Procedure : 2019/2933(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0234/2019

Indgivne tekster :

B9-0234/2019

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 18/12/2019 - 13.6
CRE 18/12/2019 - 13.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2019)0101

<Date>{11/12/2019}11.12.2019</Date>
<NoDocSe>B9‑0234/2019</NoDocSe>
PDF 171kWORD 57k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om offentlig forskelsbehandling af og hadefulde udtalelser om LGBTI-personer, herunder LGBTI-fri områder</Titre>

<DocRef>(2019/2933(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Maria Walsh, Roberta Metsola</Depute>

<Commission>{PPE}for PPE-Gruppen</Commission>

<Depute>Delara Burkhardt, Birgit Sippel, Claude Moraes, Sylwia Spurek, Łukasz Kohut, Robert Biedroń, Sylvie Guillaume, Raphaël Glucksmann</Depute>

<Commission>{S&D}for S&D-Gruppen</Commission>

<Depute>Sophia in ’t Veld, Moritz Körner, Maite Pagazaurtundúa, Anna Júlia Donáth, Michal Šimečka, Abir Al‑Sahlani, Olivier Chastel, Hilde Vautmans, Frédérique Ries, Irène Tolleret, Naomi Long, Liesje Schreinemacher, Jan‑Christoph Oetjen, Fabienne Keller, Ramona Strugariu</Depute>

<Commission>{Renew}for Renew-Gruppen</Commission>

<Depute>Terry Reintke, Kira Marie Peter‑Hansen, Henrike Hahn, Katrin Langensiepen, Diana Riba i Giner, Gwendoline Delbos‑Corfield, Petra De Sutter, Saskia Bricmont, Alexandra Geese, Francisco Guerreiro, Kim Van Sparrentak, Marie Toussaint, Tineke Strik, Erik Marquardt, Monika Vana, Rasmus Andresen, Alice Kuhnke</Depute>

<Commission>{Verts/ALE}for Verts/ALE-Gruppen</Commission>

<Depute>Malin Björk, Manon Aubry, Younous Omarjee, Manuel Bompard, Pernando Barrena Arza, Martin Buschmann, Leila Chaibi, Stelios Kouloglou, Dimitrios Papadimoulis, Idoia Villanueva Ruiz, Konstantinos Arvanitis, Niyazi Kizilyürek, Petros Kokkalis</Depute>

<Commission>{GUE/NGL}for GUE/NGL-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>


B9‑0234/2019

Europa-Parlamentets beslutning om offentlig forskelsbehandling af og hadefulde udtalelser om LGBTI-personer, herunder LGBTI-fri områder

(2019/2933(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-traktater og -instrumenter om menneskerettigheder, særlig den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR), som begge blev vedtaget den 16. december 1966 af FN's Generalforsamling i New York,

 der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) hermed forbundne retspraksis,

 der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (i det følgende benævnt "chartret"),

 der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder (UNCRC),

 der henviser til artikel 2, 3, 8, 21 og 23 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

 der henviser til artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

 der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer), som blev vedtaget af Rådet i 2013,

 der henviser til Yogyakarta-principperne (om anvendelse af den internationale menneskerettighedslovgivning i forbindelse med seksuel orientering, kønsidentitet), der blev vedtaget i november 2006, og de ti supplerende principper (YP+10), som blev vedtaget den 10. november 2017,

 der henviser til henstilling CM/Rec(2010)5 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne af 31. marts 2010 om foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse[1],

 der henviser til sin beslutning af 4. februar 2014 om EU-køreplanen mod homofobi og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet[2],

 der henviser til sin beslutning af 14. februar 2019 om fremtiden for LGBTI-listen over tiltag (2019-2024)[3],

 der henviser til sin beslutning af 16. januar 2019 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2017[4],

 der henviser til sin beslutning af 26. november 2019 om barnets rettigheder i anledning af 30-året for FN's konvention om barnets rettigheder[5],

 der henviser til sin beslutning af 13. februar 2019 om tilbageskridt i forbindelse med kvinders rettigheder og ligestilling i EU[6],

 der henviser til sin beslutning af 14. november 2019 om kriminalisering af seksualundervisning i Polen[7],

 der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om ligestilling inden for mediesektoren i EU[8],

 der henviser til resultaterne af EU's LGBT-undersøgelse fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) i 2012,

 der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at retten til ligebehandling og ikkeforskelsbehandling er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i traktaterne og i chartret, og bør respekteres fuldt ud;

