FORSLAG TIL BESLUTNING om den voldelige nedkæmpelse af de seneste protester i Iran

17.12.2019 - (2019/2993(RSP))

på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2

Anna Fotyga, Bert‑Jan Ruissen, Witold Jan Waszczykowski, Adam Bielan
for ECR-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B9-0271/2019

B9‑0273/2019

Europa-Parlamentets beslutning om den voldelige nedkæmpelse af de seneste protester i Iran

(2019/2993(RSP))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran,

– der henviser til Rådets konklusioner af 4. februar 2019 om Iran,

– der henviser til erklæringen af 8. december 2019 på vegne af EU fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Josep Borrell Fontelles, om de seneste protester i Iran,

– der henviser til erklæringen af 21. november 2019 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om udviklingen i Iran,

– der henviser til Rådets afgørelse af 12. april 2018 om at forlænge dets restriktive foranstaltninger med yderligere 12 måneder efter alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Iran,

– der henviser til Den Europæiske Unions retningslinjer om beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere,

– der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende dødsstraf, EU-retningslinjerne vedrørende tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettigheder hvad angår ytringsfrihed online og offline,

– der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 73/181 af 17. december 2018 om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran,

– der henviser til redegørelsen fra den særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran af 30. januar 2019,

– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

– der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Iran er part i,

– der henviser til den iranske præsidents charter om borgernes rettigheder,

– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at titusindvis af mennesker fra alle provinser og alle etniske og religiøse mindretal i Iran har udøvet deres grundlæggende ret til forsamlingsfrihed og har givet udtryk for deres utilfredshed med stigningen i brændstofpriserne;

B. der henviser til, at de iranske sikkerhedsstyrker trods gentagne internationale opfordringer til tilbageholdenhed har anvendt uforholdsmæssige midler og magt mod demonstranter, angiveligt dræbt over 1 000, hvoraf nogle er mindreårige, idet kun 500 er blevet identificeret indtil nu, mens tusindvis er blevet såret, og mange er blevet arresteret;

C. der henviser til, at de iranske myndigheder straks efter, at protesterne mod Iran brød ud, begyndte at forstyrre internetforbindelserne og de sociale medier, hvilket har ført til en ugelang landsdækkende nedlukning af internettet;

D. der henviser til, at Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om EU's strategi over for Iran efter atomaftalen[1] fremhæver betydningen af at opretholde EU's retningslinjer om menneskerettigheder, herunder om menneskerettighedsforkæmpere, i forbindelserne mellem EU og Iran;

E. der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere, journalister, advokater og onlineaktivister i Iran fortsat udsættes for chikane, vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse og retsforfølgning på grund af deres virke; der henviser til, at det iranske efterretningsministerium og andre styrker har foretaget en kraftig nedkæmpelse af civilsamfundet;

F. der henviser til, at de iranske domstole ofte ikke afholder retfærdige retssager, og at de anvender tilståelser fremtvunget under tortur som bevis i retten;

1. beklager Irans udbredte og uforholdsmæssigt store magtanvendelse mod ikkevoldelige demonstranter, som kun har givet udtryk for deres legitime krav; understreger, at sådanne handlinger er uacceptable, og opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at sikre gennemsigtige og troværdige undersøgelser for at klarlægge antallet af dødsfald og anholdelser, og opfordrer til, at de ansvarlige for disse voldshandlinger stilles til ansvar for deres gerninger;

2. kræver, at alle demonstranter, der på nuværende tidspunkt tilbageholdes i Iran for at have udøvet deres legitime ret til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, løslades uden betingelser; opfordrer endvidere til, at advokater og internationale observatører får uhindret adgang til alle dem, der tilbageholdes under demonstrationerne, og til, at det internationale samfund oplyses om de tilbageholdtes identitet;

3. fordømmer på det kraftigste Irans beslutning om at afbryde internetadgangen til globale net, hvilket har forhindret kommunikation og en fri informationsstrøm for iranske borgere; understreger, at sådanne handlinger udgør en klar krænkelse af ytringsfriheden;

4. understreger, at grundlæggende rettigheder såsom ytrings- og forsamlingsfrihed altid skal respekteres, og opfordrer de iranske myndigheder til at opfylde deres internationale forpligtelser, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

5. understreger, at der er behov for grundige overvejelser om EU's politik over for Iran i lyset af den voldelige undertrykkelse af demonstranter og manglende respekt for de grundlæggende menneskerettigheder;

6. opfordrer Iran til at samarbejde med FN's særlige rapportør om situationen for menneskerettighederne i Iran, bl.a. ved at give ham tilladelse til at rejse ind i landet;

7. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, den øverste leder af den Islamiske Republik Iran, præsidenten for Den Islamiske Republik Iran og medlemmerne af det iranske Majlis.

• [1] EUT C 215 af 19.6.2018, s. 86.