FORSLAG TIL BESLUTNING om den europæiske grønne pagt
10.1.2020 - (2019/2956(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2
Esther de Lange
for PPE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B9-0040/2020
B9‑0042/2020
Europa-Parlamentets beslutning om den europæiske grønne pagt
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640),
– der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol,
– der henviser til den aftale, der blev vedtaget på den 21. partskonference under UNFCCC (COP21) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),
– der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til målene for bæredygtig udvikling (SDG),
– der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 12. december 2019,
– der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om klimaændringer – en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi i overensstemmelse med Parisaftalen[1],
– der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om FN's konference om klimaændringer 2019 i Madrid, Spanien (COP25)[2],
– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,
1. glæder sig meget over Kommissionens forslag om en europæisk grøn pagt under Kommissionens formand, Ursula von der Leyen;
2. understreger, at den europæiske grønne pagt skal være en del af en ny vækststrategi, som vil være til gavn for europæiske borgere og virksomheder;
3. glæder sig navnlig over den holistiske tilgang og inddragelse af alle interessenter samt det uomgængeligt nødvendige mål om at forbinde miljø- og klimapolitikken med konkurrenceevnen i alle økonomiens sektorer og den politik, der først og fremmest sætter mennesket i centrum; understreger betydningen af politisk sammenhæng mellem den europæiske grønne pagt og de eksisterende politiske rammer; betragter den grønne pagt som en mulighed for at evaluere den eksisterende politikkohærens på EU-plan;
4. minder om, at alle sektorer skal bidrage til at opnå en kulstofneutral økonomi, og at alle politikker bør være evidensbaserede og hvile på et videnskabeligt grundlag;
5. glæder sig over anvendelsen af grundige konsekvensanalyser i denne henseende;
6. støtter princippet om klimaneutralitet og gentager, at gennemførelsen af klimaneutralitet i henhold til Kommissionens analyse fra november 2018 kan skabe yderligere arbejdspladser og vækst, hvis det gøres rigtigt;
7. understreger, at de globale udfordringer i forbindelse med klimaændringer og miljøforringelser kræver en global indsats; understreger behovet for at være ambitiøs, men også behovet for at mobilisere andre regioner i verden for at arbejde i samme retning;
Forøgelse af EU's klimaambitioner for 2030 og 2050
8. støtter målet om en klimaneutral økonomi inden 2050;
9. understreger, at målene for den grønne pagt skal være baseret på en omfattende konsekvensanalyse af en uafhængig tilsynsmyndighed; understreger, at en sådan konsekvensanalyse skal tage udgangspunkt i en sektor- og regionsopdelt tilgang; mener endvidere, at Kommissionen med henblik på denne konsekvensanalyse bør være forpligtet til at levere obligatoriske evalueringer af "udbyttet af investeringerne" og tage hensyn til indvirkningen på energipriserne i de forskellige regioner og sektorer, når den fremsætter forslag om ny lovgivning eller reviderer de eksisterende retlige rammer inden for industri-, energi- og forskningsområdet;
10. støtter et EU-mål om en reduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 50 % inden 2030 i forhold til 1990 – som foreslået af Kommissionens formand; bemærker, at dette mål vil være baseret på en pålidelig konsekvensanalyse, der giver mulighed for at sætte et højere mål, hvis en række betingelser er opfyldt, herunder inden for rammerne af internationale forhandlinger og efter en evaluering af deres økonomiske konsekvenser, og under hensyntagen til behovet for at bevare den økonomiske konkurrenceevne og få alle mennesker med; erkender, at 50 %-målet allerede er meget ambitiøst, da vi selv med udgangspunkt i en streng gennemførelse af den eksisterende lovgivning og Det Forenede Kongeriges fulde samarbejde i EU's klimapolitik kun vil nå op på 45 %;
11. understreger betydningen af at sikre vores industris konkurrenceevne, således at de eksisterende foranstaltninger til at undgå kulstoflækage kun kan erstattes, hvis et WTO-foreneligt system for grænsetilpasning kan gennemføres fuldt ud uden større forvridninger på andre områder; mener, at EU's klimapolitik og industripolitik skal gå hånd i hånd for at forebygge kulstof- og investeringslækage samt beskytte arbejdspladser; mener, at det kan være nødvendigt at træffe foranstaltninger for at sikre lige konkurrencevilkår; erklærer sig i givet fald villig til at evaluere indførelsen af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, som er i overensstemmelse med WTO, og som kan supplere eksisterende foranstaltninger for at forebygge kulstoflækage på grundlag af en tilbundsgående konsekvensanalyse; understreger, at en sådan mekanisme skal indgå i vores industristrategi med henblik på at tilskynde industrien til at producere rene og konkurrencedygtige produkter og forebygge kulstoflækage uden at bringe handelsmulighederne i fare;
