Procedure : 2019/2854(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0118/2019

Indgivne tekster :

B9-0118/2019

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 24/10/2019 - 8.6
CRE 24/10/2019 - 8.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2019)0047

<Date>{21/10/2019}21.10.2019</Date>
<NoDocSe>B9‑0118/2019</NoDocSe>
PDF 149kWORD 48k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Kommissionens redegørelse</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om virkningerne af Thomas Cook-koncernens konkurs</Titre>

<DocRef>(2019/2854(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>José Ramón Bauzá Díaz, Dinesh Dhamija, Bill Newton Dunn, Caroline Nagtegaal, Izaskun Bilbao Barandica, Liesje Schreinemacher, Dita Charanzová, Dominique Riquet, Valter Flego, Ilhan Kyuchyuk, Vlad‑Marius Botoş, Iskra Mihaylova, Atidzhe Alieva‑Veli</Depute>

<Commission>{Renew}for Renew-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B9-0118/2019

B9‑0118/2019

Europa-Parlamentets beslutning om virkningerne af Thomas Cook-koncernens konkurs

(2019/2854(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Kommissionens redegørelse af 21. oktober 2019 om virkningerne af Thomas Cook-koncernens konkurs,

 der henviser til artikel 195 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. juni 2010 med titlen "En ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål" (COM(2010)0352),

 der henviser til sin beslutning af 29. oktober 2015 om nye udfordringer og koncepter til fremme af turisme i Europa[1],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, særlig artikel 13 om ansvar for levering af pakkerejsen, artikel 16 om forpligtelse til at yde bistand og kapitel V, som regulerer beskyttelsen af rejsende mod en rejsearrangørs eller formidlers insolvens[2],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91[3],

 der henviser til sin beslutning af 25. november 2009 om kompensation til passagerer i tilfælde af flyselskabets konkurs[4],

 der henviser til meddelelse af 18. marts 2013 med titlen "Passagerbeskyttelse i tilfælde af luftfartsselskabers konkurs" (COM(2013)0129), hvor Kommissionen fastsatte foranstaltninger til at forbedre beskyttelsen af rejsende i tilfælde af et flyselskabs insolvens, herunder bedre håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (omarbejdning), særlig artikel 8 om licensens gyldighed og artikel 9 om suspension og tilbagekaldelse af en licens[5],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 ("EGF-forordningen")[6],

 der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at rejsebureauerne opererer i et hurtigt skiftende og stadig mere konkurrencepræget miljø både på EU's eget marked og på markedet uden for EU, og at de er nødt til at tilpasse sig nye former for forbrugeradfærd og forretningsmodeller (f.eks. onlinerejsebookingtjenesternes vækst og deres attraktive pakker);

B. der henviser til, at Thomas Cook-koncernens fald skyldes flere faktorer, herunder at selskabet har forsømt at ændre sin forretningsmodel og innovere for at kunne konkurrere i den digitale økonomi;

C. der henviser til, at det kollaps, der ramte rejsekoncernen Thomas Cook, som drev hoteller, feriesteder og flyselskaber i 16 lande og betjente 19 millioner mennesker om året, i september 2019 efterlod 600 000 feriegæster i udlandet, hvilket tvang myndigheder og forsikringsselskaber til at koordinere en enorm redningsaktion;

D. der henviser til, at Thomas Cook-koncernens finansielle situation allerede var velkendt af myndighederne i medlemsstaterne;

E. der henviser til, at opløsningen af Thomas Cook-koncernen har bragt 22 000 arbejdspladser i fare på verdensplan, hvoraf 9 000 er beliggende i Det Forenede Kongerige, 2 500 i Spanien og over 1 000 i Grækenland; der henviser til, at selv om disse job stadig er usikre, vil det sandsynligvis have en lang række forskellige følgevirkninger, ikke kun for turistsektoren og transportsektoren, men også for EU's økonomi som helhed;

F. der henviser til, at et antal luftfartsselskaber såsom Air Berlin, Alitalia, Aigle Azur og Adria Airways alene i år har erklæret sig insolvente, hvilket har haft alvorlige følger for virksomhederne, turismen og forbrugerne;

G. der henviser til, at Thomas Cook-koncernen i april 2019 fik tildelt yderligere 12 måneders licens fra den britiske civile luftfartsmyndighed;