B. der henviser til, at alle medlemsstater har indgået forpligtelser under folkeretten og EU-traktaterne om at respektere, garantere, beskytte og opfylde de grundlæggende rettigheder;

C. der henviser til, at forskning, undersøgelser og rapporter[9] viser, at offentlig forskelsbehandling og hadefuld tale rettet mod LGBTI-personer er i tiltagende i hele EU; der henviser til, at hadforbrydelser motiveret af homofobi og transfobi er stigende i EU; der henviser til, at disse overgreb er i strid med LGBTI-personers grundlæggende rettigheder, og at myndigheder modtræk alt for ofte er utilstrækkelige;

D. der henviser til, at overtrædelser af LGBTI-personers grundlæggende rettigheder udgør en alvorlig trussel mod respekten for de grundlæggende rettigheder i EU, og der henviser til, at disse overgreb ofte er forbundet med angreb på kvinders rettigheder og mindretalsrettigheder;

E. der henviser til, at myndigheders hadefulde udtalelser mod LGBTI-personer har en videre virkning i form af, at det legitimerer og skaber betingelser for forfølgelse, vold og forskelsbehandling af LGBTI-personer i samfundet som helhed;

F. der henviser til, at tryghed for LGBTI-samfundet er forbundet med tryghed for alle, der bor i Europa, og at skredet i denne tryghed er en indikation på skredet i alle grundlæggende rettigheder; der henviser til, at fremmedfjendsk retorik også har bidraget til at skabe et stadig mere usikkert og uholdbart miljø for organisationer og menneskerettighedsforkæmpere, der kæmper for LGBTI-rettigheder;

G. der henviser til, at der sker et tilbageslag for ligestilling mellem kønnene i og uden for EU, som er direkte rettet mod og påvirker LGBTI-personer såvel som kvinder generelt; der henviser til, at denne tilbagegang er blevet stimuleret af populisme og af ekstremisme på den yderste højrefløj;

H. der henviser til, at stigmatisering på grund af faktisk eller formodet seksuel orientering, kønsidentitet eller kønskarakteristika fortsat finder sted i hele EU;

I. der henviser til, at der er en alvorlig mangel på systematisk overvågning, dokumentation og dataindsamling vedrørende had og vold mod LGBTI-personer;

J. der henviser til, at for mange LGBTI-fobiske forbrydelser ikke indberettes; der henviser til, at rapportering indebærer risiko og frygt for offentliggørelse af ens seksuelle orientering, kønsidentitet, kønskarakteristika og kønsudtryk;

K. der henviser til, at der i langt de fleste medlemsstater er truffet retlige foranstaltninger mod forskelsbehandling og vold; der henviser til, at gennemførelsen imidlertid fortsat er utilstrækkelig, og at LGBTI-personer er sårbare over for hadforbrydelser, hadskt tale og forskelsbehandling, navnlig inden for sundhedspleje, uddannelse, beskæftigelse og bolig;

L. der henviser til, at mange overgreb fra myndighedernes side mod LGBTI-personer har været rettet mod uddannelsesinstitutioner og skoler; der henviser til, at dette er særlig skadeligt for unge LGBTI-personer;

M. der henviser til, at seksuel orientering og kønsidentitet henhører under den enkeltes ret til privatlivets fred, som er sikret ved international, EU- og national menneskerettighedslovgivning, og til, at lighed og ikke-forskelsbehandling bør fremmes af myndighederne[10];

N. der henviser til, at ytringsfriheden for pressen, ikke-statslige organisationer (ngo'er) og enkeltpersoner bør sikres;

