Procedure : 2019/2956(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0044/2020

Indgivne tekster :

B9-0044/2020

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 15/01/2020 - 10.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :


<Date>{10/01/2020}10.1.2020</Date>
<NoDocSe>B9-0044/2020/REV</NoDocSe>
PDF 216kWORD 73k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Kommissionens redegørelse</TitreSuite>

<TitreRecueil>forretningsordenens artikel 132, stk. 2, første afsnit</TitreRecueil>


<Titre>om den europæiske grønne pagt</Titre>

<DocRef>(2019/2956(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Manon Aubry, Martin Schirdewan, Marisa Matias, Giorgos Georgiou, Niyazi Kizilyürek, Clare Daly, Cornelia Ernst, Mick Wallace, Martin Buschmann, Anja Hazekamp, Pernando Barrena Arza, Martina Michels, Helmut Scholz, Özlem Demirel, Sira Rego, Manuel Bompard, Manu Pineda, Leila Chaibi, Eugenia Rodríguez Palop, Nikolaj Villumsen, Malin Björk, Miguel Urbán Crespo, Idoia Villanueva Ruiz

</Depute>

<Commission>{GUE/NGL}for GUE/NGL-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>


B9-0044/2020.

Europa-Parlamentets beslutning om den europæiske grønne pagt

(2019/2956(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol,

 der henviser til den aftale, der blev vedtaget på den 21. partskonference under UNFCCC (COP21) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),

 der henviser til FN's konvention om biologisk mangfoldighed (CBD),

 der henviser til de seneste og mest omfattende videnskabelige beviser på de ødelæggende virkninger af klimaændringerne, som er fremlagt i særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) med titlen "Global Warming of 1.5°C", panelets femte vurderingsrapport (AR5) og dets sammenfattende rapport derom, dets særrapport om klimaændringer og landarealer og dets særrapport om havet og kryosfæren i et klima i forandring,

 der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs publikation med titlen "Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2020 (SOER 2020), viden om overgangen til et bæredygtigt Europa",

 der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til målene for bæredygtig udvikling samt til Kommissionens oplæg af 30. januar 2019 med titlen "På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030" (COM(2019)0022),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. juli 2019 med titlen "Intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove" (COM(2019)0352) og Kommissionens meddelelse af 20. september 2013 med titlen "En ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor" (COM(2013)0659),

 der henviser til den massive trussel om tab af biodiversitet, som er beskrevet i den globale rapport om vurdering af biodiversitet og økosystemydelser, som Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser offentliggjorde den 31. maj 2019,

 der henviser til den 25. partskonference under UNFCCC (COP25), som blev holdt i Madrid, Spanien den 2.-13. december 2019,

 der henviser til den 26. partskonference under UNFCCC, som skal holdes i december 2020, og det forhold, at alle parter i UNFCCC er nødt til at øge deres nationalt bestemte bidrag i overensstemmelse med målene i Parisaftalen,

 der henviser til den 15. partskonference under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15), som skal holdes i Kunming i Kina i oktober 2020, hvor parterne er nødt til at træffe beslutning om den globale ramme for perioden efter 2020 for at standse tabet af biodiversitet,

 der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om klimaændringer – en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi i overensstemmelse med Parisaftalen[1],

 der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen[2],

 der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om FN's konference om klimaændringer 2019 i Madrid, Spanien (COP25)[3],

 der henviser til artikel 153 i TEUF om arbejdstagernes sociale beskyttelse,

 der henviser til artikel 9 i TEUF, der forpligter EU til at fremme et højt beskæftigelsesniveau, sikre passende social beskyttelse, bekæmpe social udstødelse og sikre et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed,

 der henviser til forslaget til forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+),

 der henviser til konventioner og henstillinger fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO),

 der henviser til sin beslutning af 14. september 2016 om social dumping i Den Europæiske Union[4],

 der henviser til Europarådets reviderede europæiske socialpagt,

 der henviser til Boston Universitets undersøgelse fra 2019 med titlen "Pentagon Fuel Use, Climate Change, and the Costs of War",

 der henviser til FN's udviklingsprograms Human Development Report fra 2019,

 der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at en øjeblikkelig og ambitiøs indsats er altafgørende for at begrænse den globale opvarmning til 1,5°C, med henblik på at undgå et massivt tab af biodiversitet, forringelse af økosystemer, ressourceknaphed, forurening og øgede sundhedsrisici; der henviser til, at virkningerne af klimakrisen allerede mærkes i hele verden og fortsat forværres i et alarmerende tempo;

B. der henviser til, at FN's udviklingsprograms Human Development Report fra 2019 fastslår, at forskelle i menneskelig udvikling fortsat er udbredte, og at der er ved at opstå nye generationer af uligheder; der henviser til, at disse voksende sociale og økonomiske uligheder skal behandles hurtigst muligt og også i sammenhæng med alle klimaforanstaltninger;

C. der henviser til, at klima- og miljøkriser kræver handling, der bryder med den overdrevne fokus på økonomisk vækst, som er den grundlæggende årsag til begge kriser, og der henviser til, at den "europæiske grønne pagt" skal være begyndelsen på slutningen på dette ødelæggende dogme;

D. der henviser til, at de store olie- og gasvirksomheder alene har brugt 250 millioner euro siden 2010 på lobbyvirksomhed i EU; der henviser til, at den globale klimastrejke samler flere hundrede millioner mennesker verden over, der kræver, at disse fossile interessers herredømme bringes til ophør;

E. der henviser til, at vi nu har mulighed for at udarbejde en ambitiøs, holistisk og altomfattende investerings- og omstillingsplan, som bygger på demokrati, regulering og offentlig kontrol; der henviser til, at vi ikke har råd til at overlade det til markedskræfterne at løse de problemer, de selv har skabt, og at betegnelsen "grøn pagt" derfor ikke er tilstrækkelig til at markere den evolution, som kræves ifølge den førende videnskab;

F. der henviser til, at vi kun har én chance tilbage til at løse disse miljømæssige og sociale kriser; der henviser til, at vi kun kan klare disse fælles udfordringer effektivt, hvis vi sætter ind over for alle disse kriser samlet; der henviser til, at Kommissionen er den sidste, der kan fremsætte forslag til løsning af disse kriser, og at den ikke har råd til at mislykkes med denne opgave;

G. der henviser til, at "den grønne pagt" skal føre til en radikal, systematisk og global revolution af vores produktions-, forbrugs- og distributionsmetoder, som forbedrer vores liv, samtidig med at vores samfund dekarboniseres; der henviser til, at den skal være retfærdigt og være til gavn for alle; der henviser til, at disse kriser beviser, at der er behov for at arbejde sammen for et andet Europa, et Europa, som prioriterer planeten og mennesker frem for profit;

1. minder om, at klima- og biodiversitetskriserne og de voksende sociale og økonomiske uligheder er de vigtigste udfordringer, som menneskeheden står over for, og at den europæiske grønne pagt udgør en mulighed for i fællesskab at tackle dem på effektiv vis; understreger, at en grundlæggende politisk ændring, et rettidigt internationalt samarbejde, solidaritet og forpligtelser om et højt ambitionsniveau er de eneste måder, hvorpå den globale opvarmning kan holdes på under 1,5 °C, og hvorpå uligheden kan bekæmpes; mener, at den europæiske grønne pagt skal have en omdannende karakter og føre til en radikal, systematisk og global revolution af vores produktions-, forbrugs- og distributionsmetoder;

2. anerkender Kommissionens forslag til en grøn pagt; understreger behovet for en europæisk grøn aftale til støtte for målsætningen om bæredygtig udvikling, beskyttelse og forbedring af EU's økosystemer for at sikre deres bevarelse, og beskyttelse af menneskers sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og virkninger; understreger, at den europæiske grønne pagt ikke blot er en forbedret klimapolitik, men udgør en investeringsplan, der fuldt ud bør omdanne økonomien og samfundet og bringe det ud på en klar økologisk kurs, der respekterer de sociale rettigheder og forbedrer livet for alle på denne planet; understreger, at målene for bæredygtig udvikling bør tjene som den overordnede ramme for politikudformningen og gennemførelsen heraf;

3. mener, at solidaritet skal være central for den europæiske grønne pagt, og at det skal være en aftale, der ser rettet udad; understreger, at den europæiske grønne pagt skal dreje sig om social retfærdighed og skal tage hånd om sociale og økonomiske uligheder og global opvarmning som en helhed; understreger betydningen af at respektere og styrke den sociale dialog på alle niveauer og i alle sektorer, navnlig med fagforeningerne, med henblik på at sikre en retfærdig omstilling; gentager i den forbindelse Unionens forpligtelse til at anerkende og fremme arbejdsmarkedsparternes rolle; mener, at den europæiske grønne pagt skal være forankret i principperne om klimaretfærdighed og være informeret af og fuld kompatibel med den førende videnskab;

