. en femtedel af EU's samlede CO2-emissioner; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at tage afgørende skridt til at give forbrugere i alle medlemsstater adgang til nul- og lavemissionskøretøjer og samtidig undgå en stigning i anvendelsen af gamle og meget forurenende køretøjer i lavindkomstmedlemsstater; understreger endvidere den rolle, som intelligente teknologier såsom intelligente opladningsinfrastrukturer spiller i relation til at skabe synergier mellem elektrificering af transporten og udbrede vedvarende energikilder;

30. understreger, at EU bør fremme regionernes, borgernes og byernes rolle og indsats; opfordrer Kommissionen til at bygge videre på borgmesterpagtens arbejde, der repræsenterer 200 millioner europæiske borgere, og gøre det muligt for dem at spille en rolle som katalysator for yderligere omstilling;

Bedre udnyttelse af skovenes klimapotentiale i forbindelse med en bæredygtig bioøkonomi

31. støtter en aktiv og bæredygtig skovforvaltning på nationalt plan sammen med konkrete foranstaltninger til at stimulere EU's effektive og bæredygtige bioøkonomi, eftersom skovene har et stort potentiale for at kunne bidrage til at styrke Europas klimapolitiske indsats (via binding, -lagring og -substitution) og nå målet om nul emissioner senest i 2050; anerkender behovet for tilpasning til klimaændringer og for at standse tabet af biodiversitet og nedbrydningen af økosystemtjenester i EU i 2020; understreger behovet for at udvikle evidensbaserede politikker, der bidrager til at gennemføre og finansiere EU's foranstaltninger til bevarelse af biodiversiteten;

32. fremhæver behovet for at gøre bæredygtig skovforvaltning mere kommercielt konkurrencedygtig og for at støtte praktiske foranstaltninger med væsentlige egenskaber i form af lagring og binding, såsom anvendelse af tømmer som byggemateriale i både byer og landdistrikter, som erstatning for fossile brændstoffer og som et redskab, der har bedre vandbindingsegenskaber;

33. anbefaler, at en stor del af indsatsen rettes mod skovlandbrug og de meget betydelige fordele, der kan opnås – økologisk og i henseende til biodiversitet – ved at inddrage træer og forskellig vegetation i aktive landbrugsområder;

34. er klar over, at der er et positivt potentiale for skovplantning i Europa; mener derfor, at skovplantningsinitiativer skal være ledsaget af konkrete initiativer og incitamenter til at øge potentialet for CO2-binding, samtidig med at de eksisterende skovarealers tilstand skal sikres og forbedres til gavn for klimaet, den bæredygtige bioøkonomi og biodiversiteten; støtter derfor skovplantning på opgivne og marginalt produktive landbrugsarealer, skovlandbrug og begrænsning af omlægning af skovområder til andre arealanvendelser;

Finansiering og forskning

35. opfordrer til hurtig implementering af EU's innovationsfond for emissionshandelssystemet (ETS) og iværksættelse af den første indkaldelse af forslag i 2019 med henblik på at fremme investeringer i demonstrationen af banebrydende kulstoffattige industrielle teknologier inden for en lang række sektorer – ikke blot elproduktion, men også fjernvarme og industrielle processer; opfordrer til, at den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og dens programmer skal være fuldt ud forenelige med Parisaftalen;

36. mener, at det bliver nødvendigt at mobilisere væsentlige private investeringer for at sikre, at EU realiserer målsætningen om nul emissioner; mener, at dette kræver langsigtet planlægning og et stabilt og forudsigeligt regelværk for investorer, og at fremtidige EU-retsakter skal tage behørigt højde for dette;

37. understreger betydningen af at oprette en retfærdig omstillingsfond, navnlig for de regioner, der er mest berørt af dekarbonisering, især kulmineregioner, kombineret med en generel hensyntagen til de sociale konsekvenser i den eksisterende klimafinansiering; fremhæver i denne forbindelse behovet for bred offentlig accept af den langsigtede strategi i betragtning af de ændringer, der er behov for i nogle sektorer;

38. understreger, at geografisk balance i fordelingen af støtte fra forsknings- og innovationsprogrammer blandt medlemsstaterne er afgørende for deres effektive bidrag til en klimaneutral økonomi;

Forbrugernes rolle og den cirkulære økonomi

39. understreger, at det er vigtigt, at EU ikke udelukkende opnår energisubstitution, men også produkt- og materialesubstitution, dvs. at produkter og materialer, der er baseret på fossile brændstoffer, eller hvis produktion genererer høje emissioner, erstattes med produkter baseret på vedvarende ressourcer;

