Procedure : 2019/2819(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0100/2019

Indgivne tekster :

B9-0100/2019

Forhandlinger :

PV 18/09/2019 - 17
CRE 18/09/2019 - 17

Afstemninger :

PV 19/09/2019 - 7.5
CRE 19/09/2019 - 7.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2019)0021

<Date>{17/09/2019}17.9.2019</Date>
<NoDocSe>B9‑0100/2019</NoDocSe>
PDF 141kWORD 53k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om betydningen af europæisk historiebevidsthed for Europas fremtid</Titre>

<DocRef>(2019/2819(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Michal Šimečka, Frédérique Ries, Ramona Strugariu, Katalin Cseh, Ondřej Kovařík, Vlad‑Marius Botoş, Izaskun Bilbao Barandica, Jan‑Christoph Oetjen, Christophe Grudler</Depute>

<Commission>{Renew}for Renew-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B9-0097/2019

B9‑0100/2019

Europa-Parlamentets beslutning om betydningen af europæisk historiebevidsthed for Europas fremtid

(2019/2819(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til de universelle menneskerettigheder og Den Europæiske Unions grundlæggende principper som et fællesskab baseret på fælles værdier,

 der henviser til FN's verdenserklæring om menneskerettighederne af 10. december 1948,

 der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 1481 (2006) af 26. januar 2006 om behovet for international fordømmelse af forbrydelser begået af totalitære kommunistiske regimer,

 der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen[1],

 der henviser til Pragerklæringen af 3. juni 2008 om europæisk samvittighed og kommunisme vedtaget den 3. juni 2008,

 der henviser til sin erklæring om proklamering af den 23. august som den europæiske mindedag for ofrene for stalinismen og nazismen, vedtaget den 23. september 2008,

 der henviser til sin beslutning af 2. april 2009 om europæisk samvittighed og totalitarisme[2],

 der henviser til den fælles erklæring af 23. august 2018 fra regeringsrepræsentanterne fra Den Europæiske Unions medlemsstater til minde om ofrene for kommunisme,

 der henviser til sine mange beslutninger om demokrati og respekt for grundlæggende rettigheder og friheder, herunder beslutning af 12. maj 2005 om 60-årsdagen for afslutningen af anden verdenskrig i Europa den 8. maj 1945[3], beslutning af 23. oktober 2008 til minde om Holodomor, den kunstigt fremkaldte hungersnød i Ukraine (1932-1933)[4], og beslutning af 15. januar 2009 om Srebrenica[5],

 der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at den kommunistiske Sovjetunion og det nazistiske Tyskland for 80 år siden den 23. august 1939 undertegnede en ikkeangrebsangrebspagt, også kendt som Molotov-Ribbentrop-pagten, samt de hemmelige protokoller hertil, som opdelte Europa og uafhængige staters områder i de to totalitære regimers interessesfærer, hvilket banede vejen for Anden Verdenskrig;

B. der henviser til, at minderne om Europas tragiske fortid må holdes i live for at ære ofrene, fordømme gerningsmændene og lægge grunden til forsoning baseret på sandhed og erindring; der henviser til, at dette år (2019) markerer 80-året for udbruddet af Anden Verdenskrig, som medførte menneskelig lidelse i et hidtil uset omfang og til mange årtiers besættelse af flere lande i Europa;

C. der henviser til, at europæisk integration lige fra begyndelsen har været en reaktion på de lidelser, som to verdenskrige og det nazistiske tyranni, der førte til holocaust, forvoldte, og en reaktion på udbredelsen af totalitære og udemokratiske kommunistiske regimer i Central- og Østeuropa, samt et middel til at overvinde dybe skel og dybtliggende fjendtlighed i Europa gennem samarbejde og integration med henblik på at sætte en stopper for krig og sikre demokrati i Europa;

D. der henviser til, at den europæiske integrationsproces har været en succes og ført til en Europæisk Union, som nu omfatter de central- og østeuropæiske lande, der var underlagt de kommunistiske regimer fra slutningen af Anden Verdenskrig og frem til begyndelsen af 1990'erne, og der henviser til, at Grækenlands, Spaniens og Portugals tiltrædelse har bidraget til at sikre demokrati i den sydlige del af Europa;

E. der henviser til, at Den Europæiske Union i 2012 modtog Nobelprisen for sit mere end seks årtiers lange arbejde for at fremme fred, forsoning, demokrati og menneskerettigheder i Europa;

F. der henviser til, at ekstremistiske og fremmedfjendske politiske kræfter i Europa i stigende grad tyer til forvanskning af historiske kendsgerninger, og at de anvender symbolik og retorik, der genspejler aspekter af totalitær propaganda, herunder racisme, antisemitisme og had rettet mod seksuelle mindretal og andre mindretal;

G. der henviser til, at historien om europæisk integration som en antitese til totalitær undertrykkelse og ødelæggelse deles af alle EU-borgere og alle medlemsstater, uanset geografi, og bør tjene som grundlag for EU's solidaritet og en følelse af at have fælles mål;

1. giver udtryk for sin dybeste respekt for alle ofre for totalitære og udemokratiske regimer i Europa og hylder alle dem, der kæmpede mod tyranni og undertrykkelse;

