Procedure : 2019/2582(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0203/2019

Indgivne tekster :

B8-0203/2019

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 14/03/2019 - 11.15
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0217

<Date>{11/03/2019}11.3.2019</Date>
<NoDocSe>B8‑0203/2019</NoDocSe>
PDF 183kWORD 66k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om klimaændringer: en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi</Titre>

<DocRef>(2019/2582(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Lynn Boylan, Younous Omarjee, Marie‑Christine Vergiat, Patrick Le Hyaric, Barbara Spinelli, Anja Hazekamp, Marie‑Pierre Vieu, Stefan Eck, Eleonora Forenza, Luke Ming Flanagan, Rina Ronja Kari, Marisa Matias, Martina Michels</Depute>

<Commission>{GUE/NGL}for GUE/NGL-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0195/2019

B8‑0203/2019

Europa-Parlamentets beslutning om klimaændringer: en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi

(2019/2582(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2018 med titlen "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi" (COM(2018)0773),

 der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol,

 der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21, til den 21. partskonference (COP21) under UNFCCC og til den 11. partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP11), som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

 der henviser til den 24. partskonference (COP24) under UNFCCC, den 14. samling af mødet for parterne i Kyotoprotokollen (CMP14) samt tredje del af den første samling i partskonferencen, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen (CMA1.3), og som afholdtes i Katowice, Polen, fra den 2. december til den 14. december 2018,

 der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling,

 der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om FN's konference om klimaændringer 2018 i Katowice, Polen (COP24)[1],

 der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 22. marts 2018,

 der henviser til særrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) med titlen "Global Warming of 1,5°C", den 5. vurderingsrapport (AR5) fra panelet samt dets sammenfattende rapport,

 der henviser til den niende udgave af FN's "Environment Emissions Gap Report" (rapport om emissionskløften), som blev vedtaget den 27. november 2018,

 der henviser til biodiversitetskonventionen (CBD),

 der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi,

 der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A. der henviser til, at COP24 i Katowice resulterede i vedtagelsen af Katowice-regelsættet, som skaber juridisk klarhed for gennemførelsen af Parisaftalen;

1. fremhæver, at de europæiske borgere allerede oplever de direkte virkninger af klimaforandringerne; understreger, at Det Europæiske Miljøagentur anslår, at de ekstreme vejr- og klimafænomener, der har manifesteret sig i EU, i gennemsnit har givet anledning til årlige tab i størrelsesordenen 12,8 mia. EUR i tidsrummet mellem 2010 og 2016, og at de klimarelaterede skader i EU, hvis ikke der træffes yderligere modforanstaltninger, vil kunne resultere i tab på mindst 190 mia. EUR i 2080, svarende til et nettovelfærdstab på 1,8 % af det nuværende BNP; understreger, at de årlige omkostninger i forbindelser med oversvømmelser i EU med højemissionsscenarier kan stige til 1 bio. EUR i 2100, og at vejrrelaterede katastrofer kan påvirke omkring to tredjedele af de europæiske borgere i 2100 sammenlignet med 5 % i dag; understreger endvidere, at 50 % af de befolkede områder i EU ifølge Det Europæiske Miljøagentur vil lide under alvorlig vandknaphed i 2030;

2. minder om resultaterne fra Eurobarometermålingen i november 2018, som viser, at 93 % af europæerne mener, at klimaændringer skyldes menneskelig aktivitet, og at 85 % mener, at bekæmpelse af klimaændringer og en mere effektiv anvendelse af energi kan skabe økonomisk vækst og arbejdspladser i Europa; bemærker, at klimaændringer er et anliggende af høj prioritet blandt den europæiske befolkning;

3. understreger, at IPCC's særberetning om global opvarmning på 1,5 °C udgør den mest omfattende og opdaterede, videnskabelige vurdering af afbødningsmuligheder i tråd med Parisaftalen;

4. fremhæver, at ifølge IPCC's 1,5°-særrapport betyder en målsætning om at begrænse den globale opvarmning til 1,5° C med ingen eller begrænsede overskridelser, at det er nødvendigt at nå frem til drivhusgasneutralitet globalt set senest i 2067 og at nedbringe de årlige globale drivhusgasemissioner pr. 2030 til højst 27,4 GtCO2eq årligt; understreger i lyset af disse konklusioner, at Unionen som en førende aktør på verdensplan og med henblik på at have en god chance for at holde de globale temperaturer under 1,5° C inden år 2100 skal stræbe mod at opnå drivhusgasneutralitet snarest muligt og senest i 2050;