Levering af ren og sikker energi til en overkommelig pris
12. understreger, at der for at nå målene i Parisaftalen er brug for konkrete gennemførelsesforanstaltninger og håndhævelse på nationalt plan og på EU-plan; mener, at en revision af direktivet om energieffektivitet og direktivet om fremme af vedvarende energi, inden de er gennemført, bør sikre den juridiske investeringssikkerhed;
13. støtter Kommissionen i dens mål om at øge udbuddet af ren og sikker energi til overkommelige priser; understreger betydningen af grænseoverskridende sammenkoblinger for et fuldt integreret energimarked og mener, at Europas energiinfrastruktur skal udvikle sig i samme retning og med samme hastighed for fuldt ud at støtte denne energiomstilling; mener, at det er vigtigt at styrke anvendelsen af naturgas som en overgangsenergikilde og indførelsen af brint til transport og industri for at kunne overkomme en større elektrificering af økonomien; understreger, at der er behov for en strategisk tilgang til EU-energiklynger med henblik på at drage fordel af de mest effektive investeringer i solenergi, vindkraft og andre bæredygtige energikilder;
14. fremhæver behovet for den rette balance for at sikre en energiunion, der ikke blot er renere, men også prismæssigt overkommelig og sikrere for europæiske forbrugere, borgere og virksomheder; mener, at der er behov for tilstrækkelige midler fra EU for at sikre, at energiregningen er økonomisk overkommelig for forbrugerne;
15. understreger det store CO2-reduktionspotentiale i byggesektoren og glæder sig over Kommissionens forslag i denne forbindelse, navnlig forslaget om at mindske de nationale lovgivningsmæssige hindringer for renovering; tilskynder til fremme af træbyggeri og anvendelse af miljøvenlige byggematerialer i offentlige bygninger;
16. støtter idéen om markedsbaserede foranstaltninger i byggesektoren baseret på en egentlig konsekvensanalyse; mener, at det er af afgørende betydning, at der i forbindelse med alle foranstaltninger tages hensyn til deres konkurrencemæssige indvirkning på europæiske virksomheder, og at udflytning af aktiviteter til andre lande som reaktion på forskellige miljøstandarder skal bekæmpes;
17. understreger, at i henhold til nærhedsprincippet, der er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), henhører afgørelser om det nationale energimiks under medlemsstaternes kompetence; anerkender den rolle, som kernekraft kan spille som kulstoffattig teknologi i det nationale energimiks, forudsat at der fastsættes tilstrækkelige bestemmelser for de højeste sikkerhedsstandarder og for afvikling under hensyntagen til grænseoverskridende spørgsmål;
Mobilisering af industrien med henblik på en ren og cirkulær økonomi
18. støtter fuldt ud kapitlet om industrien og Kommissionens tilsagn om at fremlægge en industristrategi allerede i marts 2020; er enig med Kommissionen i, at energiintensive industrier såsom stålindustrien, den kemiske industri og cementindustrien er uundværlige for den europæiske økonomi, og at modernisering og dekarbonisering af disse industrier er af afgørende betydning;
19. mener, at Kommissionens tilgang til den grønne pagt skal bringes i overensstemmelse med en sammenhængende industripolitik for at styrke Europas konkurrenceevne og globale førerposition; mener, at EU har brug for en genindustrialiseringsproces, en modernisering af dets industrigrundlag, en styrkelse af det indre marked samt udformning af en konkurrencedygtig ramme for industrien, herunder en stærk strategi for SMV'er til støtte for de foranstaltninger, der indgår i den grønne pagt;
20. understreger behovet for at gennemgå og revidere EU's regler for offentlige udbud for at sikre reelt lige vilkår for EU-virksomheder, navnlig dem, der producerer bæredygtige produkter eller tjenesteydelser såsom inden for offentlig transport, som kan stå over for illoyal konkurrence fra virksomheder fra tredjelande, der modtager statsstøtte eller andre fordele, der undergraver lige konkurrencevilkår, eller som ikke har lige adgang til offentlige udbud i tredjelande,
21. mener, at det er nødvendigt at skabe en passende EU-ramme for at fremme grønne forretningsmodeller og tage fat på industriens specifikke problemer og udfordringer til støtte for dekarboniseringen af økonomien såsom el- og gaspriser, tilgængelige teknologier (kraftvarmeproduktion, gas, hydrogen, CO2-opsamling og -lagring (CCS) samt CO2-opsamling og ‑anvendelse (CCU)) og industrielle processer for CO2-emissioner;
22. glæder sig over EU-handlingsplanen for den cirkulære økonomi og opfordrer Kommissionen til at fremlægge en omfattende ramme for at tilskynde industrien i denne forbindelse;