4. afviser brugen af modeord og slogans til at maskere lave ambitionsniveauer og ineffektive og forkvaklede markedsdrevne klimatiltag, som i sidste ende begunstiger store virksomheder og den fossile brændstofindustri; opfatter den europæiske grønne pagt som en mulighed for at bryde med de neoliberale rammer og for EU til endelig at anerkende sin klimagæld og sit historiske ansvar for at gøre mere; mener, at en gradvis indsats i en tid med klimanød er aldeles utilstrækkelig, og at den europæiske grønne pagt skal være et radikalt og transformativt program, der fører til hurtige, vidtrækkende og hidtil usete ændringer af vores økonomi og samfund; afviser markedsintegration som et middel til at skabe lige vilkår i overensstemmelse med store virksomheders interesser, og opfordrer til, at der opbygges en stærk offentlig sektor inden for strategiske områder som energi og industri, der er i stand til at opfylde de miljømæssige mål og på samme tid mindske sociale og territoriale uligheder;

5. understreger, at det ensidige fokus på økonomisk vækst har ført til en nødsituation på klima- og biodiversitetsområdet; bemærker, at problemerne ikke kan løses med den samme tankegang, som har ført til dem; beklager, at Kommissionen omtaler den europæiske grønne pagt som en ny vækststrategi; understreger behovet for at gennemføre økonomiske modeller, der tager hensyn til klodens begrænsninger, til sociale behov og menneskerettighederne, i stedet for at stirre sig blind på økonomisk vækst;

6. insisterer på, at der opretholdes et omfattende og meningsfyldt kønsperspektiv på alle politikområder og navnlig i forbindelse med klima- og socialpolitikker, eftersom kvinder og personer af marginaliserede køn er hårdest ramt af økonomiske stramninger, social udstødelse og klimaændringer; bekræfter, at den europæiske grønne pagt skal have et kønsperspektiv for at være effektiv og vellykket i forhold til sine mål; opfordrer EU og dets medlemsstater til fuldt ud at gennemføre den nye kønshandlingsplan, der blev vedtaget på COP25;

7. mener, at kapitalisme hverken er eller kan gøres grøn; mener, at det dominerende socioøkonomiske system i sig selv er uholdbart, og at den kapitalistiske akkumulation er helt i modstrid med planetens fysiske grænser og ødelægger de balancer, som alt liv afhænger af; beklager, at folks miljøbekymringer instrumentaliseres med henblik på at fortsætte den kapitalistiske akkumulation og udvide denne til at omfatte nye akkumulationsområder og skabe nye måder, hvorpå naturen kan anvendes til private formål (den såkaldte "naturkapital") med det formål at slå mønt af oprigtige miljøbekymringer uden overhovedet at løse de problemer, der ligger til grund for disse bekymringer; fastslår, at bekæmpelsen af klimaændringer er en uadskillelig del af kampen mod sociale og økonomiske uligheder og for fred;

Forøgelse af EU's klimaambitioner for 2030 og 2050

8. understreger, at EU under hensyntagen til princippet om fælles, men differentieret ansvar skal gå forrest med et godt eksempel og forelægge et revideret nationalt bestemt bidrag (NDC) på mindst 70 % i god tid før COP26 i Glasgow, således at der gives tilstrækkelig tid til, at de øvrige parter kan reagere på dette signal om et øget ambitionsniveau med deres egne reviderede mål; understreger, at ambitiøse mål for dekarbonisering ikke bør ses som en byrde for økonomien, men at de faktisk vil danne rammerne for, at der kan forfølges ambitiøse dekarboniseringspolitikker på tværs af sektorer;

9. beklager dybt, at EU konsekvent har støttet mål, der ikke er i overensstemmelse med Parisaftalens mål om at holde den globale opvarmning på under 1,5°C, og at medlemsstaterne har udvist et lavt ambitionsniveau i Rådet; beklager dybt, at EU's nuværende politikker kun anslås at ville reducere drivhusgasserne med 60 % senest i 2050; bemærker navnlig, at direktivet om vedvarende energi og direktivet om energieffektivitet, som har mål på henholdsvis 32 % og 32,5 % senest i 2030, slet ikke er tilstrækkelige til at holde den globale opvarmning under 1,5 °C, og at de ikke afspejler det nødvendige ambitionsniveau;

10. bemærker med bekymring den negative rolle, som lobbyvirksomhed fra den fossile brændstofindustri og andre har spillet og spiller i forbindelse med EU's politikudformning, og peger på den manglende gennemsigtighed i Rådet i særdeleshed;

11. afviser forestillingen om at kommercialisere naturen og at handle med retten til at forurene; kræver, at der følges en normativ tilgang til regulering af drivhusgasemissioner; opfordrer til, at der føres en politik for reduktion af drivhusgasemissioner, som har basis i en specifik regulering, der fastlægges og overvåges på FN-niveau;

12. mener, at det er bydende nødvendigt, at Kommissionen handler uden forsinkelse i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske grønne pagt og at den undgår at foretage yderligere vurderinger, hvis det videnskabelige grundlag er på plads; anser dette for at være forsøg på forsinkelsestaktikker, der bremser omstillingen; gentager, at Parlamentet har erklæret en klima- og miljønødsituation, og at EU skal handle i overensstemmelse hermed ved at fastsætte og gennemføre ambitiøse mål for dekarbonisering, som bør være nået senest i 2040;

13. bemærker med bekymring EU's langsigtede strategi for dekarbonisering og den overdrevne afhængighed af teknologiske løsninger, hvoraf størstedelen endnu ikke er udviklet i tilstrækkeligt omfang; insisterer på, at EU's energiomdannelse skal være baseret på en omstilling til et energisystem, der er fuldt ud baseret på vedvarende energi senest i 2050;

14. mener, at den totrinstilgang, der er foreslået inden for rammerne af meddelelsen om den europæiske grønne pagt i forbindelse med revisionen af EU's nationalt bestemte bidrag, er en opfordring til den fossile brændstofindustri til at iværksætte mere målrettet lobbyvirksomhed, og mener, at denne tilgang sender et blandet signal til resten af parterne i Parisaftalen om, hvor EU står i spørgsmålet om dets ambitioner for 2030; understreger, at det at overdrive vanskelighederne ved at opnå en dekarbonisering på mellem 50 % og 55 % ikke er at udvise lederskab på den internationale scene, og at en sådan attitude i stedet gør det muligt at begrunde nationalt bestemte bidrag med lave ambitionsniveauer;

15. er fortsat kritisk indstillet over for begrebet klimaneutralitet som foreslået af Kommissionen, og som udelukker drivhusgasemissioner fra transnationale sektorer, som f.eks. emissioner fra luftfart, skibsfart og i hele værdikæden for multinationale selskaber, samtidig med at der fremmes kompenserende foranstaltninger og anvendelsen af falske CO2-markeder, der profiterer af forurening og​naturprodukter; mener, at det fokus, der lægges på "klimaneutralitet", er en distraktion fra behovet for at udfase fossile brændstoffer og regulere med henblik på bæredygtighed; er af den faste overbevisning, at opmærksomheden skal rettes mod en vidtgående dekarbonisering på en ansvarlig og retfærdig måde, der kræver et spring fremad mod vedvarende energi og en forestilling om en fremtid uden fossile brændstoffer; advarer om faren for at forlade sig på fremtidige storstilede kulstofopsamlings- og -lagringsteknologier med henblik på at opnå kulstofneutralitet, når der i øjeblikket ikke er noget bevis for, at sådanne teknologier kan udformes og anvendes i betydeligt omfang; advarer om risikoen for at gøre sig afhængig af naturlige kulstofdræn såsom have, skove og jordbund, hvis komplekse funktion og dynamik man endnu ikke har helt forstår;

16. opfordrer Kommissionen til at forelægge en ambitiøs klimalov, som skriver forpligtende mål ind i lovgivningen og tager hensyn til indirekte emissioner;

17. ser frem til den nye og mere ambitiøse EU-strategi for tilpasning til klimaændringer og forventer, at den tilskynder til en afbalancering af modvirknings- og tilpasningsfinansieringen samt et fornyet fokus på tilpasning;