5. udtrykker bekymring over FN's Miljøprograms rapport om emissionskløften, hvori det konkluderes, at de nuværende ubetingede, nationalt bestemte bidrag (NDC) langt overstiger Parisaftalens alarmgrænse på et godt stykke under 2 °C, hvad der i stedet vil føre til en anslået stigning i temperaturen på 3,2 °C[2] i 2100; understreger det presserende behov for, at alle parter i UNFCCC øger deres klimaambitioner inden 2020;

6. glæder sig over offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi", som understreger de muligheder, som omstillingen til en økonomi med drivhusgasneutralitet medfører for de europæiske borgere og Europas økonomi med deltagelse af EU-institutionerne, de nationale parlamenter, erhvervslivet og sociale sektorer, ikke-statslige organisationer samt borgerne; støtter målsætningen om drivhusgasneutralitet inden 2050 og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre det samme på det særlige EU-topmøde i Sibiu i maj 2019;

Veje for en europæisk nulemissionsstrategi for 2050

7. opfordrer Den Europæiske Union til at medtage kampen mod den globale opvarmning i sine grundlæggende værdier;

8. noterer sig, at EU's nulemissionsstrategi præsenterer otte veje til den økonomiske, teknologiske og sociale omstilling, som EU behøver for at efterleve det langsigtede temperaturmål i Parisaftalen; noterer sig, at kun to af disse veje ville sætte Unionen i stand til at nå målet om drivhusgasneutralitet senest i 2050; fremhæver, at dette kræver en hurtig og betydelig indsats på alle niveauer, fra lokalt, regionalt og nationalt plan til EU-plan, og inddragelse af alle ikke-offentlige aktører; anerkender, at regionalt og lokalt fastsatte bidrag vil kunne være vigtige værktøjer til at bygge bro over emissionskløften; minder om medlemsstaternes forpligtelse til at vedtage langsigtede nationale strategier som fastsat i forvaltningsforordningen[3]; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fastsætte klare mål og politikker på kort og lang sigt, der er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen, og til at yde investeringsstøtte til nettonulemissionsveje;

9. bemærker med bekymring, at EU's afhængighed af energiimport på nuværende tidspunkt ligger på omkring 55 %, og at 90 % af dets olie og 70 % af dets gas for øjeblikket er importeret; understreger, at denne afhængighed i et scenarie med nettonulemissioner ville falde til 20 % i 2050, hvilket ville få en positiv indvirkning på EU's handelsbalance og geopolitiske position; bemærker, at de akkumulerede besparelser på omkostningerne til import af fossile brændstoffer mellem 2031 og 2050 vil beløbe sig til ca. 2-3 bio. EUR, midler som ville kunne anvendes på de europæiske borgeres øvrige prioriteter;

10. fremhæver, at reduktionen af luftforureningen i et scenarie med nettonulemissioner vil nedbringe antallet af for tidlige dødsfald forårsaget af fine partikler med mere end 40 %; bemærker, at sundhedsskader ved et sådant scenarie ville blive reduceret med omkring 200 mia. EUR om året;

11. glæder sig over, at der er medtaget to veje, som sigter mod at opnå drivhusgasneutralitet senest i 2050, og Kommissionens støtte hertil, og mener, at denne målsætning for århundredets midte er den eneste målsætning, der er forenelig med EU's langsigtede forpligtelser i henhold til Parisaftalen; beklager, at der i strategien ikke var medtaget veje, som opnår drivhusgasneutralitet før 2050;

12. understreger, at klimaændringer og biodiversitet i sig selv er indbyrdes forbundne; er dybt bekymret over, at det på verdensplan ikke er muligt at standse tabet af biodiversitet; understreger, at biodiversitet har en afgørende iboende værdi og er afgørende for vores eksistens;