23. mener, at en ren og cirkulær økonomi kræver en integreret industripolitik, herunder for SMV'er, for at gøre den til en succes; understreger behovet for at skabe værdi for borgerne, miljøet og økonomien; understreger, at strategien skal omfatte den digitale og den miljømæssige omstilling og styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne; mener, at forbedring og opretholdelse af EU-arbejdstageres kvalifikationer vil være en konkurrencemæssig fordel for EU's erhvervsliv;
24. støtter et stærkt signal om at fremme banebrydende teknologier, herunder stål af høj renhedsgrad, og forventer en betydelig finansiering af disse teknologier; støtter den stærke forbindelse til digitale teknologier; understreger, at fremme af teknologier og finansiering skal være tæt forbundet med den nye strategi for SMV'er og de lovgivningsmæssige initiativer, der er taget i forbindelse hermed, for at sikre en hurtig adgang til markedet;
Fremskyndelse af omstillingen til bæredygtig og intelligent mobilitet
25. erkender, at transportsektoren er af afgørende betydning for vores økonomi, og at en nedbringelse af emissionerne i transportsektoren er en udfordring; understreger behovet for at sikre, at alle transportformer tillægges lige stor betydning;
26. mener, at skibsfarten skal bidrage til den grønne omstilling, og at EU bør hjælpe skibsfarten med at bevæge sig væk fra brugen af svær brændselsolie; understreger desuden, at EU bør intensivere sit arbejde hen imod en international/global aftale om skibsfart og presse på for et højere ambitionsniveau og evaluere inddragelsen af skibsfarten inden for EU i emissionshandelssystemet;
27. opfordrer Kommissionen til at styrke bestemmelserne i ordningen for CO2-kompensation og -reduktion for international luftfart (CORSIA) og indføre dem tidligere samt støtte vedtagelsen af et langsigtet mål om at reducere emissionerne fra luftfartssektoren;
28. støtter idéen om markedsbaserede foranstaltninger i byggesektoren på grundlag af en egentlig konsekvensanalyse; mener, at det er af afgørende betydning, at der i forbindelse med alle foranstaltninger tages hensyn til deres konkurrencemæssige indvirkning på europæiske virksomheder, og at prisen på mobilitet fortsat skal være overkommelig, samt at udflytning af aktiviteter til andre lande som reaktion på forskellige miljøstandarder skal bekæmpes;
29. tilskynder til dekarbonisering af transportinfrastrukturen og mobilitetssystemerne ved at gøre brug af nye teknologier og digitalisering; opfordrer Kommissionen til at se på nye teknologier og tjenester såsom multimodal, elektrisk og autonom mobilitet samt flyvning i lav højde og on demand-mobilitet som en hjørnesten for modvirkning af drivhusgasemissioner og opfordrer til, at der tilskyndes til at anvende digitalisering og fuldt autonome køretøjer, da disse vil bidrage til en drastisk reduktion af drivhusgasser og CO2 samt dødsfald og personskader;
30. anerkender, at det er nødvendigt at forbedre den multimodale transport, navnlig multimodal godstransport, der omfatter jernbanetransport og transport ad vandvejen, herunder nærskibsfart; opfordrer til lovgivning med henblik på at frigøre potentialet for jernbanegodstransport over længere afstande og opfordrer Kommissionen til at styrke godstogskorridorerne og forbedre koordineringen, ansvarligheden og fleksibiliteten for kapacitet i tæt forbindelse med udviklingen af det transeuropæiske transportnet (TEN-T);
31. understreger, at det fælles europæiske jernbaneområde er en forudsætning for et modalt skift; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde en strategi inden udgangen af 2020 efterfulgt af konkrete lovforslag inden udgangen af 2021 for at sætte en stopper for alle former for protektionisme og opsplitningen af det indre marked, som hæmmer EU's konkurrenceevne;
32. opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle et koordineret EU-regelsæt for indre vandveje; anmoder Kommissionen om aktivt at støtte intermodaliteten for transport ad indre vandveje, navnlig det grænseoverskridende netværkssamarbejde mellem de nationale vandvejssystemer, som skal forbedres;
33. understreger, at til trods for gode europæiske initiativer såsom intelligente transportsystemer (ITS), forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR), det europæiske system til styring af jernbanetrafikken (ERTMS), SafeSeaNet og flodinformationstjenester (RIS) skal EU's nye transportstrategi tackle de udfordringer, der er forbundet med en opsplittet ibrugtagning, navnlig for så vidt angår samarbejdende intelligente transportsystemer (C-ITS) og SESAR, som hæmmer interoperabiliteten;