O. der henviser til, at diskrimination og vold mod LGBTI-personer antager mange former, idet der som de seneste eksempler kan nævnes angreb på LGBTI-socialcentre i flere medlemsstater, homofobiske og hadefulde udtalelser rettet mod LGBTI-personer, navnlig i forbindelse med valgkamp, og retlige instrumenter der kan anvendes til at lægge begrænsninger på medier, uddannelse og adgang til andre former for indhold på en måde, der uretmæssigt begrænser ytringsfriheden i forbindelse med LGBTI-spørgsmål;

P. der henviser til, at der siden starten af 2019 i Polen har været over 80 tilfælde, hvor regioner, amter eller kommuner har vedtaget resolutioner, hvormed de erklærer sig frie for den såkaldte "LGBT-ideologi", eller har vedtaget "regionale chartre for familierettigheder" eller centrale bestemmelser fra sådanne chartre, der navnlig diskriminerer mod familier med enlige forsørgere og LGBTI-familier; der henviser til, at disse resolutioner opfordrer de lokale myndigheder til at afholde sig fra enhver handling til fremme af tolerance over for LGBTI-personer, yde finansiel støtte til ngo'er, der arbejder for at fremme lige rettigheder, tilrettelægge uddannelse til bekæmpelse af forskelsbehandling eller på anden vis støtte LGBTI-personer; der henviser til, at disse resolutioner er en del af en bredere kontekst af angreb mod LGBTI-samfundet i Polen, som omfatter tiltagende forekomst af hadsk tale fra embedsmænd, folkevalgte beslutningstagere og offentligt ejede medier såvel som anslag og forbud mod Pride-parader, oplysningskampagner og tiltag såsom Rainbow Friday;

Q. der henviser til, at 32 % af respondenterne ifølge FRA's LGBT-undersøgelse[11] følte sig diskrimineret på områder uden for arbejdsmarkedet, f.eks. uddannelse; der henviser til, at risikoen for selvmord blandt LGBTI-børn er højere end andre børn; der henviser til, at inklusiv uddannelse er afgørende for at skabe trygge skolemiljøer, hvor alle børn kan trives, herunder dem, der tilhører mindretal, såsom LGBTI-børn og børn fra LGBTI-familier; der henviser til, at de primære ofre for overtrædelser af LGBTI-rettigheder er børn og unge, der bor i landdistrikter og mindre bycentre, som er særligt sårbare over for vold og ofte står over for afvisning og usikkerhed, og derfor kræver særlig støtte og bistand fra statslige og lokale myndigheder eller ngo'er;

R. der henviser til, at manglende lovgivning mod forskelsbehandling i mange medlemsstater bringer de mest marginaliserede befolkningsgrupper i fare for forskelsbehandling og vold; der henviser til, at det horisontale direktiv om ikke-forskelsbehandling vil udbedre denne mangel i beskyttelsen, men har været syltet hos Rådet i 11 år; der henviser til, at der er en lovgivningsmæssig kløft i beskyttelsen mod fordomsmotiverede forbrydelser baseret på seksuel orientering og kønsidentitet i EU og mange medlemsstater;

S. der henviser til, at mennesker kan blive udsat for mange forskelligartede og sammenfaldende former for diskrimination; der henviser til, at politiske foranstaltninger til bekæmpelse af én form for diskrimination bør tage hensyn til bestemte gruppers situation, når disse grupper sandsynligvis samtidig er udsat for mange former for diskrimination, som kan være baseret på bl.a. alder, race, religion, seksuel orientering, køn eller handicap;

T. der henviser til, at LGBTI-personer udsættes for forskelsbehandling og vold i hele verden;

1. minder om, at LGBTI-rettigheder er grundlæggende rettigheder, og at EU-institutionerne og medlemsstaterne derfor har pligt til at opretholde og beskytte dem i overensstemmelse med traktaterne og chartret samt folkeretten;

2. udtrykker dyb bekymring over det stigende antal angreb mod LGBTI-samfundet, der kan observeres i EU, og som begås af statsmagten, statslige embedsmænd, regeringer på nationalt, regionalt og lokalt plan og politikere;