De sociale aspekter af klimaændringer og en retfærdig omstilling

13. glæder sig over, at Kommissionen konkluderer, at nulemissioner er mulige uden et nettotab af arbejdspladser, og bemærker med tilfredshed den detaljerede vurdering af omstillingsprocessen i den energiintensive industri; understreger, at en retfærdig omstilling i retning af drivhusgasneutralitet– såfremt den håndteres hensigtsmæssigt og med behørig støtte til de mest sårbare regioner, sektorer og borgere – har potentiale til at skabe en nettotilvækst af arbejdspladser i Unionen, idet beskæftigelsen i økonomien vil stige med 2,1 mio. nye arbejdspladser inden 2050 sammenlignet med en stigning i beskæftigelsen på 1,3 mio. nye arbejdspladser i et 80 % emissionsreduktionsscenarie; mener derfor, at Kommissionen bør udarbejde en ajourført kortlægning af færdigheder i henhold til EU-oversigten over kvalifikationer, som bør indeholde regionale oplysninger om, hvilke færdigheder der er behov for i et klimaneutralt Europa, med henblik på at støtte de mest sårbare regioner, sektorer og mennesker i deres omskoling til fremtidssikre, kvalitetsfyldte arbejdspladser i de samme regioner;

14. mener, at den klimapolitiske omstilling i Europa skal være økologisk, økonomisk og socialt bæredygtig; understreger, at det for at sikre alle borgeres politiske accept er vigtigt at tage hensyn til de fordelingsmæssige virkninger af de klimarelaterede politikker og dekarboniseringspolitikkerne, navnlig for personer med lav indkomst; mener derfor, at der i alle EU's og medlemsstaternes klimapolitikker bør tages fuldt hensyn til de sociale virkninger med henblik på at sikre en social og økologisk omstilling i EU; understreger i denne henseende, at det er nødvendigt på alle niveauer at udforme skræddersyede strategier med tilstrækkelig finansiering, der er baseret på inkluderende processer og udvikles i nært samarbejde med lokale og regionale offentlige myndigheder, fagforeninger, undervisningsinstitutioner, civilsamfundsorganisationer samt den private sektor for at sikre, at alle europæiske borgere får retfærdige og lige muligheder i denne omstillingsproces;

15. minder om, at omkring 50 til 125 millioner EU-borgere i øjeblikket er truet af energifattigdom[4]; fremhæver, at energiomstillingen kan påvirke personer med lave indkomster i uforholdsmæssig høj grad og yderligere øge energifattigdommen; anerkender, at energipolitikker skal omfatte den sociale dimension og sikre, at ingen lades tilbage; opfordrer medlemsstaterne til at træffe fremadrettede foranstaltninger for at sikre en retfærdig energiomstilling og adgang til energi for alle EU-borgere;

16. mener, at unge mennesker i stigende grad udviser stærk social og miljømæssig bevidsthed, hvilket skaber dynamikken til at omstille vores samfund til en klimarobust fremtid, og at uddannelse af unge er et af de mest effektive værktøjer til at bekæmpe klimaændringer; understreger behovet for aktivt at inddrage de yngre generationer i opbygningen af internationale og interkulturelle forbindelser på tværs af generationerne, hvilket danner grundlag for kulturelle ændringer, der kan bidrage til den globale indsats for en mere bæredygtig fremtid;

17. glæder sig over, at mennesker i hele Europa stadig mere aktivt demonstrerer for klimaretfærdighed, navnlig gennem skolestrejker; glæder sig over disse aktivisters opfordringer til større ambitioner og mener, at nationale, regionale og lokale regeringer samt EU bør lytte til disse opfordringer;

Mellemliggende mål

18. understreger, at det for at opnå drivhusgasneutralitet i 2050 på den mest omkostningseffektive måde er nødvendigt at hæve og tilpasse ambitionsniveauet for 2030 i overensstemmelse med nettonulemissionsscenarierne for 2050; mener, at det er af afgørende betydning, at EU senest under FN-klimatopmødet i New York i september 2019 sender et klart signal om, at det er parat til at gennemgå sit bidrag til Parisaftalen;

19. støtter en ajourføring af EU's nationalt bestemte bidrag (NDC) med et mål for hele økonomien, der sigter mod at reducere de nationale drivhusgasemissioner med mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauerne; opfordrer derfor EU's ledere til at støtte et tilsvarende højere ambitionsniveau for EU's NDC på det særlige EU-topmøde i Sibiu i maj 2019 som optakt til FN's klimatopmøde i september 2019;

