Procedure : 2019/2670(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0222/2019

Indgivne tekster :

B8-0222/2019

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 28/03/2019 - 8.11
CRE 28/03/2019 - 8.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0329

<Date>{25/03/2019}25.3.2019</Date>
<NoDocSe>B8‑0222/2019</NoDocSe>
PDF 169kWORD 59k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Kommissionens redegørelse</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om den seneste udvikling i Dieselgate-skandalen</Titre>

<DocRef>(2019/2670(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Gerben‑Jan Gerbrandy</Depute>

<Commission>{ALDE}for ALDE-Gruppen</Commission>

<Depute>Eleonora Evi, Piernicola Pedicini, Rosa D’Amato, Dario Tamburrano</Depute>

<Commission>{EFDD}for EFDD-Gruppen</Commission>

<Depute>Kathleen Van Brempt, Seb Dance</Depute>

<Commission>{S&D}for S&D-Gruppen</Commission>

<Depute>Merja Kyllönen, Marisa Matias, Luke Ming Flanagan, Lola Sánchez Caldentey, Patrick Le Hyaric, Paloma López Bermejo</Depute>

<Commission>{GUE/NGL}for GUE/NGL-Gruppen</Commission>

<Depute>Bas Eickhout, Karima Delli</Depute>

<Commission>{Verts/ALE}for Verts/ALE-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>

ÆNDRINGSFORSLAG

B8‑0222/2019

Europa-Parlamentets beslutning om den seneste udvikling i Dieselgate-skandalen

(2019/2670(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til artikel 226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

 der henviser til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF af 19. april 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse[1],

 der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse (EU) 2016/34 af 17. december 2015 om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg om emissionsmålinger i bilindustrien og fastsættelse af dets sagsområde, medlemstal og funktionsperiode[2],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer[3],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer[4],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF[5],

 der henviser til Kommissionens forordning (EU) 2016/646 af 20. april 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer[6],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa[7],

 der henviser til sin beslutning af 27. oktober 2015 om emissionsmålinger i bilsektoren[8],

 der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om undersøgelse af emissionsmålinger i bilindustrien[9] (som var baseret på interimsbetænkningen fra Undersøgelsesudvalget om Emissionsmålinger i Bilindustrien),

 der henviser til den endelige rapport fra undersøgelsesudvalget om emissionsmålinger i bilindustrien af 2. marts 2017,

 der henviser til Europa-Parlamentets henstilling af 4. april 2017 til Rådet og Kommissionen som følge af undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien[10],

 der henviser til Den Europæiske Revisionsrets briefingpapir af 7. februar 2019 om EU's reaktion på Dieselgate-skandalen,

 der henviser til Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolens) dom af 13. december 2018 i de forenede sager T-339/16, T-352/16 og T-391/16[11]

 der henviser til Den Europæiske Ombudsmands henstilling i sag 1275/2018/EWM,

 der henviser til sin beslutning af 13. marts 2019 om Et Europa, der beskytter: ren luft til alle[12]

 der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A. der henviser til, at Parlamentet havde anmodet om en omfattende rapport fra Kommissionen om de foranstaltninger, som Kommissionen og medlemsstaterne havde truffet vedrørende konklusionerne og anbefalingerne fra Undersøgelsesudvalget om Emissionsmålinger i Bilindustrien (i det følgende benævnt "EMIS-udvalget");

B. der henviser til, at kommissæren med ansvar for det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er, Elżbieta Bieńkowska, den 18. oktober 2018 sendte en skrivelse til den tidligere formand for EMIS-udvalget med en tabel med opfølgende foranstaltninger truffet af Kommissionen som svar på anmodningen om en "omfattende rapport om de foranstaltninger, som Kommissionen og medlemsstaterne havde truffet vedrørende EMIS-udvalgets konklusioner og anbefalinger";