3. fordømmer på det kraftigste enhver form for forskelsbehandling af LGBTI-personer og krænkelser af der grundlæggende rettigheder fra myndighedernes side i forbindelse med valgkampe, herunder hadefulde udtalelser fra folkevalgte beslutningstagere, samt de nylige erklæringer i Polen af "LGBT-ideologi"-frie zoner; opfordrer Kommissionen til på det kraftigste at fordømme disse officielle former for forskelsbehandling;

4. beklager, at LGBTI-personer udsættes for mobning og chikane allerede i skoleårene og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger til at sætte en stopper for forskelsbehandling af LGBTI-personer, hvilket kan føre til, at de bliver mobbet, mishandlet eller isoleres, navnlig i undervisningsmiljøer; fordømmer kraftigt, at skoler i nogle medlemsstater forhindres af myndighederne i at indfri deres rolle til fremme af grundlæggende rettigheder og beskytte LGBTI-personer, og minder om, at skoler ikke kun bør være sikre steder, men også steder, der styrker og beskytter alle børns grundlæggende rettigheder; understreger betydningen af sundheds- og seksualundervisning, navnlig for piger og unge LGBTI-personer, som er særligt udsatte for uretfærdige kønsrelaterede normer; understreger, at en sådan undervisning skal omfatte formidling til unge om parforhold baseret på ligestilling mellem kønnene, samtykke og gensidig respekt som en måde til at forebygge og bekæmpe kønsstereotyper, homofobi, transfobi og kønsbaseret vold;

5. minder om, at LGBTI-fobi fortsat er udbredt i forbindelse med sportsbegivenheder, og at der ikke er truffet foranstaltninger til at imødegå dette; opfordrer medlemsstaterne til at lægge særlig vægt på, hvordan homofobi inden for idræt påvirker unge LGBTI-personer, for at forbedre inklusionen og øge bevidstheden;

6. opfordrer Kommissionen til at træffe konkrete foranstaltninger til at sikre fri bevægelighed for alle familier, herunder LGBTI-familier, i overensstemmelse med EU-Domstolens dom af juni 2018 i Coman-sagen[12];

7. er bekymret over den tiltagende racisme og fremmedhad; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere arbejdet med at udveksle bedste praksis og styrke deres samarbejde om bekæmpelse af racisme, fremmedhad, homofobi, transfobi og andre former for intolerance med fuld inddragelse af civilsamfundet og input fra relevante interesseparter, f.eks. EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder;

8. fordømmer tilfælde af hadforbrydelser og hadefuld tale motiveret af racisme, fremmedhad, religiøs intolerance eller fordomme over for en persons handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønskarakteristika eller mindretalsstatus, som dagligt forekommer i EU; beklager den omsiggribende hadefulde tale fra visse myndigheder, politiske partier og medier; opfordrer EU til at foregå med et godt eksempel og modsætte sig hadske ytringer inden for institutionerne; er bekymret over den stigende udbredelse af hadefuld tale på internettet og opfordrer medlemsstaterne til at indføre enkle procedurer, der giver borgerne mulighed for at indberette hadefuldt indhold på internettet;

9. udtrykker bekymring over, at ofre tit undlader at anmelde hadforbrydelser, fordi beskyttelsesmekanismerne er utilstrækkelige og myndighedernes efterforskning er mangelfuld og ikke formår at opnå domfældelse for hadforbrydelser; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og udbrede redskaber og mekanismer til indberetning af hadforbrydelser og hadsk tale og til at sikre, at ethvert tilfælde af påståede hadforbrydelser og hadske ytringer bliver effektivt efterforsket og prøvet ved domstolene;

10. opfordrer Kommissionen til at støtte kursusprogrammer for retshåndhævende og dømmende myndigheder og for de relevante EU-agenturer med det formål at forebygge og håndtere diskriminerende praksisser og hadforbrydelser;