20. mener således, at Kommissionen, senest under gennemgangsprocedurerne i 2022-2024 for 2030-klimapakken og anden relevant lovgivning, bør fremlægge lovforslag om at hæve ambitionsniveauet i overensstemmelse med det ajourførte NDC og nettonulemissionsmålet; mener, at et utilstrækkeligt ambitionsniveau for 2030 vil indskrænke de fremtidige valgmuligheder og muligvis begrænse adgangen til visse muligheder for omkostningseffektiv dekarbonisering; mener, at disse gennemgange udgør en vigtig milepæl i bestræbelserne på at sikre opfyldelsen af EU's klimapolitiske tilsagn;

21. mener, at det som et supplerende middel til at sikre øget stabilitet for markederne vil være gavnligt for EU også at fastsætte yderligere et mellemliggende mål for emissionsreduktioner inden 2040, som kan give ekstra stabilitet og sikre, at det langsigtede mål for 2050 bliver opfyldt;

Sektorspecifikke bidrag

22. understreger vigtigheden af at anvende en integreret, tværsektoriel tilgang med det formål at befordre en nemmere dekarboniseringsindsats i hele energisystemet og andre hermed forbundne sektorer og at drage nytte af øgede effektivitetsfordele; anerkender, at energisystemintegration kan medføre større fleksibilitet, bedre systemeffektivitet, større udbredelse af vedvarende energi på tværs af energibærere og i sidste ende en omkostningseffektiv energiomstilling;

23. understreger, at EU's emissionshandelssystem (ETS) ikke har formået at opnå emissionsreduktioner, siden det blev indført i 2005, og har forsinket drøftelser om en seriøs klimaindsats på EU-plan; mener, at kulstofmarkedet er et fejlbehæftet system, som ikke kan udbedres gennem revisioner, og at klimaændringer ikke kan standses gennem markedskræfterne; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at opgive EU's emissionshandelssystem og fremme direkte regulering rettet mod industrien for fossile brændstoffer og de største forurenere;

24. fremhæver vigtigheden af og opfordrer til innovation inden for en lang række teknologier med henblik på at dekarbonisere økonomien, såsom nulemissionstransport, den cirkulære økonomi og bioøkonomien; opfordrer indtrængende til, at støtten til fossile brændstoffer standses, og at der i stedet anvendes midler til økonomiske aktiviteter med særlig fokus på mikro- og SMV-sektorerne, herunder forskning og design i forbindelse med ren teknologi og (lokal) produktion af vedvarende energi, samt lokal bæredygtig fødevareproduktion, der er adskilt fra intensivt landbrug;

25. minder om, at 71 % af al energi alene anvendes til rumopvarmning, og at energieffektive boliger derfor vil blive standarden i et klimaneutralt EU og vil medføre bedre sundhed og større velbefindende for alle borgere i EU;

26. fremhæver vedvarende energikilders centrale rolle i omstillingen til en økonomi med nulemissioner, da energi på nuværende tidspunkt er ansvarlig for 75 % af drivhusgasemissionerne i Europa;

27. mener, at teknologiske udviklingstendenser og løsninger, energieffektivitet inden for både udbud og efterspørgsel og bæredygtig vedvarende energi i transport-, bygnings-, opvarmnings- og afkølings- samt energisektorerne, og kredsløbsøkonomi-principper alle vil være centrale elementer i at få nedbragt drivhusgasemissionerne;

28. ser gerne et yderst energieffektivt energisystem, der er baseret på vedvarende energi; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe alle nødvendige foranstaltninger i denne henseende, eftersom det vil få spillovereffekter på tværs af alle økonomiske sektorer; opfordrer indtrængende til, at direktivet om energieffektivitet erklæres for bindende, således at dets mål kan nås på effektiv vis; fremhæver, at alle veje baserer sig på en fuldstændig dekarbonisering af energisektoren senest inden 2050, en drastisk reduktion af fossile brændstoffer og en kraftig stigning i vedvarende energiformer;

29. understreger, at princippet om "energieffektivitet først" skal tages i betragtning i hele energikæden, herunder for energiproduktion, -transmission, -distribution og slutanvendelse, og at energieffektivitet skal tages i betragtning, når der tages beslutning om planlægning eller finansiering af energisystemer;

