Procedure : 2019/2819(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0099/2019

Indgivne tekster :

B9-0099/2019

Forhandlinger :

PV 18/09/2019 - 17
CRE 18/09/2019 - 17

Afstemninger :

PV 19/09/2019 - 7.5
CRE 19/09/2019 - 7.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2019)0021

<Date>{17/09/2019}17.9.2019</Date>
<NoDocSe>B9‑0099/2019</NoDocSe>
PDF 137kWORD 54k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om betydningen af europæisk historiebevidsthed for Europas fremtid</Titre>

<DocRef>(2019/2819(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Kati Piri, Isabel Santos</Depute>

<Commission>{S&D}for S&D-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B9-0097/2019

B9‑0099/2019

Europa-Parlamentets beslutning om betydningen af europæisk historiebevidsthed for Europas fremtid

(2019/2819(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til de universelle menneskerettigheder og Den Europæiske Unions grundlæggende principper som et fællesskab baseret på fælles værdier,

 der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, der blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 10. december 1948,

 der henviser til erklæringen fremsat den 22. august 2019 af førstenæstformand Timmermans og kommissær Jourová forud for den europæiske mindedag for ofrene for alle totalitære og autoritære regimer,

 der henviser til rapporten af 9. maj 2017 fra FN's særlige rapportør om nutidige former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance,

 der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 71/179 af 19. december 2016 om bekæmpelse af glorificeringen af nazisme, nynazisme og andre former for praksis, der er med til at give næring til moderne former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og dermed beslægtet intolerance,

 der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om stigningen i neofascistiske voldshandlinger i Europa[1],

 der henviser til sin beslutning af 12. maj 2005 om 60-årsdagen for afslutningen af Anden Verdenskrig i Europa den 8. maj 1945[2],

 der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen[3],

 der henviser til Pragerklæringen om europæisk samvittighed og kommunisme vedtaget den 3. juni 2008,

 der henviser til sin erklæring af 23. september 2008 om udnævnelse af den 23. august til europæisk dag til minde om ofrene for stalinismen og nazismen[4],

 der henviser til sin beslutning af 2. april 2009 om europæisk samvittighed og totalitarisme[5],

 der henviser til Kommissionens beretning af 22. december 2010 om erindringen af forbrydelser begået af totalitære regimer i Europa (COM(2010)0783),

 der henviser til Rådets konklusioner af 9.-10. juni 2011 om erindringen af forbrydelser begået af totalitære regimer i Europa,

 der henviser til Warszawaerklæringen af 23. august 2011 om den europæiske mindedag for ofrene for totalitære regimer,

 der henviser til den fælles erklæring af 23. august 2018 fra regeringsrepræsentanterne fra otte EU-medlemsstater til minde om kommunismens ofre,

 der henviser til de kommissioner for sandhed og retfærdighed, der er blevet nedsat i forskellige dele af verden, og som har hjulpet personer, der har levet under mange tidligere autoritære og totalitære regimer, til at sætte sig ud over deres meningsforskelle og nå til forsoning,

 der henviser til sin beslutning om situationen i Estland, Letland og Litauen, der blev vedtaget den 13. januar 1983[6],

 der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at det af artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fremgår, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettighederne for personer, der tilhører mindretal; der henviser til, at disse værdier er fælles for alle medlemsstater;

B. der henviser til, at millioner af ofre blev deporteret, fængslet, tortureret og myrdet af totalitære og autoritære regimer i det 20. århundredes Europa; der henviser til, at den unikke karakter af det holocaust, som det nationalsocialistiske regime begik, aldrig må blive glemt;

C. der henviser til, at Sovjetunionen og Nazityskland for 80 år siden, den 23. august 1939, undertegnede den ikkeangrebstraktat, som er kendt som Molotov-Ribbentrop-Pagten, og hemmelige protokoller hertil, som opdelte Europa og uafhængige staters områder i to interessesfærer mellem de to totalitære regimer og lagde grunden til Anden Verdenskrigs udbrud;

D. der henviser til, at Den Polske Republik som en direkte konsekvens af Molotov-Ribbentrop-Pagten, der blev fulgt af den nazitysk-sovjetiske grænse- og venskabstraktat af 28. september 1939, først blev invaderet af Hitler og to uger senere af Stalin, hvilket førte til, at Polen definitivt mistede sin uafhængighed; der henviser til, at Sovjetunionen den 30. november 1939 indledte en angrebskrig mod Finland, i juni 1940 besatte og annekterede dele af Rumænien (områder, der aldrig er blevet givet tilbage) og med magt indlemmede de uafhængige republikker Litauen, Letland og Estland; der henviser til, at 50-årsdagen for Molotov-Ribbentrop-Pagten og erindringen om ofrene for totalitære regimer den 23. august 1989 blev mindet ved at danne en menneskekæde gennem Baltikum, en hidtil uset demonstration, som to millioner litauere, letter og estere deltog i;

