Procedure : 2019/2983(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0072/2020

Indgivne tekster :

B9-0072/2020

Forhandlinger :

Afstemninger :

Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0024

<Date>{22/01/2020}22.1.2020</Date>
<NoDocSe>B9‑0072/2020</NoDocSe>
PDF 133kWORD 45k

<TitreType>FORSLAG TIL BESLUTNING</TitreType>

<TitreSuite>på baggrund af Kommissionens redegørelse</TitreSuite>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2</TitreRecueil>


<Titre>om en universaloplader til mobilt radioudstyr</Titre>

<DocRef>(2019/2983(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Christel Schaldemose, Alex Agius Saliba</Depute>

<Commission>{S&D}for S&D-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B9-0070/2020

B9‑0072/2020

Europa-Parlamentets beslutning om en universaloplader til mobilt radioudstyr

(2019/2983(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU (radioudstyrsdirektivet) af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF[1],

 der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at det indre marked har været og fortsat er grundlaget for EU's økonomiske succes, hjørnestenen i den europæiske integration og en drivkraft for vækst og beskæftigelse;

B. der henviser til, at det indre marked ikke udnytter sit potentiale fuldt ud, og at den forsatte opsplitning af markedet for mobiltelefonopladere og opladere til andre typer småt og mellemstort elektronisk udstyr udmøntes i betydelige skadelige markedsvirkninger, herunder en stigning i elektronikaffald og anvendelsen af plast, frustration hos forbrugerne og konkurrencehindringer inden for fremstilling af opladere;

C. der henviser til, at medlemmer af Europa-Parlamentet i mere end ti år har krævet en universaloplader til mobilt radioudstyr, herunder mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr, som f.eks. tabletcomputere, e-bogslæsere, intelligente kameraer og kropsbåren elektronik;

D. der henviser til, at frivillige aftaler mellem industriens aktører trods Kommissionens bestræbelser ikke har givet tilfredsstillende resultater og har vist sig at være ineffektive med hensyn til at skabe markedsændringer og et konkurrencepræget indre marked, eftersom forbrugerne stadig er tvunget til at købe nye opladere sammen med alt nyt udstyr;

E. der henviser til, at der samlet set genereres omkring 50 mio. ton elektronikaffald om året med gennemsnitligt over 6 kg pr. person, hvilket har en negativ indvirkning på dumpingen af elektronisk affald i tredjelande; der henviser til, at Europa genererede næstmest elektronikaffald i 2016 med i alt 12,3 mio. ton svarende til gennemsnitligt 16,6 kg pr. indbygger;

F. der henviser til, at den samlede vægt af alle de opladere til mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr, der produceres hvert år, anslås til 1 mio. ton; der henviser til, at dette inden for rammerne af Kommissionens tilsagn om at levere resultater med den grønne pagt understreger vigtigheden af, at der findes en bæredygtig løsning, som kan reducere antallet af disse strømforsyninger til én universel strømoplader, der er kompatibel med forskellige typer af udstyr;

G. der henviser til, at forbrugertendenserne i de seneste 10 år viser, at mængden af forældet elektronisk udstyr ydermere skyldes de relativt korte udskiftnings- og livstidscyklusser for visse typer af elektronisk udstyr såsom smartphones, der ofte bliver udskiftet, ikke fordi de er i stykker eller forældede, men fordi de betragtes som umoderne;

H. der henviser til, at forbrugerne ejer, bruger og ofte bærer rundt på mange forskellige opladere til ensartet, batteridrevet udstyr; der henviser til, at den nuværende overforsyning af opladere – både inden for og mellem mærker – skaber uforholdsmæssigt store udgifter og besvær for forbrugerne og et unødvendigt miljøaftryk;