30. understreger, at direktivet om miljøvenligt design[5] i væsentlig grad har bidraget til EU's klimamål ved at reducere drivhusgasemissioner med 320 mio. ton CO2-ækvivalenter årligt, og at det skønnes, at de europæiske forbrugere som følge af direktivet samlet set sparer op til 112 mia. EUR i 2020 eller omkring 490 EUR om året pr. husholdning; opfordrer til, at der i direktivet om miljøvenligt design medtages flere produkter, herunder tabletcomputere og smartphones, og at de gældende standarder ajourføres med henblik på at afspejle den teknologiske udvikling;

31. påpeger, at strategien bekræfter, at drivhusgasemissioner fra transportsektoren stadig stiger, og at de nuværende politikker ikke vil forslå til at sikre en dekarbonisering af transportsektoren senest i 2050; understreger vigtigheden af at sikre et modalskift fra luft- til jernbanetransport og til offentlig transport samt fælles mobilitet; bemærker, at vejtransport bidrager til ca. en femtedel af EU's samlede CO2-emissioner; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at tage afgørende skridt til at give forbrugere i alle medlemsstater adgang til nul- og lavemissionskøretøjer og samtidig undgå en stigning i anvendelsen af gamle og meget forurenende køretøjer i lavindkomstmedlemsstater; understreger endvidere den rolle, som de intelligente teknologier, såsom intelligente opladningsinfrastrukturer, spiller i relation til at skabe synergier mellem elektrificering af transporten og udbrede vedvarende energikilder;

32. beklager, at tilskud, som visse medlemsstater har indført under overskriften "omdannelsesbonus", rent faktisk gør erhvervelsen af diesel- og benzinbiler over 90 % mere fordelagtig for forbrugerne, og opfordrer de pågældende medlemsstater til at ændre disse bonusser med henblik på at nå det effektive erhvervelsesmål om, at elbiler og nulemissionskøretøjer udgør mindst 50 %;

33. understreger, at alle sektorer skal bidrage, herunder den internationale luft- og søtransport, for at den europæiske økonomi som helhed kan opnå klimaneutralitet; bemærker, at Kommissionens analyse viser, at de nuværende globale mål og foranstaltninger, som henholdsvis Den Internationale Søfartsorganisation og Organisationen for International Civil Luftfart påtænker at indføre, ikke lever op til den krævede emissionsreduktion, selv hvis de gennemføres fuldt ud, og at der er behov for yderligere, betydelige tiltag, der stemmer overens med målsætningen for hele økonomien om nettonulemissioner; fremhæver behovet for at investere i kulstoffrie og kulstoffattige teknologier og brændstoffer i disse sektorer; opfordrer Kommissionen til at tage princippet om, at forureneren betaler, i brug i praksis i de pågældende sektorer, navnlig i relation til beskatning af petroleum og billetpriser på området for luftfart; minder om, at drivhusgasemissioner fra international søtransport forventes at stige med op til 250 % i 2050; glæder sig over, at sektoren for international søtransport selv har fastsat et absolut mål for drivhusgasemissioner; bemærker med bekymring den manglende fremgang i relation til at omsætte dette mål til konkrete tiltag, f.eks. ved at erklære Middelhavet for et SOx-emissionskontrolområde (SECA) for oceandampere og store rederier, således som det allerede er tilfældet for Nordsøen og Den Engelske Kanal;

34. understreger, at landbrugssektoren, navnlig husdyrindustrien, tegner sig for ca. 10 % af EU's samlede drivhusgasemissioner, er den største udleder af metan og har en alvorlig negativ indvirkning på biodiversiteten på verdensplan; er dybt bekymret over, at landbrugets drivhusgasemissioner er steget i de seneste år og nu tegner sig for op til 60 % af de nuværende globale metanemissioner; understreger, at en reduktion af emissionerne fra den kraftfulde, men kortvarige drivhusgas metan er en nødvendig strategi for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C;

35. minder om, at metan er en stærk drivhusgas med et 100-årigt opvarmningspotentiale, der er 28 gange større end CO2[6], og at reduceringen af metanemissioner kan spille en vigtig rolle i relation til at nedbringe koncentrationen af ozon ved jordoverfladen og de negative indvirkninger herfra på luftkvaliteten og menneskers sundhed; glæder sig over Kommissionens intention om at reducere metanemissionerne i de berørte sektorer, hvilket kan medføre yderligere reduktioner i ozonkoncentrationen i EU, og om at fremme reduktionen af metan på internationalt plan;