Forsyning af vedvarende og sikker energi til en overkommelig pris

18. gentager, at energipolitik handler om mennesker og først og fremmest skal sigte mod at sikre ligelige adgang til energi ved at garantere retten til energi; mener, at energifattigdom er dybt forankret i klimakrisen, og understreger, at den europæiske grønne pagt har potentiale til at tackle ulighed og klimakrisen i form af socialpolitik, der fører til en økologisk omstilling; minder om retten til et hjem og understreger, hvordan den europæiske grønne pagt kan garantere denne ret, eliminere energifattigdom og samtidig opnå dekarbonisering gennem tilstrækkelige ambitioner og velfinansierede politikker;

19. fordømmer privatiseringen af energisektorer, som fører til højere priser og øger energifattigdommen; understreger, at energi er et offentligt gode, og at adgangen til vedvarende og økonomisk overkommelig energi er en grundlæggende rettighed; insisterer på, at de energisystemer, der kommer under offentligt ejerskab og offentlig forvaltning, gøres demokratiske og decentraliserede, og at energiprojekter på fællesskabsplan udvides for bedre at kunne styre dem i retning af miljømæssige og sociale mål; er dybt bekymret over det alarmerende antal husstande, der befinder sig i eller er berørt af energifattigdom i EU, og gentager, at lige adgang til bæredygtig energi til en overkommelig pris er en grundlæggende rettighed, og at det derfor skal være forbudt at afbryde el- og/eller varmeforsyningen; mener endvidere, at energieffektive foranstaltninger i bygninger kan forbedre boligsituationen og bidrage til at afhjælpe energifattigdom; understreger imidlertid, at omkostningerne til renoveringen ikke skal oppebæres af lejerne;

20. beklager anvendelsen af "teknologineutralitet" som en eufemisme for at skjule det reelle fokus på kapitalintensive teknologier, som sikrer store virksomheder herredømmet i scenariet med den europæiske grønne pagt; fordømmer antallet af projekter med fossile brændstoffer på den fjerde liste over projekter af fælles interesse, der øger fastlåsningen i den fossile brændselsøkonomi;

21. opfordrer Kommissionen til at øge renoveringsprocenten for offentlige bygninger og udvide anvendelsesområdet for direktivet om bygningers energimæssige ydeevne; opfordrer Kommissionen til at foreslå øgede mål i henhold til direktivet om vedvarende energi og direktivet om energieffektivitet; mener, at "renoveringsbølge"-initiativet bør omfatte konkrete tiltag og foranstaltninger, der har til formål at fremme renovering af bygninger, både offentlige og private, til næsten energineutrale bygninger inden 2050; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at overveje at øge renoveringsprocenten for offentlige bygninger og stille tilstrækkelig offentlig finansiering til rådighed, samtidig med at der skabes rimelige jobmuligheder;

22. udtrykker bekymring over, at Kommissionen og visse medlemsstater fremmer atomkraft som en løsning på klimakrisen på trods af det uløste spørgsmål om håndtering af nukleart affald og de sikkerhedsmæssige udfordringer, den udgør;

23. udtrykker bekymring over Kommissionens interesse for at "dekarbonisere gas" og brugen af begrundelser som energisikkerhed og overkommelige priser for kunderne til at bringe gas ind i EU's dekarboniseringsstrategi; anmoder Kommissionen om at forelægge revisionen af TEN-E-forordningen uden yderligere forsinkelse for at sikre, at den kommende femte liste over projekter af fælles interesse følger nye kriterier, der er i overensstemmelse med Parisaftalen;

Mobilisering af industrien for en ren og cirkulær økonomi

24. understreger, at der er et presserende behov for at sikre, at den egentlige betydning af principperne om cirkulær økonomi gennemføres fuldt ud i al lovgivning og alle processer, idet statistikker over materialestrømme og affaldsproduktion viser, at den cirkulære økonomi stadig er i sin vorden,  mens en ægte cirkulær økonomi kan minimere spild og ressourceudvinding, forbedre ressourceeffektiviteten, reducere drivhusgasemissionerne og bidrage til at bevare biodiversiteten; mener at investeringer, supplerende lovgivning og overvågning af fremskridt er af afgørende betydning;

25. understreger, at det er nødvendigt at fremme det lokale forbrug og den lokale produktion på grundlag af principperne om at afvise, reducere, genbruge, genanvende og reparere produkter, stoppe virksomhedsstrategier baseret på planlagt forældelse, hvor produkter er udformet til at have en kort levetid og skulle udskiftes, og tilpasse forbruget til planetens begrænsninger; mener, at retten til at få repareret og få fortsat støtte til IT-tjenester er bydende nødvendig for at opnå et bæredygtigt forbrug; opfordrer til, at disse rettigheder forankres i EU-lovgivningen;

26. opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag om at sætte en stopper for affaldshandelen, der er særlig skadelig for sårbare personer og for miljøet i tredjelande, og til at støtte kapacitetsopbygning med henblik på at håndtere vores eget affald inden for EU,

27. opfordrer alle EU-institutioner, medlemsstater og lokale myndigheder til at sikre, at alle deres offentlige indkøb, herunder digitale teknologier, overholder høje miljø- og menneskerettighedsstandarder; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om de eksisterende europæiske og nationale love og praksisser vedrørende offentlige udbud er i overensstemmelse med EU's og medlemsstaternes miljø- og menneskerettighedsforpligtelser; opfordrer Kommissionen til at ændre EU-direktiverne om offentlige udbud for at sikre, at store offentlige indkøbere udformer, offentliggør og håndhæver due diligence-planer for at sikre, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og ILO's grundlæggende konventioner overholdes i hele deres forsyningskæde; opfordrer EU-institutionerne til at gå foran med et godt eksempel ved at følge vejledningen om socialt ansvarlige offentlige indkøb og eksisterende bedste praksis blandt offentlige indkøbere i deres egne udbud;

28. understreger, at bionedbrydelig plast og bioplast er i strid med principperne om en cirkulær økonomi, og at der må fokuseres på at reducere mængden af plast og skabe en plastøkonomi i et lukket kredsløb; opfordrer Kommissionen til at fremme og lovgive om en helt cirkulær økonomi for plast, der udelukker bionedbrydelig og biobaseret plast; mener ikke, at noget selskab bør have ret til at forurene; opfordrer Kommissionen til at indføre strengere foranstaltninger vedrørende engangsplast, herunder mere omfattende producentansvarsordninger; minder om, at sikring af forsyningen af råstoffer eller energiressourcer ikke bør være en kilde til geopolitiske kampe, miljøskader i mindre udviklede regioner eller nogen form for nykolonialisme;

29. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en virkelig transformerende ny handlingsplan for den cirkulære økonomi, som indeholder solide foranstaltninger, der styrker udvidet producentansvar og regulerer produktdesignet med henblik på bæredygtighed; understreger, at det er nødvendigt at udvide forordningerne om miljøvenligt design og energimærkning til at omfatte alle de vigtigste produktkategorier; understreger, at der er behov for at lade udbredelsen af digitale teknologier ledsage af regulerende foranstaltninger, som vil bidrage til den sociale og miljømæssige bæredygtighed af IKT-værdikæder, og sikre, at tiltag vedrørende digitalisering stemmer overens med målene for bæredygtig udvikling og målene for klima-, energi- og miljøpolitikkerne;

30. anerkender, at industri- og arbejdsmarkedspolitikker kræver strukturelle ændringer som følge af den vidtgående dekarbonisering af de europæiske industrier, navnlig de energiintensive sektorer; understreger også, at disse politikker skal sikre jobskabelse, forbedrede arbejdsvilkår og rettigheder samt højere lønninger, og understreger, at der er behov for garantier med hensyn til at fastholde antallet af arbejdspladser i industrien; understreger i denne forbindelse betydningen af at respektere og styrke den sociale dialog på alle niveauer og i alle sektorer, navnlig med fagforeningerne; understreger, at offentlige investeringer er afgørende for at vende den ulige udvikling, der følger af markedets logik, og dermed sikre kvalitetsjobs og stærke samhørighedspolitikker inden for Den Europæiske Union;

31. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremlægge en EU-industristrategi, der bringer EU's industrier ind på en vej mod en vidtgående dekarbonisering med en lovgivningsmæssig tilgang, navnlig for energiintensive industrier; opfordrer til, at der foretages tilstrækkelige investeringer i uddannelse af arbejdsstyrken for at tilpasse sig disse forandringer og sikre, at ingen regioner lades i stikken understreger, at en ægte cirkulær økonomi vil skabe yderligere kvalitetsjobs inden for genanvendelse, vedligeholdelse, reparation og genbrug og genfremstilling;

32. opfordrer Kommissionen til at ændre sine statsstøtteregler for at sikre, at f.eks. vedvarende energi, jernbanetransport og renovering af bygninger kan nyde godt af statsstøtte; beklager, at de nuværende statsstøtteregler begunstiger kulkraftværker og atomkraft (som afspejlet i beslutningen om Hinkley Point C, Paks II og kapacitetsmekanismer for kulfyrede kraftværker);