34. gentager, at det fælles europæiske luftrum (SES) på egen hånd er i stand til at reducere luftfartens emissioner med mindst 10 % uden større omkostninger; opfordrer derfor til en klar lovgivningsmæssig køreplan for luftfart, der er baseret på teknologiske løsninger, tager hensyn til infrastruktur og krav til alternative brændstoffer og sigter mod at opnå effektive operationer; anmoder om fortsat og øget EU-finansiering til SES, Clean Sky-programmet, SESAR og EU's satellitnavigationssystemer;
35. opfordrer Kommissionen til at forelægge en strategi inden udgangen af 2020 for at færdiggøre TEN-T-hovednettet, herunder det nødvendige digitale udstyr såsom ERTMS og 5G inden 2030, som skal følges af lovgivningsforslag, som sikrer, at strategien og medlemsstaternes forpligtelser gennemføres på behørig vis;
36. opfordrer medlemsstaterne til at forpligte sig til passende finansiering og fremskynde indførelsen af innovative strategier, opladningsinfrastruktur og alternative brændstoffer, samtidig med at de samarbejder om tekniske spørgsmål med henblik på at opnå et gnidningsfrit system; anmoder Kommissionen om at overveje, hvordan tekniske foranstaltninger kan indføres med henblik på at producere store mængder alternative brændstoffer til efter 2030 og distribuere alternative brændstoffer på tværs af alle nye infrastrukturprojekter;
37. anmoder Kommissionen om at afhjælpe de nuværende teknologiske og finansielle mangler ved syntetiske brændstoffer ved at fremlægge muligheder for at tilskynde til produktion og markedsadgang samt yderligere midler til forskning; understreger betydningen af at undersøge mulighederne for en minimumsprocentdel af syntetiske brændstoffer, der kan stige med tiden;
38. opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemgå direktivet om infrastruktur for alternative brændstoffer og TEN-T-forordningen med henblik på at sætte skub i udbredelsen af nul- og lavemissionskøretøjer og -fartøjer;
Fra jord til bord: udformning af et retfærdigt, sundt og miljøvenligt fødevaresystem
39. glæder sig over meddelelsen om "Fra jord til bord"-strategien i 2020 og insisterer kraftigt på, at landbrugere og fiskere skal inddrages i udarbejdelsen af eventuelle foranstaltninger; fremhæver, at landbrugere i EU vil spille en central rolle i håndteringen af udfordringerne i forbindelse med den europæiske grønne pagt; understreger i denne forbindelse betydningen af ny økonomisk støtte og en velfinansieret fælles landbrugspolitik;
40. understreger, at vores landbrugere skal have det nødvendige budget og alle de nødvendige redskaber til rådighed for at bekæmpe og tilpasse sig til klimaændringerne, navnlig for bedre at kunne reagere på volatilitet og kriser; understreger endvidere, at de skal have lov til at organisere sig og investere i overgangen til mere bæredygtige landbrugssystemer baseret på dobbelte præstationer, hvilket både vil have en positiv indvirkning på miljøet og øge EU's landbrugs konkurrenceevne;
41. gør opmærksom på, at "Fra jord til bord"-strategien er nødt til at tage fat på spørgsmålet om forbrugeransvar og den kendsgerning, at den offentlige efterspørgsel efter mere bæredygtige fødevaresystemer ikke modsvares af fødevareforsyningskædens kapacitet til at levere bæredygtige priser og indtægter til landbrugerne;
42. fremhæver endvidere, at "Fra jord til bord"-strategien er nødt til at tackle, hvordan EU's konkurrenceregler indvirker på fødevareforsyningskædens bæredygtighed, som det fremgår af presset på producenterne, og hvordan de ikke anerkender det vigtige bidrag, som primærproducenter yder, når det drejer sig om at levere fødevarer af høj kvalitet og levere offentlige goder til samfundet, som samfundet på nuværende tidspunkt ikke belønnes tilstrækkeligt for;
43. understreger betydningen af at fremme udviklingen og anvendelsen af nye innovative teknologier, der kan hjælpe landbrugerne med at reagere på de klimatiske og miljømæssige udfordringer, og opfordrer Kommissionen til at skabe klarhed om EU's lovgivningsmæssige rammer for nye forædlingsteknikker med henblik på at sikre retssikkerhed for landbrugere og frøproducenter og sikre, at nye forædlingsteknikker vil kunne bidrage til målene i den grønne pagt;
44. insisterer på, at målene for reduktion af pesticider bør underkastes passende konsekvensanalyser;
45. understreger, at fødevarer og foder, der importeres til EU, bør være underlagt EU's miljøstandarder; støtter forpligtelsen til at reducere fødevarespild og bekæmpe fødevaresvig og understreger betydningen af at etablere en retlig ramme for importerede fødevarer for at sikre, at de overholder EU's miljøstandarder;
46. mener, at vi skal tilskynde til gennemsigtighed for forbrugerne gennem objektiv, ikkediskriminerende og ikkevildledende mærkning på en bæredygtig og økonomisk effektiv måde og for at fremme den grænseoverskridende handel i det indre marked, navnlig ved at udvikle nye redskaber såsom block chains og indføre en paneuropæisk tilgang, herunder mærkning af visse fødevarers oprindelsesland, uden at fragmentere det indre marked eller hæmme det grænseoverskridende samarbejde mellem producenter;