36. bemærker, at EU's bygge- og anlægssektor på nuværende tidspunkt tegner sig for 40 % af Europas energiforbrug og for 36 % af dets CO2-emissioner[7]; opfordrer til, at bygningsmassens potentiale for energibesparelse frigøres i overensstemmelse med målsætningen i bygningsdirektivet[8] om at opnå et højt niveau af energieffektivitet og dekarbonisering for bygningsmassen inden 2050; understreger, at et mere effektivt energiforbrug i bygninger udgør et væsentligt potentiale for yderligere reduktion af EU's drivhusgasemissioner; mener endvidere, at bygninger med lavt energiforbrug, der alene forsynes med vedvarende energi, er en absolut forudsætning for Parisaftalen og en EU-dagsorden for vækst, lokale arbejdspladser og bedre levevilkår for borgere i hele Europa;

37. gentager sin opfordring til Kommissionen om snarest muligt at undersøge de politiske muligheder for en hurtig bekæmpelse af metanemissioner som led i EU's strategiske plan for metan og om at forelægge lovgivningsmæssige forslag til Europa-Parlamentet og Rådet i så henseende; understreger, at landbruget bliver en af de sidste vigtige kilder til EU's emissioner i 2050, navnlig på grund af metanemissioner og dinitrogenoxidemissioner; understreger landbrugssektorens potentiale i relation til at håndtere udfordringer fra klimaforandringer, eksempelvis ved at reducere antallet af husdyr og ved hjælp af økologisk og teknologisk innovation samt CO2-opsamling i jord;

38. understreger, at EU's politikker inden for den fælles landbrugspolitik i årenes løb har ført til en øget koncentration af produktionen, øget grad af intensivt landbrug og dyremisbrug med brug af enorme doser kemikalier (pesticider og gødning), hvilket har øget den regionale asymmetri og EU's afhængighed af udenlandske landbrugsvarer; opfordrer til, at der skabes en ægte biodiversitetstradition, som skal være udgangspunktet for hvert enkelt land, der er i stand til at reducere drivhusgasemissionerne i overensstemmelse med overgangen til en klimaneutral økonomi i stedet for et større slag på miljøet, der forårsager mere jord-, vand- og luftforurening, navnlig i Europa, og til at genoprette en bæredygtig landbrugspolitik i alle medlemsstater;

39. beklager, at muligheden for at styrke EU's tiltag mod fluorholdige drivhusgasser ikke er medtaget i Kommissionens strategi; understreger, at forebyggelse af illegal handel med hydrofluorcarboner (HFC) ved at vedtage en licensordning for HFC, indføre forbud mod anvendelse af HFC i de sektorer, der ikke længere har brug for det, tildele HFC-kvoter på grundlag af et auktionssystem og gennemføre forordningen om F-gasser[9] fuldt ud ved at forbyde enhver unødvendig anvendelse af SF6 alle er muligheder, der tydeligvis kan hjælpe EU med at nå de i Parisaftalen fastsatte målsætninger;

40. er bekymret over uoverensstemmelsen mellem ambitionerne om frihandel og klimaindsatsen og de negative konsekvenser, som fremtidige handelsaftaler såsom TTIP, CETA og TiSA vil få for målene for bæredygtig udvikling; opfordrer derfor Kommissionen til at medtage bindende bestemmelser om menneskerettigheder og målene for bæredygtig udvikling i alle handelspolitikker og til effektivt at respektere regeringernes demokratiske politiske råderum til at regulere og træffe beslutninger til fordel for deres befolkninger;

41. opfordrer til, at der under fuld overholdelse af de nationale kompetencer gennemføres en bredere europæisk retlig ramme, i henhold til hvilken Den Europæiske Unions Domstol kan træffe afgørelse om klima- og miljøkriminalitet;

42. fremhæver behovet for bæredygtig skovforvaltningspraksis, som sikrer en balance mellem de tre hovedsøjler i bæredygtig udvikling, nemlig økologisk, økonomisk og sociokulturel, med henblik på at støtte forvaltningsforanstaltninger med væsentlige egenskaber i form af CO2-lagring og -binding såsom anvendelse af tømmer som byggemateriale i både byer og landdistrikter, som erstatning for fossile brændstoffer og som et redskab, der har bedre vandbindingsegenskaber;