Fremskyndelse af overgangen til bæredygtig og intelligent mobilitet

33. ser frem til Kommissionens strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet i 2020 og forventer, at den vil ændre transportsystemerne radikalt i hele Europa ved at øge den multimodale transportforms trafikoverflytning til jernbaner og indre vandveje og ved at fremme grøn logistik og nedbringe mængden af gods;

34. understreger, at fastholdelse og bevaring af det offentlige ejerskab over offentlig transport er den mest effektive metode til at styre og opnå en effektiv dekarbonisering af transportsektoren og sikre befolkningens ret til mobilitet; kræver tilbageførsel af igangværende eller allerede afsluttet liberalisering inden for transportsektoren, som generelt fører til en forringelse af infrastrukturen, udstyret og de leverede tjenester; understreger, at arbejdstagernes rettigheder undermineres af privatisering af offentlige tjenester såsom transport;

35. appellerer til medlemsstaterne om at indføre gratis offentlige transportsystemer, integrere en fælles og multimodal billettering i de forskellige transportsystemer samt offentlige systemer for deling af køretøjer og sikring af tilgængelighed for alle befolkningsgrupper, samtidig med at der skabes incitamenter til afstå fra at anvende privatbiler;

36. understreger, at bæredygtig byudvikling mindsker behovet for individuel transport ved at skabe kvalitetsjobs i lokalsamfundene og undgå fænomenet pendlerkommuner; understreger, at grønnere byer og dekarboniseret offentlig transport er væsentlige elementer for intelligent bæredygtig mobilitet i byområder; opfordrer indtrængende byer og kommuner til at prioritere cykel- og ganginfrastruktur over veje og sikre investeringer til etablering af passende netværk for infrastruktur til alternative brændstoffer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme mobilitetsplaner for byområder og landdistrikter, som er begrundet i offentlighedens interesse, og integrere alle nye transportformer med henblik på at øge kvaliteten af tjenesterne for borgerne og til at reducere de miljømæssige omkostninger for byerne; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og interessenterne til at fremme lokal produktion;

37. understreger, at der er behov for en effektiv og inklusiv offentlig transport, der omfatter byområder, forstæder og landdistrikter, som bør være tilgængelige for personer med nedsat mobilitet; understreger nødvendigheden af et hurtigt, økonomisk overkommeligt og pålideligt tognetværk mellem alle større europæiske byer for at undgå og mindske behovet for at tage flyvninger inden for Europa; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til drastisk at øge deres bestræbelser og investeringer for at nå dette mål og samtidig udfase alle eksisterende incitamenter, der er i modstrid med dette mål; påpeger betydningen af finansiering i transportinfrastrukturprojekter for at bidrage til at nå klimamålene og betydningen af grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne; mener, at egnethed med hensyn til at nå klimamålene bør være et af udvælgelseskriterierne for projekter i forbindelse med EU-finansiering til transport;

38. afviser en yderligere udvidelse af emissionshandelssystemer til andre sektorer såsom skibsfart og insisterer på, at der er behov for lovgivningsmæssige tilgange til dekarbonisering i alle sektorer; opfordrer til ambitiøse mål for nedbringelse af CO2, SOx, partikler og NOx i forbindelse med søtransport, herunder en maksimale reduktion af forurening fra transport i målene for den internationale handelspolitik;

39. opfordrer Kommissionen til at være ambitiøs med hensyn til at reducere luftfartsemissioner og til straks at foreslå at standse alle gratis tildelinger til luftfartsselskaber under EU's emissionshandelssystem (ETS) og til at kræve, at kulstofreduktionsprogrammet for international luftfart (CORSIA) bringes i fuld overensstemmelse med eksisterende EU-lovgivning og planlagte emissionsreduktioner;

40. beklager, at der ydes omfattende støtte til de største forurenende industrier, såsom luftfart, gennem afgiftsfritagelse for petroleum, subsidier til fossile brændstoffer og den manglende harmonisering af en EU-dækkende billetafgift; understreger, at sådanne subsidier ikke sikrer lige konkurrencevilkår med en mere bæredygtig transportform, der opererer under de samme omstændigheder; understreger, at både Kommissionen og medlemsstaterne har ansvaret for at anvende princippet om, at forureneren betaler, på luftfart; bemærker, at medlemsstaterne tidligere har accepteret en udfasning af driftsstøtten til urentable kulanlæg, men at der fortsat forekommer driftsstøtte til urentable lufthavne; opfordrer til, at princippet om, at forureneren betaler, også anvendes på luksustransportformer såsom SUV'er og luksusskibe, og opfordrer til et forbud mod privatfly;

41. minder om, at udviklingen af forbundne og automatiserede køretøjer stort set har været drevet af teknologi; opfordrer derfor til at den sociale indvirkning og foreneligheden af denne teknologi med menneskelige og miljømæssige værdier og formål undersøges; mener, at indførelsen af nye transporttjenester såsom samkørsel og Mobility-as-a-Service (Maas), kompletteret med vejafgiftssystemer, ikke bør bremses af lovgivningsmæssige hindringer, da de er at foretrække frem for privat kørsel;

42. påpeger, at det er vigtigt at styre et modalskifte af mobiliteten ved at tilskynde folk til at tillægge sig bæredygtige vaner gennem forskellige økonomiske incitamenter samt ved at øge bevidstheden om de miljømæssige konsekvenser af de enkelte transportformer og ved at koordinere og udvikle kulstoffattige transporttjenester såsom offentlig transport; understreger, at den elektriske bil i sig selv ikke vil løse de miljøproblemer, der forårsages af transport, uden et paradigmeskift, der udfordrer udbredelsen af den individuelle transport; understreger, at det er nødvendigt at dele omkostningerne til denne omstilling på en retfærdig måde og sikre, at mobilitet ikke bliver til en luksus for de mest sårbare, men at kompensere for dette med andre midler som f.eks. en reduktion i beskatningen; understreger endvidere, at der skal tages hensyn til fjerntliggende regioners og øregioners mobilitetsbehov, navnlig for at undgå en negativ indvirkning på de allerede alvorlige demografiske forhold og levevilkår i disse regioner;

"Fra jord til bord": udformning af et retfærdigt, sundt og miljøvenligt fødevaresystem

43. bemærker med bekymring, at landbrug, fiskeri og fødevareproduktion stadig er den største drivkraft bag tabet af biodiversitet på landjorden og i havet; påpeger, at intensivering og nedlæggelse af lavintensive biodiversitetsrige landbrugssystemer er blandt de vigtigste faktorer i tilknytning til landbruget, som bidrager til denne negative tendens; understreger, at eutrofiering forårsaget af kvælstofudvaskning fra husdyrbrug og anvendelse af kunstgødning er en anden stor faktor bag dette tab af biodiversitet; mener, at tabet af bestøvere, herunder bier, er særligt bekymrende set ud fra et fødevaresikkerhedsmæssigt synspunkt, idet bestøver-afhængige afgrøder spiller en vigtig rolle i vores kost; mener også, at agrobiodiversitet er en af de store udfordringer i vor tid, da vi ifølge FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) har mistet 75 % af den genetiske mangfoldighed af planter i løbet af det 20. århundrede, og at den menneskelige ernæring i dag primært er baseret på 12 plantearter og 14 dyrearter;

44. beklager, at EU's landbrugspolitik har udviklet sig til at behandle fødevarer som en handelsvare; er af den faste overbevisning, at fødevarer er en grundlæggende menneskeret; understreger, at det er nødvendigt med en radikal ændring af hele fødevaresystemet for at standse tabet af biodiversitet og klimaændringerne, fremme sund, nærende og bæredygtig, planterig kost og sikre fødevaresikkerhed og -suverænitet over hele verden;

45. mener, at kemiske pesticider, kunstgødning, genteknologi i alle dens former, industrielt fabrikslandbrug og overfiskning, massiv import af protein- og brændstofafgrøder og den igangværende globalisering i fødevarekæden truer planetens fremtid og fødevareproduktionen og ikke på nogen måde bør støttes, men i stedet bringes til ophør snarest muligt; bemærker, at denne globalisering af fødevareforsyningskæden ikke har gavnet primærproducenterne, en sektor der er kendetegnet ved en produktion under udgiftsniveauet, lave afkast og eksponering for illoyal handelspraksis på grund af dens opsplittede karakter; minder Kommissionen om Parlamentets opfordring til at foreslå lovgivning med et bindende tilsagn på EU-plan om at reducere anvendelsen af pesticider med bindende nationale bidrag; opfordrer til, at EU's internationale handelsaftaler revideres med henblik på at nå disse mål, og at nye frihandelsaftaler, navnlig aftalen mellem EU og Mercosur, gennemgås på ny;