C. der henviser til, at den tabel, der var vedlagt denne skrivelse, kun søgte at adressere spørgsmål, der var rejst i anbefalingerne, og ikke adresserede EMIS-udvalgets konklusioner, navnlig for så vidt angår tilfælde af fejl eller forsømmelser og overtrædelse af EU-retten;  der henviser til, at kommissær Bieńkowska adskillige gange i tabellen understregede, at visse spørgsmål, der behandles i anbefalingerne, falder uden for hendes ansvarsområde;

D. der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand den 12. oktober 2018 gav medhold i den klage, som et medlem af Europa-Parlamentet (MEP) havde indgivet, og fandt, at Kommissionens afvisning af at give offentlig adgang til alle medlemsstaternes repræsentanters holdninger vedrørende miljøoplysninger udgjorde et tilfælde fejl eller forsømmelser;

E. der henviser til, at denne obstruerende adfærd fra Kommissionens side førte til en betydelig opbremsning i EMIS-udvalgets arbejde og blandt andre negative konsekvenser reducerede den mængde af oplysninger, der var til rådighed for MEP'er, når de stillede spørgsmål til Kommissionens repræsentanter i høringerne;

F. der henviser til, at Den Europæiske Unions Ret den 13. december 2018 besluttede at tage de påstande, som byerne Paris, Bruxelles og Madrid havde nedlagt (dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol i de forenede sager T-339/16, T-352/16 og T-391/16), til følge og delvist annullerede Kommissionens forordning (EF) nr. 2016/646, der havde fastsat overdrevent høje grænseværdier for NOx-emissioner i forbindelse med afprøvning af nye lette personbiler og erhvervskøretøjer;

G. der henviser til, at Kommissionen den 22. februar 2019 besluttede at appellere denne dom, hvilket kan tilbagerykke den frist, der er fastsat af Domstolen, indtil hvilken de såkaldte "overensstemmelsesfaktorer" kan forblive på plads;

H. der henviser til, at Kommissionen den 6. december 2016 besluttede at indlede traktatbrudsprocedurer mod syv medlemsstater, nemlig Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Grækenland, Litauen, Luxembourg, Spanien og Det Forenede Kongerige, for deres manglende indførelse af sanktionssystemer for at afskrække bilfabrikanter fra at overtræde lovgivningen om emissioner fra biler eller manglende indførelse af sådanne sanktioner for Volkswagen-koncernen;

I. der henviser til, at Kommissionen den 17. maj 2017 indledte en anden overtrædelsesprocedure vedrørende de emissionsbegrænsningsstrategier, der er anvendt af Fiat Chrysler Automobiles (FCA) Group, og Italiens manglende opfyldelse af sine forpligtelser til at træffe korrigerende foranstaltninger og pålægge denne fabrikant sanktioner;

J. der henviser til, at Kommissionen på trods af, at disse procedurer, som stadig er i gang mod Tyskland, Italien, Luxembourg og Det Forenede Kongerige, blev indledt for mere end to år siden, stadig ikke er nået ud over den fase, hvor der indhentes yderligere oplysninger fra medlemsstaterne gennem yderligere åbningsskrivelser;

K. der henviser til, at nogle medlemsstater ikke ser ud til at samarbejde loyalt med Kommissionen i denne henseende;

L. der henviser til, at formanden for Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten), Klaus-Heiner Lehne, i en pressemeddelelse af 16. oktober 2018 om Revisionsrettens arbejdsprogram for 2019 meddelte, at Revisionsretten ville undersøge EU's tilgang til at måle køretøjers emissioner med henblik på at fastslå, om EU leverer det, som det har lovet;

M. der henviser til, at det i Revisionsrettens briefingpapir af 7. februar 2019 om EU's reaktion på Dieselgate-skandalen blev påpeget, at der stadig er et stort antal meget forurenende biler på vejene, og det blev bemærket, at de igangværende tilbagekaldelser af køretøjer har haft en begrænset effekt på NOX-emissioner, ligesom de opdateringer af software, der er igangsat i den forbindelse;

N. der henviser til, at Tyskland kræver, at tyske bilproducenter tilbyder bilejere et ombytningsprogram eller en hardwareeftermontering med et selektivt katalytisk reduktionssystem (SCR);