47. støtter kraftigt idéen om at fremme produktion og forbrug af europæiske landbrugsprodukter, der bidrager til en sund livsstil, f.eks. ved at tilskynde medlemsstaterne til at anvende mere målrettede momssatser for bl.a. frugt og grøntsager; er bekymret over de alvorlige mangler i fødevareforsyningskæden, som ikke belønner landbrugere for at levere fødevarer af høj kvalitet og offentlige goder til samfundet, og at fødevarer ofte anvendes som tabsgivende aktiviteter i detailleddet;
Bevarelse og genoprettelse af økosystemer og biodiversitet
48. minder om den tværgående betydning af skovsektoren og bæredygtig skovforvaltning med henblik på at finde bæredygtige løsninger på vor tids udfordringer; understreger, at bæredygtig og aktiv skovforvaltning spiller en central rolle med hensyn til at nå målene for EU's klima- og energipolitik og derfor bør være et af hovedmålene i EU's skovstrategi i den europæiske grønne pagt; påpeger, at skovsektoren permanent optager 10 % af EU's CO2-emissioner allerede og dermed udgør et enormt CO2-dræn;
49. støtter kraftigt Kommissionens anerkendelse af, at skovene er af afgørende betydning for modvirkning af klimaændringer i Europa, og at incitamenter til bæredygtig skovforvaltning vil indgå i den grønne pagt; insisterer på, at de uforholdsmæssige nedskæringer i den fælles landbrugspolitiks anden søjle er uacceptable og ikke vil bidrage til at sikre en sådan støtte; fastholder, at det er nødvendigt at overveje andre finansielle ressourcer til støtte for bæredygtig skovforvaltning og grønnere byer;
50. fremhæver skovenes mangesidige rolle og den måde, hvorpå deres økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner bidrager til afbødning af og tilpasning til klimaforandringer og udvikling af bioøkonomien, således at den økonomiske vækst fremmes, og der skabes arbejdspladser i hele værdikæden; understreger derfor, at EU's skovstrategi for perioden efter 2020 bør være en integreret og grundlæggende del af den europæiske grønne pagt for at sikre koordinering og synergier mellem de forskellige skovrelaterede politikker; minder i denne forbindelse om, at målene for den nye EU-skovstrategi også bør omfatte effektiv skovrejsning og bevarelse og genopretning af skove i Europa med henblik på at øge CO2-absorptionen og reducere forekomsten og omfanget af skovbrande som understreget i Kommissionens meddelelse;
51. minder om, at fordelene ved skovene og de skovbaserede sektorer rækker langt ud over biodiversitet og modvirkning af klimaændringer; påpeger, at skovene og skovsektoren bidrager til de lokale og nationale økonomier og EU's økonomi som helhed, til udvikling af landdistrikter og til fritidsaktiviteter; understreger derfor, at EU's skovstrategi ikke bør være underordnet biodiversitetsstrategien, men bør være en holistisk, stærk og uafhængig strategi;
52. minder om, at klodens jordbund indeholder to gange den kulstofmængde, der findes i atmosfæren; anerkender potentialet for kulstofbinding i græsarealer, forudsat at der tages hensyn til regionale forhold; støtter forbedringen af græsarealer til kulstofbinding gennem forvaltning af græsningsarealer, tilsåning af gunstige foderplantearter, anvendelse af gødning og kunstvanding samt genopretning af nedbrudte græsarealer og græsarealbiodiversitet;
53. understreger behovet for at bevare biodiversiteten og glæder sig over Kommissionens tilsagn om at fremlægge en biodiversitetsstrategi senest i marts 2020; opfordrer til forbedringer af midlerne til bevarelse af Natura 2000-nettet for bedre at kunne tilpasse sig virkningerne af klimaændringer og samtidig beskytte og bevare familielandbrugene; anser det for vigtigt at give medlemsstaterne større fleksibilitet med hensyn til at nå deres biodiversitetsmål, herunder muligheden for at tilpasse deres indsats i denne henseende i overensstemmelse med bedste praksis og erfaringer i andre medlemsstater;
54. glæder sig over lanceringen af biodiversitetsinitiativet "Natur’Africa"; minder om de seneste resultater af den forværrede situation i verdens skove og påpeger deres systemiske betydning med hensyn til klima, biodiversitet og deres rolle som hjemsted for oprindelige folk; opfordrer Kommissionen til at indføre obligatoriske regler for bæredygtige forsyningskæder og fremme bæredygtig arealanvendelse, skovrejsning, certificeringsordninger og alternative indtægtskilder for lokalsamfundene;
55. kræver indførelse af systematisk og standardiseret overvågning af vilde arter;
En nulforureningsmålsætning for et giftfrit miljø
56. støtter indførelsen af yderligere lovgivning med henblik på at sikre bedre luftkvalitet, men insisterer på, at den bør omfatte en bredere tilgang ved f.eks. at tackle kilderne til forurening i skibsfarten og ikke kun fokusere på symbolske foranstaltninger såsom forbud mod dieselbiler i byerne;
