Procedure : 2019/2819(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0097/2019

Indgivne tekster :

B9-0097/2019

Forhandlinger :

PV 18/09/2019 - 17
CRE 18/09/2019 - 17

Afstemninger :

PV 19/09/2019 - 7.5
CRE 19/09/2019 - 7.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2019)0021

<Date>{17/09/2019}17.9.2019</Date>
<NoDocSe>B9‑0097/2019</NoDocSe>
PDF 150kWORD 49k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om 80-året for starten af Anden Verdenskrig og betydningen af europæisk historiebevidsthed for Europas fremtid</Titre>

<DocRef>(2019/2819(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Michael Gahler, Andrius Kubilius, Rasa Juknevičienė, Željana Zovko, David McAllister, Antonio Tajani, Sandra Kalniete, Traian Băsescu, Radosław Sikorski, Andrzej Halicki, Andrey Kovatchev, Ewa Kopacz, Kinga Gál, Vangelis Meimarakis, Lukas Mandl, György Hölvényi, Alexander Alexandrov Yordanov, Andrea Bocskor, Inese Vaidere, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Vladimír Bilčík, Ivan Štefanec</Depute>

<Commission>{PPE}for PPE-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B9-0097/2019

B9‑0097/2019

Europa-Parlamentets beslutning om 80-året for starten af Anden Verdenskrig og betydningen af europæisk historiebevidsthed for Europas fremtid

(2019/2819(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til de universelle menneskerettigheder og Den Europæiske Unions grundlæggende principper som et fællesskab baseret på fælles værdier,

 der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, der blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 10. december 1948,

 der henviser til sin beslutning af 12. maj 2005 om 60-års-dagen for afslutningen af anden verdenskrig (8. maj 1945)[1],

 der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 1481 af 26. januar 2006 om behovet for international fordømmelse af forbrydelser begået af totalitære kommunistiske regimer,

 der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen[2],

 der henviser til Pragerklæringen om europæisk samvittighed og kommunisme vedtaget den 3. juni 2008,

 der henviser til sin erklæring af 23. september 2008 om udnævnelse af den 23. august til europæisk dag til minde om ofrene for stalinismen og nazismen[3],

 der henviser til sin beslutning af 2. april 2009 om europæisk samvittighed og totalitarisme[4],

 der henviser til Kommissions rapport af 22. december 2010 om erindringen af forbrydelser begået af totalitære regimer i Europa (COM(2010)0783),

 der henviser til Rådets konklusioner af 9.-10. juni 2011 om erindringen om forbrydelser begået af totalitære regimer i Europa,

 der henviser til Warszawaerklæringen af 23. august 2011 om den europæiske mindedag for ofrene for totalitære regimer,

 der henviser til den fælles erklæring af 23. august 2018 fra regeringsrepræsentanterne fra otte EU-medlemsstater til minde om ofrene for kommunismen,

 der henviser til beslutninger og erklæringer om totalitære kommunistiske regimers forbrydelser, der er vedtaget af en række nationale parlamenter,

 der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at indeværende år 2019 markerer 80-året for udbruddet af Anden Verdenskrig, der skabte menneskelige lidelser i et hidtil uset omfang og førte til, at flere lande i Europa var under besættelse i mange årtier;

B. der henviser til, at det kommunistiske Sovjetunionen og Nazityskland for 80 år siden, den 23. august 1939, undertegnede ikkeangrebstraktaten, kendt som Molotov-Ribbentrop-pagten, og dens hemmelige protokoller, der delte Europa og uafhængige staters områder i to interessesfærer mellem de to totalitære regimer og banede vejen for Anden Verdenskrigs udbrud;

C. der henviser til, at Den Polske Republik som en direkte følge af Molotov-Ribbentrop-pagten, efterfulgt af den nazi-sovjetiske grænse- og venskabstraktat af 28. september 1939, først blev invaderet af Hitler og to uger senere af Stalin, hvilket førte til, at Polen mistede sin uafhængighed, og til en hidtil uset tragedie for den polske befolkning; der henviser til, at det kommunistiske Sovjetunionen den 30. november 1939 som en yderligere følge indledte en angrebskrig mod Finland og i juni 1940 besatte og annekterede dele af Rumænien (territorier, der aldrig blev givet tilbage) og med magt annekterede de uafhængige republikker Litauen, Letland og Estland;