O. der henviser til, at spørgsmålet om de forurenende dieselbilers aftryk fortsat mangler at blive løst, eftersom disse køretøjer fortsat vil have en negativ indvirkning på luftkvaliteten i mange år fremover, hvis Kommissionen og medlemsstaterne ikke træffer effektive koordinerede foranstaltninger til at reducere de skadelige emissioner, de udleder, navnlig i de områder, hvortil disse køretøjer eksporteres i stort antal;

P. der henviser til, at ifølge de oplysninger, som medlemsstaterne har fremsendt til Kommissionen, vedrører tilbagekaldelseskampagner i medlemsstaterne kun et begrænset antal biler fra følgende mærker: Volkswagen, Renault, Daimler, Opel og Suzuki;

Q. der henviser til, at flere ikke-statslige organisationer og medierne har rapporteret, at modeller fra flere andre mærker har vist mistænkelig emissionsadfærd eller overskredet de forureningsgrænser, der er fastsat i EU-lovgivningen;

R. der henviser til, at en række medlemsstater, navnlig Bulgarien, Ungarn, Irland, Slovenien og Sverige stadig ikke sendt nogen oplysninger til Kommissionen om deres tilbagekaldelsesprogrammer;

S. der henviser til, at Kommissionens svar på Dieselgate-skandalen ikke alene omfattede en revision af direktiv 2007/46/EF, men også et forslag til et direktiv om adgang til indbringelse af sager til varetagelse af forbrugernes kollektive interesser (COM(2018)0184); der henviser til, at dette forslag er afgørende for at sikre, at forbrugerne har klare rettigheder og kan tage kollektive skridt; der henviser til, at denne sag er blandt de mange, der blokeres i Rådet;

T. der henviser til, at kommissionsformand Jean-Claude Juncker foreslog en revision af forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[13] med henblik på at forpligte medlemsstaterne til at udvise mere gennemsigtighed for så vidt angår de holdninger, de vedtager på udvalgsniveau;  der henviser til, at en mere gennemsigtig procedure for vedtagelse af prøvningsproceduren for emissioner ved faktisk kørsel ville have forhindret medlemsstaterne i unødigt at forsinke proceduren, således som det forklares i EMIS-konklusionerne;  der henviser til, at denne sag også er blandt de mange, der blokeres i Rådet;

U. der henviser til, at efter en undersøgelse foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), er Den Europæiske Investeringsbank og Volkswagen AG nået til enighed om et delprojekt af et lån på 400 mio. EUR, der blev bevilget i 2009 og fuldt ud tilbagebetalt efter planen i februar 2014;

V. der henviser til, at i henhold til denne aftale vil Den Europæiske Investeringsbank afslutte sin undersøgelse og Volkswagen AG vil frivilligt undlade at deltage i Den Europæiske Investeringsbanks projekter i løbet af en 18 måneders udelukkelsesperiode;

Kommissionens ansvar

1. minder om, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 8, i traktaten om Den Europæiske Union "er samlet ansvarlig over for Europa-Parlamentet";  beklager derfor, at Kommissionen ikke samlet har forelagt en omfattende rapport til Parlamentet, som adresserer både EMIS-udvalgets konklusioner og anbefalinger;

2. beklager, at skrivelsen fra kommissæren med ansvar for det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er, Elżbieta Bieńkowska, til den tidligere formand for EMIS-Udvalget, er utilstrækkelig, da ikke alle spørgsmål henhører under kommissærens ansvar, som det fremgår af skrivelsen, og at skrivelsen ikke adresserer EMIS-udvalgets konklusioner;

3. opfordrer Kommissionen til straks at sende Parlamentet en omfattende rapport, der er godkendt af hele kollegiet, som krævet af Parlamentet i dets beslutning, og som ikke blot vil adressere anbefalingerne, men også den centrale del af undersøgende del af den parlamentariske undersøgelse, dvs. EMIS-udvalgets konklusioner, navnlig med hensyn til tilfælde af fejl eller forsømmelser og overtrædelse af EU-retten; mener, at Kommissionen bør drage klare politiske konklusioner på grundlag af EMIS-udvalgets konklusioner;