57. støtter princippet om "ét stof — én vurdering" og gentager, at ethvert forbud mod kemikalier kun bør indføres, hvis der er praktiske alternativer til rådighed, og hvis de administrative byrder, især for SMV'er, nedbringes;
58. opfordrer Kommissionen til at gøre vurderingen af kemikaliers kroniske toksicitet til et lovkrav;
Finansiering af den europæiske grønne pagt og sikring af en retfærdig omstilling
59. fremhæver, at den europæiske grønne pagt som EU's nye vækststrategi skal understøttes af EU-budgettet, finansiering fra EIB og andre finansielle institutioner samt nationale budgetter og udstyres med de nødvendige midler til at nå dens mål; påpeger derfor, at det yderligere finansielle bidrag skal dække de betydelige investeringer, der er nødvendige på dette område;
60. understreger den afgørende rolle, som den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 spiller for gennemførelsen af den europæiske grønne pagt, som bør omfatte en betydelig integrering af klimaaspektet i FFR's politikker og programmer for den næste periode; mener, at den europæiske grønne pagt yderligere underbygger Parlamentets holdning til finansieringsniveauet for den næste FFR, hvilket blev understreget i vedtagelsen af interimsbetænkningen om den flerårige finansielle ramme og efterfølgende beslutninger; modsætter sig kraftigt ethvert forsøg på at reducere finansieringsniveauet for den næste FFR, hvilket også vil bringe gennemførelsen, troværdigheden og inklusionen af den europæiske grønne pagt i fare; understreger sin mangeårige holdning om, at nye initiativer altid bør finansieres ved hjælp af nye bevillinger og ikke bør ske på bekostning af andre politikker; mener derfor, at finansieringen af nye lovgivningsforslag, der udspringer af den europæiske grønne pagt, bør beregnes ud over Kommissionens tidligere forslag til den næste FFR; gentager sin støtte til Kommissionens forslag om indførelse af nye egne indtægter, der svarer til EU's væsentlige mål, herunder bekæmpelse af klimaændringer og beskyttelse af miljøet;
61. glæder sig over princippet om en mekanisme for retfærdig omstilling på 100 mia. EUR og anmoder om, at der afsættes tilstrækkelige finansielle midler til dette relevante projekt; er overbevist om, at en solid finansiering af dette instrument vil være af afgørende betydning for at skabe konsensus om den næste FFR og for en vellykket gennemførelse af den europæiske grønne pagt; anser det for vigtigt at sikre en passende overvågningsramme for at følge op på, hvordan medlemsstaterne gør brug af denne mekanisme;
62. understreger, at mekanismen for retfærdig omstilling skal være meget mere end en fond under hensyntagen til virksomhedernes, SMV'ernes, regionernes og befolkningens behov; mener, at en troværdig og robust fond for retfærdig omstilling baseret på det forberedende arbejde, der er udført af EU-platformen for kulregioner under omstilling, skal støtte overgangen til ren energi, navnlig i alle kul- og kulstofintensive regioner; mener, at denne fond primært bør anvendes til alle kul- og kulstofintensive regioner, der befinder sig i en overgangsfase, herunder tørveregioner; mener, at tempoet i omstillingen i hver af disse kulregioner og projektmodenhed bør være nøglefaktorer for godkendelse; understreger, at denne fond vil kræve yderligere budgetmidler, gennem nye bevillinger, og en særskilt budgetpost i den næste FFR, ikke bør reducere eller erstatte andre EU-finansieringsprogrammer, og bør prioriteres, hvis der opstår nye budgetmæssige finansieringsmuligheder;
63. støtter målet om at inddrage miljøhensyn i de nationale budgetter; insisterer kraftigt på, at stabilitets- og vækstpagten ikke må svækkes, da vi ikke må videregive en ikke-bæredygtig miljømæssig eller finansiel gæld til de fremtidige generationer;
64. understreger, at der fuldt ud bør tages højde for den grønne pagt i den næste FFR; insisterer på behovet for i væsentlig grad at øge finansieringen til klimarelateret udvikling i den næste budgetperiode med særlig fokus på fødevaresikkerhed, intelligent og bæredygtigt landbrug, bæredygtig energi, skovbrug og biodiversitet, vand og sanitet;
65. fremhæver, at en betydelig del af den finansiering, der kræves i forbindelse med den grønne pagt, skal komme fra medlemsstaternes budgetter; understreger, at denne finansiering ikke kan betragtes som en engangsforanstaltning i henhold til EU's finanspolitiske regler; udtrykker bekymring over, at en fremtidig finansieringsmodel for den grønne pagt kan blive bragt i fare, medmindre der er en bæredygtig finanspolitik, og medlemsstaternes finanser er troværdige; kræver derfor, at offentlige grønne investeringer behandles i stabilitets- og vækstpagten ligesom enhver anden offentlig udgift; understreger, at enhver valgt finansieringsmodel ikke må undergrave de offentlige finansers bæredygtighed i EU og skal bevare EIB's eksisterende AAA-kreditvurdering; understreger imidlertid, at bæredygtige investeringer under den grønne pagt reelt bør være supplerende og ikke føre til, at finansieringen af markedet fortrænges; understreger endvidere, at EIB's finansiering primært bør være rettet mod SMV'er og midcapselskaber med henblik på at fremme overgangen til produktionsprocesser i retning af en grønnere økonomi;