H. der henviser til, at det for mange forbrugere var uklart, hvad deres ret til kompensation var, og hvilke dele af deres reservationer der var dækket af deres forsikring;

I. der henviser til, at Europa er det vigtigste rejsemål i verden med en markedsandel på 50,8 % i 2018; der henviser til, at turisme både direkte og indirekte genererer 10,3 % af det samlede BNP i EU-28 - et tal, der forventes at stige til 11,2 % af BNP i 2027 - og at turismeindustrien i EU anslås at beskæftige 12,3 mio. mennesker;

J. der henviser til, at turismen fortsat er en af de vigtigste drivkræfter for jobskabelse både i EU og på verdensplan, og at den bidrager til beskæftigelse og økonomisk udvikling i alle medlemsstater, navnlig de sydlige medlemsstater, som blev særlig hårdt ramt af den finansielle og økonomiske krise;

K. der henviser til, at turismeindustrien har en stærk efterspørgsel efter øget koordinering på EU-plan og en klar turismepolitik i EU med passende budgetstøtte; der henviser til, at en turismepolitik i EU bør tage hensyn til, at de forskellige sektorer, der spiller en central rolle inden for turisme, såsom transport og indkvartering, reguleres af forskellige områder i EU;

L. der henviser til, at Unionens støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget, bør være dynamisk og bør tilvejebringes så hurtigt og effektivt som muligt;

M. der henviser til, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til ansatte, der er ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, og som følge af den igangværende globale finansielle og økonomiske krise;

1. fremhæver, at Thomas Cook-koncernen dækkede forskellige områder såsom overnatningsfaciliteter, transport og fritidsaktiviteter og påvirkede flere forskellige typer forbrugere og virksomheder, hvorfor dens kollaps falder ind under EU-lovgivning og lovgivning i medlemsstaterne;

2. anerkender den store indsats, der er gjort under hjemsendelsesoperationen i overensstemmelse med EU-lovgivningen; udtrykker dog beklagelse over de negative konsekvenser, som Thomas Cook-koncernens konkurs havde for de tusindvis af turister, som automatisk havde fået deres reservationer annulleret, med mange turister strandet på deres rejsemål, uden at der blev tilbudt en alternativ returrejse, hvilket viste sig at være en enorm juridisk usikkerhed for sektoren og medførte en betydelig mangel på beskyttelse af forbrugerne;

3. opfordrer Rådet til at vedtage en generel indstilling til revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 med henblik på at udarbejde en omfattende ramme for passagerrettigheder, der vil adressere problemerne, herunder en liste over usædvanlige omstændigheder, tærskler for kompensation i tilfælde af aflysning og forsinkelse eller kompensation til passagerer, der ikke når deres tilslutningsfly; udtrykker sin beklagelse over, at Rådet ikke har kunnet nå til enighed siden februar 2014;

4. mener, at Thomas Cook-koncernens pludselige kollaps kunne have været undgået, og at virksomheden burde have været afviklet på en mere velordnet måde; opfordrer indtrængende Kommissionen til at vurdere årsagerne til opløsningen af Thomas Cook-koncernen under hensyntagen til, at den negative ændring i selskabets finansielle situation allerede var kendt, med henblik på at fastslå, om der kunne være truffet forebyggende foranstaltninger for at undgå koncernens pludselige kollaps;

5. udtrykker forbehold over for beslutningen om at udstede en licens til Thomas Cook-koncernen i betragtning af dens økonomiske situation; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at medlemsstaternes licensudstedende myndigheder i højere grad håndhæver artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008, som handler om suspension og tilbagekaldelse af en licens, når der er tydelige tegn på finansielle problemer eller insolvens; mener desuden, at medlemsstaterne bør udstede en midlertidig licens til et luftfartsselskab med henblik på at fortsætte med at bringe passagerer hjem efter en insolvens; opfordrer EU til at styrke medlemsstaternes forpligtelse til at vurdere luftfartsselskabers økonomiske performance, når der udstedes en licens, i en kommende revision af forordningen;

6. understreger, at forvaltningen af et kollaps for et rejsebureau af Thomas Cook-koncernens størrelse ikke stopper med hjemtransport af kunderne, kompensation og refusion, og at konsekvenserne tværtimod på lang sigt forventes at blive endnu alvorligere hvad angår transportforbindelser, turisme og beskæftigelse;