4. bemærker, at Ombudsmandens henstilling bekræfter, at Kommissionen i betydelig grad har lagt hindringer i vejen for arbejdet i et officielt parlamentarisk undersøgelsesudvalg;  mener, at Kommissionen bør drage klare politiske konklusioner som følge af denne mangel;

5. opfordrer Kommissionen til generelt at give adgang til protokollerne fra møder i tekniske udvalg og navnlig fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer;

6. opfordrer Kommissionen til at offentliggøre retningslinjer for tilbagekaldelse af køretøjer, der detaljeret beskriver, hvordan tilbagekaldte køretøjer skal overholde de relevante EU-forordninger, herunder ved at anvende hardwareeftermonteringer i tilfælde, hvor softwareopdateringer ikke sikrer overholdelse af emissionsgrænser;

7. opfordrer Kommissionen til i retningslinjerne at medtage foranstaltninger til sikring af, at stærkt forurenende køretøjer ikke forbliver i omløb på brugtmarkedet, herunder i andre medlemsstater og tredjelande;

8. opfordrer Kommissionen til at overvåge etableringen og gennemførelsen af markedsovervågningskontrollen i medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/858;

9. opfordrer Kommissionen til at gå videre med arbejdet i første fase af overtrædelsesprocedurerne mod Tyskland, Luxembourg, Det Forenede Kongerige og Italien, eftersom disse procedurer blev iværksat for mere end to år siden, og til at afgive begrundede udtalelser;

10. glæder sig over den dom, der blev afsagt af EU-Domstolen den 13. december 2018, hvori det konkluderedes, at Kommissionen ikke havde beføjelse til, som en del af den anden RDE-pakke, at ændre grænseværdierne for de NOx-emissioner, der var fastsat i Euro 6-normen; bemærker, at EU-Domstolen også konkluderede, at Kommissionen ikke havde givet tilstrækkelige tekniske forklaringer på behovet for at justere grænseværdierne for NOx-emissioner med indførelsen af overensstemmelsesfaktorer; mener, at de emissionsgrænseværdier for NOx, der er fastsat i Euro 6-standarderne, skal opfyldes under normale anvendelsesbetingelser, og at det er Kommissionens ansvar at udarbejde RDE-prøvninger, således at de afspejler faktiske emissioner;

11. beklager Kommissionens beslutning om at appellere EU-Domstolens dom i sagerne   T-339/16, T-352/16 og T-391/16 og anmoder Kommissionen om at ændre sin beslutning i lyset af den seneste udvikling;

12. anmoder Kommissionen om at informere Parlamentet, hvis beslutningen om at appellere vil tilbagerykke den frist, der er fastsat af EU-Domstolen, indtil hvilke de såkaldte "overensstemmelsesfaktorer" kan forblive på plads;

13. opfordrer Kommissionen til at overholde de gældende emissionsgrænser, der er fastsat i forordning 715/2007, og som skal overholdes under faktiske kørselsforhold i henhold til denne forordning, og til ikke at indføre nye justeringskoefficienter (dvs. overensstemmelsesfaktorer), som ville gøre disse retlige grænser mindre strenge;

14. beklager, at OLAF's rapport efter undersøgelsen i forbindelse med EIB-lånet "Antrieb RDI" til Volkswagen AG aldrig blev offentliggjort, og beklager manglerne i de foranstaltninger, EIB har truffet;

Medlemsstaternes ansvar

15. opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at forelægge alle de oplysninger, Kommissionen har brug for til at udarbejde en rapport om de foranstaltninger, der er truffet af Kommissionen og medlemsstaterne vedrørende EMIS-udvalgets konklusioner og anbefalinger;

16. beklager de forskellige tilgange og den manglende koordinering i medlemsstaterne med hensyn til at tilbagekalde køretøjer og tilbyde ombytningsprogrammer;  mener, at disse forskellige tilgange underminerer forbrugernes interesser, beskyttelsen af miljøet, borgernes sundhed og det indre markeds funktion;

17. opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre de nødvendige foranstaltninger til at tilbagekalde eller tilbagetrække det store antal stærkt forurenende biler fra markedet, og til at samarbejde fuldt ud med Kommissionen om en fælles tilgang til tilbagekaldelser på grundlag af Kommissionens retningslinjer;

18. beklager, at ombytningsprogrammet og kravene til eftermontering af hardware for tyske bilfabrikanter i Tyskland ikke anvendes uden for Tyskland eller for andre bilfabrikanter i Unionen;

19. opfordrer medlemsstaterne og bilfabrikanterne til at koordinere obligatoriske hardwareeftermonteringer for dieseldrevne køretøjer, der ikke opfylder kravene, herunder eftermontering af hardware til selektiv katalytisk reduktion (SCR) til nedbringelse af nitrogendioxydemissioner (NO2) og oprensning af den eksisterende bilpark; mener, at omkostningerne ved disse eftermonteringer bør afholdes af den ansvarlige bilfabrikant;

20. opfordrer de medlemsstater, der stadig ikke sendt nogen oplysninger til Kommissionen om deres tilbagekaldelsesprogrammer, til hurtigst muligt at forelægge sådanne oplysninger;

21. opfordrer medlemsstaterne til at sikre effektiviteten af markedsovervågningskontroller og til at gennemføre prøvninger af køretøjer i brug ud over RDE-parametrene for at sikre, at fabrikanterne ikke optimere køretøjer til disse RDE-prøvninger ved hjælp af deres egne faciliteter, som foreslået i Revisionsrettens briefingpapir;

22. opfordrer de medlemsstater, der er involveret i de relevante overtrædelsesprocedurer til at samarbejde fuldt ud med Kommissionen og give den alle de nødvendige oplysninger;

23. opfordrer medlemsstaterne til at forhindre, at bilfabrikanter anvender nye fleksibilitetsmuligheder i laboratorietest i den verdensomspændende harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP) som et middel til at mindske deres CO2-emissioner;

24. minder medlemsstaterne om at sikre, at alle biler hos forhandlere kun bruger WLTP's CO2-værdier, for at undgå forvirring blandt forbrugerne, og understreger, at medlemsstaterne bør tilpasse afgifterne på køretøjer og finanspolitiske incitamenter til WLTP's værdier, idet de respekterer princippet om, at WLTP ikke bør få negative konsekvenser for forbrugerne;

25. opfordrer indtrængende Rådet for Den Europæiske Union til at påtage sig sit ansvar og til snarest at vedtage en generel indstilling til forslaget til et direktiv om adgang til indbringelse af sager til varetagelse af forbrugernes kollektive interesser og forslaget til revision af forordning 182/2011;

26. opfordrer indtrængende formanden for Det Europæiske Råd og Kommissionens formand til at deltage i Europa-Parlamentets første plenarmøde i april 2019 for at besvare eventuelle tilbageværende spørgsmål vedrørende EMIS' konklusioner og anbefalinger, Ombudsmandens henstilling og andre elementer i denne beslutning;

 

°

° °

27. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

[1] EFT L 113 af 19.5.1995, s. 1.

[2] EUT L 10 af 15.1.2016, s. 13.

[3] EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1.

[4] EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.

[5] EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1.

[6] EUT L 109 af 26.4.2016, s. 1.

[7] EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1.

[8] EUT C 355 af 20.10.2017, s. 11.

[9] EUT C 204 af 13.6.2018, s. 21.

[10] EUT C 298 af 23.8.2018, s. 140.

[11] Domstolens dom af 13. december 2018,  Ville de Paris, Ville de Bruxelles, Ayuntamiento de Madrid mod Kommissionen, T-339/16, T-352/16 og T-391/16, ECLI:EU:T:2018:927.

[12] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0186.

[13] EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

Seneste opdatering: 27. marts 2019Juridisk meddelelse