40. understreger, at en meget stor del af energiforbruget og dermed af drivhusgasemissionerne er direkte forbundet med erhvervelse, forarbejdning, transport, omdannelse, brug og bortskaffelse af ressourcer; understreger, at det er muligt at opnå særdeles betydelige besparelser i hver af ressourceforvaltningskædens faser; fremhæver derfor, at en forøgelse af ressourceproduktiviteten gennem forbedret effektivitet og nedbringelse af ressourcespildet ved hjælp af foranstaltninger som genbrug, genanvendelse og genfremstilling kan mindske både ressourceforbruget og drivhusgasemissionerne væsentligt og samtidig forbedre konkurrenceevnen og skabe forretningsmuligheder og beskæftigelse; fremhæver omkostningseffektiviteten ved foranstaltninger under den cirkulære økonomi; understreger, at forbedret ressourceeffektivitet og tilgange, der bygger på cirkulær økonomi, samt cirkulær produktudformning vil bidrage til en omstilling i produktions- og forbrugsmønstrene og reducere mængden af affald;

41. understreger, at det er vigtigt at fremme produktpolitikken som f.eks. grønne offentlige udbud og økodesign, som kan bidrage væsentligt til energibesparelser og til at reducere produkternes CO2-fodaftryk og samtidig nedbringe deres materialefodaftryk og samlede miljøpåvirkning; fremhæver, at der er behov for at indføre krav om cirkulær økonomi som en del af EU's økodesignstandarder og at udvide den aktuelle økodesignmetode til også at omfatte andre produktkategorier end energirelaterede produkter;

42. bemærker, at en vellykket omstilling til et klimaneutralt EU vil afhænge af borgernes deltagelse og engagement, som kan fremmes gennem energieffektivitet og vedvarende energikilder på stedet eller vedvarende teknologier i nærheden;

43. mener, at arbejdet på en troværdig model til måling af klimapåvirkningen baseret på forbrug bør videreføres; noterer sig, at konklusionen på en dybdegående analyse baseret på de eksisterende modeller var, at EU's indsats for at nedbringe emissionerne fra produktion inden for EU til en vis grad udjævnes af importen af varer med et højere kulstoffodaftryk;

EU og den globale klimaindsats

44. understreger betydningen af flere initiativer og varig dialog i de relevante internationale fora og af et effektivt klimadiplomati med det formål at fremme politiske beslutninger, som kan styrke de klimapolitiske ambitioner i andre regioner og tredjelande, da kun globale tiltag kan gøre en forskel med hensyn til at reducere drivhusgasemissionerne på verdensplan;

45. beklager, at mange andre store økonomier endnu ikke arbejder på langsigtede strategier, og at en forøgelse af de nationalt bestemte bidrag (NDC) med henblik på at bringe dem i overensstemmelse med det globale mål i henhold til Parisaftalen næsten ikke drøftes i andre store økonomier; opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at intensivere klimadiplomatiet og træffe andre passende foranstaltninger til at tilskynde andre store økonomier, så vi sammen kan nå de langsigtede mål i Parisaftalen;

46. fremhæver fordelen ved at styrke interoperabiliteten mellem EU's politiske instrumenter og de tilsvarende instrumenter i tredjelande, navnlig med hensyn til CO2-prissætningsmekanismer; opfordrer Kommissionen til at fortsætte og intensivere samarbejdet og støtten i forbindelse med udviklingen af CO2-prissætningsmekanismer uden for Europa med henblik på at tilstræbe øgede emissionsreduktioner og mere ensartede spilleregler globalt; understreger betydningen af at indføre miljøbeskyttelsesforanstaltninger for at sikre en faktisk og yderligere reduktion af drivhusgasser; opfordrer derfor Kommissionen til at slå til lyd for strenge og solide internationale regler vedrørende artikel 6 i Parisaftalen for at forhindre smuthuller i forbindelse med beregninger eller dobbelttælling af emissionsreduktioner;

°

° °

47. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

 

[1] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0430.

[2] FN's Miljøprogram, "The Emissions Gap Report 2018", s. 10.

[3] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

[4] http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2015/563472/IPOL_STU(2015)563472_EN.pdf

[5] https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1548155579433&uri=CELEX:52019DC0001

Seneste opdatering: 14. marts 2019Juridisk meddelelse