E. der henviser til, at en del af Europas lande efter det nazistiske regimes nederlag og afslutningen på Anden Verdenskrig blev genopbygget og forsonet, mens andre fortsat blev styret af diktatorer og for nogles vedkommende var besat af Sovjetunionen med afsavn af frihed, suverænitet, værdighed, menneskerettigheder og socioøkonomisk udvikling til følge;

F. der henviser til, at erindringen af ofrene for totalitære og autoritære regimer, anerkendelsen af og bevidstheden om den fælles europæiske arv af forbrydelser begået af stalinistiske, nazistiske og andre diktaturer er af afgørende betydning for Europas og dets befolkningers enhed og for opbygningen af EU's modstandsdygtighed over for nutidens eksterne trusler;

G. der henviser til, at åbenlyst neofascistiske, nynazistiske, racistiske og fremmedfjendske grupper og politiske partier har opildnet til had og vold i samfundet og mindet os om, hvad de historisk set har været i stand til;

H. der henviser til, at udbredelsen af hadefuld tale på internettet ofte fører til en stigning i hyppigheden af voldshandlinger, som bl.a. begås af neofascistiske grupper;

1. understreger, at den europæiske mindedag for ofrene for alle totalitære og autoritære regimer, der afholdes hvert år den 23. august, er en påmindelse om, at vi ikke må tage værdighed, frihed, demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne for givet, og at fred, demokrati og grundlæggende rettigheder ikke er en selvfølge;

2. hylder alle ofre for nazismen, stalinismen og andre totalitære og autoritære regimer; understreger, at denne erindring styrker værdien af den fred og velstand, som vores Union har medført;

3. understreger, at Anden Verdenskrig, den mest ødelæggende krig i Europas historie, blev indledt som et direkte resultat af den berygtede nazitysk-sovjetiske ikkeangrebstraktat af 23. august 1939, også kaldet Molotov-Ribbentrop-Pagten, og de hemmelige protokoller hertil, hvorved to totalitære regimer inddelte Europa i to indflydelseszoner;

4. gentager, at de nazistiske, stalinistiske og andre totalitære og autoritære regimer var ansvarlige for massemord, folkedrab, deportationer og tab af liv og frihedsrettigheder i det 20. århundrede i et omfang, der hidtil ikke er set i menneskehedens historie;

5. fordømmer den historiske revisionisme og forherligelse af nazisternes samarbejdspartnere i nogle af EU's medlemsstater; er dybt bekymret over den stigende normalisering af fascisme, racisme, fremmedhad og andre former for intolerance i Den Europæiske Union og er foruroliget over forlydender fra visse medlemsstater om, at politiske ledere, politiske partier og retshåndhævende myndigheder indgår hemmelige aftaler med neofascister og nynazister;

6. opfordrer medlemsstaterne til at fordømme og modvirke alle former for holocaustbenægtelse, herunder at de forbrydelser, som blev begået af nazisterne og deres samarbejdspartnere, banaliseres og tales ned, og til at forhindre banalisering i den politiske diskurs og i medierne;

7. Opfordrer til en fælles erindringskultur, der fordømmer fascistiske, stalinistiske og andre fortidige totalitære og autoritære regimers forbrydelser, som et middel til at fremme modstandsdygtigheden over for de nutidige trusler mod demokratiet, navnlig i de yngre dele af befolkningen;

8. tilskynder medlemsstaterne til gennem mainstreamkulturen at fremme uddannelse om vores samfunds mangfoldighed og vores fælles historie, herunder uddannelse om de grusomheder, som blev begået under Anden Verdenskrig, eksempelvis holocaust og den systematiske umenneskeliggørelse af dens ofre gennem en årrække;

9. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at de overholder bestemmelserne i Rådets rammeafgørelse, at bekæmpe organisationer, som udbreder hadefuld tale og vold i det offentlige rum og online, og at gennemføre et effektivt forbud mod neofascistiske og nynazistiske grupper og enhver anden forening eller sammenslutning, der hylder og forherliger nazisme og fascisme, under overholdelse af deres nationale retsorden og kompetence;

10. opfordrer Kommissionen til at yde effektiv støtte til projekter, der fremmer den historiske hukommelse og erindring i medlemsstaterne, og til aktiviteter under platformen for europæisk erindring og samvittighed samt til at afsætte tilstrækkelige finansielle midler under programmet "Europa for Borgerne" til at støtte ihukommelsen af og mindet om ofrene for totalitære og autoritære regimer;

11. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

 

[1] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0428.

[2] EUT C 92 E af 20.4.2006, s. 392.

[3] EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55.

[4] EUT C 8 E af 14.1.2010, s. 57.

[5] EUT C 137 E af 27.5.2010, s. 25.

[6] EFT C 42 af 14.2.1983, s. 77.

Seneste opdatering: 18. september 2019Juridisk meddelelse