D. der henviser til, at det kommunistiske Sovjetunionen som Nazitysklands allierede og medspiller bidrog politisk og økonomisk til Hitlers erobring af Vesteuropa ved i løbet af de første 22 måneder af krigen at give Tyskland et sikkert bagområde, mangfoldige strategiske goder, herunder olie og korn, og politisk støtte ved for eksempel at give de franske kommunister ordre om ikke at modsætte sig den nazistiske invasion;

E. der henviser til, at Kremlledernes strategiske mål var at fremhjælpe den verdensomspændende kommunistiske revolution ved at anspore til krig mellem Nazityskland og de vestallierede, således at begge sider kunne svække hinanden, indtil de blev modne til sovjetisering – planer, der blev fremlagt i Stalins hemmelige henvendelse til Politbureauet den 19. august 1939;

F. der henviser til, at nogle europæiske lande efter det nazistiske regimes nederlag og afslutningen på Anden Verdenskrig blev genopbygget og forsonet i efterkrigstiden, mens andre forblev under sovjetisk besættelse og kommunistiske diktaturer i et halvt århundrede og fortsatte med at være frataget frihed, suverænitet, værdighed, menneskerettigheder og socioøkonomisk udvikling;

G. der henviser til, at de forbrydelser, der er begået af det nazistiske regime, blev retsligt behandlet og straffet ved Nürnberg-processen; der henviser til, at der fortsat er et presserende behov for fuldt kendskab til og for en moralsk såvel som juridisk vurdering af stalinismens og de kommunistiske diktaturers forbrydelser;

H. der henviser til, at visse EU-medlemsstater ved lov har erklæret kommunistregimet for et "kriminelt regime" og kommunistpartiet for en "kriminel organisation";

I. der henviser til, at EU's udvidelsesproces i 2004, der omfattede visse europæiske lande, der havde lidt under den sovjetiske besættelse og de kommunistiske diktaturer, markerede, at disse lande vendte tilbage til den europæiske familie, de hører til;

J. der henviser til, at erindringen af ofrene for totalitære regimer, anerkendelsen af og bevidstheden om den fælles europæiske arv af forbrydelser begået af kommunistiske, nazistiske og andre diktaturer er af afgørende betydning for Europas og dets befolknings enhed og for opbygningen af EU's modstandsdygtighed over for nuværende eksterne trusler;

K. der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin historiske beslutning om situationen i Estland, Letland og Litauen, der blev vedtaget den 13. januar 1983[5] som reaktion på den baltiske appel fra 45 statsborgere fra disse lande, fordømte, at Sovjetunionens besættelse af disse tidligere uafhængige og neutrale stater fandt sted i 1940 efter Molotov-Ribbentrop-pagten og havde fortsat indtil den dag;

L. der henviser til, at 50-årsdagen for Molotov-Ribbentrop-pagten og mindet om ofrene for totalitære regimer blev højtideligholdt for 30 år siden, den 23. august 1989, ved hjælp af "Den Baltiske Vej", der var en hidtil uset demonstration af 2 millioner litauere, letter og estere, som holdt hinanden i hænderne, så de formede en levende kæde, der strakte sig gennem deres tre nationer, fra Vilnius til Riga og Tallinn;

1. understreger, at Anden Verdenskrig, den mest ødelæggende krig i Europas historie, blev indledt som et direkte resultat af den berygtede nazi-sovjetiske ikkeangrebstraktat af 23. august 1939, også kaldet Molotov-Ribbentrop-pagten, og dens hemmelige protokoller, hvorved to totalitære regimer, der begge havde et mål om at erobre verden, delte Europa op i to indflydelseszoner;

2. minder om, at de nazistiske og kommunistiske regimer i det 20. århundrede forårsagede massemord, folkedrab, deportationer og tab af menneskeliv i et omfang, der hidtil ikke har været set i menneskehedens historie; minder om den ganske forfærdelige holocaustforbrydelse, der blev begået af naziregimet;

3. udtrykker sin dybe respekt for hvert enkelt offer for disse totalitære regimer og opfordrer alle europæiske institutioner og aktører til at gøre deres yderste for at sikre erindring og behørig rettergang af de ganske forfærdelige totalitære forbrydelser mod menneskeheden og de systemiske grove menneskerettighedskrænkelser og til at sikre, at sådanne forbrydelser aldrig vil blive gentaget;