7. udtrykker sin beklagelse over, at det var lettere for rejsende med all-inclusive-pakkerejser at få oplysninger og bistand, end det var for forbrugere, som havde bestilt flyrejser og indkvartering hver for sig;

8. opfordrer Kommissionen til indtrængende at opfordre medlemsstaterne til at udarbejde klare og gennemsigtige nationale garantiordninger; bemærker imidlertid, at selv om mange medlemsstater allerede har indført en sådan ordning, er det ofte uklart, om en reservation er dækket;

9. er af den opfattelse, at omfanget af Thomas Cook-koncernens kollaps har haft alvorlige negative konsekvenser for EU's turistsektor — verdens førende turistmål — og navnlig for de medlemsstater, som er stærkt afhængige af turisme, og som var afhængige af Thomas Cook-koncernen, navnlig i områder som Balearerne, De Kanariske Øer, Rhodos og Kreta; understreger, at turismetjenester i de pågældende turistbaserede regioner, og navnlig hoteller, havde en planlagt levering af tjenesteydelser, og at der allerede var mange reservationer for den næste turistsæson, inden Thomas Cook-koncernen kollapsede, og erkender derfor, at der er behov for støtte fra medlemsstaterne til at imødegå de negative konsekvenser, som dette har haft for mange virksomheder;

10. gentager sin opfordring til Kommissionen til at finde en mekanisme til effektiv koordinering og samarbejde mellem medlemsstaterne, regionale og lokale myndigheder og finansielle institutioner i turismesektoren og til at vedtage en særlig budgetpost for turisme i EU's budget, navnlig i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027, med henblik på at tildele specifikke midler til støtte for turismepolitikker i EU;

11. er af den opfattelse, at der er åbenlyse og tætte forbindelser mellem turisme og transport; understreger, at transport er en integrerende del af turismeindustrien, og at turismen vokser, når der findes bedre transportsystemer; anmoder derfor om, at en kommissær har en portefølje med kompetencer inden for transport, mobilitet og turisme, og opfordrer den nye formand for Kommissionen til at tage de nødvendige skridt til at nå dette mål;

12. opfordrer kraftigt de medlemsstater, der er berørt af opløsningen af Thomas Cook-koncernen, til straks at iværksætte foranstaltninger for de afskedigede arbejdstagere, såsom støtte, vejledning og integration, uddannelse, omskoling og efteruddannelse, støtte til virksomhedsetablering og bidrag til opstart af nye virksomheder, der er berettiget til økonomisk støtte fra EGF;

13. opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til kun som en sidste udvej at overveje statsstøtteforanstaltninger, der kan mildne de negative økonomiske konsekvenser for virksomheder, byer, regioner og turistmål samt de alvorlige konsekvenser for beskæftigelsen;

14. opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan den eksisterende EU-lovgivning og de respektive love i medlemsstaterne har reageret på denne enorme redningsaktion; bemærker, at den krise, som Thomas Cook-koncernens konkurs har medført, ikke er en isoleret begivenhed og meget vel kan ske igen i fremtiden; opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere muligheden for at vedtage specifikke tiltag og/eller foranstaltninger for at forhindre, at sådanne situationer gentager sig, og for yderligere at styrke forbrugerbeskyttelsen og passagerernes rettigheder;

15. opfordrer Kommissionen til at gøre status over den eksisterende EU-lovgivning i relation til flyselskabers konkurs, forbrugerbeskyttelse, pakkerejser og passagerrettigheder i lyset af Thomas Cook-koncernens nylige kollaps med henblik på at vurdere det eventuelle behov for præcisering og forbedring af lovgivningen og andre nødvendige foranstaltninger for at undgå lignende situationer i fremtiden;

16. opfordrer Kommissionen til igen at gøre en indsats for at opbygge et ægte digitalt indre marked og yde den nødvendige støtte til at hjælpe EU-virksomheder med at håndtere overgangen til en digital økonomi og nye forretningsmodeller, både gennem de relevante finansieringsprogrammer og en ordning for adgang til finansiering, ud over uddannelse og fremme af en digital virksomhedskultur;

17. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

 

[1] EUT C 355 af 20.10.2017, s. 71.

[2] EUT L 326 af 11.12.2015, s. 1.

[3] EUT L 46 af 17.2.2004, s. 1.

[4] EUT C 285E af 21.10.2010, s. 42.

[5] EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3.

[6] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.

Seneste opdatering: 23. oktober 2019Juridisk meddelelse