2. understreger atter sit engagement i et fredeligt og velstående Europa baseret på respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og menneskerettighederne;

3. understreger vigtigheden af at holde minderne om fortiden i live, da der ikke kan skabes forsoning uden erindring, og gentager sin fælles holdning om at tage afstand fra alle totalitære regimer uanset disses ideologiske baggrund;

4. minder om, at det seneste folkedrab i Europa fandt sted i Srebrenica så sent som i juli 1995, og at konstant årvågenhed er nødvendig for at bekæmpe udemokratiske, fremmedfjendske, autoritære eller totalitære idéer og tendenser;

5. understreger, at det for at styrke Europas bevidsthed om forbrydelser begået af totalitære og udemokratiske regimer er nødvendigt at støtte dokumentation af og vidneudsagn om Europas vanskelige fortid, da der ikke kan skabes forsoning uden erindring;

6. opfordrer alle EU-medlemsstater til at fejre den 23. august som den europæiske mindedag for ofrene for totalitære regimer såvel på EU-plan som på regeringsniveau og til at øge den yngre generations bevidsthed om disse spørgsmål ved i læseplanerne og lærebøgerne for alle skoler i EU at indarbejde historien om og analyser af konsekvenserne af totalitære regimer;

7. minder om, at Molotov-Ribbentrop-pagten og de hemmelige protokoller hertil fortsat er et symbol på, hvordan en aggressiv magtpolitik og logikken bag interessesfærer kan føre til ødelæggelse og undertrykkelse; understreger, at det europæiske projekt om fredeligt samarbejde og delt suverænitet er den bedste garanti mod, at magtpolitik og -splittelse vender tilbage på det europæiske kontinent, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til også at værne om dette princip i EU's eksterne politikker og naboskabspolitikker;

8. fordømmer udbredelsen af totalitære ideologier i EU, såsom nazisme og stalinisme, i alle dets afskygninger og udtryk;

9. er bekymret over det stigende antal ekstremistiske bevægelser og fremmedfjendsk sprog, der leder tanken hen på Europas totalitære fortid, herunder i form af had og diskrimination mod LGBTI-samfundet, romaer og andre etniske og religiøse mindretal og flygtninge, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe alle former for ekstremisme og dæmme op for udbredelsen af hadefuld tale på internettet;

10. erklærer, at europæisk integration som en model for fred og forsoning har været et frit valg for Europas befolkninger i form af et engagement i en fælles fremtid, og at Den Europæiske Union har et særligt ansvar for at fremme og beskytte demokratiet, respekten for menneskerettighederne og retsstatsprincippet, ikke blot i, men også uden for Den Europæiske Union;

11. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en yderligere indsats for at styrke undervisningen i Europas historie og til at understrege den historiske præstation, som den europæiske integration udgør, og den skarpe kontrast mellem Europas tragiske fortid og den fredelige og demokratiske samfundsorden i vore dages Europæiske Union;

12. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stræbe efter en fælles forståelse og efter at indføre undervisning i europæisk integration som en modgift mod totalitær ødelæggelse, både den nazistiske og den stalinistiske, med henblik på at fremme en følelse af fælles historie og identitet blandt EU's borgere og overvinde eventuelle tilbageværende uenigheder mellem de ældre og nyere medlemsstater;

13. gentager sin konsekvente støtte til at styrke international retfærdighed gennem Den Internationale Straffedomstol og andre specialdomstole; opfordrer Kommissionen til at yde effektiv støtte til projekter omkring historisk hukommelse og erindring i medlemsstaterne og til aktiviteterne i platformen for europæisk erindring og samvittighed og til at afsætte tilstrækkelige finansielle midler under programmet "Europa for Borgerne" til at støtte ihukommelsen af og mindehøjtideligheder for totalitarismens ofre;

14. understreger, at alle europæiske lande bør anerkende deres tragiske fortid og historiske arv; påpeger, at de russiske borgere fortsat er de største ofre for det tidligere kommunistiske regime, og at den demokratiske udvikling vil blive hæmmet, så længe det stalinistiske regime "hvidvaskes" eller glorificeres;

15. understreger, at Europas tragiske fortid fortsat bør tjene som moralsk og politisk inspiration til at tackle udfordringerne i vor tids verden, herunder kampen for en mere retfærdig verden, indsatsen mod klimaforandringer, migration og flygtninge, skabelsen af åbne og tolerante samfund og lokalsamfund, der tager imod etniske, religiøse og seksuelle mindretal, og sikre, at de europæiske værdier gælder for alle;

16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, kandidatlandenes regeringer og parlamenter, regeringerne og parlamenterne i de lande, hvormed Den Europæiske Union har indgået associeringsaftaler, og regeringerne og parlamenterne i Europarådets medlemsstater.

 

[1] EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55.

[2] EUT C 137 E af 27.5.2010, s. 25.

[3] EUT C 92 E af 20.4.2006, s. 392.

[4] EUT C 15 E af 21.1.2010, s. 78.

[5] EUT C 46 E af 24.2.2010, s. 111.

Seneste opdatering: 18. september 2019Juridisk meddelelse