11. erkender, at det fulde omfang af ulighed i EU fortsat ikke er kendt, fordi der mangler sammenlignelige og disaggregerede ligebehandlingsdata indsamlet af medlemsstaterne; anser medlemsstaternes indsamling af sådanne data for at være afgørende for, at der kan udformes fungerende politikker til gennemførelse af EU's ligebehandlingslovgivning; opfordrer Kommissionen og Rådet til at anerkende behovet for pålidelige og sammenlignelige ligebehandlingsdata til måling af forskelsbehandling, opdelt efter årsag til forskelsbehandlingen, der kan tjene som informationsgrundlag for den politiske beslutningstagning; opfordrer begge institutioner til at fastlægge konsekvente indsamlingsprincipper for ligebehandlingsdata baseret på selvidentifikation, EU-databeskyttelsesstandarder og høring af de relevante grupper;

12. der henviser til, at enhver form for diskrimination eller vold på grundlag af seksuel orientering, kønsidentitet eller kønskarakteristika bør fordømmes; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en dagsorden, som sikrer lige rettigheder og muligheder for alle borgere under hensyntagen til medlemsstaternes kompetence, og til at sikre ved tilsyn, at EU-lovgivning af relevans for LGBTI-personer behørigt gennemføres og implementeres i national ret; glæder sig i den forbindelse over Kommissionens fortegnelse over tiltag med henblik på at fremme LGBTI-ligestilling, herunder Kommissionens informationskampagne til bekæmpelse af stereotyper og forbedring af den sociale accept af LGTBI; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med de civilsamfundsorganisationer, der arbejder for LGTBI-personernes rettigheder; bemærker, at det undersøgelsesarbejde, der er gjort af EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, har vist, at offentlige beslutningstagere opfatter EU's lovgivning og politik som vigtige drivkræfter, der understøtter de nationale bestræbelser på at fremme ligestilling for LGBTI-personer;

13. minder om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis vedrørende LGBTI-rettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis med hensyn til beskyttelse af grundlæggende rettigheder og opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at oplyse LGBTI-personer om deres rettigheder;

14. gentager sin opfordring til en omfattende, permanent og objektiv EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, der omfatter beskyttelse af LGBTI-personers rettigheder; understreger, at der mere end nogensinde er behov for en sådan mekanisme; gentager, at der er behov for en upartisk og regelmæssig vurdering af situationen med hensyn til retsstatsprincippet, demokrati og grundlæggende rettigheder i alle medlemsstaterne, og opfordrer Kommissionen til at holde sig orienteret om krænkelser af de grundlæggende rettigheder inden for rammerne af den løbende gennemgang af retsstatsforholdene;

15. opfordrer Kommissionen og Rådet til at anvende alle de værktøjer og procedurer, de har til rådighed, for at sikre en fuldstændig og korrekt anvendelse af traktatens principper og værdier, såsom traktatbrudsprocedurer, budgetprocedurer, retsstatsmekanismen og artikel 7-proceduren, og at yde passende støtte til igangværende procedurer;

16. opfordrer Kommissionen til at overvåge anvendelsen af alle EU's finansieringsstrømme, herunder EU's struktur- og investeringsfonde, og til at føre regelmæssige dialoger med nationale, regionale og lokale myndigheder for at påminde interessenterne om deres forpligtelse til ikke-forskelsbehandling, og om, at sådanne midler under ingen omstændigheder må anvendes til diskriminerende formål; opfordrer Kommissionen til at træffe konkrete foranstaltninger til at træde op imod klare og direkte overtrædelser af diskriminationsbekæmpende regler, navnlig forbuddet mod forskelsbehandling i henhold til direktiv 2000/78/EF, begået af lokale råd, der vedtager bestemmelser beregnet til krænkelse af LGBTI-rettigheder;

17. gentager sin opfordring til Kommissionen om at vedtage en EU-LGBTI-strategi, der tager hensyn til Parlamentets tidligere krav ved at sikre kontinuitet og robust opfølgning på den tidligere Kommissions arbejde med listen over tiltag til forbedring af LGBTI-personers ligestilling;

18. opfordrer Kommissionen til at prioritere tiltag til konkret at sikre, at alle har samme og solide juridiske beskyttelse i henhold til alle de forhold, der er omhandlet i artikel 19 i TEUF; opfordrer Rådet til omgående at genoptage og afslutte forhandlingerne om det horisontale direktiv om ikke-forskelsbehandling og glæder sig over Kommissionens nye tilsagn på dette område;