46. understreger, at frivillige og markedsbaserede mekanismer ikke vil være nok til at sikre en retfærdig overgang til et bæredygtigt fødevaresystem; anerkender behovet for ambitiøse og retligt bindende mekanismer og mål; beklager, at de nuværende og foreslåede fælles landbrugs- og fiskeripolitikker på alle måder forsømmer at håndtere de miljømæssige og sociale udfordringer inden for landbrug, fiskeri og fødevareproduktion; bemærker, at starten på den reviderede fælles landbrugspolitik sandsynligvis vil blive forsinket til begyndelsen af 2022; opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med medlemsstaterne og interessenterne om at sikre, at de nationale strategiske planer for landbruget fuldt ud afspejler ambitionerne i den grønne pagt og fra jord til bord-strategien; har den holdning, at der i takt med at fleksibiliteten øges er behov for en stærk ansvarlighed og styring og en solid overvågning i tilgift til strenge regler om gennemsigtighed i forbindelse med udarbejdelsen af planer på nationalt plan med henblik på at nå målene; understreger, at Kommissionen skal sikre, at disse strategiske planer vurderes op mod solide klima- og miljøkriterier; og understreger, at disse planer bør føre til anvendelse af bæredygtige praksisser såsom økologisk landbrug, agroøkologi, skovlandbrug og strengere dyrevelfærdsstandarder;

47. opfordrer Kommissionen til at foreslå en holistisk og ambitiøs jord til bord-strategi med henblik på reelt at ændre den europæiske fødevare-, fiskeri- og landbrugssektor; understreger, at denne strategi bør have klodens begrænsninger og menneskers og dyrs sundhed og velfærd som udgangspunkt og bør være baseret på begrebet agroøkologi og bæredygtighed;

48. understreger, at der er behov for at fremme korte fødevareforsyningskæder og lokale fødevaresystemer, der bl.a. har fordele som mere rimelige priser for landbrugere, adgang til friske og sæsonbestemte produkter for forbrugerne, færre miljøpåvirkninger og større social samhørighed på lokalt plan; mener, at dette mål kræver et grundlæggende skift i den fælles landbrugspolitik for at modvirke og vende tendensen til øget liberalisering og for at styrke produktions- og markedsreguleringsinstrumenterne;

49. understreger, at fra jord til bord-strategien bør omfatte bindende og ambitiøse reduktionsmål for drivhusgasemissioner fra landbruget og jordforringelse samt for anvendelse af kemiske pesticider, kunstgødning og antibiotika, herunder hurtig udfasning af brugen af syntetiske pesticider og mikroplast i gødninger, og at den bør indeholde bindende mål for en udvidelse af den økologiske produktion; understreger, at strategien bør fremme skovlandbrug, indføre yderligere lovgivning og håndhævelse for at beskytte velfærden for alle dyr, der anvendes i fødevarekæden, og sikre, at der tages hensyn til dyr som følende væsener i alle relevante politikker, og at den skal indeholde en plan for standsning af den massive import af varer med tilknytning til skovrydning, såsom soja, palmeolie og majs, samt en forpligtelse til at standse importen og dyrkningen af alle GMO'er i EU; mener, at patentering  af frø og væsentlige biologiske processer er uacceptabel;

50. understreger, at der er behov for en social og retfærdig omstilling i landbruget; understreger, at EU's landbrugspolitik og internationale handelspolitikker må omlægges fra den nuværende industrialiserede model, der er baseret på eksport til tredjelande og bevirker, at primærproducenter eksponeres for geopolitiske begivenheder, der ligger uden for deres kontrol, til en model, hvor fødevaresuverænitet, inkorporering af fødevarer af høj kvalitet, rimelige indtægter til producenterne, miljøbeskyttelse og høje dyrevelfærdsstandarder med særlig fokus på arbejdstagerne i fødevarekæden er de primære mål;

Bevarelse og genoprettelse af økosystemer og biodiversitet

51. understreger, at biodiversitet og natur ikke blot bør betragtes som "naturkapital", der kan bruges, men i stedet bør anerkendes som en fælles arv for hele menneskeheden, og kræver en anden tilgang til naturen i den europæiske grønne pagt; er af den faste overbevisning, at naturen har en iboende værdi i sig selv, der skal respekteres, og afviser ethvert forsøg på at valorisere eller kvantificere den i forhold til en anvendelsesværdi;

52. beklager dybt, at Europa fortsat mister biodiversitet med alarmerende hast, og at det ikke lykkedes at nå nogen af de tidligere fastsatte mål for at standse tabet af biodiversitet; opfordrer til, at der gøres betydelige bevaringsbestræbelser for at vende de nuværende tendenser og lette presset på naturens verden; opfordrer til, at der hurtigst muligt gennemføres en række politiske foranstaltninger, der er nødvendige for at opnå forbedringer, som bør være baseret på retligt bindende mål for EU og dets medlemsstater, herunder sektorpolitikker;

53. glæder sig over Kommissionens initiativ til at fremlægge en biodiversitetsstrategi senest i marts 2020; gentager sin holdning fra sin beslutning af 2. februar 2016 om midtvejsrevision af EU's biodiversitetsstrategi, at ødelæggelse af levesteder er den vigtigste faktor, der skaber biodiversitetstab og er en særlig prioritet, når det gælder om at imødegå dette tab, dvs. ved at mindske forringelsen og fragmenteringen;

54. deler den opfattelse, at årsagerne til klimaændringerne og tabet af biodiversitet er globale og ikke begrænset af nationale grænser; støtter derfor Kommissionens forslag om, at der skal fastsættes et globalt mål om at beskytte biodiversiteten på FN's konference om biodiversitet i oktober 2020;

55. understreger, at frivillige foranstaltninger og markedsbaserede mekanismer såsom mærkning og rundbordssamtaler er aldeles utilstrækkelige til at standse skovrydning i forbindelse med importerede produkter såsom palmeolie og soja; opfordrer til, at der fastsættes juridisk bindende mål og lovgivningsmæssige foranstaltninger for at standse skovrydning i forbindelse med produkter, der importeres til EU;

56. mener, at biodiversitetsrige områder af grøn infrastruktur i byerne bidrager til at imødegå luftforurening, støj, konsekvenser af klimaændringer, hedebølger, oversvømmelser og folkesundhedsproblemer; anerkender, at Kommissionen vil fremsætte forslag til grønne europæiske byer og øge biodiversiteten i byområder, og opfordrer til, at disse forslag kommer til at bære præg af den presserende karakter og er ambitiøse; glæder sig over alle initiativer til støtte for bylandbrug;

57. fremhæver, at skove er et centralt vækstreservoir for biodiversitet; understreger, at skovområder er afgørende for at regulere vandcyklussen, absorbere CO2 og skabe rekreative muligheder "tæt på naturen"; ser med tilfredshed på Kommissionens nye EU-skovstrategi for plantning af nye træer og genopretning af beskadigede eller udtyndede skove og dens bestræbelser på at tilskynde til import, der ikke skaber skovrydning i udlandet for at minimere risikoen for skovene rundt om i verden; understreger, at al skovrejsning og genplantning af skov bør sigte mod at beskytte og forbedre biodiversiteten såvel som kulstoflagringen;

58. anerkender den blå økonomis rolle i bekæmpelsen af klimaændringer; understreger, at den blå økonomi skal være virkelig bæredygtig, idet brugen af marine ressourcer direkte eller indirekte afhænger af havenes kvalitet og robusthed på lang sigt; opfordrer til, at der udarbejdes en fælles strategi med nabolandene for forebyggelse og nedbringelse af forurening, etablering af et emissionskontrolområde og styrkelse af nettet af beskyttede havområder og deres sammenkobling i Middelhavet; glæder sig over den fælles fiskeripolitiks mål om at reducere de skadelige virkninger, som fiskeriet kan have på økosystemerne, navnlig i følsomme områder, og Kommissionen løfte om at støtte mere forbundne og velforvaltede beskyttede havområder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at overholde de videnskabelige anbefalinger vedrørende fangstbegrænsninger og fordømmer enhver støtte til forøgelse af flådestørrelser;