I. der henviser til, at forbrugerne ikke har noget økonomisk incitament til at købe produkter uden opladere, da det gennemsnitligt koster mere at købe en oplader for sig selv, end når den leveres sammen med produktet; der henviser til, at dette fører forbrugerne i retning af ikkebæredygtige forbrugsvaner og -mønstre, hvilket resulterer i unødige omkostninger og byrder for miljøet gennem udvinding af råstoffer til fremstilling af opladere og efterfølgende transport, forsendelse og bortskaffelse af dem;

J. der henviser til, at bærbart udstyr i dag er vigtige redskaber i nød- og force majeuresituationer, og at folk er blevet afhængige af nemt og hurtigt opladte mobiltelefoner for at få hurtig adgang til søge-, navigations- eller beredskabstjenester osv.;

K. der henviser til, at bærbart udstyr er et vigtigt redskab til deltagelse i markedet og til social inklusion, idet brugen af det til daglige transaktioner og kommunikation er steget betydeligt;

1. understreger på det kraftigste, at der er et presserende behov for en lovgivningsmæssig foranstaltning fra EU's side for at reducere mængden af elektronisk affald og antallet af opladere til én universel oplader, og for at sætte forbrugerne i stand til at træffe mere bæredygtige valg og give dem mulighed for at deltage fuldt ud i et effektivt og velfungerende indre marked;

2. opfordrer indtrængende Kommissionen til uden yderligere forsinkelse at offentliggøre og fremlægge resultaterne af konsekvensanalysen vedrørende indførelse af universalopladere til mobiltelefoner og andet kompatibelt udstyr med henblik på at foreslå obligatoriske bestemmelser;

3. opfordrer derfor Kommissionen til senest i juli 2020 at vedtage den delegerede retsakt, der supplerer direktiv 2014/53/EU om radioudstyr, for at sikre, at der uden yderligere forsinkelse indføres en universel mobiltelefonoplader; opfordrer endvidere Kommissionen til så hurtigt som muligt at vedtage en anden lovgivningsmæssig foranstaltning vedrørende opladningsløsninger for andet elektronisk udstyr med henblik på at skabe et bæredygtigt marked for bærbart udstyr;

4. understreger, at det er nødvendigt, at Kommissionen anmoder om, at der hurtigst muligt udvikles en fælles europæisk standard for en universaloplader til mobilt radioudstyr og andet udstyr for at undgå yderligere opsplitning af det indre marked;

5. påpeger, at brugen af trådløs ladeteknologi medfører yderligere potentielle fordele; opfordrer derfor Kommissionen til også at undgå enhver markedsopsplitning på dette område og til at træffe foranstaltninger for så vidt muligt at sikre forskellige trådløse opladeres interoperabilitet og opladningshastighed med forskellige typer af mobilt radioudstyr;

6. opfordrer Kommissionen til at mindske hindringerne og omkostningerne for forbrugerne og til at fremme brugervenlige opladningsløsninger for personer med handicap;

7. mener, at Kommissionen bør vedtage lovgivningsmæssige initiativer med henblik på at reducere mængden af kabler og opladere, der indsamles og genanvendes i medlemsstaterne, på at fremme genbrug af forældede materialer og på at skabe sikkerhedsmæssige, økonomiske og miljømæssige fordele til gavn for forbrugerne og miljøet;

8. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at forbrugerne ikke længere er forpligtet til at købe en ny oplader, hver gang de køber nyt udstyr, således at købsprisen reduceres, og at de informeres om interoperabilitet, ydeevne pr. opladning og udstyrets opladehastighed, således at de kan træffe det mest hensigtsmæssige, omkostningseffektive og bæredygtige valg for sig selv;

9. understreger, at enhver foranstaltning, der har til formål at adskille salget af mobilt udstyr og opladere, bør være ledsaget af lovgivningsmæssige foranstaltninger, der indfører en universaloplader til mobilt radioudstyr, for at undgå yderligere ulemper og potentielt højere priser for forbrugerne;

10. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

 

[1] EUT L 153 af 22.5.2014, s. 62.

Seneste opdatering: 24. januar 2020Juridisk meddelelse