19. opfordrer Kommissionen til fortsat at samarbejde med medlemsstaterne om at styrke efterforskningen af hadbaserede forbrydelser som f.eks. homofobi og transfobi samt støtte til ofre; bemærker, at nogle medlemsstater har udvidet beskyttelsen af ofre for forskelsbehandling af andre grunde, som f.eks. seksuel orientering, kønsidentitet eller kønskarakteristika, i forbindelse med gennemførelsen af EU's rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af gældende strafferet; gentager sin opfordring til Kommissionen om efter en konsekvensanalyse at revidere den nugældende rammeafgørelse med henblik på at medtage tilskyndelse til had på grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet eller kønskarakteristika;

20. opfordrer Regionsudvalget som repræsentant for de lokale og regionale EU-myndigheder til at overveje at træffe foranstaltninger inden for rammerne af sine beføjelser til at imødegå fremvæksten af erklærede såkaldt "LGBT-ideologi"-frie zoner i Polen;

21. støtter op om EU's arbejde med at forsvare og fremme menneskerettighederne i sin optræden udadtil, herunder LGBTI-rettigheder; opfordrer til, at der i EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, der forventes vedtaget snarest, fastholdes engagement og fokus på LGBTI-spørgsmål for de næste fem år, som det var tilfældet i perioden 2015-2019;

22. opfordrer alle medlemsstater til at efterleve deres pligt til at beskytte alle EU-borgeres grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder LGBTI-personer, uden undtagelse, på nationalt og lokalt plan; opfordrer medlemsstaterne til at træffe positive foranstaltninger til at øge den sociale accept over for LGBTI-samfundet;

23. opfordrer Polen til på det kraftigste at fordømme forskelsbehandling af LGBTI-personer, herunder når det udgår fra lokale myndigheder, og til at tilbagekalde beslutninger, der krænker LGBTI-rettigheder, herunder lokale bestemmelser mod "LGBT-ideologi", i overensstemmelse med landets nationale lovgivning samt dets forpligtelser i henhold til EU-retten og folkeretten;

24. opfordrer alle medlemsstaterne til at overvåge myndigheders og folkevalgte beslutningstageres hadefulde udtalelser, samt under lokale, regionale og nationale valg, og til at træffe faste og konkrete foranstaltninger og sanktioner mod den;

25. pålægger sin formand at sende denne beslutning til regeringerne og parlamenterne i de medlemsstater, der er nævnt i denne beslutning, til Rådet, til Kommissionen og til Regionsudvalget.

[1] EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.

[2] EUT C 93 af 24.3.2017, s. 21.

[3] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0129.

[4] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0032.

[5] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0066.

[6] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0111.

[7] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0058.

[8] EUT C 390 af 18.11.2019, s. 19.

[9] Rapport om grundlæggende rettigheder, FRA, 2019, https://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/fra-2019-fundamental-rights-report-2019_en.pdf;; EU-undersøgelse om LGBT, FRA; Rapporten "Rainbow Europe" af 2019, ILGA-Europe, https://www.ilga-europe.org/rainboweurope/2019

[10] Menneskerettighedsdomstolens dom i sagen S. and Marper mod Det Forenede Kongerige, 4. december 2008 (sag 30562/04 og 30566/04), præmis 66, https://hudoc.echr.coe.int/eng#{“itemid”:[“001-90051”]}; Forslag til afgørelse fra generaladvokat Sharpston af 17. juli 2014 om forenede sager C-148/13, C-149/13 og C-150/13, præmis 38 og 39, http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=%2522gender%2Bidentity%2522&docid=155164&pageIndex=0&doclang=DA&mode=req&dir=&occ=first&part=1&cid=4735298#ctx1

[11] FRA EU's LGBT-undersøgelse, sammendrag af resultater, https://fra.europa.eu/en/publications-and-resources/infographics/eu-lgbt-survey

[12] ECLI:EU:C:2018:385.

Seneste opdatering: 13. december 2019Juridisk meddelelse