43. anerkender, at der er et betragteligt, men i sidste instans begrænset potentiale for skovplantning i Europa; mener derfor, at skovplantningsinitiativer skal være ledsaget af konkrete initiativer og incitamenter, der har til formål at øge potentialet for CO2-binding og samtidig sikre og forbedre de eksisterende skovarealers tilstand for at gavne klimaet, den bæredygtige bioøkonomi og biodiversiteten; støtter derfor skovrejsning på arealer, der er taget ud af drift, og landbrugsarealer, der kun er marginalt produktive, skovlandbrug og minimering af omlægning af skovarealer til andre arealer samt øget beskyttelse og genopretning af skovområder og vådområder som naturlige kulstofoptag;

44. påpeger, at EU's tiltag og politikker også har en indvirkning på naturlige dræn, jord og skove uden for Europa, og at EU's strategi for nettonulemissioner bør sikre, at EU's tiltag ikke har skadelige klimarelaterede konsekvenser for tredjelande; opfordrer i den henseende Kommissionen og medlemsstaterne til at anbefale, at der i rammen for Paris-regelsættet fastsættes solide internationale regler, navnlig vedrørende artikel 6 i Parisaftalen, med henblik på at undgå smuthuller i opgørelser samt dobbelttælling af foranstaltninger til skovplantning, der kan mindske effekten af de globale klimaindsatser;

45. opfordrer til, at der indføres en afskrækkende afgift på papir med henblik på at minimere brugen heraf på alle niveauer, navnlig for så vidt angår reklamer og overflødig emballering, og et forbud mod at fælde træer til brug i papir og møbler uden for kulturskove; opfordrer indtrængende til, at der udvikles alternative metoder, som muliggøres på grund af den meget høje grad af udvikling af digital støtte i vores moderne samfund;

46. påpeger det presserende behov for at mindske fodaftrykket fra EU's forbrugs- og produktionsmønstre, ikke kun inden for, men også uden for EU, hvor produktionen af foderstoffer og biobrændstoffer navnlig lægger et enormt pres på klimaet og på økosystemer med store kulstoflagre såsom regnskove og tørvemoser; opfordrer til stærk støtte til protein- og energiovergange, som kan reducere det europæiske fodaftryk betydeligt; glæder sig over de yderligere fordele for biodiversiteten, fødevaresikkerheden, menneskers sundhed og dyrevelfærden, som det vil medføre at lykkes i disse omstillinger;

47. fremhæver betydningen af høstede træprodukter med lang levetid og deres rolle i LULUCF (sektorerne for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug) frem til 2030; understreger, at fremtidige rammer også bør tage de bidrag i betragtning, der stammer fra de forskellige kategorier af landbrugsarealer og ikke blot fra skovforvaltning og arealer med skovrejsning;

48. understreger vigtigheden af at rationalisere landbrugsmodeller, som støtter de landbrugssystemer, der er modstandsdygtige over for ekstreme vejrforhold og skadedyrsangreb, og som forbedrer kulstofbinding i jorden, vandbinding og agrobiodiversitet;

Finansiering og forskning

49. mener, at den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 forud for sin vedtagelse bør vurderes på grundlag af målsætningen om at nå en klimaneutral økonomi i 2050, og at der skal udarbejdes en standardtest med henblik på at sikre, at udgifterne i EU's budget er klimasikrede; understreger, at klimamainstreaming skal integreres fuldt ud i forsknings- og innovationsindhold og anvendes i alle faser af forskningscyklussen som et af principperne bag EU-finansiering;

50. understreger betydningen af at oprette en retfærdig overgangsfond, navnlig for de regioner, der er mest berørt af dekarbonisering, i bl.a. kulmineregioner, med en behørig hensyntagen til de sociale konsekvenser i den eksisterende klimafinansiering;

51. opfordrer ECB, som EU-institution og som sådan bundet af Parisaftalen, til ambitiøst at øge de lån, der ydes for at støtte bæredygtig udvikling og økologisk omstilling, og til at stræbe efter, at der sker en væsentlig stigning i disse lån fra år til år på bekostning af lån til sektoren for fossile brændstoffer;