59. opfordrer til flere midler til miljø- og klimaindsatsen gennem LIFE-programmet, der udgør mindst 1 % af det samlede EU-budget på kort sigt, samt den fælles landbrugspolitik, der bør betale landbrugere for kulstofbinding og økosystemtjenester, hvor der samtidig tages hensyn til hjemmehørende arter og økosystemer; opfordrer Kommissionen til at foreslå et nyt rammedirektiv om jordbundsbeskyttelse og til i tilstrækkelig grad at beskytte jordbunden i EU; opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag om at udvide Natura 2000-lokaliteterne til at dække mindst 30 % af EU's land-, ferskvands- og havområder; understreger, at der er behov for et finansielt instrument til støtte for forvaltningen af Natura 2000-områder;

60. bemærker, at efterspørgslen efter biomasse til energianvendelse forventes at stige i de fleste dekarboniseringsscenarier; minder om, at brug af biomasse og stigende fødevare- og foderforbrug kræver, at landbrugs- og skovbrugsproduktionen øges, hvilket har uacceptable konsekvenser for miljøet og klimaet; er dybt bekymret over, at import af fast biomasse, biobrændstoffer og flydende biobrændsler med henblik på at opfylde Europas energibehov er forbundet med betydelig indvirkning på biodiversiteten; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte en stopper for anvendelsen af biomasse og til at undgå endnu en skadelig fastlåsning i ikkebæredygtige energikilder;

En nulforureningsmålsætning for et giftfrit miljø

61. bemærker med bekymring, at forurening fra syntetiske kemiske stoffer er en stor og voksende trussel mod mennesker og vilde dyr og planter, og at nye og nedarvede kemikalier fortsat frigives i det europæiske miljø, hvilket øger den samlede kemiske byrde for Europas borgere og økosystemer og medfører store sociale og økonomiske omkostninger, som især truer gravide kvinder, idet den deformerer børn i livmoderen og skader udviklingen af  deres hjerne og lammer vores intelligens; bemærker også, at disse kemikalier kædes sammen med forringelse af fertiliteten, øger forekomsten af sygdomme som kræft og truer Europas økosystemer med sammenbrud;

62. understreger, at borgerne har ret til et ugiftigt miljø; glæder sig over meddelelsen om en nulforureningsplan fra luft, vand og jord, men bemærker med bekymring, at Kommissionen ikke har indledt den strategi for et ugiftigt miljø, som blev lovet allerede i den syvende miljøhandlingsplan i 2013; bemærker, at denne strategi er absolut nødvendig for drastisk at reducere europæernes eksponering for hormonforstyrrende kemikalier og andre farlige stoffer; opfordrer Kommissionen til at fremlægge den lovede strategi for et ugiftigt miljø i 2020, og til at den også omfatter forbrugerprodukter;

63. opfordrer Kommissionen til at prioritere at eliminere menneskers eksponering for giftige kemikalier og reducere de dermed forbundne sundhedsmæssige virkninger senest i 2030 med en klar tidsplan og indikatorer og bindende mål; understreger, at der er behov for lovgivningsmæssige forslag til at sikre koordinering og konsekvens mellem de forskellige retsakter i EU-lovgivningen om kemikalier på den mest sundhedsbeskyttende måde med henblik på at eliminere eksponeringen for farlige stoffer igennem hele deres livscyklus, herunder hormonforstyrrende kemikalier, per- og polyfluoroforbindelser (PFAS), mikroplast og særligt problematiske stoffer, i alle deres anvendelser, herunder materialer bestemt til kontakt med fødevarer, legetøj, lægemidler, kosmetik, biocider og pesticider, rengøringsmidler, flammehæmmere og andre anvendelser; understreger, at der er et akut behov for disse lovgivningsmæssige foranstaltninger, og at de ikke kan udskydes længere;

64. understreger, at det at træffe forebyggende risikostyringsforanstaltninger for grupper af kemikalier og fremme anvendelsen af kemikalier, der er designet til at være sikre og cirkulære, kan bidrage til at begrænse den fremtidige forurening; mener, at materialerne bør være fri for giftige komponenter fra designfasen, og at materialestrømme med nedarvede kemikalier bør detoksificeres, så de kan genbruges og genanvendes sikkert i en cirkulær økonomi afviser ethvert forsøg på at slette eller undergrave forsigtighedsprincippet i EU-lovgivningen;

65. ;understreger, at der er behov for en klar forpligtelse til at sikre midler til bedre forsknings- og testmetoder og støtte til organisationer, der leverer og forsker i sikrere alternativer og fremmer substitution af skadelige kemikalier, ren produktion og bæredygtig innovation; understreger, at der er behov for at reducere mængden af dyreforsøg i forbindelse med risikovurderinger og opfordrer til en øgede bestræbelser i denne retning og midler hertil; går ind for, at der udformes et system for tidlig varsling til at identificere nye kemiske trusler;

66. mener, at målsætningen om nulforurening bør være baseret på den seneste videnskabelige viden, og at den ikke bør give mindre beskyttelse end Verdenssundhedsorganisationen anbefaler; opfordrer Kommissionen til at tilpasser EU's luftkvalitetsstandarder til mindst at svare til WHO's anbefalinger;

67. mener, at forbrugerne har ret til at blive informeret fuldt ud; opfordrer til koordinerede EU-dækkende obligatoriske informationssystemer om kemikalier i forbrugerprodukter, materialer og affald samt offentlige oplysnings- og bevidstgørelseskampagner; efterlyser fuld og aktiv gennemsigtighed i forbindelse med risikovurderings- og risikostyringsprocedurer;

Finansiering af den europæiske grønne pagt og sikring af en retfærdig omstilling

68. mener, at Kommissionens forslag i opsigtsvækkende grad mangler en klar og ambitiøs finansieringsplan; forventer, at Kommissionen udarbejder en sådan finansieringsplan, som viser, både de offentlige og private finansieringskilder der vil blive anvendt, hvor disse ressourcer kommer fra, og hvordan de fordeles; opfordrer de medlemsstater, der er involveret i forhandlingerne om et forstærket samarbejde om en skat på finansielle transaktioner, til at nå til enighed om dette instrument; mener, at et sådant instrument kan være en af de nye finansieringskilder, som EU kan mobilisere til finansiering af den europæiske grønne pagt;

69. mener, at en retfærdig omstilling er mere end blot en fond eller en pulje af penge, men at den er en hel politisk tilgang, som understøttes af investeringer, der skal sikre, at alle nyder godt af omstillingen ved at opretholde socioøkonomiske rettigheder, sikre en bedre levestandard og gennemføre principperne om økonomisk, social og territorial samhørighed; opfordrer Kommissionen og Rådet til at styrke eksisterende sociale fonde i stedet for at tage midler fra dem, ligesom det foreslås for Samhørighedsfonden, og sikre, at fonden for retfærdig omstilling hjælper sårbare regioner, samfund og arbejdstagere og yder beskyttelse mod nuværende og fremtidige strandede aktiver; understreger, at der er behov for at sikre en retfærdig fordeling af midler fra fonden for retfærdig omstilling under hensyntagen til samhørighedskriterier; mener, at mekanismen for retfærdig omstilling bør respektere og styrke partnerskabsprincippet ved at integrere alle relevante interessenter i processen, og at fonden for retfærdig omstilling bør finansieres gennem en betydelig stigning i de offentlige udgifter samt gennem mobilisering af eksisterende finansieringsmekanismer;

70. mener, at EU's øvre grænse for national låntagning på 3 % af BNP som fastsat i stabilitets- og vækstpagten og det strukturelle underskud på nul, som kræves i finanspagten, i alvorlig grad hæmmer den økologiske overgang ved at forbyde medlemsstaterne at iværksætte massive offentlige investeringer med henblik på at opnå en kulstofneutral økonomi; understreger, at omkostningerne ved en vidtgående dekarbonisering nu er langt mindre end de omkostninger virkningerne af klimaændringerne medfører; opfordrer til ophævelse af finanspagten, og opfordrer Kommissionen og Rådet til at erstatte stabilitets- og vækstpagten samt den nye finanspagt med en beskæftigelses- og holdbarhedspagt eller som minimum udelukke miljømæssige og sociale offentlige investeringer fra denne 3-procentsregel; opfordrer til, at statsstøttereglerne revideres for at give mulighed for hidtil usete offentlige investeringer i grøn omstilling, offentlige tjenester og social beskyttelse;

71. glæder sig over forslaget om at omdanne EIB til EU's nye klimabank og EIB's beslutning om at afhænder deres investeringer i de fleste fossile brændstoffer; opfordrer EIB til fuldstændigt at afhænde sine investeringer i alle fossile brændstoffer, herunder gas; opfordrer den nye klimabank til at støtte overgangen med rentefrie lån og opfordrer Kommissionen og Rådet til at indføre regler, der forbyder investeringer i forurenende sektorer;