66. mener, at udviklingen af den grønne pagt vil kræve en stor pulje af levedygtige projekter i de kommende årtier med henblik på at opfylde dens ambitioner; mener derfor, at passende incitamenter bør udformes inden for en omfattende EU-ramme til støtte for initiativer i den private sektor; mener, at sammenlægning af sådanne projekter, herunder grænseoverskridende og regionale projekter, skal være en del af svaret; anser det for nødvendigt at tilbyde en omfattende rådgivningstjeneste som f.eks. Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning inden for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) for at hjælpe den private sektor med at tilpasse sig de lovgivningsmæssige krav;
67. finder det yderst vigtigt, at eventuelle finansielle eller ikke-finansielle incitamenter under den grønne pagt ikke undergraves af, at ansøgerne overbebyrdes med yderligere administrative procedurer; understreger tværtimod, at en forenklet og hurtig adgang skal være hovedprincippet bag gennemførelsen af den grønne pagt; mener, at kapitalkravene skal være risikobaserede og først og fremmest være udformet med henblik på at bevare stabiliteten i banksektoren; modsætter sig derfor indførelsen af enhver form for grøn støtte;
68. opfordrer navnlig EU til at øge sin klimafinansiering til udviklingslande, navnlig de mindst udviklede lande, små udviklingsøstater (SIDS) og skrøbelige lande, og til at prioritere investeringer i opbygning af modstandsdygtighed, innovation, tilpasning og lavemissionsteknologier samt klimavenlig infrastruktur; mener, at der er behov for en større indsats med hensyn til vidensdeling, kapacitetsopbygning og teknologioverførsel til udviklingslandene;
69. minder om, at udviklingsbistand er absolut nødvendig, men ikke tilstrækkelig til at hjælpe partnerlandene med at nå deres klimamål og støtte deres overgang til en mere bæredygtig økonomisk model; fremhæver behovet for at udvikle innovative finansieringsmetoder og maksimere de private virksomheders, de finansielle institutioners og udviklingsbankers rolle i klimaindsatsen og gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling, navnlig gennem skabelse af passende incitamenter og fremme af offentlig-private partnerskaber;
Mobilisering af forskning og fremme af innovation
70. understreger, at udvikling og innovation inden for forskning og teknologi er af afgørende betydning for en ren overgang til samfundet; mener, at Europas industri, herunder SMV'er, i vore dages omskiftelige verden er nødt til at tilpasse sig til at forblive foran kurven; understreger behovet for at fremme investeringer i forskning og innovation;
71. støtter kraftigt den klare forpligtelse til forskning og innovation i den grønne pagt; minder om betydningen af at sikre et ambitiøst budget for Horisont Europa og anmoder Rådet og Kommissionen om at tilslutte sig Parlamentets holdning til den foreslåede finansiering af programmet; understreger, at andre EU-fonde bør øremærke en større andel af budgettet til forskning og innovation inden for rene teknologier;
72. understreger, at Kommissionens nuværende forslag hovedsagelig fokuserer på reduktionen af CO2-emissioner; anmoder Kommissionen om at støtte forskning, herunder frontlinjeforskning, og indførelse af innovative teknologier i forbindelse med udviklingen af CO2-absorptionskapaciteten og udviklingen af innovative negative emissionsteknologier, herunder den seneste videnskabelige udvikling inden for klimaresistent landbrug;
73. understreger betydningen af at muliggøre digitale teknologier som kunstig intelligens, 5G og supercomputere med henblik på bedre at udforme klima- og miljøpolitikker; mener, at en passende investering i digital forskning og innovation vil være afgørende for at øge den europæiske industris globale konkurrenceevne og samtidig bidrage til at nå klimamålene; forventer, at den grønne pagt fastsætter en omfattende og ambitiøs teknologi- og videnskabsbaseret strategi for at opnå et kulstofneutralt Europa senest i 2050;
74. er af den opfattelse, at den grønne pagt også er en lejlighed til at etablere forbindelser mellem de forskellige berørte sektorer, som bør have symbiotiske fordele; mener i denne forbindelse, at bioøkonomien giver os mulighed for at skabe sådanne symbiotiske fordele på tværs af forskellige sektorer og supplere den cirkulære økonomi; understreger behovet for at investere i forskning og innovation med henblik på at finde nye måder, hvorpå vi kan gøre vores økonomi mere bæredygtig og effektiv med den del af løsningen, der vedrører landbruget;
"Gør ingen skade" – integrering af bæredygtighed i alle EU-politikker