52. beklager, at både direkte og indirekte tilskud til fossile brændstoffer fortsat er stigende og beløber sig til omkring 55 mia. EUR om året; opfordrer EU og medlemsstaterne[10] til omgående at gå videre med udfasningen af alle europæiske og nationale tilskud til fossile brændstoffer, til at standse alle nye tilladelser til efterforskning efter eller udnyttelse af olie eller gas og til at ophøre med at udnytte de eksisterende koncessioner senest i 2030;

Forbrugernes rolle og den cirkulære økonomi

53. bemærker, at til trods for FAO's statistikker, der viser et fald i det samlede forbrug af kød og animalske produkter pr. indbygger i EU-28 siden 1990'erne, er den samlede kødproduktion steget i samme periode på grund af udvidelsen af de oversøiske markeder, som er endnu mere CO2-intensive, og EU's handelsdagsorden; bemærker, at EU's begrænsede kapacitet til at producere kød og animalske produkter betyder, at dets handelspolitik skal tilskynde til korte forsyningskæder for disse produkter;

54. opfordrer til, at der træffes yderligere foranstaltninger for at støtte denne tendens, bl.a. i form af finanspolitiske reformer med henblik på at gøre sunde og miljøvenlige fødevarevalg mere attraktive, støtte innovationer inden for bæredygtige fødevarer, offentlige oplysningskampagner om fødevarers klimaindvirkning og ophøre med at yde finansiel støtte til markedsføring af animalske proteiner;

55. opfordrer til en nedsat momssats for restauratører, der anvender produkter fra korte forsyningskredsløb og økologiske fødevarer og produkter;

56. understreger, at det er vigtigt, at EU ikke udelukkende opnår energisubstitution, men også produkt- og materialesubstitution, dvs. at produkter og materialer, der er baseret på fossile brændstoffer, eller hvis produktion genererer høje emissioner, erstattes med produkter baseret på vedvarende ressourcer;

EU og den globale klimaindsats

57. understreger, at det er vigtigt at satse på flere initiativer og vedvarende dialog i de relevante internationale fora og på et effektivt klimadiplomati med det formål at give et incitament til tilsvarende politiske beslutninger, som kan styrke de klimapolitiske ambitioner i andre regioner og tredjelande; opfordrer EU til at styrke sin egen finansiering af klimapolitikken og arbejde aktivt for at anspore medlemsstaterne til at øge deres klimastøtte (udviklingsbistand snarere end lån) til tredjelande, som bør lægges oven i udviklingsbistanden til oversøiske lande og ikke bør tælles med som både udviklingsbistand og klimastøtte;

58. beklager, at mange andre store økonomier endnu ikke arbejder på 2050-strategier, og at en forøgelse af de nationalt bestemte bidrag (NDC) med henblik på at bringe dem i overensstemmelse med det globale mål i henhold til Parisaftalen næsten ikke drøftes i andre store økonomier; opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at intensivere klimadiplomatiet og træffe andre passende foranstaltninger til at tilskynde andre store økonomier til at overholde fælles rammer og en fælles indsats inden for FN, så vi sammen kan nå de langsigtede mål i Parisaftalen;

59. fremhæver, at FN's klimatopmøde i september 2019 er det rette øjeblik for lederne til at tilkendegive et øget klimaambitionsniveau for NDC'er; mener, at EU bør vedtage en holdning om ajourføring af NDC i god tid i forvejen med henblik på at ankomme til topmødet velforberedt og i et tæt samarbejde med en international koalition af parter, der støtter et øget klimaambitionsniveau;

°

° °

60. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

 

[1] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0430.

[2] FN's Miljøprogram, "The Emissions Gap Report 2018", s. 10.

[3] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

[4] http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2015/563472/IPOL_STU(2015)563472_EN.pdf

[5] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

[6] Van Dingenen, R., Crippa, M., Maenhout, G., Guizzardi, D., Dentener, F., "Global trends of methane emissions and their impacts on ozone concentrations", EUR 29394 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2018, ISBN 978-92-79-96550-0, doi: 10.2760/820175, JRC 113210.

[7] https://ec.europa.eu/energy/en/topics/energy-efficiency/buildings

[8] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 75).

[9] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195).

[10] "Energipriser og -omkostninger i Europa", COM(2019)0001, s. 10.

Seneste opdatering: 14. marts 2019Juridisk meddelelse