72. understreger, at ECB og den monetære politik bør inddrages fuldt ud i finansieringen af omstillingen; glæder sig over erklæringen fra formanden for ECB, hvori kampen mod klimaændringerne kaldes for "en kritisk mission" for banken; forventer, at ECB fuldstændigt afhænder deres investeringer i alle fossile brændstoffer, herunder gas, i sit program til opkøb af virksomhedsobligationer; opfordrer ECB til at mobilisere værktøjer til forsigtig forvaltning med henblik på at fremme grønne aktiver, flytte investeringer over i bæredygtige aktiviteter og til at mobilisere tilsynsredskaber som f.eks. stresstest til korrekt at vurdere og reducere finansielle miljørisici; opfordrer til, at ratingbureauernes standarder revideres med henblik på at inkludere miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige kriterier i deres vurderinger; mener, at ECB bør være i stand til direkte at låne penge til de stater, der har rentefri lån, for at muliggøre massive offentlige investeringer i omstillingen; opfordrer derfor Rådet og medlemsstaterne til at gennemgå ECB's mandat, så den fuldt ud kan bidrage til finansieringen af omstillingen, herunder ved direkte udlån til medlemsstaterne;

73. mener, at energichartertraktaten er skadelig og forældet, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at trække sig fra den snarest muligt;

74. understreger, at medlemsstaterne hvert år mister milliarder af indtægter som følge af skatteundgåelse, og at disse summer kunne investeres i den økologiske omstilling; opfordrer Kommissionen og Rådet til at udarbejde en troværdig og fuldstændig sort liste over alle skattely og indføre gennemsigtighed på skatteområdet og offentlig landeopdelt rapportering for at sikre, at store virksomheder beskattes dér, hvor indtægterne genereres; opfordrer Kommissionen til at bekæmpe de skadelige skattepraksisser i medlemsstaterne og indføre en effektiv minimumsats for selskabsbeskatning for at sætte en stopper for kapløbet mod bunden;

75. opfordrer til, at der udvikles nye skatteincitamenter for at modvirke miljøskadelige aktiviteter; mener, at indtægterne fra sådanne afgifter bør være fuldt øremærkede til finansiering af omstillingen; understreger, at det er nødvendigt at foretage en fordelingsmæssig analyse, inden der sættes en stopper for sådanne skatteincitamenter for at sikre, at den ikke skaber ulighed;

76. mener ikke, at en effektiv retfærdig overgang er mulig inden for den neoliberale økonomiske ramme; opfordrer Kommissionen til at bryde med denne ramme og sætte en stopper for spareforanstaltninger, stramningsbaserede og antisociale politikker som dem, der anbefales som led i det europæiske semester; opfordrer Kommissionen til at anerkende den grønne pagt som en mulighed og en nødvendighed for at øge de offentlige investeringer på europæisk plan;

77. minder om den rolle, som uddannelse, omskoling og opkvalificering spiller i den grønne omstilling, og bemærker, at kvalitetsjobs med lavere kulstofemissioner også omfatter jobs, der rækker ud over jobs i byggebranchen, herunder arbejde inden for pleje-, sundheds- og uddannelsessektoren; understreger i denne forbindelse betydningen af at høre og inddrage arbejdsmarkedets parter; fastholder, at kapacitetsopbygning i regioner og kommuner bør medtages for at gøre disse interessenter til en del af løsningen og lette adgangen til tilgængelig finansiering;

78. opfordrer Kommissionen til at præsentere en ambitiøs fond for retfærdig omstilling til at støtte sårbare regioner, samfund og arbejdstagere, finansiere nye miljømæssigt forsvarlige aktiviteter med henblik på at skabe bæredygtige jobs, fremme lokal produktion, finansiere teknisk omskoling for arbejdstagere og tildele godtgørelser og ydelser til arbejdstagere, der leder efter nye jobs af høj kvalitet, opfordrer Kommissionen til også at opstille passende kriterier for udgifterne til en retfærdig omstilling, herunder udfasning af fossile brændstoffer som en konditionalitet; opfordrer til, at arbejdsløshed også tackle gennem uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer, der fokuserer på bæredygtige jobs og kvalitetsjobs i fremtiden;

Mobilisering af forskning og fremme af innovation

79. noterer sig betydningen af offentligt finansieret forskning med henblik på at finde nye løsninger på klimakrisen, der skaber offentlige goder; mener, at den europæiske grønne pagt bør fremskynde investeringer i bæredygtig praksis; understreger imidlertid, at der allerede findes løsninger på klimakrisen, og at den største hindring er en manglende politisk vilje; bemærker med bekymring den fossile brændstofindustris økonomiske interesser i at fremme geoengineering inden for klimaløsninger;

80. understreger, at der er behov for at investere i forskning i bæredygtige alternative brændstoffer, navnlig inden for luftfarts- og skibsfartssektoren, og opfordrer Kommissionen til at gøre fuld brug af Horisont Europa-programmet til at støtte udfordringerne i forbindelse med den økologiske omstilling, navnlig inden for den digitale og industrielle sektor; bemærker den rolle, som nye teknologier kan spille i forbindelse med tilpasning, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fokusere deres forskningsindsats på tilpasningsteknologier;

"Gør ingen skade" – integrering af bæredygtighed i alle EU-politikker

81. glæder sig over den grønne ed om ikke at gøre skade, og insisterer netop på, at alle EU's foranstaltninger og politikker bør trække i samme retning for at opnå en retfærdig omstilling påpeger, at EU's nuværende landbrugs-, fiskeri- og handelspolitikker rent faktisk gør en stor skade på alle ambitioner vedrørende klima, biodiversitet og en retfærdig omstilling, som det er fastsat i den europæiske grønne pagt; understreger, at der skal gennemføres radikale ændringer på alle disse områder for at realisere en hvilken som helst af disse ambitioner; opfordrer til, at disse fakta klart anerkendes, og opfordrer til modige forslag til at bringe disse kontroverser inden for EU's politikker og lovgivning til ophør;

82. understreger, at handel skal være i overensstemmelse med målet om økologisk omstilling; opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at indarbejde Parisaftalen og biodiversitetsmålene i form af bindende bestemmelser i alle handels- og investeringsaftaler for at tilskynde partnerne til at overholde målet om 1,5 °C som fastsat i Parisaftalen og målet om at standse tabet af biodiversitet; opfordrer endvidere Kommissionen og Rådet til at revidere handelsaftaler med henblik på at indarbejde ambitiøse og bindende klima- og biodiversitetsforpligtelser i disse bilaterale aftaler og dermed give partnerne incitament til at vedtage klimastrategier i overensstemmelse med Parisaftalen; opfordrer til, at handelsforhandlingerne mellem EU og Mercosur og mellem EU og Australien bringes til ophør, og at alle frihandelsaftaler afsluttes;

83. mener, at den europæiske grønne pagt er en mulighed for at presse på for en rimelig og retfærdig international handel, der er til gensidig gavn for menneskene, baseret på solidaritet og i fuld overensstemmelse med vores klimamål og sociale mål; er fortaler for et grundlæggende skift fra konkurrence til komplementaritet i international handel og anerkender medlemsstaternes suveræne ret til at udforme deres egne handelspolitikker efter dette princip; insisterer på, at der ikke bør tillades import til EU af varer, der er fremstillet i strid med EU's miljøregler, og at EU's kemiske virksomheder ikke må eksportere pesticider, hvis anvendelse er forbudt i EU;

84. opfordrer Kommissionen til at foretage en omfattende screening af alle sine bilaterale frihandelsaftaler, der er undertegnet eller er under forhandling, med henblik på at tilpasse dem til målene om klimaændringer, bæredygtig udvikling og fødevaresikkerhed opfordrer Kommissionen til også at engagere sig aktivt i det nye WTO-initiativ vedrørende klimaændringer; afskyr brugen af investeringsbeskyttelsesmekanismer i alle former, såsom tvistbilæggelse mellem investorer og stater, og opfordrer indtrængende Kommissionen og alle medlemsstaterne til at revidere alle eksisterende aftaler og fjerne disse skadelige mekanismer så hurtigt som muligt og ikke medtage nogen af disse instrumenter i fremtidige aftaler;

85. mener, at EU's dekarboniseringsstrategi skal omfatte fremme af fred og et stop for det militærindustrielle kompleks; understreger, at det militærindustrielle kompleks udgør en stor kilde til miljøforurening på jorden, og at energiregningen for krig langt overstiger den for adskillige andre menneskelige aktiviteter; opfordrer til, at sikkerheds- og forsvarsbudgetterne omdirigeres til klimaindsatsen;

