Procedure : 2019/2680(DEA)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0235/2019

Indgivne tekster :

B8-0235/2019

Forhandlinger :

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0332

<Date>{02/04/2019}2.4.2019</Date>
<NoDocSe>B8‑0235/2019</NoDocSe>
PDF 132kWORD 50k

<TitreType>HENSTILLING TIL AFGØRELSE</TitreType>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 105, stk. 6</TitreRecueil>


<Titre>om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 28. marts 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2205, delegeret forordning (EU) 2016/592 og delegeret forordning (EU) 2016/1178 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår den dato, på hvilken clearingforpligtelsen træder i kraft for visse aftaletyper</Titre>

<DocRef>(C(2019)02533 – 2019/2680(DEA))</DocRef>


<Commission>{ECON}Økonomi- og Valutaudvalget</Commission>

Ansvarligt medlem: <Depute>Roberto Gualtieri</Depute>


B8‑0235/2019

Forslag til Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 28. marts 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2205, delegeret forordning (EU) 2016/592 og delegeret forordning (EU) 2016/1178 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår den dato, på hvilken clearingforpligtelsen træder i kraft for visse aftaletyper

(C(2019)02533 – 2019/2680(DEA))

 

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2019)02533),

 der henviser til Kommissionens skrivelse af 28. marts 2019, hvori Parlamentet anmodes om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

 der henviser til skrivelse af 1. april 2019 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

 der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre[1], særlig artikel 5, stk. 2, og artikel 82, stk. 6,

 der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/396 af 19. december 2018 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2205, delegeret forordning (EU) 2016/592 og delegeret forordning (EU) 2016/1178 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår den dato, på hvilken clearingforpligtelsen træder i kraft for visse aftaletyper[2],

 der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

 der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

A. der henviser til, at artikel 4 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/396 fastsætter, at forordningen skal finde anvendelse fra den dato, der følger efter den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), medmindre en udtrædelsesaftale er trådt i kraft inden denne dato, eller den toårige periode, der er omhandlet i artikel 50, stk. 3, i TEU, er blevet forlænget;

B. der henviser til, at Det Europæiske Råd den 22. marts 2019 vedtog afgørelse (EU) 2019/476[3] om forlængelse af perioden i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU efter aftale med Det Forenede Kongerige, og der henviser til, at den anden betingelse for anvendelsen af delegeret forordning (EU) 2019/396, nemlig at den toårige periode, der er omhandlet i artikel 50, stk. 3, i TEU, ikke er blevet forlænget, ikke vil blive opfyldt;

C. der henviser til, at de årsager, der ligger til grund for delegeret forordning (EU) 2019/396, fortsat vil bestå, uanset en eventuel forlængelse af den i artikel 50, stk. 3, i TEU, omhandlede periode, og der henviser til, at Parlamentet den 13. februar 2019 erklærede, at det ikke havde nogen indvendinger mod delegeret forordning (EU) 2019/396;

D. der henviser til, at Parlamentet stadig er enigt i, at det er vigtigt for de kompetente myndigheder og de finansielle markeder, at visse transaktioner, der er resultatet af en fornyelse, fritages i en begrænset periode på 12 måneder, hvis den modpart, der er etableret i Det Forenede Kongerige, ændres til en modpart i EU-27, og glæder sig i denne forbindelse over den delegerede forordning af 28. marts 2019, som omhandler den nye udvikling i forbindelse med forlængelsen af perioden i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU ved Rådets afgørelse (EU) 2019/476;

1. erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

 

[1] EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.

[2] EUT L 71 af 13.3.2019, s. 11.

[3] Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/476 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige af 22. marts 2019

om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU (EUT L 80I af 22.3.2019, s. 1).

Seneste opdatering: 3. april 2019Juridisk meddelelse