75. glæder sig over idéen om at skære ned på bureaukratiet, som hindrer investeringer i miljøvenlige teknologier, og anmoder eksperter fra alle områder om at bidrage til "one in — one out"-princippet i denne henseende;
EU som en førende aktør på verdensplan
76. glæder sig meget over kapitlet med titlen "EU som en førende aktør på verdensplan", da det er af afgørende betydning, at EU udviser lederskab, for så vidt som det tegner sig for 9 % af verdens emissioner og 6,8 % af dens befolkning; understreger imidlertid, at farlige udløsende faktorer kun kan undgås, hvis andre økonomier fører en ambitiøs klimapolitik og øger deres nationalt bestemte bidrag (NDC'er);
77. understreger behovet for en yderligere ekstern forsyning af vedvarende energikilder og for, at energipolitik bliver et centralt aspekt af EU's udenrigs- og naboskabspolitik;
78. opfordrer til, at der udpeges en EU-ambassadør til bekæmpelse af klimaændringer, som på EU's vegne vil få til opgave at engagere sig med tredjelande og store globale økonomier, at mobilisere deres støtte til at opnå nettonulemissioner inden 2050 og endda bane vejen for mere ambitiøse mål; mener i denne forbindelse, at Europa-Parlamentet bør gå foran med et godt eksempel og blive en klimaneutral institution inden 2050;
79. opfordrer Kommissionen og Rådet til at forberede topmødet mellem EU og Kina med henblik på at nå til enighed mellem de to parter om fælles bestræbelser;
80. glæder sig over tilsagnet om at anvende handelspolitikken til at lette gennemførelsen af Parisaftalen og andre vigtige miljømål; understreger, at klima, handel og industripolitikker bør gå hånd i hånd; understreger, at enhver foranstaltning med henblik på at skabe lige vilkår på verdensplan altid bør være i overensstemmelse med WTO-reglerne på grundlag af en grundig konsekvensanalyse, der er indlejret i en industriel strategi og ikke bringer handelsmulighederne i fare;
81. minder om, at klimaændringer undergraver de fremskridt, der gøres med hensyn til udvikling og bekæmpelse af fattigdom, og risikerer at tvinge millioner af mennesker ud i ekstrem fattigdom inden 2030; insisterer derfor på, at den grønne pagt og gennemførelsen af 2030-dagsordenen bør være tæt forbundne; bekræfter, at store CO2-udledere, herunder EU, har en moralsk forpligtelse til at hjælpe udviklingslandene med at tilpasse sig til klimaændringerne og forhindre klimafremkaldt, ufrivillig migration;
82. påpeger, at beskyttelse af klimaet og miljøet er en global opgave med et differentieret ansvar; understreger, at internationale CO2-markeder kan bidrage til at nedbringe omkostningerne og tjene til at fremme andre store økonomiers ambitioner; understreger derfor, at det er yderst vigtigt at etablere en bindende ramme for rene udviklingsmekanismer i henhold til artikel 6 i Parisaftalen, som bør omfatte de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå dobbelttælling og sikre, at projekterne er af høj kvalitet;
83. mener, at EU's samarbejde med udviklingslandene bør integrere klimastrategier som en væsentlig del i en skræddersyet og behovsbaseret tilgang, bør sikre inddragelse af lokale og regionale interessenter, herunder regeringer, den private sektor og civilsamfundet, og tilpasse sig partnerlandenes nationale planer og klimastrategier;
84. glæder sig over, at der lægges vægt på klimadiplomati, og insisterer på, at EU for at opnå resultater skal tale med én stemme, sikre konsekvens og sammenhæng på tværs af alle sine politikker og den politiske cyklus generelt i overensstemmelse med princippet om politikkohærens for bæredygtig udvikling og bør anvende alle sine relevante eksterne instrumenter som løftestang for kollektive fremskridt; understreger desuden, at alle EU's eksterne aktiviteter bør underkastes en "grøn screening";
85. understreger, at den omfattende strategi for Afrika og den fremtidige AVS-EU-partnerskabsaftale giver enestående muligheder for at realisere de eksterne aspekter af den grønne pagt, gennemgå EU's partnerskab med udviklingslandene for så vidt angår klima og miljø og tilpasse EU's politikker til de seneste internationale forpligtelser;
86. gentager, at det er vigtigt at forene bæredygtig udvikling med langsigtet vækst, og mener, at ethvert partnerskab med udviklingslande bør tage behørigt hensyn til de sociale og økonomiske virkninger af klimaindsatsen, navnlig med hensyn til jobskabelse og med særlig vægt på SMV'ernes behov;
87. understreger, at EU bør tage skridt, der er tilpasset den lokale befolknings behov for at bevare den økonomiske vækst i udviklingslandene;
88. understreger behovet for at begrænse EU's eksport af affaldsressourcer, styrke den cirkulære økonomi på verdensplan og indføre et globalt forbud mod engangsplast;
°
° °
89. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
- [1] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0217.
- [2] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0079.