4. fordømmer på det kraftigste angrebshandlinger, forbrydelser mod menneskeheden og massemenneskerettighedskrænkelser begået af de totalitære nazistiske og kommunistiske regimer;

5. opfordrer alle EU's medlemsstater til at træffe en klar og principfast dom om de totalitære kommunistiske regimers og det nazistiske regimes forbrydelser og angrebshandlinger;

6. udtrykker bekymring over stigningen i højre- og venstreekstremistiske bevægelser i EU's medlemsstater;

7. opfordrer alle medlemsstater til at fejre den 23. august som europæisk mindedag for ofrene for totalitære regimer såvel på EU-plan som på regeringsniveau og til at øge den yngre generations bevidsthed om disse spørgsmål ved at sikre, at historien om og analyser af konsekvenserne af de totalitære regimer indarbejdes i læseplanerne og lærebøgerne for alle skoler i EU;

8. opfordrer Kommissionen til at yde effektiv støtte til projekter, der fremmer historisk hukommelse og erindring i medlemsstaterne, og til aktiviteter under platformen for europæisk erindring og samvittighed og til at afsætte tilstrækkelige finansielle midler under programmet "Europa for Borgerne" til at støtte mindehøjtideligheder for og erindring af ofrene for totalitarisme;

9. gør opmærksom på, at landene i Øst- og Centraleuropa i lyset af deres tiltrædelse af EU og NATO ikke blot er vendt tilbage til den europæiske familie af frie demokratiske lande, men også har haft hidtil uset succes med, via EU's bistand, at gennemføre reformer og skabe socioøkonomisk udvikling; understreger imidlertid, at det europæiske freds- og integrationsprojekt ikke vil være fuldført, før alle de europæiske lande, der vælger at indføre europæiske reformer, såsom Ukraine, Moldova og Georgien, bliver fuldgyldige medlemmer af EU;

10. mener, at Ukraines, Georgiens og Moldovas succes, som kun kan sikres gennem deres integration i EU, vil være det mest effektive instrument til gennem skabelse af præcedens at fremme en positiv forandring i Rusland, hvilket kunne give Rusland mulighed for omsider at overvinde de tragiske konsekvenser af Molotov-Ribbentrop-pagten;

11. fastholder, at Rusland fortsat er det største offer for den kommunistiske totalitarisme, og at landets udvikling til en demokratisk stat vil blive hæmmet, så længe regeringen, den politiske elite og den politiske propaganda fortsætter med at hvidvaske de kommunistiske forbrydelser og forherlige det totalitære sovjetregime; opfordrer derfor alle dele af det russiske samfund til at komme overens med deres tragiske fortid;

12. er dybt bekymret over de bestræbelser, som Ruslands nuværende ledelse har gjort sig for at forvanske historiske fakta og hvidvaske de forbrydelser, som det totalitære sovjetiske styre har begået; betragter disse forsøg som et farligt element i den informationskrig, der føres mod et demokratisk Europa, og som har til formål at splitte vores kontinent; opfordrer derfor Kommissionen til at imødegå disse bestræbelser på en beslutsom måde;

13. henleder opmærksomheden på den fortsatte brug af det totalitære kommunistregimes symboler i det offentlige rum og til kommercielle formål og minder om, at en række europæiske lande har forbudt brugen af både nazistiske og kommunistiske symboler;

14. bemærker, at den fortsatte tilstedeværelse i en række medlemsstaters offentlige rum (parker, pladser, gader osv.) af monumenter og mindesmærker, der forherliger den sovjetiske hær, som disse selvsamme lande blev besat af, skaber betingelserne for en sandhedsforvrængning af konsekvenserne af Anden Verdenskrig og for at udbrede det totalitære politiske system;

15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

[1] EUT C 92 E af 20.4.2006, s. 392.

[2] EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55.

[3] EUT C 8 E af 14.1.2010, s. 57.

[4] EUT C 137 E af 27.5.2010, s. 25.

[5] EFT C 42 af 14.2.1983, s. 77.

Seneste opdatering: 18. september 2019Juridisk meddelelse