86. minder om, at den militære industri er en af de vigtigste kilder til miljøforurening på jorden; fordømmer Kommissionens selvmodsigelser i form af vedtagelsen af en grøn retorik og samtidige fremme af en militær optrapning i EU; opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at afstå fra at lede finansielle midler over til militærudgifter og til straks at standse det igangværende våbenkapløb og tildele disse ressourcer til miljømæssige og sociale områder;

87. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at der udarbejdes betydelige og målbare resultater, når miljømæssige mål integreres i sektorpolitikkerne; opfordrer til, at de offentlige budgetter, private investeringer og finansielle markeder omlægges til at fremme bæredygtighedsomstillinger; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og vedtage midler til at måle samfundets fremskridt i retning af bæredygtighed, der går ud over BNP og tager hensyn til menneskers, dyrs og planetens velfærd, ved hjælp af en oversigtstavle over indikatorer;

88. opfordrer Kommissionen til at få disse forskellige politikområder til at arbejde sammen for at muliggøre den transformative forandring i hele Europa, der er nødvendig for at gennemføre den langsigtede vision om "et godt liv i en ressourcebegrænset verden"; håber, at gennemførelsen af den højstnødvendige europæiske grønne pagt bringer systemiske politiske rammer med bindende mål og inddrager alle interessenterne;

89. fordømmer enhver retorik om behovet for "mindskelse af bureaukrati" og "reduktion af de administrative byrder" med henblik på at hindre de meget nødvendige lovgivningsmæssige ændringer; afviser "one in, one out"-princippet; understreger, at en ægte bedre regulering kun kan opnås ved at skabe en rimelig og retfærdig balance mellem muligheden for input og deltagelse fra civilsamfund, videnskab og industri; opfordrer til fuldt demokrati og fuld gennemsigtighed i alle faser af politikudformningen og udarbejdelsen og forhandlingen af politikker og lovgivning, herunder inden for Rådet og i hele komitologiprocessen; mener, at der er et presserende behov for, at alle niveauer af forvaltning og ledelse aktivt giver adgang til dokumenter; glæder sig over, at det overvejes at revidere Århusforordningen; understreger, at fuld adgang til dokumenter og domstole er afgørende for at sætte borgerne i stand til at overvåge og bidrage til at håndhæve politik og lovgivning;

90. har den holdning, at gennemførelseslovgivning bør være hjørnestenen i EU's og medlemsstaternes politikker; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at styrke gennemførelsen af miljøpolitikker for at opnå de fulde fordele af disse; understreger, at miljø- og klimamål ikke vil blive opfyldt uden en mere effektiv gennemførelse og finansiering af eksisterende foranstaltninger i alle europæiske miljøpolitikker; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger, hvor det er nødvendigt for at sikre fuld gennemførelse af EU's miljølovgivning;

EU i den internationale sfære

91. anerkender, at byrden af klimaændringerne i overvældende grad allerede ligger på – og også fremover vil fortsætte med at ligge på – det globale syd, at landene i det globale syd er mere sårbare over for de negative konsekvenser af klimaændringerne end det globale nord, at de allerede lider tab og skade, og at de har sværere ved at tilpasse sig, og at landene i det globale syd har bidraget betydeligt mindre til klimakrisen end det globale nord; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvise ægte solidaritet med det globale syd og til at anerkende og handle på sit historiske ansvar og sin klimagæld;

92. mener, at Parisaftalen er truet på grund af de negative følger af højreorienterede kræfter på globalt plan, og anser COP26 for at være et afgørende øjeblik, som enten vil underminere eller styrke Parisaftalens integritet; mener, at EU skal gøre sit yderste for at sikre Parisaftalens integritet, og at dette skal være en grundlæggende del af den europæiske grønne pagt;

93. beklager dybt resultaterne af COP25 i Madrid, Spanien, der blev afholdt under det chilenske formandskab, og bemærker med bekymring, at der ikke er gjort fremskridt i disse forhandlinger på højt plan; opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen såvel som medlemsstaterne til aktivt at gå i dialog med andre parter i Parisaftalen gennem hele året for at sikre positive og ambitiøse resultater på COP26 i Glasgow og undgå en gentagelse af COP25;

94. er af den faste overbevisning, at målene for bæredygtig udvikling skal være en integreret del af den økologiske omstilling, og at den europæiske grønne pagt skal sigte mod at nå disse mål i deres helhed og anlægge en rettighedsbaseret tilgang til klimaindsatsen;

95. mener, at internationale økonomiske forbindelser skal være til gensidig gavn, idet man afviser alle former for nykolonialisme og sikrer samfundsøkonomiske rettigheder for alle; understreger, at EU og dets medlemsstater skal indgå i en aktiv dialog med tredjeparter og i en ånd af oprigtige partnerskaber; afviser alle former for nykolonialisme, der underlægger det globale syd andre landes kontrol eller indflydelse og lader dem gribe ind i disse staters suverænitet; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at sætte klima- og biodiversitetskriser øverst på alle dagsordener i internationale forummer, herunder G7 og G20;

96. glæder sig meget over de globale klimabevægelser som f.eks. bevægelsen "Fredage for fremtiden", som bringer klimakrisen frem i forreste række i den offentlige debat og bevidsthed; mener, at aktivisme og protester er en væsentlig del af denne omstilling; insisterer på, at der er behov for, at nationale og regionale parlamenter med lovgivningsbeføjelser, fagforeninger, NGO'er, civilsamfundet og borgere inddrages fuldt ud i udarbejdelsen og gennemførelsen af den europæiske grønne pagt;

97. bemærker med dyb bekymring, at 100 virksomheder på verdensplan er ansvarlige for 71 % af de globale emissioner; gentager, at det er virksomhedernes ansvar at dekarbonisere deres aktiviteter; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om en omsorgspligt for virksomheder, der medfører ansvar hos moderselskaber for miljøskader og krænkelser af arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder, der forekommer i deres globale værdikæder;

98. mener, at det er af yderste vigtighed, at EU anerkender sin klimagæld og sit historiske ansvar for at dekarbonisere hurtigere i erkendelse af de forskellige udgangspunkter i medlemsstaterne; opfordrer EU til at genopfylde klimafondene på internationalt plan og udvise globalt lederskab i forbindelse med finansieringen; opfordrer Kommissionen og Rådet til at støtte udviklingslandene i deres krav om tabs- og skadeserstatning og til aktivt at støtte et finansielt system med international solidaritet;

99. opfordrer Kommissionen til at forelægge en omfattende CO2-grænsetilpasningsmekanisme, som kun er baseret på klima-, miljø- og dyrevelfærdskriterier og ILO-vurderede arbejdsvilkår for at støtte den lokale produktion, rimelige priser og korte forsyningskæder og for at begrænse forbruget af produkter, der har tilbagelagt lange afstande; opfordrer til, at der i hele værdikæden indarbejdes en omsorgspligt for virksomhederne og bindende økologiske arbejdskraftnormer og sociale normer; opfordrer Kommissionen til at gøre det til en topprioritet at standse skovrydning uden for EU, begyndende med lovgivningsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af skovrydning, og til at anvende CO2-grænsetilpasningsmekanismen i den forbindelse;

100. opfordrer EU til at støtte og slå til lyd for etablering af en status som "klimaflygtning", herunder en international definition af klimaasyl, og til at slå til lyd for anerkendelse af den internationale miljøforbrydelse økocid og en global konvention om udfasning af fossile brændstoffer;

101. mener, at topmødet mellem EU og Kina i Leipzig er en vigtig lejlighed til at konsolidere et ambitiøst globalt klimalederskab mellem Kina og EU; ser frem til ambitiøse resultater på konferencen om biodiversitet i Kunming og forventer, at den vil blive forbundet med ambitiøse strategier for tilpasning til og afbødning af klimaændringer på verdensplan;

102. tilskynder stærkt andre større økonomier til at øge deres NDC'er og gennemføre konkrete tiltag i overensstemmelse med deres NDC'er; mener, at det bedste signal at sende til det internationale samfund er at gå foran med et godt eksempel og vedtage et ambitiøst NDC og også at støtte det globale syd, så de kan nå ambitiøse modvirkningsmål;

103. opfordrer de nationale og regionale parlamenter med lovgivningsbeføjelser, fagforeninger, NGO'er, civilsamfundet og borgerne til at sikre, at Rådet, Kommissionen og regeringerne overholder deres forpligtelser i henhold til Parisaftalen og fuldt ud leverer den europæiske grønne pagt;

°

° °

104. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

[1] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0217.

[2] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0078.

[3] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0079.

[4] EUT C 204 af 13.6.2018, s. 111.

Seneste opdatering: 15. januar 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik